Emne 3

Emnebegrundelse 3

Problemformulering 3

Metode 3

Målgruppe 3

Institutionen 4
Værkstedet 5

Teori 6
Æstetik 6
Relationsdannelse 6
NUZO ifølge Lev Vygotskij 7
Det fælles tredje Det fælles tredje – Michael Husen 7
FLOW 8
Æstetisk virksomhed 9
Malcom Ross model 10
Smtte modellen 11

Materiale 13

Plan for forløbet 13

Litteratur 15

Emne

Relationsdannelse igennem æstetik.

Emnebegrundelse

Vi har valgt at tage udgangspunkt i relationsdannelse igennem æstetik, da relationsdannelse er en af grundstene i det pædagogiske arbejde. Det er pædagogens ansvar at støtte børn op om at etablere relationer, da disse er med til at fremme børnenes trivsel, personligudvikling og læring.

Vi vil bruge det at fremstille et produkt som et bindingspunkt til at fremme relationer mellem en valgt målgruppe.

Problemformulering

Hvordan kan vi som pædagoger fremme relationsdannelse igennem æstetik?

Metode

Vi vil vores opgave introducere nogle relevante redskaber man kan bruge i forhold til at skabe nye relationer igennem en æstetisk proces, hvor det at bygge et produkt, vil være bindingspunktet. Vi vil i opgaven redegøre for nogle begreber, teorier og modeller, herunder: Begrebet æstetik, relationsdannelse, Michael Husen; ‘Det fælles tredje’, æstetisk virksomhed ,FLOW, NUZO, Malcom Ross’ og SMTTE modellen. Dette gøres med henblik på at belyse hvilke redskaber vi vil benytte til at opnå, til at skabe potentielle nye relationer.

Målgruppe

Vi har valgt at lave vores projekt sammen med en gruppe børnehavebørn, idet vores emne er relationsdannelse igennem æstetik. Vi blev enige om, at det ville være oplagt at tage en gruppe børn, som ikke umiddelbart havde en relation. Her kiggede vi b. la. på hvor målgruppen skulle være rent kognitivt, hvilke motoriske færdigheder de skulle besidde og sidst, men ikke mindst, om dette ville være aktuelt, udfordrende og interessant for den valgte målgruppe. Inden begyndelsens forløb, snakkede vi med personalet om antal af børn som skulle indgå i forløbet. Vi blev her enige om at det skulle være 4 børn, idet vi mente, at børnene fik tid og plads til at fordybe sig i processen. Det var for os vigtigt, at de havde tid til at stille spørgsmål, være undrende og nysgerrige og at de i sidste ende fik en positiv oplevelse.

De fire børn
Barn 1 & 2 (Dragerne)
Fælles træk for de her to børn er, at de tænker sig om inden de taler, de er rolige adlydende, høflige, eftertænksomme, intelligente , lyttende og koncentreret i forløbet.

Barn 3 & 4 (Troldende)
Fælles træk for de her to drenge er, at det taler før de tænker, de er meget energiske, svært ved at holde deres koncentration, svært ved at sidde stille.

Vi besluttede at børnene skulle lave produktet i hold, hvor barn 1 og 3 og barn 2 og 4 indgik som et hold. Denne beslutning blev truffet på baggrund af flere faktorer, her b. la. 1) At det var vigtigt for os at børnene indgik i en ny relation 2) For at undersøge hvilken effekt det har på børnene at blive parret op med ens modsætning 3) For at skabe de bedste forudsætninger for opnå målet om at gøre produktet færdigt, skabe potentielle nye relationer og forhåbentlig i sidste ende at opnå et nyt inkluderende fællesskab.

Institutionen

Den Integrerede Institution Hobbitten er normeret til 64 børn i alderen 0-6 år. Institutionen ligger på Åbyvej i Åbyhøj.
Insitutionen er delt op i fire stuer, med to børnehavestuer af 20 børn og to vuggestuer af 12 børn.
Der er to pædagoger og en pædagogmedhjælper per stue.
Instituionen tæller et køkken, et fællesareal, et værksted, et puderum og en legeplads.

