Free Essay

Bobo

In: Computers and Technology

Submitted By viggomorfar
Words 124666
Pages 499
PETER FREDERIKSEN • KNUD RYG OLSEN • OLAF SØNDBERG

Grundbog til

Danmarkshistorien

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Grundbog til Danmarkshistorien © 2006 Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Systime A/S Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Ekstern redaktion: Knud Ryg Olsen Omslag: Merete Troelsen Omslagsillustration: De sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Glipping 1286. Udsnit af et maleri af Otto Bache, 1882. Frederiksborg. Sat med New Century Schoolbook 10,4/13 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Systime A/S 1. e-bogudgave 2006 ISBN 87-616-1553-6 (ISBN-13: 978-87-616-1553-4)

Trykt udgave: Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2006 1. udgave, 2. oplag ISBN 87-616-1123-9 (ISBN-13: 978-87-616-1123-9)

Skt. Pauls Gade 25 DK-8000 Århus C Tlf.: 70 12 11 00 www.systime.dk

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord Om nutidsnytten af historiestudier 1. OLDTIDEN INDTIL 800 2. VIKINGETIDEN 800-1050
FRA ODIN TIL KRISTUS 1. Rigs Vandring 2. Widukind om Haralds overgang til kristendommen 3. Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen VIKINGERNES VIDE VERDEN 4. En arabisk købmand i Hedeby 5. Vikingerne ved Volga 6. Sven Tveskægs erobring af England

7 9 13 27
38 38

44 44
45 45 45 47

3. MIDDELALDEREN 1050-1500
DEN KATOLSKE KIRKE 7. Præsten i Ribe, 1329 8. Afladsbrev til borgerne i Odense, 1466 9. Niels Jensens testamente, 1489 DANSK KORSTOG 10. Svantevits fald 11. Rygens erobring HANDEL I SKÅNE 12. Skånemarkedet 13. Overenskomst med fremmede købmænd, 1251

51
64 64 65 65 67 67 68 69 69 70

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

4. REFORMATION OG RENÆSSANCE 1500-1650
REFORMATIONEN 14. Poul Helgesen om de protestantiske prædikanter, 1519-1528 15. Reformationen i Danmark 1536 HEKSE OG TROLDDOM 16. Peder Palladius: Om troldkvinder 1541 17. Forordning om troldfolk, 1617 18. Faust i Odense, 1634

73
87

87 88
90 90 92 93

5. ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650-1750
KRISER OG KRIGE 19. Begravede udi Sørbymagle, 1647-1659 20. Åbent brev om helligholdelse af bededage, 1659 ENEVÆLDENS INDFØRELSE 21. Frederik 3. Håndfæstning 1648 22. Kongeligt flyveblad, 1660 23. Kongeloven, 1665 KOLONISERING – KULTURSAMMENSTØD 24. Hans Egede: Om grønlænderne og deres seksualmoral, 1741 25. Kongeligt brev, 1746 26. Ludvig Holberg: Om grønlændere 1751

97
109 109 113 114 114 115 116 117

117 119 119

6. DEN DANSKE REVOLUTION 1750-1866
LANDBRUGETS OMLÆGNING 27. Fæstebrev, 1745 29. Forordning om selvejerbønder, 1769 30. Ebbe Kløvedal Reich: Hoter bliver selvejer, 1983 POLITISK OMVÆLTNING 31. Orla Lehmanns tale, den 13. januar 1841 32. Breve om martsdagene i 1848 33. Situationen i Tyskland, marts 1848

123
141 141 143 144 146 146 147 150

4

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

7. INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914
INDUSTRIALISERING 34. Rubens dampvæveri, 1880 35. Andelsmejerier, 1885 36. Om børnearbejde 1907 37. En ufaglært kvindes erindringer

153
170 170 173 176 178

8. VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914-1945
STATENS NYE ROLLE 38. Ove Rode: Gimletalen, 1916 39. Arbejdsløs i 1930’erne 40. Kriselovgivning, 1933 41. Kanslergadeforliget, 1933 FRIHEDSKAMP – STIKKERDRAB 42. Kæmp for alt hvad du har kært, 1945 43. Dialog om drab og ansvar, 1944 44. Kritik af stikkerlikvide-ringerne, 1945 45. Efter drabet, 2001

