Fra folket, til folket ”Det folkelige gennembrud” var en historisk tid for arbejderklassen, der blomstrende op i starten af 1900-tallet. Litteraturen og forfatterskabet blev for første gang udbredt til alle samfundets sociale klasser. De forfattere der dominerede den historiske periode, var selv vokset op blandt de fattigste på landet og i byerne. De blev hurtigt forkæmpere for en hel generation af arbejderfamilier, der ville ligestilles med overklassen og stjæle magten fra dem så et demokrati kunne indføres. Disse forfattere var hjemstavnsforfattere, som var meget jordnære, realistiske og konkrete i deres beskrivelser. Det mest kendte eksempel er Martin Andersen Nexøs ”Pelle Eroberen” (1906-1910), der udkom i 4 dele som til sammen skabte én roman. Proletariatet genkendte sig selv i Pelle, og fik derved en stemme som kunne høres, i form af en roman. ”Pelle Erobreren” blev ”Det folkelige gennembruds” store dannelsesroman. Uddraget her handler om hvordan Pelle kommer i klammeri med en mandsperson af højere samfundsrang, og hvordan de fattige står sammen for at komme problemerne til livs. Uddraget af Martin Andersen Nexøs roman ”Pelle Erobreren” er skrevet i personbunden 3. personfortæller fra drengen Pelles synsvinkel, hvilket betyder at vi har indre og ydre syn gennem Pelle. Dette personbunde indre og ydre syn giver romanen et lettere barnligt præg, hvilket stemmer overens med, at uddraget er fra Nexøs første bog ”Barndom”. Eftersom at synsvinklen er placeret hos drengen, giver det et fantasifuldt aftryk på teksten. Citat: ”En uhyggelig rædsel krøb over ham ledsaget af forrykte springende forestillinger om røvere og mord, og han gav sig til at skrive højt af angst”. Her ses det tydeligt, at Pelle er påvirket af sin barnlige fantasi, og at han derfor bliver bange for røvere og mordere, idet lyset forsvinder. Denne barnlige synsvinkel og den sceniske fremstillingsform er også med til at underbygge det realistiske og barnlige præg i uddraget, hvor de handlinger Pelle gennemgår, er meget velbeskrevne. Den sceniske fremstilling fremgår i, at vi ved meget lidt om personerne i romanen, men vi kan tolke på dem gennem det de siger, tænker og gør. Samtidig har vi et meget nært syn på Pelle, som vi følger nøje gennem hele uddraget. Citat: ”Han var for lammet af skræk til at fatte hvad der blev gjort ved ham, og undrede sig blot svagt over hvad der kunne være så morsomt derude i sollyset. Mon han nogensinde fik solen at se mere?”Dette er et eksempel, der tydeligt viser, at vi kommer meget tæt på nogle af Pelles dybeste tanker og angstfølelser. Romanen om ”Pelle Erobreren” er fiktionsprosa, men den fremstår dog meget realistisk. Der er ingen overnaturlige elementer med, og teksten passer ind i den samtid, som den er skrevet i. Den er altså hverken inspireret af fortiden eller fremtiden, men af det Nexø så omkring sig, og oplevede i sin levetid. Derudover er romanen realistisk på det punkt, at Pelles liv i store træk minder meget om Nexøs eget liv. Pelle flytter til København, og bliver skomagerlærling, og kæmper samtidig for retfærdighed og demokrati. Nexø voksede selv op i et af de fattigste kvarterer på Christianshavn med en drikfældig og voldelig fader og en stor søskende flok, men formåede alligevel at bryde de kognitive rammer og bryde ud af den sociale arv og blive en del af overklassen, hvor han også kæmpede for retfærdighed og demokrati. Martin Andersen Nexø var kommunist, hvilket også kommer til udtryk i dette korte uddrag. Nexø skaber en figur, som læseren kun kender som ”landsvæsenseleven”. Han fremstår som et meget ondt og modbydeligt menneske. Citat: ”Derovre stod landsvæsenseleven og vinkede af ham. Pelle drev slukøret derhen, […]. Nu skulle han vel igen smøre transtøvler, måske for dem alle sammen”, og senere ”Henne til siden stod eleven med en kørepisk, og klippede efter hans nøgne legeme”. Man fornemmer, at landsvæsenseleven er en del af overklassen grundet