Værkstedet

Det er her de kreative processer finder sted. I værkstedet findes der alle slags materialer som hjertet begærer, så det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der skal fremstilles.

Teori

Vi vil i vores teori afsnit komme ind på nogle begreber og modeller som vi har benyttet før, under og efter forløbet.

Æstetik

Ordet æstetik stammer fra det græske ”aisthesis” og betyder den kundskab, man får igennem følelser og sanser. Endvidere også læren om det skønne, som omfatter harmoni, noget afbalanceret, noget fuldkomment, er det klart, at videnskab og litteratur omkring æstetik, kom til at dreje sig om, det at behage os på en skøn måde. Ordet æstetik relateres også til den erkendelse der opnås igennem kunsten og de musiske områder. Det vil sige at ordet æstetik også rummer det modbydelige, hæslige, ulækre og klamme når virkeligheden sættes til debat i et kunstværk (Ringsted og Froda, 2008)

Relationsdannelse

Barn-barn relation: Børns relationer til andre børn, spiller en stor rolle i deres hverdagsliv.
Det at kunne knytte relationer til jævnaldrende giver børn mulighed for at lære og øve sig i sociale samspilsfærdigheder med ligestillede. Det er her børn lære at håndtere de sociale spille regler, såsom, det at kunne sætte sig andres sted, at rumme andres holdninger og acceptere disse forskelligheder. Ydermere er det at indgå i legerelationer afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. (Erwin, 2000)

Voksen-barn relation: Et barns udvikling er afhængig af pædagogens måde at indgå i og fastholde relationer. Det betyder, at det er kvaliteten af relationerne der skabes mellem barnet og pædagogen, der er afgørende for om forholdet er støttende eller hæmmende.
Barnet spejler sig i pædagogen, det er derfor vigtigt at pædagogen ikke misbruger sin position og agere som et godt forbillede for barnet. (Ahrenkiel & Rasmussen, 2014)

NUZO ifølge Lev Vygotskij

Den nærmeste udviklings zone er ifølge Vygotskij at udvikling ses som en social proces, hvor i barnet i samarbejde med andre skaber sin egen udvikling. Endvidere mener Vygotskij, at der til ethvert udviklingsniveau er nogle områder, som barnet behersker, dette område kalder han barnets aktuelle udviklingszone. Derudover har barnet nogle andre områder, som barnet skal bruge hjælp til fra en erfaren person til at beherske. Dette område kalder Vygotskij for ”den nærmeste udviklings zone”. Det er i denne zone Vygotskij mener vi finder de væsentligste udviklingspotentieller, og derfor skal både lære, pædagoger og andre fag relevante personer have fokus i det pædagogiske arbejde, hvis barnet skal støttes optimalt. Han tilføjer her at støtten skal forgå i sammenspil med en mere erfaren person. (Ringsted og Froda, 2008)

…” 1) at barnet yder sin optimale præstation, nå det arbejde sammen med en mere vidende og kompetent person.
…” 2) at barnet udviser mere avancerede former for tænkning i et sådant samarbejde, end nå det arbejder alene. (…) (Schaffer 2005, s. 253)