183
200 200 201 204 206 207 207 209 211 213

9. VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
VELSTAND. VELFÆRD 46. Vi tjener mere, 1958 47. Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, 1960 48. Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 FOR OG iMOD EF 49. Ib Stetter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971 50. Frode Jacobsen: Mod Danmarks tilslutning til EF, 1971 51. Annoncer for og imod Danmarks tilslutning til EF, 1972

217
231 231 236 237 239 239

240 242

10. DANMARK I EUROPA 1973-1989
DANMARK I 1980erne

245
255

5
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

52. Farvel til fattigfirserne, 1989 53. Det er gået helt ufatteligt godt, 1992
DEN INDSKRÆNKEDE KERNEFAMILIE 54. Familien lever, 1955-1958 55. Hun og han, 1980

255 256
259 259 262

11. DANMARK I VERDEN EFTER 1989
DANMARK I VERDEN 56. Danmark, EU og globaliseringen, 1997 57. Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? 1999 58. Kosmopolitiske nationalister, 1999

267
278 278 279 281

12. DANMARKSHISTORIEN I KORTE TRÆK

285

Historisk metode og materialekritik Historisk billedanalyse Historieprojekter Arbejdsspørgsmål Navneregister Kildefortegnelse

295 299 304 307 312 317

6

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

FORORD
Grundbog til Danmarkshistorien indeholder både en fremstilling af danmarkshistorien i hovedtræk og en samling af tekster og billeder, der giver mulighed for dyberegående arbejde med udvalgte områder. Der er efter hvert kapitel et udblik til verdenshistorien, så danmarkshistorien ses i sammenhæng med den internationale udvikling. Der er endvidere en kortfattet sammenfattende beskrivelse af den kronologiske sammenhæng i Danmarks historie, og der er værktøjsafsnit om metode, billedanalyse, projektarbejde og om nutidsnytten af historiestudier. Grundbog til Danmarkshistorien er bygget op, så den følger de nye læreplaner for det almene gymnasium og HF. Således er grundbogsstoffet og kildematerialet udvalgt, så det dækker de kernestofområder, der er nævnt i bekendtgørelsen, og den afsluttende beskrivelse af den røde tråd i danmarkshistorien kan både anvendes i forbindelse med det kronologiske forløb i samarbejde mellem dansk og historie i 1.g og i forbindelse med den kronologiske sammenfatning i slutning af 3.g. Bogen kan med fordel anvendes sammen med vores to-binds verdenshistorie: Grundbog til historie – Verdenshistorien indtil 1750 og Grundbog til historie – Verdenshistorien fra 1750 til 1945. Når vi har skrevet en danmarkshistorie fra tidernes morgen til i dag, hvor fremstillingen omfatter mindre end 140 sider, er der naturligvis foretaget udeladelser. Alt kan ikke komme med, men det er vores håb, at bogen her vil give dig kendskab til de vigtigste faser i Danmarks historie og en forståelse af den historiske sammenhæng.

Forfatterne

7
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

OM NUTIDSNYTTEN AF HISTORIESTUDIER
For bare 100 år siden var Danmark et landbrugsland, der var helt anderledes end vores moderne og nutidige verden med Internet, mobiltelefoner, tv og radio. De færreste kunne sikkert tænke sig at leve i ét rum sammen med 8-10 andre mennesker, uden bad og toilet og uden den daglige komfort som vi i dag tager som en selvfølge. Heraf drager mange umiddelbart den konklusion, at fortidens samfund var primitivt og tilbagestående sammenlignet med vores højtudviklede nutid. En sådan opfattelse af, at fortidens mennesker generelt var uciviliserede, mindre begavede og naive sammenlignet med os, er naturligvis forkert. Faget historie skal således ikke bruges til at understrege nutidens fortræffeligheder sammenlignet med fortiden. Men hvad skal historie så bruges til?

