Free Essay

Blasfemi

In:

Submitted By dybvaaad
Words 633
Pages 3
Bør blasfemiparagraffen afskaffes?

Nogen ser blasfemiparagraffen som en begrænsning af ytringsfriheden, mens andre er uforstående overfor, hvorfor der overhovedet tale om en afskaffelse paragraffen. Men hvorvidt om den egentligt bør afskaffes eller ej, er og forbliver nok en endeløs diskussion.
Siden 1930 har Blasfemiparagraffen faktisk kun været anvendt 3 gange, og vi skal helt tilbage til starten af halvfjerdserne, for at finde sidste gang den har været benyttet. Så spørgsmålet er, om der engenligt overhovedet er brug for paragraffen? Men på trods af at den kun har været anvendt få gange, så bliver §140 (blasfemiparagraffen) alligevel anset, som værende en slags sikkerhedsventil. Paragraffen handler jo netop ikke om at beskytte gud og religion, men ”bare” om at give de troende en form for tryghed.
Vi lever i dag i et samfund bestående af folk fra mange forskellige kulturer, med en masse forskellige holdninger. Det har det danske samfund også tilpasset sig fint efter gennem årenes løb, da der jo gerne skal være plads til at alle. Dette har også betydet, at ytringsfriheden i dag er blevet et meget centralt begreb i vores samfund, da den jo giver os rettigheden til, at kunne synes og udtale os om, det vi vil, også selvom det måske vil krænke nogle. Folk er f.eks. i dag rigtig gode til at henvise til paragraffen om ytringsfriheden, hvis der er nogen, som ikke bryder sig om ens holdning.
Som jeg ser det, så ligger det egentlige problem i, om der skal sættes grænse for, hvorvidt vi kan ytre os. Vi kan ikke komme udenom, at §140 er med til begrænse ytringsfriheden. Spørgsmålet er så bare, om en indskrænkelse af ytringsfriheden nødvendigvis er en dårlig ting, som Niels Ivar Larsen får det til at lyde i artiklen Afskaf paragraffen frembragt den 3. marts 2015 i Information?
I Niels Ivar Larsens artikel argumentere han for en afskaffelse af blasfemiparagraffen, hvor han bl.a. perspektiverer til Storbritannien, der i 2008 valgte at afskaffe blasfemiforbuddet uden at opleve nogle af de skræmmescenarier. Dermed bliver der indirekte stillet dette spørgsmål; hvis Storbritannien har ”succes” med afskaffelsen af blasfemiforbuddet, hvorfor kan vi så ikke?
Netop dette giver David Rehling, i sin artikel Bevar paragraffen, der også blev frembragt i Information den 3. marts 2015, sit bud på. Her nævner han, at man jo f.eks. kan prøve at antage, at blasfemiparagraffen netop er blevet afskaffet helt. Afskaffelsen vil bl.a. gøre det mugligt, at kunne brænde hellige skrifter offentligt, da det nu vil være ulovligt for politiet at træde ind i sådanne situationer, selvom de formentligt er velvidnet om, at de krænkende handlinger meget vel kan forsage en masse postyr. Er det et Danmark vi vil leve i?
Derudover, hvis regeringen nu valgte afskaffe blasfemiparagraffen, ville det så ikke sende et forket signal til den danske befolkning om, at Danmark nu ikke længere vil beskytte Gud eller de forskellige religioner mod krænkelser. Dette træk vil nærmest med garanti rejse en masse kritiske spørgsmål, hvilket vil skabe en kæmpe debat blandt befolkningen, som evt. kan få alvorlige konsekvenser.
Stramning af §140
Som det er nævnt tideligere i teksten, så har §140 kun været benyttet sølle 3 gange over de seneste 85 år. En af grundene til dette er, at der skal en del til før man overtræder blasfemiparagraffen. F.eks. blev Kurt Westergaards tegninger ikke strafbart for ham, selvom tegningerne skabte en kæmpe vrede og fornærmelse blandt mange muslimer. Så selvom §140 sætter rammer for hvorvidt man kan ytre sig, så er det altså stadig muligt, her i Danmark, at komme ud med et kritisk budskab, der kan krænke en religion.
Så hvis det stadig er muligt, at kunne krænke en hel trosretning, helt lovligt vel og mærket. Bør man så ikke nærmere snakke om en stramning af blasfemiparagraffen, end en afskaffelse af den?

Similar Documents

Free Essay

Grænsebrydende Kunst

...Grænsebrydende kunst At lægge en guldfisk i en blender med stikket siddende i en tændt stikkontakt og se hvem der fristes til at trykke først på knappen, er ikke noget man ved første indskydelse ville forbinde med kunst. Men det var lige netop, hvad Marco Evaristti i år 2000 definerede som kunst. Budskabet var at gøre opmærksom på, at man kan herske over andres liv. Der skal ikke mere end et tryk på knappen til at fratage andre retten til livet. Der er en endeløs diskussion om, hvad der er kunst og hvad der ikke er kunst. Der er dog ingen endelig definition på, hvad kunst er og dermed ikke er. Kunst er mange ting og har været det igennem mange år. Det kan være alt fra lyrik til påklædning. Grænsebrydende kunst er særdeles populært, og var det også før i tiden. Men hvad er grænsebrydende kunst egentlig? Grænsebrydende kunst kan fremkomme af alt slags kunst, som enten er overdrevent, provokerende eller opmærksomhedstiltrækkende. Grænsebrydende kunst er altså kunst, der bryder folks individuelle grænser. Jeg synes, grænsebrydende kunst i nogle tilfælde kan være lidt fascinerende. Det er en måde, hvorpå kunstneren formår at tiltrække publikum på en anderledes måde. Det er ofte, den grænsebrydende kunst opleves negativt af modtageren, men kunstneren får opmærksomhed og medieomtale. Derved har kunstneren et forum, hvor han eller hun kan komme ud med sit budskab. Der er efter min smag dog meget meningsløst og ubehageligt grænsebrydende kunst. Kunst der udelukkende er til...

Words: 858 - Pages: 4