Samfundsfags aflevering Fællesdel

1.a

Den overstående selvlavede model, viser sammenhængen mellem socialiseringen af et individ og en generel stræben efter succes. * Familie
Familien spiller en stor rolle indenfor primære socialisering af et individ, igennem opdragelsen skaber familien et individs generelle holdninger. Individet får et masse bagage fra familien som individet tager videre i livet. Da familie er så stor en del af individet, vil familiens uddannelses niveau spille en rolle for individet. * Venner
Venner og bekendte udgør den sekundærer socialisering, venner er med til at forme og skabe individet. Et individ er stærkt afhængig af interaktion med andre mennesker, derved er vennerne med til at forme et individ ud fra disse interaktioner. * Miljø
Miljøet skaber rammerne for et individ, et individ vil formenligt færdes i de områder som individet er vokset op i, og senere finde sine egne miljøer. Individet vil for det meste og socialisere sig med andre mennesker fra det sammen miljø. * Skole
Skolen er et vigtig sted, hvor den sekundære socialisation primært finder sted. Skolen er et af de første steder, hvor et individ begynder at få venner og begynder at socialisere sig med andre mennesker og derved begynde at skabe en identitet. * Stræben efter succes
Alle mennesker har en almen stræben efter at få succes i sit liv. Det kan være drivkraften for menneske til at enten at være normbryder eller bare prøve at klare sig godt i livet. Dette kan også bliver fremprovokeret af bl.a. familie og venner
1.b
* Kvinder har en tendens til at stemme mere rødt end mænd
Rødblok: S, RV, SF, EL (A, B, F, Ø)
Blåblok: K, DF, V, LA, KD (C, O, V, Y, K)
Kvinderne vil have en venstrefløj med 54 % af stemmerne og en højrefløj med 46 % af stemmerne.
Mændene vil have en venstre have en venstrefløj med 42.2 % af stemmerne og en højrefløj med 57,8 af stemmerne

Ud fra denne udregning kan man uddrage at hypotesen ikke kan forkastes. Det er hele 11.8 % difference mellem mænd og kvinder, det er over 500.000 mennesker. Kvindernes stemmevalg kan forklares med at Rødblok er mere solidariske end Blåblok og derved appellere mere til kvinders moderinstinkt. Det kunne også forklares historisk set, kvinder har igennem en lang årrække kæmpet for ligestilling og gør det måske stadig via deres politiske overbevisning.

Mænd stemmer mere konservativt jo højere uddannelse de har
Der er en stigning på 11,5 % fra ingen uddannelse til lang videregående uddannelse hos mændene som stemmer på K. Dette kan skyldes jo længere du er oppe på uddannelsesstigen jo mere får du i løn som tommelfingerregel dog med undtagelser. Derfor kan mange mænd med høje uddannelser relatere til et konservativt, dels pga. Af den lavere skat men også det konservative syn på staten og regeringen.

* Springet mellem den laveste og den høje er mindst for mænd med lang videregående uddannelse
Den nedestående graf viser det laveste og højeste stemmetal samt differencen. Her kan man se at mænd med lang videregående uddannelse har den laveste difference, dette kan skyldes at mænd med en lang videregående uddannelse ser objektivt på politik, eller måske er det bare en tilfældighed. Procenten er dog så meget lavere end de andre at det ikke ligner et tilfælde. Det kan også skyldes at mænd med en lang videregående uddannelse har det økonomiske overskud til at se objektivt på politik og det er deres eget politiske syn som afspejler deres stemmevalg. Det kunne også ses som om at mænd med lang videregående uddannelser er mest i tvivl om deres politisk valg, og derfor har svære ved at sættes i bås i forhold til de andre grupper.

| | Laveste | Højeste | Difference | Mænd | Ingen uddannelse | 0,9 (KD) | 27,1 (S) | 26,2 | | Afsluttet erhvervsuddannelse | 0,4 (KD) | 32,7(V) | 32,3 | | KVU | 0,6 (KD) | 34,5 (V) | 33,9 | | LVU | 2,1 (KD) | 22,1(V) | 20 | Kvinder | Ingen uddannelse | 1 (KD) | 28,2(S) | 27,2 | | Afsluttet erhvervsuddannelse | 1,4(KD/EL) | 29,3(V) | 27,9 | | KVU | 0,9 (KD) | 28,9(V) | 28 | | LVU | 1,4 (KD) | 27,4(SF) | 26 |

