Danmark mit fædreland
Dette digt er skrevet af H. C Andersen i 1850. Digtet er skrevet i romantismen om romantikken. Teksten var oprindeligt kun et digt, men blev senere lavet til en sang. Det består af 4 strofer med 8 vers i hver strofe. Det er et traditionelt digt, da vers, rim og stavelser er symmetrisk opbygget. Stavelserne er ens i alle linje, der er for eksempel 11 stavelser i første linje, og 10 stavelser i anden linje i alle strofer. I de fire første linjer er der krydsrim og i de fire sidste er det kiastiske rim, og sådan er det i alle strofer. Dette gør at teksten bliver mere flydende at synge, og det var oplagt at lave den til en sang. Der er brugt mange tegn i digtet, specielt udråbstegn går igen mange gange. Det bruges i digtet til at beskrive fædrelandet, og ved brug af udråbstegn hjælper det med at understrege alvoren i hvad han siger. Han bruger også spørgsmålstegn, men det er ikke nødvendig hvis et spørgsmål bare fordi han bruger spørgsmålstegn.
I digtet bliver der meget brugt omvendt ordstilling. I omvendt ordstilling kommer udsagnleddet før grundleddet. F.eks. ’’ så sødt velsignet du mit hjerte når. Dette sprogbrug får teksten til at fremstå gammeldags, hvilket passer meget godt. Der bliver også brugt mange gamle ord og udtryk, som ikke bruges normalt, f.eks. moder, mejselslag, hvor jeg har rod og Gud giv den bedste sejer. Disse ord er også med til at give et indtryk af, at det et en gammel tekst. Teksten er føles- og stemningspræget, hvilket vil sige, at det er bunden form. Der bliver brugt rigtig mange adjektiver i digtet. Dette giver en effekt af at man føler, at teksten er farverig og levende.
I teksten forekommer der meget billedsprog, det er sætninger som ’’Du danske friske strand’’,’’ Du danske sprog, du er min moders stemme’ ’,’’ med vilde svaners rede’’ og’’ I grønne øer, mit hjertes hjem hernede’’. Disse sætninger er billede sprog, fordi det er udtryk vi forstår, og som ikke behøver at være realistiske. Billedsproget spiller på vores følelser og hjælper til at klargøre et miljø eller tema. Billedsprog er godt at bruge i digte. Det giver læseren mulighed for selv at danne et billede i hovedet, og på den måde selv fantasere om hvordan H.C Andersen ser det. I teksten er der klart overvægt af positive ord, jeg kan kun finde et negativt ord, og det er ’’lille’’. Modsat er der masser af positive ord som dejlig, friske, elsker og sød. Der er rigtig mange.
I første strofe handler det om jegets hjemsted, og omgivelserne omkring hjemstedet. I strofe to beskrives naturen. I strofe tre beskrives fædrelandet, dens kampe og historiske fund. I sidste strofe beskrives jegets opfattelse af selve landet. I digtet er der mange modsætninger f.eks. sejer og nederlag og lille og herre. Jeget er H. C Andersen, som beskriver det danske miljø og fortidens store bedrifter. Han prøver at samle nationen og bruger sin nationalfølelse, til at samle folket om hans digt. Grunden til dette er, at folket var meget splittet i den pågældende tid, og det ville han lave om på. Han bruger meget naturen til dette f.eks. ’’så dejlig, som i bøgens fædreland’’ Sangen er skrevet i jegform, og det er, for at gøre digtet mere personligt. Digtet slutter meget åbent, fordi man sagtens ville kunne skrive mere til det.
Jeg tror, at budskabet er, at vi ikke skal glemme hvor store Danmark var engang, og at vi skal være stolte over det. Jeg perspektivere teksten til andre tekster af H. C Andersen, da hans digte er meget beskrivende og ligner hinanden, med hensyn til skrivemåde. Jeg perspektiverer den også til ’’ jeg civiliserer mig om morgenen’’. dette gør jeg fordi de to digte er meget forskellige, både med hensyn til opbygning, men også indholdet i de to digte.
Han er meget nationalistisk i dette digt. Det kommer klart til udtryk i teksten. Dette digt er skrevet ovenpå Danmarks nederlag til England lige omkring 1850.