Nysgerrighed
I historie gælder det om at være nysgerrig og at ville have svar på sine spørgsmål. Man kan sammenligne det med at være på rejse i et andet og fremmed land, hvor alting er anderledes end i Danmark. Du har sikkert været på ferie, måske langt væk fra Danmark, hvor du har mødt fremmede folk og kulturer. I det fremmede møder man andre skikke og vaner, nye lugte og i det hele taget en række nye sanseindtryk, der prikker til vores nysgerrighed. Hvorfor er andre folk forskellige fra det vi kender i Danmark, hvorfor lever folk i det sydlige Europa ude på torve og stræder, mens vi danskere sidder inde i vores huse? Når man inviteres ud af nære venner i fx Italien eller i Thailand, bliver man inviteret på restaurant og ikke hjem, som det er normalt i Danmark. Når vi møder en fremmed kultur stiller vi os spørgsmål, som vi gerne vil kunne besvare – vi er nysgerrige over det fremmede og hvorfor de lever et anderledes liv end vi gør. Svaret er naturligvis ikke, at en inder eller vietnameser lever i lavere udviklede kulturer end vores moderne – i mange tilfælde havde det, som vi i dag betragter som den fattige del af verden, højtudviklede kulturer, imens vi danskere boede i stenhuse. Når vi forsøger at besvare disse spørgsmål sætter vi dem i forhold til vores dagligdag og forståelse af livet i Danmark. Man sammenligner med de forhold vi kender fra vores eget liv, og måske synes vi, at de fremmede kulturer kan lære os noget og omvendt. Der er fx ikke mange, der tænker på, at når danskere i dag drikker meget rødvin skyldes det blandt andet at charterturismen til Spanien i 1960-70erne ændrede vores drikke- og forbrugsvaner. Med andre ord har rejsen

I 1930erne så Danmark helt anderledes ud. ”Vort flittige folk”. Richs-billeder fra 1939.

OM NUTIDSNY T TEN AF HISTORIESTUDIER
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

9

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

til et fremmed land sat tankerne i sving, og man er ikke alene blevet klogere på det fremmede, men har også fået en bedre og mere nuanceret forståelse for sin egen verden. Vi kan bruge eksemplet til at vise, hvordan og hvorfor man skal beskæftige sig med faget historie. I historie gælder det om at være nysgerrig og gå på opdagelse for at få alle sine spørgsmål opklaret. Fx: Hvornår fik Danmark sin Grundlov – og hvorfor? Hvilken rolle spillede Danmark under Anden Verdenskrig? Hvem var den første danske konge? Hvordan så den højtudviklede arabiske verden på de barbariske danske vikinger? Når du kender svarene på disse fundamentale spørgsmål kan du gå videre i din eftersøgning og stille nye spørgsmål. Et studie af en fjern historisk periode gør dig klogere på det samfund du er en del af og giver dig et perspektiv på den nutid, som du lever i. Selvom fortidens virkelighed er anderledes end nutidens, er den også en del af nutiden. Livet i Danmark – eller andre dele af verden – leves på baggrund af århundreders traditioner og historie, og uden kendskab til dette kan vi ikke forstå nutidens verden. Hvis vi ikke kender historien, er vi stillet som et menneske uden hukommelse. Vi mister vore pejlemærker, og vi vil være ude af stand til at genkende, forstå og gå imod gamle faglige tanker, når de dukker op igen. Og vi vil ikke kunne erkende de lange sammenhænge i historien og samfundets udvikling. Det er vigtigt at møde det fremmede med åbent sind. Hvis man hellere ville være derhjemme og ligge og læse tegneserier frem for at møde en fremmed verden, så bliver ens oplevelser derefter. Man er negativ og lader sig ikke undre. På den anden side skal man heller ikke hele tiden forsøge at besvare alle sine spørgsmål ud fra sin egen verdensopfattelse. Det er jo ikke sikkert vietnameserne gør tingene af samme årsag som en dansker ville have gjort. Man skal opleve verden med indføling eller empati, dvs. forstå det fremmede ud fra det fremmedes egne forudsætninger. Det samme gælder historie – man skal ikke hele tiden – selvom det er svært at undgå – besvare eller fordømme historiske begivenheder ud fra nutidens opfattelse. Vores historieopfattelse er naturligvis præget af vores samtid, men alligevel er det vigtigt at prøve at forstå, hvordan samtidens mennesker har oplevet begivenhederne. Det er fx meget nemt på afstand at fordømme at nogle danskere meldte sig under de nazistiske faner under Anden Verdenskrig og fordømme alt hvad der foregik i Nazi-tyskland, fordi vi i dag kender til alle dette regimes forbrydelser. Men for den almindelige tysker var samtiden anderledes fordi man ikke dagligt så billeder fra fx udryddelseslejrene. Til gengæld fik tyskerne gennem sociale foranstaltninger et bedre og mere trygt liv, men det kan i lyset af jødeudryddelserne være svært at få øje på og forståelse for.