1c
Brugerbetaling er en god ting, da det skaber et skeln mellem dem som der faktisk gerne vil og dem som ikke rigtig ved hvad de vil. Derved vil der bliver sparet en masse skattekroner, både fordi man skal være sikker på sin uddannelse og fordi man selv betaler for den. Brugerbetaling vil også skabe et individs præget uddannelsessystem, da man ikke bliver båret igennem sin uddannelse, man selv tage ansvar. Man kan også se en brugerbetalt uddannelse som en investering, man ved ca. Hvor mange penge man tjener bagefter og der vil være et job, fordi der ikke er lige så mange som tager uddannelse. Dette vil betyde at alle kan være med rig som fattig, de rige vil selvfølgelig have en fordel, men det har de vel altid. Der vil bliver indført låneordninger med en lav rente til dem som er vil have en uddannelse, så alle kan være med, så kan man med direkte udsyn til et job regne ud, hvornår man bliver gældsfri. Brugerbetaling vil også skabe et konkurrence præget uddannelsessystem, hvor kun de bedste kommer til tops. Hvis man kigger på USA, hvor der er brugerbetaling på de fleste skoler og uddannelser, så ser man et velfungerende samfund, hvor folk stræber efter at komme til tops. Her ser man at folk vælger at tage et deltidsjob imens de er i gang med deres uddannelse for at kunne betale for den, hvilket viser engagement og dedikation. Hvis man ikke vil sætte sig i gæld fra starten af sin uddannelse, vil brugerbetalte uddannelser blive sådan at kan de betales i månedlige kontingenter, som kan betales med et deltidsjob ved siden af skolen. Det skal dog også fastslås at bruger betaling ikke kommer til at påvirke hverken gymnasiet eller folkeskolen, det er kun universitetsuddannelser som vil bliver brugerbetalt. Dog hvis denne ordning bliver indført og er en succes kan jeg ikke se noget for at der også skulle komme brugerbetaling på gymnasiet. Man har vel kun den lykke som man selv skaber.
10 – meget fint, men den indsatte tekst nedenfor er overflødig!

Delopgave B: Uddannelse og skillelinjer

2:
I følge Rune Stuberg stemmer danskerne ikke blot værdipolitisk, men snarere fordelingspolitisk. Danskernes uddannelsesbaggrund spiller en hel central rolle i hvad de stemmer på. De lavt uddannede har mere autoritære værdier, de støtter en hård linje for udlændige og kriminelle, de stemmer typisk på O. Kontra de højtuddannede som har mere bløde værdier, de stemmer typisk på B, Ø, F, C, A & V. Teksten er skrevet i 2006.

Påstand 1: vælgerne stemmer oftere værdipolitisk end fordelingspolitisk
Hvis man tager udgangspunkt i de 2 figurer om politisk dagsorden fra henholdsvis 2001 & 2011, så har Rune Stuberg ret i sin antagelse om, hvad danskerne stemmer i 2001. De er stemmer værdi politisk og ikke så meget fordelingspolitisk. Man kan se på figurerne at vælgerne gik op i flygtninge- og indvandrerpolitik (55%), ældrepolitik (30%) og sundhedsvæsenet(ca. 38%). Disse dagsordenspunkter viser at danskerne i 2001 gik op værdipolitik, og det var det eneste som der primært var på dagsordenen. Beskæftigelses politik var ikke noget som bekymrede danskerne i 2001, det har dog ændret sig markant i 2011, hvor beskæftigelsespolitik er den primære del på dagsordenen, dette skyldes finanskrisen som der var i mellemtiden. Punkterne i 2011 er en markant mere fordelingspolitiske orienterede i forhold til 2001. Økonomiskpolitik(+80%), beskæftigelses politik(60%), uddannelsespolitik(ca. 38%) og sundhedsvæsenet(ca. 38%) er kommet i højsædet på dagsordenen pga. Finanskrisen. Hvis vi kigger på figuren fra 2011 så har Rune Stuberg ikke ret i sin påstand om danskernes stemmetendens. Vi må konkludere at påstanden var sand på figuren fra 2001, men på figuren fra 2011 var påstanden ikke sand. Dette kan forklares ved at vi i DK havde højkonjunktur frem til 2007, hvor finanskrisen brød ud. Danskerne stemte værdipolitisk, fordi der ikke var noget vigtig emne indenfor fordelingspolitik. Vi kan derfor konkludere at danskerne stemmer værdi- og fordelingspolitisk efter, hvordan verden/landet har det. Vi kan også konkludere at det for godt for Rune, at han skulle forsvarer sin ph.d. i 2006 og ikke i 2007. Tabel 1: % afrundet | Et særdeles godt forslag | Et ret godt forslag | Hverken eller | Et ret dårligt forslag | Et særdeles dårligt forslag | Ved ikke | Total | Grundskole | 20% | 25% | 20% | 25% | 10% | 0% | 100% | Gymnasialt | 20% | 26,5% | 29% | 19% | 5.5% | 0.5% | 100% | kort Videregående | 14% | 21,5% | 36,5% | 20,5% | 7.5% | 0% | 100% | MellemlangVideregående | 8,5% | 17% | 32% | 30% | 13% | 0% | 100% | LangVideregående | 8% | 15% | 27% | 33% | 16% | 1% | 100% | Total | 14% | 21% | 30% | 25,5% | 10,5% | 0 | 100% |

