Er de sociale roller et problemer?

Du har nok hørt om udsagnet: ”når et menneske dør, så dør der ikke en sjæl, men tusinde” Dette passer ufatteligt godt sammen med, hvordan vi mennesker opfører os sammen med andre, og denne opførsel varierer alt efter vi er sammen med.
Er jeg sammen med mine venner er jokes mere end velkommen, og gerne af sjofleafart.
Det er en af de måder, hvorpå jeg opfører mig, når jeg befinder mig med mine venner — det er en sjæl — da det er hvordan mine venner finder mig. Ved det øjeblik jeg indtager familiens len, springer følelsen frem af at blive lagt i håndjern. På lenet er der intet med at påtage sig den moderne opførsel, det hænder at den moderne opførsel foragteligt forsøger at indtage lenet, men hurtigt bliver oprøret slået ned. Dog forhindre det ikke muligheden for at have det sjovt og fremtrylle latter fra andres struber. Ej er det uopnåeligt at more sig. Der findes forbud mod brug af harske udtryk. Her er en anden opførsel
Det er en hel anden ting, når jeg befinder mig hos en nær ven i udkants Danmark. Her findes ikke jokes – af sjofle afart – eller en løssluppen tunge. Den holdning har påvirket min nære ven og hans søster, dette kan ses på grund af mangel på løsslupne handlinger. I skjul har jeg navngivet ham ”Dødbideren” Altid er det mig der iklæder sig kostumet som klovn. Min ven kender mig for altid at være glad, gøre utallige forsøg på at hæve stemningen.
Den fjerde rolle påtages, når jeg befinder mig i vores klasselokale. Der er konstante kampe om at bibeholde sin værdighed og placere sig bedre på den sociale rangstige, ved hjælp af fornærmelser mod andre. Som i en hver anden krig, gælder det også om at forsvare sin værdighed.
Denne opførsel ændrer sig drastisk, i samme øjeblik jeg træder uden for skolen. Tidsrummet hvori jeg befinder mig i det offentlige rum, er jeg den rene gentleman. Et eksempel på min høflighed, er når jeg lader andre mennesker træde ind i bussen før mig. Ofte har jeg fundet mig selv besvare vejvisningsspørgsmål.
For at opsummere udsagnet i starten der lyder ”Når et menneske dør, så dør der ikke en sjæl men tusinde” Lad mig forklare: udånder et menneske, udånder ikke en sjæl men tusinde sjæle udånder i stedet. Her hentydes til at man udånder tusinde gange i stedet for en gang, da dem der møder op til begravelsen alle kender personen forskelligt
Disse forskellige masker skabes af hvilke personer, man vælger at danne venskab med og dine forældres opdragelse. I en familie fokuseres der på at opdrage barnet som en gentleman. I en anden familie giver forældrene barnet frie tøjler og ingen forbud.
I den første familie beskrevet får de sig en gentleman, dette barn har en større sandsynlighed for at påtage sig et job, da den deriblandt respektere andre mennesker. Hvorimod barnet fra den anden familie beskrevet har ringere arbejdsmuligheder, bl.a. pga. respektløshed mod arbejdsgivere.
Hvad der vil være meget interessant er at se et barns opførsel mod andre mennesker efter flere år uden kontakt til omverden. Efter egen mening vil barnet danne imaginære venner og familie til at lege med, og vejlede sig til rigtig og forkert.
Selve problemet er at høflighedens standarter mod andre mennesker er faldet drastisk over de sidste år, sammen med at ordvalget er blevet infiltreret af mange nedladende udtryk.
Men hvorfor er vor opførsel så forskellig efter hvilken slags person vi er sammen med? Egen mening lyder på at vi forsøger at tilpasse modpartens væremåde, da vi mennesker er socialt anlagt, dette betyder at vi nemt kan presses til at køre ikke af egen fri vilje for at forhindre udelukning fra det sociale samfund i gruppen.
-------------------------------------------------
Egen mening lyder på disse rollers eksistens, er pga. opbygningen af mennesker natur. En anden ting der har indflydelse på skabelsen af rollerne er vor opdragelse. Men er disse rollespil egentligt et nærtstående problem?