AT6 Kampen for det gode liv – den ideale krop
AT6 Kampen for det gode liv – den ideale krop
Catarina N. Larson og Ziba H. Nouri
3. D
Catarina N. Larson og Ziba H. Nouri
3. D
Oneliner 3 Underspørgsmål 3 Diskussion af metoder, materiale og teori 3 Anvendte metoder Anvendt teori uNDERSPØRGSMÅL OG DELKONKLUSIONER 4-6 Hvordan så den ideale krop ud i antikken? Hvilke midler anvendte man til at opnå denne krop? Hvordan ser den ideale krop ud i dag? Hvilke midler anvender man, i dag, for at opnå denne krop? Hvilke af disse anvendte midler er sundest? Sammenfattende konklusion 6 Litteraturliste 7
BILAG___________________________________________________________8__ Perspektivering til studierapport 9
Oneliner:
I hvor høj grad kan den ideale krop opnås?
Underspørgsmål:
1. Hvordan så den ideale krop ud i antikken?
2. Hvilke midler anvendte man til at opnå denne krop?
3. Hvordan ser den ideale krop ud i dag?
4. Hvilke midler anvender man, i dag, for at opnå denne krop?
5. Hvilke af disse anvendte midler er sundest?
I AT6 har vi brugt fagene Oldtidskundskab og Idræt. Disse fag har hver nogle metoder som vi har anvendt for at kunne svare på underspørgsmålene og onelineren. Indenfor har Idræt vi brugt kvantitative metode, hvilket vil sige vi har brugt data fra forskellige kilder. Vi har samtidig også brugt den kvalitative metode, da vi har brugt specifikke cases til at få et overordnet syn på problemstillingen. I Oldtidskunstskab har vi overordnet set brugt den hermeneutiske metode. Indenfor har denne metode vi brugt den social – og kulturhistorisk analysemetode og monument analyse. Vi har også brugt forskellige empiri i form af tekster fra ressourcerummet, og bøger fra Rødkilde Gymnasiums bibliotek.
Disse to metoder og vores empiri har gjort det muligt for os at analyse de forskellige værker (kilder og skulpturer), for derved at besvare underspørgsmålene og onelineren.
I dette AT-forløb fik vi emnet ”Det gode liv” og dertil ”Den ideale krop”. Vi har lagt at lægge vægt på mandekroppen i antikken og i nutiden for at beskrive den ideale krop.
Hvordan så den ideale krop ud i antikken?
Når man i antikken snakkede om den ideale krop, snakkede man om en atlet krop.
Den ideale krop, atlet kroppen, blev bl.a. vist gennem skulpturer. En af disse skulpturer som er blevet set igennem tiden som den ideale mandekrop, er skulpturen Spydbæreren, denne skulpturer er kreeret af Polykleitos.
Skulpturens helhed udstråler maskulinitet, liv, naturlighed, anonymitet og skønhed. Man kan konkludere dette på baggrund af dens (ansigts)udtryk og dens position. Spydbæreren står med sin vægt på det højre ben og står afslappet med det venstre ben hvilket medfører der er kontrapost i hans hofte. Samtidig er der også en balance i hvordan nogle legemer muskler er spændt og nogle er afslappet. Det højre ben, den venstre arm, maveregionen og halsen er de dele af Spydbærerens krop der er spændt, mens det venstre ben, den højre arm, brystet, og ansigtet er afslappet. Kroppen er opbygget på baggrund af Polykleitos’ kanon, hvilket vil sige at kroppen er bygget med en højde af otte hoveder. Dette medføre at skulpturen ser proportioneret ud mht. højden. Spydbæreren ser også proportioneret ud mht. resten af kroppen, hvilket vil sige at torsoen i forhold til benene og armene er af en realistisk størrelse. Dette giver en følelse af behersket harmoni. Ansigtet er den del af kroppen der giver en følelse af anonymitet. Polykleitos ønskede ikke, da han skabte Spydbæreren, at skabe en smuk mand, han ønskede derimod at indfange, i skulpturen, begrebet af skønhed. Derfor tillod han sig selv at gøre ansigtet anonymt, nærmest tomt, så alle mand kunne forestille sig de havde denne ideale krop.
Hvilke midler anvendte man til at opnå denne krop?
Staten er en tekst skrevet af Platon som omhandler samfundsklasser.
I teksten hører man om tre samfundsklasser; lederne, vogterne og arbejderne. I teksten hører man også om vigtigheden af at have en balance mellem det spirituelle åndelige og det fysiske.
