Free Essay

Biologi

In:

Submitted By JulianeRS
Words 1356
Pages 6
Søens økosystem i danske søer

I Danmark har vi 2760 søer, hvor landskab og natur spiller en stor rolle. Men de mange søer er ofte forgiftet med eller vankvaliteten er dårlig, som er forårsaget af fx blå-grønne alger, planteplankton eller for mange næringsstoffer i vandet. Derudover er fiskebestanden for stor af fredfisk, og som kan danne en dårlig fødekæde i søen.

Hvad gør næringsstoffer egentlig ved søen?
Selvom man siger at en næringsrig sø er er en økologisk sø, kan der også være nogle undtagelser. Det er ikke altid godt med en næringsrig sø, da det ofte er for mange næringsstoffer, og derved ryger hele søen ind i ond cirkel, som er svær at komme ud af. Vi mennesker kan dog gøre en stor forskel, for at søen kommer ud af den cyklus, men det kan koste dyrt. Der er gjort flere forsøg på at redde de danske søer, der er dog flere metoder/strategier, hvor man ser hvilken sø-type søen har, og derefter går man til værks. Den strategi som er

brugt til de fleste søer i Danmark, er at fjerne en del af de mange fredfisk som er i søen, og derefter fylde søen op med unge rovfisk, som gedder, aborre eller ørreder, da de er en stor mangel. Derved kan man i nogle tilfælde få dyreplankton til at vokse. Herefter vil dyreplanktonen æde al den planteplankton som ellers ville have synket til bunds. Samtidig vil vandet blive klarer og de rovfisk som bliver sat ud, vil have rig mulighed for at jage, de tilbageværende fredfisk. (Denne metode kaldes også biomanipulation) Hvis planteplanktonen havde synket til bunds havde blæst som giver bølger i søen været årsagen til at planteplanktonenen vil flyde rundt i søen, og vil have gjort vandet grumset og gjort at sollys ikke vil kunne træde helt igennem, og så vil alle bundplanter dø, og derved vil ilten ikke nå helt ned og så vil den onde cyklus igen træde i kraft.
Der er også andre metoder man kan gøre brug af. En af de dyre metoder, kan være man simpelthen renser søen for, for meget slam, da det kan give mere sollys od Det er dog meget svært at bryde den onde cyklus, da en varm og hed sommer kan ødelægge en hel fødekæde, og man bliver derfor nødt til at starte forfra igen.