10

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Danmark og resten af verden
Verden er blevet mindre, sådan er der nogle, der engang i mellem udtrykker det. Det de mener er, at det er blevet nemmere at få indblik i fjerne dele af verden, enten ved at rejse dertil eller få informationer via satellit-tv direkte ind i vores stue. I julen 2004 skete der et frygteligt jordskælv i Sydøstasien, der medførte megen død og ødelæggelse. Kun få minutter efter ulykken kunne man på Internettet læse om begivenhederne – og kort tid efter se de første tv-billeder fra den anden side af jorden. I Europa er der sket en omfattende integration af de forskellige europæiske landes kulturer gennem det seneste halve århundrede. Med Danmarks optagelse i EF – det vi i dag kalder Den Europæiske Union EU – i 1973 er Danmark blevet en integreret del af Europa. Men når det handler om forholdet mellem Danmark og EU er der stor uenighed. Mange danskere er nemlig bange for, at andre europæiske lande kommer til at bestemme over os. Derfor har Danmark en række forbehold over for lovgivningen i EU og vi har ikke som mange af de andre medlemslande indført Euroen som betalingsmiddel. Man kan ikke forklare alt ud fra historien, men meget af Danmarks skepsis overfor EU kan måske forstås ved at se på Danmarkshistorien, der i de sidste par hundrede år meget har været præget af vores situation som et lille land over for omliggende stormagter. Med en større forståelse for Danmarks udvikling – både internt og i forhold til andre lande – kan vi blive klogere på os selv som danskere. For vores opfattelse af os selv som danskere og som folk – og de værdier, der præger det danske samfund – folder sig først rigtigt ud, når vi sætter udviklingen i perspektiv i forhold den omliggende verden. Ligeledes kan andre og mere jordnære ting, der ubevidst præger din hverdag, forklares med kendskab til Danmarks historie. Hvis du bor i en by, der ender på -sted, fx Ringsted er det blandt landets ældste byer og stammer helt tilbage til jernalderen (fra ca. ÷500 til 800), derimod er byer, der ender på -by, -tofte eller -torp opstået i Vikingetiden (fra 800 til 1050). Når du kører med IC3-toget gennem Danmark har du måske lagt mærke til, at der spredt i landskabet ligger gårde. Med kendskab til Danmarkshistorien vil du vide, at i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet skete der en stor forandring af det danske landbosamfund. Gårdene, der indtil da havde ligget samlet inde i landsbyen blev nu flyttet ud på markerne, og jorden blev udskiftet til et mere effektivt landbrug. Med kendskabet til Danmarks historie kan vi med andre ord blive klogere på, hvorfor Danmark ser ud som det gør og bedre forstå os selv i forhold til den verden som Danmark er en integreret del af.

OM NUTIDSNY T TEN AF HISTORIESTUDIER
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

11

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

riske viden alene bygger på ikke-skriftlige kilder. Historisk tid bliver således tiden efter 800, da skrivekunsten blev kendt i Danmark.