Lederne er den klasse i samfundet som hovedsagelig bruger deres hjerne, det betyder at lederne er de spirituelle/filosoffer og dem som prøver at udvikle sig for derved at udvikle samfundet. Arbejderne er den klasse i samfundet som hovedsageligt bruger deres krop, de er den slags mennesker som tænker med den dyriske side af hjernen, og de er styret af lyster.
Vogterne er de personer som bruger både hjernen og kroppen. Ifølge Platon er vogterne de ideale mennesker, da det er mennesker som har formået at finde balancen mellem det spirituelle åndelige og det fysiske. I Staten er denne balance beskrevet som en man får, når man hører musik (filosofere for at blive et godt menneske) og træner ens krop (træner for at blive smuk), dette kaldes også kalokagathia. Men vogterne var ikke kun de ideale mennesker, det var også mennesker som havde den ideale krop.
Hvordan ser den ideale krop ud i dag?
For at beskrive nutidens ideale krop har vi valgt at tage udgangspunkt i David Beckham.
Bilag 2 er et billede, hvor der er tre billeder som er sammensat, som viser David Beckham.
Man kan se at han har en trænet maveregion, hvilket vi i dag kender som en six pack. Man kan se at hans brystmuskulatur samt arme og lår er veltrænet. Vi kan se på bilag 2 at positionerne tillader nogle af legemerne musklerne at være afslappet mens andre er spændte. Vi kan se på det første og sidste billede hvordan maven, lårene og armene er spændte. På det midterste billede kan man se hvordan hans position tillader ham, overordnet, at være mere afslappet, men at han stadig spænder i den højre arm, lårene og underlivet.
Vi kan se i på det midterste billede, at der går en linje fra venstre lår op til højre skulder og fra højre lår op til venstre skulder, disse linjer danner et tydeligt ”X” og dette kalder man for ”Khaisme”. Beckhams ansigts position forstærker hans bevægelse og får hans krop til at se harmonisk ud. Hans ansigtsudtryk er nærmest udtryksløst, dette skyldes man ønsker at fokusere på kroppen.
David Beckhams krop er definitionen på den ideale krop, da den har den rette balance mellem at være afslappet og spændstig, samtidig med den er smuk.
Hvilke midler anvender man, i dag, for at opnå denne krop?
Mange mænd, i nutiden, bruger træning for at opnå den ideale krop. Men mange bruger samtidig et supplement for denne træning, et af de mere udbredte supplementer er steroider.
Anabolske steroider er i nutiden meget brugt blandt teenagedrenge og unge mænd, som fristes til en hurtig genvej i bestræbelserne på at opnå den ideale krop. Men sådan har det ikke altid været, under 2. Verdenskrig blev anabolske steroider brugt for at gøre soldaterne mere aggressive (hvilket er en af bivirkningerne ved anabolske steroider).
Anabolske steroider, i sin opbygning, ligner meget det mandelige kønshormon testatoren. Det er derfor kvinder som anvender det, som reelt får mørkere stemme, skægvækst og forstørret klitoris.
Men grunden til dette stof er så anvendt, er fordi når man træner musklerne nedbryder man dem og indtil næste gang man træner, restituere musklerne. Men anabolske steroider tillader at man kan træne musklerne hårdere, men at deres restitution sker hurtigere og mere effektivt.
Der er også andre anvendte supplementer til træning, bl.a. brystimplantater.
Nogle mænd er født med kvindeligt arvæv, hvilket betyder nogle mænd igennem teenageårene udvikler bryster. Hvis en mand ønsker at få fjernet dem, og få et mere mandeligt brystmuskulatur, kan han vælge at få lagt brystimplantater ind, hvilket gør brystet fyldigere og mere muskuløs. Der er flere relaterede muskel implantat kirurgi, der kan supplere brystet implantater, såsom biceps og triceps implantater. Alle disse operationer er typisk udført på begge sider på en gang at sikre, at begge sider er symmetriske og naturligt udseende.
Hvilke af disse anvendte midler er sundest?
Kroppen er et levende legeme som er skabt til bevægelse.
Da neandertalerne, denisovanerne, Cro-Magnonmenneskerne levede var det nødvendigt for menneskets overlevelse at jage og derved være fysisk aktiv. Dette betyder at det er et fundamentalt element i mennesket natur at bevæge sig.
I antikken brugte man bevægelse og idræt for at skabe den ideale krop, hvor man i dag har større tendens til at bruge andre midler til at supplere den fysiske udfoldelse.
