Definition af romantikken
Ordet ”romantikken” stammer fra det franske ord romanz, som betyder: En prosafortælling på almindeligt folkesprog. Tidspunktet fandt primært sted i 1800-tallet, hvorpå man prøvede på at gøre oprør imod 1700-tallets ”rationalisme”, hvor alting skulle være rationelt og rigtigt.
Romantikken var en tid, lige efter enevælden var blevet afskaffet. Førhen havde man ikke ret til at udfolde sig kunstnerisk, som man havde lyst til, hverken som forfatter, digter, maler eller musikalsk, de havde nemlig ingen ytringsfrihed. Man var blevet inspireret af den Franske revolution, som fandt sted i 1789. Der var stadigvæk censur på de ting som man skrev. Danmark gik en hård tid i møde, for staten var gået bankerot, man havde tabt flåden til England og man mistede Norge, som man under enevælden havde ejet. Den anstrengte periode var medførte at man begyndte at drømme, og dermed flygte fra virkeligheden. Flugten fra virkeligheden betød at man begyndte at tro på følelser, man begyndte at filosofere over livet og man fik en religiøs vækkelse, som betød at man troede at gud var overalt, i stenen, i planten, i dyret og i mennesket. Man skrev ikke om virkeligheden på samme måde, som man hidtil havde gjort. Man gjorde virkeligheden mere romantisk og smukkere, for det havde man brug for.
Det var og i 1800-tallet at H.C. Andersen skrev sine mange eventyr og digte, som vi stadig kender og bruger den dag i dag. H.C. Andersen havde ”Biedermeier-tendenser”. Biedermeier kom ca. i år 1820, efter at ”romantismen” var kommet godt i gang. Disse 2 måder at skrive på, var hinandens modsætninger. ”Biedermeier” blev opkaldt efter den tyske spidsborger: ”Biedermeier”, og blev derfor forbundet til den borgerlige kultur. Borgerskabet dyrkede de moralske og harmoniske værdier, hvilket betød at lagde vægt på familien, det moralske, det trygge og velkendte. Morten Korch kan ses som en sen repræsentant for ”Biedermeier-principperne”.
Adam Oehlenschläger havde en stor betydning for Romantikken, og han bliver forbundet med denne tidsalder. Han skrev digtet ”Guldhornene”, som handler om de stjålne guldhorn, umiddelbart efter han havde en lang samtale med Henrik Steffens, som var en anerkendt filosof. Oehlenschläger udgav digtet i sin store digtsamling ”digte 1803”, hvilket havde betydning for ”romantikkens” pludselige gennembrud i dansk litteratur.