Økosystemet
Når man snakker om et hav, vandløb eller i denne anledning en sø, kommer man automatisk om et økosystem, da søen er et stort økosystem. Et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der et samarbejde mellem de levende organismer og dets omgivende miljø. Biotoper, spiller også en stor rolle i et økosystem. Når man snakker om biotoper snakker man, om de ydre vilkår, så som Jordbund, klima osv. En biotop er også en rumligt afgrænset, og mindre enhed af økosystemet, og er derfor meget betydelig for vores økosystem.
Økosystemet har nogle biotiske faktorer og abiotiske faktorer. De Biotiske faktorer er den konkurrencen og græsningen der i mellem de levende organismer, men man kan også sige at det er de levende organismers indflydelse på hinanden. De abiotiske faktorer er derimod de fysiske og kemiske, som kan variere i det omgivende miljø. Der kan fx være forskelle i temperaturen, i lyset, fugtighed osv. Det vigtigste af alt når vi snakker om de abiotiske faktorer er, at de ikke levende organismer, hvor de biotiske forhold er om de levende organismer. De levende organismer og dets omgivelser er dog afhængige af hinanden, og derved kombinere de hinanden godt. For som sagt er de afhængige af hinanden. For de abiotiske faktorer som nitrat og Fosfat, har nemlig stor betydning for livet i vandløbet og især fødekæderne.
Hvis der fx i en sø, er en lille mængde af Fosfor og nitrat, vil det virke som en begrænset faktorer for planteproduktionen i en sø. den begrænsede faktorer, som er en minimumslov der blev lavet af tysk kemiker tilbage i 1800-tallet, men den begrænset faktorer er ikke kun hvis der er for lidt, men også hvis der er for meget og der lægges der i sær vægt på i den økologiske eksempelvis sø. Men på den anden side vil en stor tilførsel af næringssalte, medfører en stor opblomstring af planteplankton, da næringsstofferne fosfor og kvælestof, giver en god vækst for de mikroskopiske alger som er i vandet. Nitratbakterier er en samlebetegnelse for bakterier der omdanner nitrit om til nitrat. På anden måde kan man og sige at nitratbakterier kan opbygge organisk stof af uorganisk stof ligesom grønne planter gør, og man kan sige organismer som planter kan lave sin egen ”mad” da planterne laver alle sine organiske stoffer ud fra ud fra fotosyntese, vand, CO2, og næringssalte. Planterne bruger dog ikke lysenergi fra solen til processen, men kemisk energi, som de får ved iltning af uorganisk stof.
Lys, temperatur og vand er afgørende både for de abiotiske faktorer( Især temperatur, for dets vedkommende), men også for fotosyntese og vandets springlag for den sags skyld. Fotosyntese er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof, med anvendelse af energi hovedsageligt af lys fra solen, også kaldt solenergi. Fotosyntesens vigtigste elementer/materiale er CO2, vand og lys, som er dets energikilde. Produktet er også engergirige kulhydrater så som glukose ( der bruges til respiration eller vækst) sukrose og stivelse. Som et affaldsprodukt dannes ilt. Fotosyntese sker kun i dagslys, og derved er der ingen fotosyntese om natten. Dette forløb er og bliver den vigtigste biologiske proces.
[pic]
Vores undersøgelse i Vognsbølparken
I denne anledning af, at vi har om søens økosystem, valgte vores biologilærer at vi skulle undersøge om dyr/fisk og dets omgivelser i en sø. Derfor vil jeg derfor komme ind på hvordan organismerne lever og søens tilstand.
Vi lavede en miljøiagttagelse, og spørgsmålene lød på: Findes der vandplanter i søen? : Og ja det gjorde der, og det er enormt vigtigt for søens miljøtilstand, men også en stor betydning for fiskebestanden. Fiskene bruger nemlig vandplanter til skjulesteder men også i form af føde. Samtidig optager vandplanter også næringsstoffer, så der er mindre næring til algerne, som nemlig gør vandet grumset og uklart.
Det fører videre til næste spørgsmål som lyder på, Er vandet klart – dvs. Ikke særlig grønt : Der er svaret nej, og det ikke særlig godt. Da sollyset har en del sværere ved at nå ned til bunden og derved ikke kan producere ilt i bundvandet.
Er iltindholdet godt – dvs. Mere end 4 mg/L : Ja det er det, og det er selvfølgelig godt, det kan de fisk vi nu engang har fået fisket op, også forklare.
Derefter lavede vi en undersøgelse hvor vi undersøgte søens vandkvalitet, og om det var økologisk vandkvalitet. Og det er her fiskene har en stor indflydelse på denne undersøgelse. Hvis man fx finder dyr/fisk i vandet, som kun kan leve i vand med stor iltindhold i vandet, må det jo betyde at vandet er i meget økologisk kvalitet. Men som sagt undersøgte vi registrering af dyregrupperne, og her fandt vi så antallet af dyregrupper fundet, hvor i vores forsøg kun fandt 4 grupper ( Dog havde de andre grupper fundet nogle andre dyrearter end vores, som godt kan have indflydelse på forureningsgraden), heriblandt fandt vi snegle, dovenfluenymfer, dansemyggelarver med gælletråde, og vandbiller. Herefter går vi ind tjekker antallet af dyregrupper fundet, og vi fandt 5. Herefter igen kigger vi i vores indekstal og kan se ud fra 5, at forureningsgraden i Vognbølsparkens sø, er ”Middel forurenet”. Det vil så sige at som navnet indikere, at vandet er middel forurenet, så vandet er ikke helt så godt som det kunne, og der simpelthen er nogle fisk, som ikke kan leve i denne sø. Udover fiskene har alger og planeter også en stor betydning, som også kan gøre om vandkvaliteten er go eller ej. Men som skrevet tidligere, kan vores meget få funden af fisk, have en stor betydning, og vandkvaliteten, er sikkert også en del bedre end vores resultat. Udover det kan vores undersøgelse af iltindhold også som det beskriver, være en god sø, da iltindholdet er mere end de 4 mg/L.