Påstand 2: Værdipolitik er en indikation af uddannelse
Hvis vi kigger på tabel 1, hvor spørgsmålet lyder ” Tage imod færre flygtninge i DK”, synes hele 14% at det er en særdeles god idé og kun 10,5 % synes det er en særdeles dårlige idé. Fra grundskolen og gymnasialt niveau synes hele 20 % at det er en særdeles god idé, dette stemmer meget godt overens med Rune Stuberg
Skriver. Man kan også se at på mellemlang- og langvideregående uddannelse at de begge har ca. Den sammen stemmeprocent i særdeles godt forslag og særdeles dårlig forslag.

I tabel 2 hvor spørgsmålet er ”De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret” kan man se at det er nogenlunde sammen mønster som den tidligere tabel. Dog er der en undtagelse Grundskole niveauet er helt oppe på både mellemlang- og langvideregående uddannelse i helt enig, den er faktisk over mellemlang videregående uddannelse, hvilket er en smule overraskende. Kort videregående og gymnasialt niveau ligger tæt sammen hele vejen igennem. Det spænende med denne tabel er at, der er så mange som er uenige med dette forslag. Det er nok fordi, at benzin priser er nemmere at forholde sig til som borger, hvorimod integrationspolitik er et meget mere følsomt emne.

Tabel 2: % afrundet | Helt enig | Nærmest enig | Hverken eller | Nærmest uenig | Helt uenig | Ved ikke | Total | Grundskole | 10% | 12,5% | 10% | 27,5% | 40% | 0% | 100% | Gymnasialt | 5% | 13,5% | 23,5% | 28,5% | 28,5% | 1% | 100% | kort Videregående | 5% | 14,5% | 21,5% | 29.5% | 28% | 1% | 100% | MellemlangVideregående | 8% | 20% | 24,5% | 26,5% | 20,5% | 0,5% | 100% | LangVideregående | 15% | 30% | 18% | 21% | 14,5% | 0,5% | 100% | Total | 10,5% | 18% | 19,5% | 26,5% | 26.5% | 0,5% | 100% |

Man kan konkludere at der er en sammenhæng mellem uddannelse og værdipolitik, så Rune Stuberg har ret i påstand omkring værdipolitik.

Påstand 3: B, Ø, F, C, A, & V. Har vælgere med blødeværdier.

Ud fra supplerende materiale har Radikale venstre har (25,6%), Socialdemokraterne har 15,2%, konservativ har 28%, SF har 22,2%, V har 20,8 og Enhedslisten har 22,6% fra højere funktionærer. Ifølge Rune Stuberg er vælgere med bløde værdier ”Højt uddannede libertært”, han siger dog også at i sær A har vælgere fra andre sociale grupper. Vi kan derfor konkludere at han har delvis ret i sin påstand, da han siger at partierne har vælgere derfra. Alle partierne har mange vælgere fra det segment så vi kan ikke forkaste hans påstand, men den er dog heller ikke den fulde sandhed f.eks. har SF mange flere vælgere fra lavere funktionærer.