hans transtøvler og hans pisk. Disse genstande kan indikere, at han ejer en hest, hvilket dengang var et tegn på velstand. Betragter man måden landsvæsenseleven, behandler Pelle på, fornemmer man tydeligt, at han ikke har meget til overs for den lavere samfundsklasse. Som førnævnt var Nexø kommunist, hvilket kan være grunden til at landsvæsenseleven skildres som et ondskabsfuldt individ. Han skal symbolisere den overklasse, som skal nedkæmpes af den fremadstormende arbejderklasse. Forholdene på gården er som i et feudalsamfund med et hierarki, hvor Pelle og Pelles far Lasse er nederst. De er proletarister, der ikke ejer andet end deres gode hjerter og humør, og derfor ser landsvæsenseleven dem som undermennesker. I forlængelse af Nexøs kommunistiske tankegang, gik han stærkt ind for, at der endelig ikke måtte opstå intern uenighed i arbejderklassen. Alle skulle stå sammen mod overklassen, ellers kun kampen ikke vindes. Dette fremvises også i uddraget af ”Pelle Erobreren” gennem Pelle og Lassefars sammenhold, og den hjælp Pelle får af malkepigen Karna, da han lider under landsvæsenseleven. Citat: ”Den sværlemmede Karna kom stormende op fra kælderen og trængte sig skældende frem. Hun var ildrød i hovedet af vrede, […]. Hun sendte sin tøffel svirrende lige i synet på den lange elev, og svøbte Pelle ind i sit sækkelærreds forklæde og bar ham ned i kælderen. Da Lasse hørte hvad der var overgået drengen, tog han en hammer og gik rundt for at slå landsvæsenseleven ihjel.” Her ses det tydeligt, hvordan de fattige på gården står sammen og hjælper hinanden. De er udmærket klar over, at de er placeret nederst i hierarkiet, og derfor forsøger de at holde sig gode venner med hinanden. I tekstens sidste afsnit bliver en meget smuk gestus beskrevet, hvor Lassefar vælger at forærer sin afdøde kones stadsklæde til Karna som tak for hjælpen. Citat: ”Spring over til Karna med det og bed at ikke hun forsmår! For nok er vi ikke så fattige heller, at vi lar godheden selv gå tomhændet fra os.” Selvom Lassefar og Pelle er ludfattige, vælger de alligevel, at forære det klæde til Karna som tak for hjælpen, for at vedligeholde det sammenhold de har sammen. De bliver aldrig så fattige, at godheden bliver taget fra dem, og derfor står de sammen i arbejderklassen. Som fattige individer i et meget hierarkisk samfund kan det være svært for Pelle og Lasse at finde sig til rette på samfundets bund. Men denne samfundsposition er ikke selvvalgt. Drømmen om et bedre liv lever i deres hjerter og sind, og troen på bedre tider holder arbejderklassen tæt sammen og ved godt mod. De er som et folkefærd, der tager kampen op med den kapitalistiske overmagt. Martin Andersen Nexø gør noget fantastisk ved at sætte fokus på disse undermennesker, der lever på samfundets kant, hvilke gør at han bevæger sig over i litteraturhistoriens ”Det folkelige gennembrud”, hvor han skaber dannelsesromanen for denne periode. Han lader den fattige bonde, tigger og landarbejder fortælle sin historie, præcis som den er. Historierne er ikke længere fra de dannede forfattere, til folket, men i stedet fra folket, til folket. Dette giver arbejderklassen den oprejsning, de har brug for gennem datidens prosa, hvilket beviser at alt er muligt, så længe man holder sammen, og tror på at målet er opnåeligt. Pelle går fra fattig til veltjenende. Der er altså håb forude for folket, og de må stå sammen og tro på det.

--------------------------------------------
[ 1 ]. http://www.litteratursiden.dk/analyser/nexoe-martin-andersen-pelle-erobreren
[ 2 ]. Side 8, linje 22-24
[ 3 ]. http://laerer.aasg.dk/asgaf/Dansk/Skrop/Fremstillingsformer.htm
[ 4 ]. Side 8, linje 28-30
[ 5 ]. http://www.litteratursiden.dk/analyser/nexoe-martin-andersen-pelle-erobreren
[ 6 ]. http://www.litteratursiden.dk/analyser/nexoe-martin-andersen-pelle-erobreren
[ 7 ]. Side 8, linje 14-16
[ 8 ]. Side 8, linje 34-35
[ 9 ]. Side 9, linje 45-52
[ 10 ]. Side 9, linje 72-74