Det fælles tredje Det fælles tredje – Michael Husen

Ifølge Michael Husen betyder ’Det fælles tredje’ at være i et fællesskab for både voksne og børn. Det fælles tredje er ikke aldersbestemt, så længe der er noget fælles for alle aldersgruppe. Kompetencerne har ingen betydning og er underordnet, så længe man er optaget af fællesskabet. Et fællesskab omkring en handling har en værdi i sig selv og kan også tildeles en pædagogisk værdi.
Det er vigtigt når man indgår i et fællesskab at bruge sin position, hvor der er gensidig respekt over for brugeren og pædagogen. Pædagogen bør behandle brugeren som et selvstændigt subjekt med egen vilje og værdighed. Samtidigt er det vigtigt at opretholde et subjekt-subjekt forhold inden for de begrænsninger, som de givne rammer sætter. Det er væsentligt at pædagogen finder områder, hvor det ikke kun er magtforholdet som er det afgørende. Det skal helst være en værdifuld sag eller et projekt, hvor brugeren har ret til selvbestemmelse. For at opnå ’det fælles tredje’ skal pædagogen have barnets alder eller udviklingsstadie for øje. Dette gøres, for at pædagogen skal rumme de gensvar der kommunikeres med barnet, efter at barnet har haft sin indre dialog og inden pædagogen kommer med sit gensvar. (Husen, 1985)

FLOW

Den ungarske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi betegner FLOW, som en længevarende optimaloplevelse eller en harmonitilstand. Denne oplevelse kan bl.a. opnås i arbejde, sportsøvelser, leg og æstetisk virksomhed. FLOW-oplevelsen finder sted når ens færdigheder og ens udfordringer er i balance, dvs. hvis denne balance, ikke indtræffer, så fører for meget udfordring til angst og for lidt udfordring til kedsomhed.
[pic]

Æstetisk virksomhed

En æstetisk virksomhed skal ses som en proces, som kan foretages alene, såvel som i sammenspil med andre. Processen er opdelt i fem dele.

1: Sansning
At modtage indtryk, såvel som at skabe udtryk (sansepåvirkning). Fx i form af penselstrøg på et lærred.

2: Bearbejdning
For at disse sansepåvirkninger giver mening for individet, skal disse opfattes af hjernen, registres og tolkes. En sådan bearbejdning kaldes også en perception.

3: Oplevelse
Perceptionen giver en æstetisk oplevelse, i form af fx et billede man selv har skabt eller et billede man oplever. Ifølge Ross, er det billedet der kommer en i møde og påvirker en.

Udtryk – en aktiv skabende proces. Dette skal forstås som, nå man maler vil man igennem sine sanser, tanker og følelser blive påvirket af et billede som man tidligere har malet.

Indtryk – de indre billeder, som kan føre til udtryk. Hermed menes der, at man er tilskuer. Dette kunne fx være til en kunstudstilling, hvor man sanser indtryk, som senere kan føre til udtryk.

4: Æstetisk erkendelse
Æstetisk erkendelse er en læring af erfaringer og oplevelser. Denne erkendelse kan både være bevidst, såvel som ubevidst. Reflekteret, såvel som ikke-reflekteret.

5: Æstetisk læreproces Har man indfriet de 4 overstående punkter, skulle dette gerne resultere i en æstetisk læreproces. Se model nedenfor.

Malcom Ross model

Malcom Ross’ Model består af fem elementer som skal være tilstede for at impulsen kan udtrykkes.

X: Impulsen
Impulsen er igangsætter af den æstetiske virksomhed. Pædagogen skal derfor være lydhøre, tage udgangspunkt i brugernes behov, ønsker, nysgerrighed og spørgsmål som tegn på sådan en impuls.

1: Leg
Legen er på ydresiden er cirklen, fordi den er central for den æstetiske virksomhed. Mennesker har ifølge Ross, svært ved at være kreative og opleve noget som meningsfuldt, uden det legende element.

2: Sansning
Ross mener, er det at arbejde med sanser, er grundlæggende i æstetisk virksomhed, idet der er en direkte sammenhæng mellem sansning og følelsesmæssige indtryk.

3: Media Ifølge Ross, skal betegnelsen media, ses som en udtryksform, hvor man igennem materialer, redskaber og teknikker udtrykker sig. Det er her vigtigt at arbejde med beherskelse af det valgte media, idet det er en forudsætning for at brugeren kan udtrykke følelser.

4: Håndværk
Håndværket en nødvendighed, idet denne kunnen tilegnes ved at gøre det i praksis – learning by doing.