Arkæologi
Arkæologi er den videnskab, der beskæftiger sig med at finde, beskrive og fortolke ikke-skriftlige historiske kilder. Arkæologien opstod i forrige århundrede, og har siden udviklet stadigt mere forfinede og raffinerede metoder. Mens der sjældent dukker nye, ukendte skriftlige kilder frem, gør arkæologerne til stadighed nye, undertiden epokegørende fund, så at vores opfattelse af oldtiden jævnligt må revideres. Fund fra bopladser og grave af redskaber, keramik og våben giver gode muligheder for at beskrive, hvordan vore forfædres materielle dagligdag formede sig. Det bliver straks vanskeligere, hvis vi vil stenalderbonden nærmere ind på livet og vil vide, hvad han mente om liv og død, om de guddommelige magter, om moral, om store og små i samfundet. Her må arkæologerne nøjes med indirekte slutninger og usikre formodninger. Om historiske personer og begivenheder kan vi ikke vide noget. For at kunne beskrive og forstå en historisk udvikling er det nødvendigt at datere de arkæologiske fund. I starten måtte arkæologerne nøjes med en relativ datering dvs. at konstatere, hvad der er ældre eller yngre end hvad. Det gjorde man ved at iagttage, i hvilke lag i udgravningen de enkelte fund blev gjort efter det simple princip: jo dybere jo ældre. På grundlag af fundene kunne man så beskrive forskellige typer af lerkrukker, redskaber og våben og konstatere, i hvilken rækkefølge de kom efter hinanden.

Det danske områdes geografiske udbredelse.

-20.000

- 8.000

- 4.000

14

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

OLDTIDEN
INDTIL 800

1

Stensætning ved Raklev på Refnæs. Udsnit fra maleri af Johan Thomas Lundbye, 1839.

Vores jordklode er så gammel, at det er svært at fatte; tre til fire tusinde millioner år, siger geologerne. I dette enorme tidsrum har mennesket kun eksisteret i en del af den sidste korte periode, kvartærtiden, der har varet i to millioner år. Går vi til lille Danmark, bliver det yderligere understreget, at menneskets eksistens er et ubetydeligt fnug i jordens historie; sølle 13.000 år er den korte periode, hvor man med sikkerhed kan sige, at der har boet mennesker i det danske område. Sammenlignet med et enkelt menneskeliv er 13.000 år dog en rimeligt lang tid, og der er da også en verden til forskel mellem den tilværelse, som de få ældste danskere levede i deres primitive jægersamfund, og den, som de godt fem millioner velhavende og velnærede danskere lever i vor tids industrisamfund. Endnu mere tankevækkende er det, at udviklingen ikke har været jævn, men at de store forandringer er sket inden for de sidste bare 200 år. I kvartærtiden har klimaet været meget omskifteligt, lange, kolde istider er blevet afløst af kortere, milde mellemistider. Den sidste istid begyndte for 70.000 år siden og varede i 55.000 år. I det nordligste Europa var sommeren ikke varm nok til, at vinterens sne og is smeltede bort, så her lagde der sig en tyk kappe af indlandsis. Den dækkede også Danmark med undtagelse af Vestjylland syd for Limfjorden. For 15.000 år siden blev klimaet mildere, indlandsisen forsvandt fra Danmark, og dyr og jægere rykkede ind fra syd. De første sikre spor af mennesker dateres til ÷11.000, og i de følgende 7.000 år levede de ældste danskere som jægere, samlere og fiskere. Omkring ÷4.000 skete der en stor økonomisk omvæltning, den såkaldte landbrugsrevolution; agerbrug og kvægavl afløste jagten som hovederhverv, og i de følgende 6.000 år var næsten alle danskere bønder. For bare 150 år siden begyndte den industrielle revolution, som igen har vendt op og ned på danskernes tilværelse. I dag lever kun 5% af befolkningen af landbrug, mens resten laver industrivarer, serviceydelser og meget andet. De ældste årtusinder indtil år 800 kaldes Danmarks oldtid eller med et lidt uheldigt udtryk forhistorisk tid, dvs. den tid, hvor vores histo-

OLDTIDEN INDTIL 80 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

13

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

riske viden alene bygger på ikke-skriftlige kilder. Historisk tid bliver således tiden efter 800, da skrivekunsten blev kendt i Danmark.