-----------------------
Her ses den gode cirkel øverst og den onde cirkel nederst

Similar Documents

Free Essay

Biologi

...LAPORAN PENELITIAN Pengaruh Spektrum Cahaya Terhadap Laju Fotosintesis Tumbuhan Tim Penyusun: 1. Bunga Khalidah Ulawati (03) 2. Eti Kurniaty (05) 3. Fitrianingsih (07) 4. Maz’uliyah Anshor Pratama (14) Guru Pembimbing : Saifullah, S.Pd KELAS XII IPA AKSELERASI SMAN 01 KOTA BIMA TAHUN PELAJARAN 2012/2013 KATA PENGANTAR Assalamualaikum Wr. Wb. Puji syukur kami ucapkan kehadirat Allah SWT yang telah memberikan rahmat dan hidayah-Nya sehingga praktikum biologi yang bertujuan mengetahui pengeruh spektrum cahaya terhadap laju fotosintesis tumbuhan dapat kami selesaikan. Penyusunan laporan praktikum biologi ini disusun oleh semua anggota kelompok dan kami harap laporan sederhana ini dapat bermanfaat untuk kita semua. Kami menyadari dalam pembuatan laporan ini masih banyak kekurangan maupun kesalahan, seperti kata pepatah “tak ada gading yang tak retak” karena kami hanya manusia biasa yang masih perlu banyak belajar. Oleh karena itu, kami mengharapkan kritik dan saran yang bersifat membangun untuk penyusunan laporan selanjutnya yang lebih baik lagi. Wassalamualaikumsalam Wr. Wb. Kota Bima, 10 Desember 2012 DAFTAR ISI BAB I PENDAHULUAN 1.1 Latar Belakang .................................................................................................................. 1 1.2 Tujuan Penelitian .............................................................................................................. 1 BAB II METODE PENELITIAN ...

Words: 1599 - Pages: 7

Free Essay

Biologi

...Biologi aflevering Formål Formålet med denne opgave er at se hvordan de forskellige faktorer påvirker min egen spytamylase. Hypotese I dette forsøg forventer vi at se hvordan ændringer i temperaturen påvirker enzymets reaktionshastighed. Introduktion Sammen med protein og fedt, er kulhydrater en af kostens grundlæggende bestanddele. Kulhydrater finder man oftest i sodavand, slik, grønsager, brød osv. Kulhydrat er et sukkerstof der indeholder kulstofringe som ilt og brint. Udfra den viden kan man altså fortælle forskellen mellem monosakkarid, disakkarid og polysakkarid. Forskellen er nemlig hvor mange kulstofringe de har. Monosakkarid har en kulstofring, disakkarid har to, og polysakkarid har to eller flere og ved polysakkarid er de fuldkomne. Da kulhydrater er en af kostens grundlæggende bestandele, har de stor betydning for kroppens energistofskifte, og giver brændstof til muskler og hjerne. For at kunne optages skal kulhydrater nedbrydes til monosakkarid. Fordøjelsen starter i munden når maden tykkes. Her blandes enzymet med vores spyt, dvs. Spytamylase. Men når man tykker maden sker der kun en delvis nedbrydning af madens celledele. Maden har nemlig en cellevæg som fungere som en slags mur, og efter man har tykket maden er muren blevet knust, herefter er det fordøjelsesenzymernes job at nedbryde cellernes kulhydrater. Herefter er der andre enzymer der træder til når reaktionen fortsætter i mavesækken. Der dannes herved stivelsesfragmenter af maltose, glukose og...