Steroider, som er anvendt i nutiden, er et stof som efterligner testatoren men det kan stadig være farligt at benytte. Idræt er derimod sundt for kroppen, da det er med til at stimulere musklerne, gøre led og ledbånd mere smidige, det er med til at opbygge nye celler og samtidig styrker det vores immunforsvar. Idræt er sundt, men hvis man overdriver udøvelsen af dette kan det samtidig skade kroppen, men det er dog kun i ekstreme tilfælde.
Derfor ville det være naturligt at konkludere at det sundeste middel at bruge, for at opnå den ideale krop, er fysisk udfoldelse.
Denne ideale krop har været eftertragtet i århundreder, på trods af den har ændret sig i gennen årene. I antikken lige så vel som i dag er den ideale mandekrop en trænet, spændstig, afslappet og smuk krop. Principielt kan alle opnå den ideale krop, da det kun kræver træning, men i praksis er det en helt anden snak. For på trods af nogle bruger flere år på at træne sin krop, vil den aldrig blive den ideale, da den ideale krop kun kan opnås ved træning og gode gener. Det er derfor man i nutiden tilbyder samtlige kosmetiske operationer, til dem der ikke mener deres krop kan blive ideal med de gener de har.
Litteraturliste
H. Nielsen, Lars og Wolf, Troels. 2006-2007. Idræt teori og træning, 3. udgave.
Planton, Staten 410b-412a
Thiedecke, Johnny. 2007. Antikkens skulptur og dens efterliv. 1. udgave, 2. oplag.
Perspektivering til studierapporten:
I AT6 har vi brugt Idræt og Oldtidskunstskab. Vi har også førhen skrevet i Idræt (AT1). Vi har begge gange brugt den kvantitative metode, men i dette AT-forløb har vi også brugt den kvalitative metode, dette betyder at vi i AT6 har brugt en mere samfundsfaglig vinkel end i AT1.
Vi har aldrig før skrevet i Oldtidskunstskab, men vi har dog brugt den hermeneutiske metode før. Det gjorde vi bl.a. i AT2 og AT3. I AT2 gjorde vi det i Engelsk, og der brugte vi metoden til at analysere og fortolke forskellige litterære tekster. I AT3 brugte vi den hermeneutiske metode i form af Historie til at forstå og fortolke kilder.
RETTEARK til AT6 | JA | DELVIST | NEJ | Har synopsen et omfang på 3-5 sider? | X | | | Er der angivet titel på emne og fagkombination?LS: Husk at angive niveau ved fagangivelsen | X | | | Er der en god Oneliner (problemformulering)? | X | | | Er der underspørgsmål, der gør det muligt at besvare onelineren? Kommentar: | X | | | Er der delkonklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål?Kommentar:LS: Husk at lave kildehenvisninger i fodnoter (ligesom i DHO, SRO og SRP) – så kan modtageren hele tiden kontrollere, hvorfra I har jeres oplysninger. | X | | | Er der en diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene?LS: Husk her at nævne helt specifikt, hvilket materiale I har arbejdet med (fx hvilken skulptur?), og husk at anføre, hvilket fakultet de valgte fag tilhører. Endelig er det vigtigt, at I forholder jer mere diskuterende i dette afsnit. Det er ikke tilstrækkeligt blot at opliste de metoder, I har anvendt – I skal også diskutere/vurdere deres anvendelighed. | | X | | Er der en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til onelineren (problemformulering), herunder spørgsmål til videre undersøgelse?Kommentar:LS: I mangler en overskrift på jeres konklusion, og I mangler spørgsmål til videre undersøgelse. | | X | | Er der i synopsen en perspektivering til studierapporten (problemstillinger, teorier og metoder fra tidligere forløb)?Kommentar:LS: Placér dette afsnit umiddelbart efter konklusionen. | X | | | Er litteraturliste og formalia i orden?Kommentar:LS: Husk at lave kildehenvisninger i fodnoter (ligesom i DHO, SRO og SRP) – så kan modtageren hele tiden kontrollere, hvorfra I har jeres oplysninger. Vær obs på, at formalia i litteraturlisten er overholdt. | | X | | Er begge fag vægtet i tilstrækkelig grad i synopsen, og bringes fagene i samspil?Kommentar:LS: Jeg savner lidt mere tværfaglighed. | | X | | Samlet bedømmelse:Generelt godt arbejde, men jeg har svært ved at se, hvordan I har brugt den kvantitative og den kvalitative metode i idræt. |