Arkæologi
Arkæologi er den videnskab, der beskæftiger sig med at finde, beskrive og fortolke ikke-skriftlige historiske kilder. Arkæologien opstod i forrige århundrede, og har siden udviklet stadigt mere forfinede og raffinerede metoder. Mens der sjældent dukker nye, ukendte skriftlige kilder frem, gør arkæologerne til stadighed nye, undertiden epokegørende fund, så at vores opfattelse af oldtiden jævnligt må revideres. Fund fra bopladser og grave af redskaber, keramik og våben giver gode muligheder for at beskrive, hvordan vore forfædres materielle dagligdag formede sig. Det bliver straks vanskeligere, hvis vi vil stenalderbonden nærmere ind på livet og vil vide, hvad han mente om liv og død, om de guddommelige magter, om moral, om store og små i samfundet. Her må arkæologerne nøjes med indirekte slutninger og usikre formodninger. Om historiske personer og begivenheder kan vi ikke vide noget. For at kunne beskrive og forstå en historisk udvikling er det nødvendigt at datere de arkæologiske fund. I starten måtte arkæologerne nøjes med en relativ datering dvs. at konstatere, hvad der er ældre eller yngre end hvad. Det gjorde man ved at iagttage, i hvilke lag i udgravningen de enkelte fund blev gjort efter det simple princip: jo dybere jo ældre. På grundlag af fundene kunne man så beskrive forskellige typer af lerkrukker, redskaber og våben og konstatere, i hvilken rækkefølge de kom efter hinanden.

Det danske områdes geografiske udbredelse.

-20.000

- 8.000

- 4.000

14

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Først for ca. 50 år siden udviklede man videnskabelige metoder til at foretage en absolut datering. Den vigtigste af disse er kulstof-14 metoden. Alle levende organismer, altså mennesker, dyr og planter, indeholder en konstant mængde af radioaktive kulstof-14 atomer. Når organismen dør, aftager mængden og halveres på 5.700 år. Denne reducering kan måles, og man kan derfor konstatere, hvor gamle fx en gravs knoglerester er, dog med en usikkerhedsmargin på 100 år. En endnu nøjagtigere metode er årringsdatering eller dendrokronologi. Den bygger på den kendsgerning, at et træs årringe varierer i tykkelse efter sommerens vejrlig. Ved at tage udgangspunkt i et kendt år har man lavet diagrammer over de vekslende årringstykkelser årtusinder tilbage. Derfor kan man i dag nøjagtigt datere fx de velbevarede egetræskister fra bronzealderen ved at sammenligne kistens årringe med diagrammerne og derefter fastslå, i hvilket år det træ, der er brugt til kisten, er blevet fældet.

Jægerstenalderen ÷11.000 til ÷4.000
I de første årtusinder efter isens bortsmeltning indtil ca. ÷8.000 var klimaet koldt og barsk, og sommertemperaturen nåede ikke meget over 10 grader. Landet lå hen som tundra bevokset med græs og lyng, lidt enebær, dværgpil og andre nøjsomme vækster. Tusindtallige flokke af rensdyr var på stadig vandring, og netop renerne var det altdominerende jagtdyr for de få og små jægersamfund, som flyttede fra boplads til boplads for at opsøge de bedste jagtsteder. Rensdyret blev nedlagt med bue og pil eller spyd. Alt blev udnyttet, kød og knoglemarv blev spist, skindet blev brugt til tøj og telte, gevir og knogler til harpuner, våben og andre redskaber. Omkring ÷8.000 var havspejlet meget lavere end i dag, og Danmark var landfast med England i vest og Sverige i øst. Østersøen var en kæmpemæssig indsø. Så indtrådte en voldsom klimaforandring, og i de følgende årtusinder fik Danmark et fugtigt, varmt klima, som vi i dag skal til Sydeuropa for at finde. Sommertemperaturen steg til 18-20 grader imod vore dages 16 grader. Isen mod nord smeltede nu hastigt bort, og havet steg, så at Danmark omkring ÷4.000 indskrænkedes til det omfang, vi kender i dag, dog således at landet nord for en linie fra Thyborøn til Møn var lavere end i dag, mens landet syd for var højere. Siden har Danmark vippet om denne akse. Skagen ligger i dag 15 meter højere end dengang, Fanø 10 meter lavere. Det varme klima ændrede både vegetation og fauna og dermed jægernes vilkår. Landet blev nu dækket af tæt skov først af birk og fyr, siden af lind og eg. Rensdyrene rykkede mod nord og blev afløst af den nu uddøde urokse, af elsdyr, kronhjort og vildsvin.