Words: 812 - Pages: 4

Free Essay

Biologi

...Laboratorieundersøgelse af vækstfaktorernes betydning for planterne - Fra Biologi til tiden Når en kultur af planktonalger vokser i en kolbe bliver væsken mere grøn. Farveintensiteten kan måles med et spektrofotometer, som derfor kan bruges til at følge planktonvæksten. Dette kan benyttes til at undersøge plantenæringsstoffernes betydning for algevæksten. Ved at tilsætte forskellige næringsstoffer som nitrat eller fosfat til forskellige kolber med søvand med alger kan man se, hvilket næringsstof der får algerne til at vokse. Det pågældende næringsstof har altså været en begrænsende faktor for algernes vækst i søen (se Biologi til tiden side 121). Lysets eller temperaturens betydning kan undersøges ved at anbringe kolber ved forskellige temperaturer eller lysintensiteter (forskellig afstand fra lyskilden). Materialer • Søvand med alger • Koniske kolber • Lyskilde, helst en vækstlampe • 1 M KNO3 • 0,5 M KH2PO4 • Evt. flydende plantegødning • Spektrofotometer Fremgangsmåde 1. Ryst vandprøven og udtag en prøve. Anbring prøven i en kuvette og mål prøvens absorbans ved 405 nm i spektrofotometret. Få instruktion i brug af spektrofotometret af jeres lærer. 2. Fordel søvandet i kolberne, ca. 400 mL i hver. 3. Mål pH i vandet og tilsæt plantenæringsstoffer på følgende måde: Der bør være to kolber til hver behandling (dobbeltbestemmelse). |Kolbe |A |B |C ...

Words: 395 - Pages: 2

Free Essay

Biologi

...Interview * Hvorfor valgte du MKS? Jeg valgte MKS fordi det lå tæt på (det logiske svar), jeg fik det også anbefalet af mange af mine venner som enten har gået på skolen eller går på skolen. Fik også af vide at de havde et rigtig godt fagligt niveau, og det er også en af grundene til at jeg valgte det. * Fritidsinteresser? I min fritid går jeg til svømning 3 – 4 gange om ugen af ca. 1 – 2 timer. Jeg går også i fitness, hvis man kan tælle det med som en fritids aktivitet. Det gør jeg ca. 1 – 2 gange hvis jeg har tid og lyst * Arbejde? Jeg arbejder som træner i Farumsvømmeklub. Jeg arbejder fredag (ca. 3 ½ time) og lørdag (3 timer) * Tidligere skole? Før MKS gik jeg på lille Værløse skole i Værløse. Jeg har gået der fra børnehaveklassen til 9. * Mål og ambitioner? Jeg har planer om at blive færdig med gymnasiet. Blive student. Og så går jeg og overvejer om jeg skal søge ind på CBS (Copenhagen Business School) men er ikke helt sikker endnu. Hvis vi snakker om langt henne i fremtiden vil jeg selvfølgelig gerne blive gift og have børn (ligesom alle andre) * Yndlingsfag? Mit yndlingsfag i skolen er helt klart Matematik. Jeg er ret god til det (ifølge mig selv) ! * Hvad er du god til? Fagligt: matematik og engelsk. Kan godt lide begge fag og synes selv at jeg er ret god til dem. Socialt: Jeg er god til at hjælpe andre, være der for dem hvis de har brug for det. En god ven * Familie? Jeg har en mor, far og en lille bror. Selve min familie...

Words: 498 - Pages: 2

Free Essay

Biologi

...ANIMALIA a. Porifera Ciri-ciri morfologinya antara lain: * tubuhnya berpori (ostium) * multiseluler * tubuh porifera asimetri (tidak beraturan), meskipun ada yang simetri radial. * berbentuk seperti tabung, vas bunga, mangkuk, atau tumbuhan * warnanya bervariasi * tidak berpindah tempat (sesil) Ciri-ciri anatominya antara lain: * memiliki tiga tipe saluran air, yaitu askonoid, sikonoid, dan leukonoid * pencernaan secara intraseluler di dalam koanosit dan amoebosit Porifera berasal dr bahasa latin porus = pori dan fer = membawa. Porifera atau hewan berpori adalah filum untuk hewan multiseluler yg paling sederhana. Porifera hidup secara heterotof. Makananya adalah bakteri dan plankton. Porifera disebut juga pemakan carian karena karena makanan yg masuk ke tubuhnya dalam bentuk cairan. Umunya habitatanya di lauut. b. Reproduksi Porifera melakukan reproduksi seraca aseksual maupun seksual. Reproduksi secara aseksual terjadi dengan pembentukan tunas dan gemmule. Gemmule disebut juga tunas internal. Gemmule dihasilkan menjelang musim dingin didlama tubuh porifera yg hidup diair tawar. Seraca seksual dengan cara peleburan sel sperma dengan sel ovum dan terjadi di luar tubuh porifera. c. Peranan Beberapa jenis porifera seperti spongia dan hippospongia dapat digunakan sabagai spons mandi. Zat kimia yg dikeluarkan memiliki potensi sebagai obat penyakit kanker dan penyakit lainnya. d. Struktur Porifera...