Påstand 4: fordelingspolitik kommer igen
Rune Stuberg er dog ikke helt tabt bag en vogn, han forudså at den fordelingspolitik vil få sin opblomstring igen, fordi de økonomiske konflikter aldrig vil forsvinde. Hvis man kigger på figuren om politiskdagsorden fra 2011, kan man se at fordelingspolitik er kommet i højsædet. Her kan man også se at efter finanskrisen, er vælgerne blevet mere politisk aktive og ligger ekstremt meget vægt på økonomiskpolitik. Vælgernes fokus ændre sig hele tiden f.eks. i 2001 da DK havde højkonjunktur var det værdipolitikken som var vigtig. I 2011, hvor vælgerne erfarer en økonomisk krise er det fordelingspolitikken som der nu er blevet vigtig. Det viser at vælgernes dagsorden hele tiden kan ændre sig i forhold til, hvordan landet har det. Man må konkludere at Rune Stuberg gave ret i at fordelingspolitikken ville komme igen, han havde nok bare ikke forudset graden af fordelingspolitik.
10 – meget fin struktur og meget velargumenteret

Notat

Til: Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Fra: politisk rådgiver Kristoffer Binder

Vi har i de sidste 4 måneder oplevet en nedgang i vores vælgertilslutningen på over 4%.
Vi har haft en tid med stor vælgerflugt, der er forskellige grunde til dette. Vi startede med udlændingepolitikken, hvor der skete en flugt til de borgerlige, og derefter den økonomiske politik. Vi har også tabt mange vælgere til vores medpartier, men dette er der mindre grund til at være urolig for. Folk mener vi er blevet for flyvske i vores politik, der har vi bl.a. tabt midtervælgere på, vores egne vælgere mener vi er blevet for højreorienterede. Vores skattereform hen over midten har heller ikke hjulpet os.

Der er dog forskellige løsningsforslag som vil kunne hjælpe os:

1. Vi skal være mere stabile i vores politik. 2. Vi skal føre rød politik ikke blå. 3. Vi skal være konsekvente i både folketinget og i vores politik 4. Vi skal prøve at genindfører gamle mærkesager

1. Vi skal prøve at være mere stabile i vores politik, vi er alt for flyvske og det skaber forvirring hos vælgerne. Konsekvenserne af dette kan være som vi allerede har oplevet, at der sker en vælgerflugt fra A, hvilket vil resultere i et svækket socialdemokrati. I sidste ende vil det gøre vi ikke har en chance for at vinde næste valg.

2. Da vi lavede skatte reformen, søgte vi over til blåblok og ikke til for støtte. Det har skabt stor forvirring hos vores vælgere. Det er noget vi skal tage seriøst og tage det til os, jeg forslår minimum snak med blåblok, for at vise at hvem der er i regering. På kort sigt vil det skabe en lille vælgertilslutning, og hvis denne vælgertilslutning er fra midten er der lys forude. 3. Vi skal være mere konsekvente i folketinget og i vores politik. Mange af de mærkesager vi gik til valg på er røget i vasken, hvilket vælgerne ser ilde på. Vi skal mere konsekvente og kæmpe for vores sager selvom højrefløj kæmper i mod. Hvis vi begynder at gøre det, vil der alt andet lige ske en vælgertilslutning 4. Vi kunne prøve at genindfører nogen af vores gamle mærkesager som vi gik til valg på f.eks. betalingsringen, det var ikke alle danskere som var vilde med idéen, men hvis vi kunne få den indført ville det viser evne og rygrad og dermed vælgertilslutning. Det er bl.a. vores gamle vælgere mangler at se.

”Ofte er vi så bange for at miste, at vi mister” (citat Hero). Citatet af Hero afspejler meget godt vores politik vi har ført indtil nu, vi skal tage ansvar og bruge den socialdemokratiske kampånd. Der måske snart komme folketingsvalg, hvilket vi ikke vil vinde som det ser i øjeblikket. Vi må nød til at være effektive og skabe et dynamisk Socialdemokratiet. Vi skal sammen med Radikale Venstre, prøve at tage skaffe så mange midtervælgere som, hvis vi skal vinde det næste valg.

10 – på mange måder et meget velargumenteret og velstruktureret notat i den rigtige tone. Dog mangler jeg en konkluderende indstilling til slut

Samlet = 10 – virkelig fin besvarelse Binder! Godt at se!

--------------------------------------------
[ 1 ]. http://socialdemokraterne.wikispaces.com/Socialdemokraternes+medlemmer+og+v%C3%A6lgere
[ 2 ]. https://denkorteavis.dk/lead/ralf-onsdag-6/