OLDTIDEN INDTIL 80 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

15

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Redskaber fra jægerstenalderen: Pilespids af flint, fiskekrog af ben og harpun af rensdyrtak.

Jægerne udnyttede nu et bredere spektrum af fødemuligheder end tidligere. De jagede de store køddyr i skoven, de sejlede ud i både af omhyggeligt udhulede træstammer og fiskede med krog, harpun, net og ruse, de overraskede sælerne, der hvilede på stranden, og de samlede østers og muslinger, planter og bær. Jægerstenalderens sidste årtusind, tiden fra ÷5.000 til ÷4.000 kaldes Ertebølletiden efter en lille landsby ved Limfjorden. Her udgravede arkæologerne allerede for 100 år siden nogle flere meter dybe og vidt udstrakte bunker af muslingeskaller, som viste sig at være stenalderjægernes affaldsdynger, nu kaldet køkkenmøddinger. Imellem skallerne fandt man redskaber, knogler og rester af ildsteder. Siden er der dukket køkkenmøddinger op mange andre steder i landet, og det ser ud til, at bopladserne nu især var rykket ud til kysterne og havde tendens til at blive mere permanente end tidligere. Det arkæologiske materiale siger meget lidt om, hvordan jægerne indrettede sig med hinanden, så teorierne suppleres med etnografiens oplysninger om nutidige jægersamfund. De synes at have levet i små, selvforsynende grupper af få kernefamilier (20-30 pers.). Kvinderne tog sig af børn, madlavning og indsamling af føde, mens mændene stod for jagten. Der var ingen rangforskelle inden for gruppen, men det har naturligvis givet prestige at være en dygtig jæger. De ejede kun deres få våben og redskaber, så der var ikke meget at slæbe på, når de flyttede fra en boplads til en anden. Tidligere var det en udbredt opfattelse, at jægerne levede en ynkelig tilværelse på kanten af nød og sult. I dag mener mange arkæologer derimod, at de i lange perioder havde fundet en sund balance mellem på den ene side antallet af mennesker og på den anden jagtterritoriets størrelse og muligheder. Antallet af fødsler blev holdt nede ved de anstrengende vandringer, ved seksuel afholdenhed i den lange diegivnings-periode og evt. ved at sætte den nyfødte ud. Efter et meget usikkert skøn mener man, at Danmarks befolkning i jægerstenalderen højst har udgjort nogle få tusinde. Disse få mennesker har så til gengæld haft en forholdsvis betrygget tilværelse og uden den voldsomme arbejdsbyrde, som skulle komme til at plage fremtidens bønder. Dog har jægersamfundet haft døden nærmere inde på livet, end vi kender det. Omkring 30% af de nyfødte døde, og barndommen igennem truede sygdom og ulykker, så at under halvdelen af de fødte blev voksne. Blandt de voksne ramte døden især kvinderne på grund af de livsfarlige fødsler, mens mændene normalt blev 40-50 år gamle. Gennemsnitslevetiden har således været 20-25 år.

