Jødernes højtider:
Notater:

Sabbat: Starter når solen går ned fredag aften, og slutter når solen går ned lørdag aften. Højtiden varer et døgn. Det er jødernes vigtigste højtid, fordi den står direkte i De ti Bud. Den er der, fordi gud havde skabte verden på seks dage og den syvende dag hvilede han. Jøderne skal også slappe af på den dag.
Pesach – påske: Pesach fejres, fordi det er et minde om da de gik ud fra Egypten. Den symboliserer at Gud frelsede jøderne. Da de forlod Egypten nåede den dej, som de rigtigt skulle spise, ikke at hæve. Derfor spiser jøderne kun usyret brød til festen. Inden de spiser følger de et ritual, hvor de læser om hvordan Gud frelsede dem fra Egypten.Pesach fejres, fordi det er et minde om da de gik ud fra Egypten. Den symboliserer at Gud frelsede jøderne. Da de forlod Egypten nåede den dej, som de rigtigt skulle spise, ikke at hæve. Derfor spiser jøderne kun usyret brød til festen. Inden de spiser følger de et ritual, hvor de læser om hvordan Gud frelsede dem fra Egypten.Pesach fejres, fordi det er et minde om da de gik ud fra Egypten. Den symboliserer at Gud frelsede jøderne. Da de forlod Egypten nåede den dej, som de rigtigt skulle spise, ikke at hæve. Derfor spiser jøderne kun usyret brød til festen. Inden de spiser følger de et ritual, hvor de læser om hvordan Gud frelsede dem fra Egypten.
Pesach fejres, fordi det er et minde om da de gik ud fra Egypten. Den symboliserer at Gud frelsede jøderne. Da de forlod Egypten nåede den dej, som de rigtigt skulle spise, ikke at hæve. Derfor spiser jøderne kun usyret brød til festen. Inden de spiser følger de et ritual, hvor de læser om hvordan Gud frelsede dem fra Egypten.Pesach fejres, fordi det er et minde om da de gik ud fra Egypten. Den symboliserer at Gud frelsede jøderne. Da de forlod Egypten nåede den dej, som de rigtigt skulle spise, ikke at hæve. Derfor spiser jøderne kun usyret brød til festen. Inden de spiser følger de et ritual, hvor de læser om hvordan Gud frelsede dem fra Egypten.Shavuot – ugefesten: Shavuot er ligesom den kristne påske, fordi den bliver fejret 50 dage efter pesach, som er påsken. De fejrer Shavuot, fordi jøderne fik Toraen på Sinaibjerget tre måneder efter de slap væk fra Egypten. Det var engang en høstfest, hvor man pyntede synagogen med blomster og grønne planter.
Sukkot – løvhyttefesten: Løvhyttefesten er en glad fest, Den minder jøderne om, hvordan Gud beskyttede dem i løbet af deres 40 år lange ørkenvandring. Simchat Torah, er Toraens glædesfest, den falder på løvhyttefestens ottende dag og marker, at årlig gennemlæsning af Toraen i synagogen er fuldendt.
Rosh ha-Shanah – nytår: Jødisk nytår, falder i september eller oktober. Nytårsfesten er en bodsfest: jøderne ransager sig selv og sine gerninger, så de kan træde in i det nye år som et bedre menneske.
Yom Kippur – forsoningsdagen: Forsoningsdagen, er den helligste af alle fester, den falder på den tiende dag efter nytår. Meningen med dagen er, at hvert menneske skal gennemgå en personlig og åndelig renselsesproces.
Chanukkah – indvielsesfesten: Indvielsesfesten, Nu til dags fungerer Chanukkah som en jødisk version af den kristne jul, idet festen som regel falder i december. Chanukkah fejres i otte dage ved, at jøderne tænder et lys hver dag. Chanukkah er lysenes fest.
Purim – mindefest: Det er en mindefest for da det lykkedes en pige ved navn Ester, at ødelægge persernes planer om at dræbe alle jøder. Hun fik hjælp fra sin onkel. De fejrer højtiden i begyndelsen af marts, hvor de klæder sig ud. Derfor minder det lidt om fastelavn.