Words: 497 - Pages: 2

Free Essay

Biologi Noter

...Biologi Eksamen Noter HVAD ER LIV? 3 Virus 3 Livets forudsætninger 3 Energi 3 Flydende vand 4 Cellen 4 Den prokaryote celle 4 Den eukaryote celle 5 Cellemembranen og transportprocesser 7 Passiv transport 7 Aktiv transport 7 ØKOSYSTMERNE OG OS 8 Energi i økosystemet 8 Fotosyntese 8 Fødekæde 8 Respiration 8 Økologiske fodaftryk 9 Nedbrydning og stofkredsløb 9 Carbons kredsløb 9 Nitrogens kredsløb 9 ÅER OG VANDLØB 10 Det naturlige vandløb og det regulerede 10 Abiotiske faktorer 10 Liv i vandløbene 10 Tilpasning af strøm 11 Niche 11 Iltoptagelse 11 Andre dyr 12 Bestemmelse af vandløbskvalitet 12 KOST OG SUNDHED 12 Kulhydrater 12 Monosakkarider 12 Disakkarider 13 Polysakkarider 14 Kostfibre 15 Proteiner 15 Fordøjelsen 16 Enzymer 17 Fordøjelsesenzymer 17 Næringsstoffernes optagelse 18 Hurtige og langsomme kulhydrater (INSULIN) 18 KROP OG TRÆNING 19 Blodkredløbet 19 Det store kredsløb og lungekredsløbet 19 Hjertets opbygning og funktion 20 Blodtryk 21 Hvornår er blodtrykket for højt? 21 Årsager til for højt blodtryk 21 SEX, HORMONER OG ØNSKEBØRN 21 Drømmen og det perfekte barn 21 PÅ OPDAGELSE I GENERNE 23 DNA 23 Proteinsyntesen 24 Transskription og splejsning 24 Translation 25 HVAD ER LIV? Der er ingen definition på hvad liv er, men en række forskere har opstillet nogle kriterier for hvad mange levende organismer har tilfældes. * De består af celler * Deres celler er afgrænset fra resten af verden ved hjælp af cellemembraner * De er i stand...

Words: 4500 - Pages: 18

Free Essay

Biologi

...Dioxiner er en gruppe af svært nedbrydelige klorholdige stoffer, som dannes i små mængder ved forbrænding. Dioxiner spredes overalt i miljøet. De opkoncentreres gennem fødekæden og findes især i fede animalske produkter, herunder fede fisk. Dioxiner er kræftfremkaldende og fosterskadende, og de påvirker immunsystemet, hormonbalancen og nervesystemet. Man har fastsat en grænseværdi for menneskers indtagelse af dioxiner på 35 pg pr. kg legemsvægt om ugen (tolerabel ugentlig indtagelse). Der er indført forbud mod at fiske og forhandle sild fra den østlige del af Østersøen, da disse jævnligt overskrider den fastsatte grænseværdi for sild på 4 pg pr. g vådvægt, se figur 1. a. Forklar, hvorfor dioxiner opkoncentreres gennem fødekæden. Dioxin er et svært nedbrydeligt stof, som bliver dannet i små mængder ved forbrænding. Dioxiner opkoncentreres gennem fødekæden og findes fx i fede fisk. Stoffet er kræftfremkaldende og kan give andre skader i kroppen. Dioxiner er en betegnelse for en stofgruppe på 75 giftige kemikalier. Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer som dannes under forbrænding af organisk materiale så længe det er klor til stede. Dioxin er meget skadelig for mennesker, blandt andet under vietnamkrigen blev det brugt som plantegift i tætte jungleområder. Giften fører over lang tids eksponering til øget risiko for kræft, reproduktionsforstyrrelser, nedsættelse af immunforsvaret, neurotoksiske effekter og "hormonvirkninger".. I koncentrationen...