5: Fantasi
Ross mener, at fantasien er vigtig, idet det er ladet med ønsker, drømme, følelser og behov (personlige/betydningsfulde elementer). Sansning og fantasien er derudover tæt forbundne, idet fantasien er grundlaget for sanseoplevelser.

Smtte modellen

Smtte modellen stammer fra Norge, og er udviklet til det pædagogiske område, men kan også bruges som et værktøj til henholdsvis organisations udvikling og strategiudvikling
Smtte modellen er udformet som et pentagon og består af fem elementer.

1: Sammenhæng

Det er her vigtigt at gøre klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter mål for. Det er fx en god ide for barnet at definere hvad målet er på forhånd.

2: Mål

Det er her vigtigt at konkretiserer hvad vil opnå med målgruppen.

3: Tegn

Tegn er en definition af, hvad man skal holde øje med igennem forløbet, for at se om man er på rette spor, nærmer sig ens mål.

4: Tiltag
Det er her vigtigt at konkretiserer hvad man vil sætte i gang og hvad man vil gøre for at nå sine mål.

5: Evaluering
Evaluering er en del af udviklingsprocessen, det er her man reflektere, og til sidst gøre status på, hvor langt man nåede med målet for forløbet.

Materiale

1) Plasticpose
2) Pinde
3) Tape
4) Snor
5) Nål
6)Ring
7) Saks/hobbykniv
8) Målestok

Vi har valgt at benytte materiale som er tilgængelig i hvert hjem, og som er nem at anvende.

Plan for forløbet

Fredag den 2. Oktober

- Mød børnene
Her er planen at møde børnene, lade dem introducere sig selv med navn, alder og stue.

- Forklar hvem vi er og hvorfor vi er her?
Her er planen, at vi introducere os selv, forklarer dem, vi er pædagogstuderende fra Campus C, som er i gang med vores afgørende eksamener og at vi er der med det formål, at lave noget med dem.

- Hvad vil vi med dem?
Her er planen at forklarer dem hvilket produkt vi vil lave med dem.

- Hvordan bygger man egentlig en drage?
Her er planen at spørge dem hvad er en drage og finde ud af om de har en ide til hvordan man bygger en drage. Vi vil til sidst vise en videoklip, som viser en hvordan man kan bygge en drage.

- Find materiale frem
Her er planen at vi i fællesskab med børnene gennemgår en liste over al materiale vi skal benytte til at bygge vores drager.

Mandag den 5. Oktober

Gå i gang med skellet til dragerne (

Skitse (opskrift)
Vi vil her have en beskrivelse klar for hvordan man bygger en drage trin for trin.
Video:
Vi vil finde en video på nettet, hvor man trin for trin får vist hvordan man bygger en drage.

Onsdag den 7. Oktober

Færdiggøre dragerne

Fredag den 9. Oktober

Få de sidste detaljer på plads (gør dragen din egen, sæt dit præg på)

EVT. Tage dragerne ud at flyve (hvis vejret tillader dette)

Litteratur

Bøger:

Ringsted, Susanne og Froda, Jepser, Plant et værksted, 3. Udgave, 1 oplæg, Hans Reitzels forlag, 2008.

Austing, D, Bennye og Sørensen, Merete, Æstetik og Læring, Grundbog om æstetiske læreprocesser, 1. Udgave, 1 oplag, Hans Reitzels forlag, 2006

Billesø & Baltzer, relationer i teori og praksis, perspektiver på pædagogisk tænkning, 3. Udgave, værløse, 2010

Erwin, phil, venskab blandt børn og unge, Hans Reitzels forlag, 2000

Ahrekiel Annegrethe og Rasmussen Kim, Pædagogers arbeide med børns venskaber og relationer, BUPL og Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde universitet, 2014

Link:

http://politiken.dk/tv/tjek_dk/ECE542244/saadan-bygger-du-den-perfekte-drage/

http://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/

http://uldallconsult.dk/Billeder/pdf/SMTTE-artikel.pdf