Det arabiske forår og demokratiet * et øvelsesopgave fra en delopgave til STX (1.6.2012 digi)
Afleveringsfrist: torsdag d. 6. november 2014, kl. 23.30
Elevtid: 4 time – omfang: ca. 3 sider.
Individuel besvarelse på Lectio under opgaven (elektronisk aflevering).
Opgaven:
1.
Sammenlign de opfattelser af demokratiudviklingen i Mellemøsten, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3.
I sammenligningen skal du anvende begreberne hård og blød magt.
2.
Du er udenrigspolitisk rådgiver for udenrigsminister Martin Lidegaard (RV). Skriv et notat, der indeholder en fagligt begrundet strategi for den danske udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten.
Notatet skal tage udgangspunkt i de synspunkter, som er indeholdt i TV-interviewet med tidligere premierminister i GB Toni Blair fra forår 2011 (DR2 Deadline), og du skal anvende viden om mål og midler i dansk udenrigspolitik. Interviewet er vedhæftet opgaven på en video-fil (kan afspilles fx med det gratis program VLC-media player)
Bilag: C1, C2 og C3 samt video med Toni Blair
Brug også lærebogen: Branner: Global politik til at besvare opgaven (begreber mv) og også gerne materialer, som jeg (KK) har udleveret – og fagligt relevant materiale i øvrigt (fra nettet mv)
Baggrund om ’Det Arabiske Forår’:
”Det arabiske forår er en samlebetegnelse for en række demonstrationer, oprør og revolutioner i den arabiske verden, som begyndte med demonstrationer i Tunesien den 18.12.2010. Efter at den tunesiske præsident Zayn al-Abidin Ben-Ali var tvunget til at træde tilbage den 14.1.2011, bredte oprøret sig til en række andre lande i Mellemøsten.
Der har i 2011 været revolutioner i Tunesien, Egypten og Libyen, opstande i Yemen, Syrien og Bahrain samt omfattende protester i Algeriet, Irak, Jordan, Marokko, Kuwait, Libanon, Mauretanien, Saudi-Arabien, Sudan, Vestsahara og ved Israels grænse. Demonstrationer i Israel kædes også sammen med Det Arabiske Forår.
Den indtil da blodigste konflikt i forbindelse med Det Arabiske Forår var Den Libyske Borgerkrig, der over sommeren og efteråret 2011 førte til Muammar Gaddafis styres fald.
Imidlertid udviklede uroligheder i Syrien sig til en blodig borgerkrig, hvor Bashar al-Assads styre udkæmper kampe over hele landet mod såvel sekulære som religiøse oprørere. Krigen har ført til et meget stort antal dræbte, omfattende ødelæggelser og til, at hundredtusinder af syrere er flygtet fra landet.
Opstandene har efter alt at dømme været spontane og folkelige. Det Arabiske Forår blev udløst af stigende fødevarepriser, øget arbejdsløshed og generelt ringere levevilkår, alt sammen problemer, de siddende autoritære regimer ikke var stand til at løse, hvorfor de mistede legitimitet hos befolkningerne.”, fra http://www.denstoredanske.dk/, 27.10.14.
Kun i Tunis synes ’Det arabiske Forår’ siden at udvikle sig i nogenlunde demokratisk og fredelig retning. I dag i okt 2014 ser udviklingen i den øvrige region ud til at udvikle sig i andre retninger: i Ægypten med et militærkup 2013 og fængsling af lederne af Det muslimske Broderskab, som vandt præsidentvalget i Ægypten 2012, i Libyen med militser og stammer i væbnet konflikt, i Syrien med åben borgerkrig.
Mens brede kræfter (især byernes middelklasses unge) i det oprindelige Arabiske Forår stillede krav om demokrati og frihedsrettigheder (og om arbejde!), så synes islamistiske kræfter i dag at dominere i den konfliktplagede region – måske bortset fra i Tunis (som også har en meget mere veluddannet befolkning end i de andre stater), KK.