Words: 797 - Pages: 4

Free Essay

Biologi

...Diffusion og cellestørrelse Formål: Det er formålet med dette simple forsøg at anskueliggøre sammenhængen mellem diffusionhastighed og cellestørrelse. Teori: Molekyler vil altid søge at fordele sig jævnt i omgivelserne. Når en ryger ånder ud spredes røgen jævnt i rummet omkring rygeren. Kommes farve i en kop vand vil farvemolekylerne fordele sig jævnt. De enkelte molekyler bevæger sig frem og tilbage, støder sammen, skifter retning og flytter sig rundt mellem hinanden. Efterhånden vil molekylerne være jævnt fordelt. Processen kaldes diffusion. Vi vil i dette forsøg undersøge diffusionshastigheden i tre kunstige celler - tre agarblokke på henholdsvis 1x1x1 cm3, 2x2x2 cm3 og 3x3x3 cm3. Agarblokkene er farvet med en pH-indikator som skifter farve når pH ændres. Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration. Diffusion er resultatet af molekylernes tilfældige vandring. Alle molekyler flytter sig; jo varmere det er, des mere bevægelse er der, og jo mindre molekylerne er, des hurtigere kan de bevæge sig. Ved høj molekyletæthed vil der være flere sammenstød mellem molekylerne end ved lav molekyltæthed. Dette er årsagen til at diffusion altid foregår fra høj stofkoncentration til lav, idet spredningen af molekylerne, som følge af de hyppigere sammenstød vil være større ved stor molekyltæthed end ved lille. Molekylvandringen væk fra den høje koncentration vil være større end vandringen fra lav mod høj koncentration. Sammenlign fx med et spil poolbillard...

Words: 827 - Pages: 4

Free Essay

Ost Biologi

...Danskerne har rekord i lav levealder - Politiken.dk http://politiken.dk/indland/ECE886474/danskerne-har-rekord-... Danskerne har rekord i lav levealder I Danmark dør vi tidligt. Det er folkesjælens skyld, siger sundhedsministeren. AF ANDERS LEGARTH SCHMIDT De seneste 50 år har danskerne fået bedre sygehuse, der tilbyder nye, effektive behandlinger, samtidig har politikerne spændt et fintmasket socialt sikkerhedsnet ud under os. Alligevel lever vi kortere end indbyggerne i samtlige andre vesteuropæiske lande. »Det er helt forrykt, at vi har tabt så meget terræn. Der er blevet råbt om op om det her i 20 år, men ingen politikere har for alvor gjort noget ved, at vores middellevetid er i bund«, siger Knud Juel, der er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og landets førende ekspert i levealder. Skraber bunden Med 78,4 leveår i snit får vi en bundplacering blandt de 15 vesteuropæiske EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Og når man udvider blikket og ser på, hvor længe de lever i de 30 lande, der er medlem af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, så opnår vi en beskeden plads som nummer 23, viser nye tal. Dermed har Danmark været på en gevaldig rutsjetur ned ad listen siden 1960, hvor vi med 72,4 år kunne prale med den femte højeste levealder i OECD. Faktisk kan kun Ungarn og Slovakiet mønstre en ringere fremgang end os siden 60’erne. Vi vil selv bestemme Danskerne dør for tidligt, fordi vi ryger og drikker for meget, siger forskere. Selv om mange...

Words: 643 - Pages: 3

Free Essay

Biologi Blodtype

...DEMOKRATI 1) Hvordan opstod Grundloven? Demo = folk Krati = styre. Folkestyre. Demokrati er kernen i vores politiske system. For 200 år siden blev vores land regeret af en enevældig konge. Folket bestemte altså ikke dengang, der var det kun kongen. I mange andre europæiske lande, havde de også en konge der bestemte, hvor folket ikke havde nogen indflydelse. Men det ville de have. det medførte en masse revolutioner rundt omkring i Europa. I Danmark bøjede kong Frederik den 7. sig for folket, og de fik mere indflydelse. Den 5. juni 1849. Skrev han under på den første grundlov. Grundloven gav danskerne mere indflydelse, og Danmark blev et land med demokrati og frie valg. Til at starte med var det kun mænd over 30 år, og med en hvis indtægt der kunne stemme. Kvinder og fattige kunne ikke stemme endnu, det blev først indført i 1915. Nu kan man stemme, hvis blot man er fyldt 18, har boet 3 år i Danmark og er dansk statsborger. Den eneste måde Grundloven kan ændres på er ved en folkeafstemning. Det sker ikke så tit men det er sket før. Sidst var i 1953. der blev det gjort muligt at piger kunne overtage tronen. Så Dronning Margrethe den anden, kunne blive dronning i Danmark. 2) Hvor tit oplever du demokrati i din hver dag? I Danmark oplever vi jo demokrati når vi er med til at bestemme noget. For mit vedkommende er det fx sammen med venner når vi skal beslutte os for hvad vi skal lave. Der er det jo ikke bare den ene der bestemmer, men man er begge enige i hvad man...

Words: 448 - Pages: 2

Free Essay

Darwin

...19 MENGAPA KEKEBALAN BAKTERI TERHADAP ANTIBIOTIK BUKANLAH CONTOH PERISTIWA EVOLUSI? Satu konsep biologi yang dicoba-sajikan sebagai bukti teori evolusi oleh para evolusionis adalah kekebalan atau daya tahan bakteri terhadap antibiotik. Banyak sumber evolusionis menyebutkan bahwa kekebalan terhadap antibiotik adalah sebuah contoh perkembangan makhluk hidup melalui mutasi yang menguntungkan. Hal serupa juga dikatakan tentang serangga yang menjadi kebal terhadap insektisida seperti DDT. Akan tetapi, kaum evolusionis pun salah dalam hal ini. Antibiotik adalah “molekul pembunuh” yang dihasilkan mikroorganisme untuk melawan mikroorganisme lain. Antibiotik pertama adalah penisilin, yang ditemukan oleh Alexander Flemming pada 1928. Flemming menyadari bahwa jamur (seringkali ditemukan seperti bubuk atau benang-benang di permukaan bahan organik sudah lama – penerj.) menghasilkan molekul yang mematikan bakteri Staphylococcus, dan penemuan ini merupakan titik balik dalam dunia obat-obatan. Antibiotik yang diambil dari berbagai organisme digunakan untuk melawan bakteri, dan berhasil. Tidak lama kemudian, hal baru ditemukan. Seiring dengan waktu, bakteri mengembangkan kekebalan terhadap antibiotik. Mekanisme kerjanya adalah sebagai berikut: sebagian besar bakteri yang diberi antibiotik akan mati, tetapi sebagian lain yang tidak terpengaruh oleh antibiotik tersebut, akan dengan cepat berkembang biak dan membentuk populasi yang sama dengan yang sebelumnya. Sehingga, seluruh populasi menjadi...

Words: 2141 - Pages: 9

Free Essay

Wwwwww

...USULAN PROGRAM KREATIVITAS MAHASISWA JUDUL PROGRAM Pengujian Isolat Unggulan dari Jamur Indigenous Karang Lunak Sinularia sp. sebagai Anti Multi Drug Resistant (MDR) Tuberkulosis BIDANG KEGIATAN: PKM PENELITIAN Diusulkan Oleh | | Putri Nazilatu Rahma | 140410110035 | 2011 | Mohammad Awaludin | 140410110059 | 2011 | Oktapiana Kosmita | 140410110073 | 2011 | Nurul Asih Ramadhani | 260110110055 | 2011 | Venny Ulya Bunga | 140410120048 | 2012 | UNIVERSITAS PADJADJARAN SUMEDANG 2013 DAFTAR ISI Halaman kulit Lembar Pengesahan ii Daftar Isi iii BAB 1 Pendahuluan 1.1. Latar Belakang 2 1.2. Perumusan Masalah 3 1.3. Tujuan 3 1.4. Keutamaan penelitian 4 1.5. Luaran yang diharapkan 4 1.6. Manfaat 4 BAB 2. Tinjauan Pustaka 5 BAB 3. Metode Penelitian 6 BAB 4. Biaya dan Jadwal Kegiatan 4.1. Anggaran Biaya 8 4.2. Jadwal Kegiatan 9 Daftar Pustaka 10 Lampiran Lampiran 1. Biodata ketua, Anggota, dan Dosen Pendamping Lampiran 2. Justifikasi Anggaran Lampiran 3. Susunan Organisasi tim dan pembagian tugas Lampiran 4. Surat Pernyataan Ketua Peneliti iii 1 RINGKASAN Penyakit Tuberculosis (TB) merupakan suatu penyakit infeksi yang disebabkan oleh bakteri Mycobacterium tuberculosis (TB) dengan gejala umum batuk kronis. Bakteri tersebut mengalami resistensi terhadap beberapa obat sehingga menimbulkan beberapa kasus salah satunya adalah Multi Drug ResistantTuberculosis (MDR TB) Tuberkulosis kini menjadi masalah besar kesehatan masyarakat di berbagai Negara...

Words: 5083 - Pages: 21

Free Essay

Sticks and Stones

...1z NV-rapport Lærere: nv-ke: JS & nv-bi: LK Elevnr. 10 Navn: Tania Rehmat Chauhan | Aflevering: Fredag 13/12-2013 senest kl. 9.30 på inspektorkontoret til HL eller AJ NV Bi-Ke rapport Indledning Det overordnede tema i det naturvidenskabelige grundforløb har været klima, hvorved vi har haft nogle fokusfag – biologi og kemi. Nv biologi og Nv kemi har haft det samme undertema, hvilket er læren om jordens atmosfære og dens betingelse for liv. Begge fag har fokuseret på drivhuseffekten og drivhusgasser, dog med et syn fra både den biologiske og kemiske verden. I biologi har formålet været at forstå livet betydning. Uden liv på jorden ville klimaet ikke havde forvrænget sig, som det har gjort i dag. På jorden er der en naturlig drivhuseffekt, som er med til at jordens gennemsnitstemperatur ligger på 15 grader i stedet for -18 grader. Der er også en menneskeskabt drivhuseffekt, som kommer fra al den afbrænding af kul og olie, hvilket har skabt vores industri samfund i dag. Følgerne af alt den afbrænding er dog blevet kritiske, da ved afbrænding bliver kullet eller olien til CO2 og vanddamp. Hernæst blander CO2 sig med atmosfæren. Konflikten opstår når solen sender sine varmestråler ned mod jorden. CO2 og andre drivhusgasser absorberer størstedelen af varmen og på længere sigt varmere kloden op. Vi har blandt andet arbejdet med nogle forsøg vedr. fotosyntesens lysafhængighed – herunder flaskehaven. Vi har også lagt...

Words: 1853 - Pages: 8

Free Essay

Osmose

...Rapport Osmose i kartofler Forsøg med kartofler i forskellige saltopløsninger. Lavet af Josefine Louise Ursula Henriette Dato: 16/09/15 Rapport Osmose i kartofler Indhold Formål ...................................................................................................................................... 2 Teori ......................................................................................................................................... 2 Diffusion: .............................................................................................................................. 2 Faciliteret diffusion .............................................................................................................. 3 Osmose ................................................................................................................................ 3 Materialer ................................................................................................................................ 4 Fremgangsmåde....................................................................................................................... 5 Resultat .................................................................................................................................... 6 Fejlkilde .................................................................................................................................... 8 Rapport Hypotese ..............

Words: 1667 - Pages: 7

Free Essay

Student

...------------------------------------------------- Skriftlig biologi 1) Bedømmelseskriterier 2) Typeord 3) 8 gode råd 1) Bedømmelseskriterier (fra læreplanen) Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Den skriftlige prøve Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: – kunne strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk – vise faglig indsigt og overblik – inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling – forstå biologiske problemstillinger – sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger – analysere og vurdere eksperimentelt arbejde i biologi – analysere og vurdere biologiske data. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 2) Typeord En kort forklaring på typeord, der benyttes i skriftlige biologiopgaver Rev. 19.06.13 Afbild: Grafisk fremstilling af data. Aksebetegnelser og enheder angives. Besvarelsen skal vise din evne til at bearbejde og formidle eksperimentelt arbejde eller biologiske data. Analyser: En grundig og systematisk behandling af data, figurer eller oplysninger i opgaven. Analysen kan indeholde en forklaring på årsagssammenhænge. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. Besvarelsen skal vise dit faglige overblik og din evne til at analysere og vurdere biologiske data. Angiv: Et kort præcist...

Words: 945 - Pages: 4