16

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Landbrugsrevolutionen
De første spinkle tegn på agerbrug i Danmark dateres til omkring ÷4.000. I de første århundreder anvendte man det såkaldte svedjebrug, dvs at bønderne fældede et stykke skov, brændte træer og buske af og såede på den askedækkede jord. Efter nogle år var jorden udpint, og man ryddede et nyt stykke. Svedjebrug krævede hårdt arbejde og stadig adgang til frisk skov, men gav til gengæld et rimeligt godt udbytte, måske seks til syv fold. Sammen med agerbruget kom husdyrene, først får og geder, siden svin og okser. Landbrug havde været kendt i Mellemøsten i 4.000 år og havde siden bredt sig til det meste af Europa. Tidligere mente man, at indførelsen af landbrug i Danmark skete ved indvandring sydfra, eller at det i hvert fald blev antaget som et fremskridt. I dag er det en mere almindelig teori hos arkæologerne, at jægerne snarere nødtvungent begyndte at supplere jagten med landbrug i en krisesituation. I Ertebølletidens tusind år var der gode jagtmuligheder, bopladserne blev mere permanente, og befolkningstallet steg. I samme periode havde jægerne kontakt med bønderne i Nordtyskland, hvor landbruget blev indført omkring ÷5.000. Denne kontakt kan vi konstatere, fordi der i køkkenmøddingerne er fundet økser fra Nordtyskland, og fordi bønderne har lært ertebøllejægerne at lave lerkrukker. Først da der omkring ÷4.000 er opstået forsyningsvanskeligheder for jægerne på grund af det øgede befolkningspres, har de kastet sig ud i landbrugets hårde slid.

Livet i bondestenalderen som man forestillede sig det omkring år 1900. Udsnit fra et anskuelsesbillede til undervisningsbrug.

Oldtidens landbrugssamfund ÷4.000 til 800
I landbrugets to første årtusinder var sten, især flint, stadig det vigtigste materiale til redskaber og våben, og tiden fra ÷4.000 til ÷1800 kaldes derfor bondestenalderen. Flintesmeden blev stadig dygtigere. Landbruget krævede nye redskaber, og øksen blev slebet, så at den var mere effektiv, når der skulle fældes skov. Den følgende periode fra ÷1800 til ÷500 kaldes bronzealderen, fordi bronzeting dominerer fund fra den tid. Bronze er en legering af kobber og tin, og disse metaller blev udvundet i Sydøsteuropa og i England, så der har været kontakt til fjerne egne. Nogle af de fundne bronzeting er fremstillet ude i Europa, andre af danske bronzestøbere. I dagligdagen spillede stenredskaber stadig en vigtig rolle. I oldtidens sidste periode, jernalderen, fra ÷500 til 800 blev jernet det dominerende materiale. Det blev udvundet af myremalm, som man gravede op i de danske moser. Smeden udsmeltede jernet i små ovne og smedede redskaber og våben. Han blev landsbyens højt ansete specialist.

OLDTIDEN INDTIL 80 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

17

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Sammenlignet med vor dynamiske tidsalder var de 5.000 år fra landbrugets indførelse til oldtidens slutning en stillestående, statisk, tid. Livet i de små, selvforsynende bondesamfund forandrede sig meget lidt fra generation til generation. Gradvist blev en større og større del af skoven ryddet, og den opdyrkede jord blev grundigere behandlet, da man omkring ÷3.000 begyndte at bruge en simpel plov, en ard. Denne ard, som i sin grundform forblev uændret i 4.000 år lavede blot en ridse i jorden. I svedjebrugets tid dyrkede man især en slags hvede, men senere blev den mere hårdføre byg den almindeligste kornsort. Udbyttet blev ringere end svedjebrugets seks-syv fold, og når produktionen trods alt steg, skyldtes det alene større arbejdsindsats og mere jord under plov. Husdyrbruget var vigtigere end agerbruget. Blandt husdyrene blev køerne de vigtigste, især da man i jernalderen begyndte at sætte dem på stald om vinteren. Køerne leverede mælk, kød og skind. Det ser ud til, at landbruget i jernalderen gav bønderne alt, hvad de behøvede. Jagt og fiskeri spillede ikke mere nogen rolle. Bondens dagligdag krævede uden tvivl langt hårdere arbejde end jægerens, men arbejdet gav resultat. Produktionen af madvarer steg, og dermed var der mulighed for at føde en stadigt voksende befolkning. Et forsigtigt skøn anslår, at befolkningstallet ved bronzealderens slutning lå omkring 200.000. I århundrederne omkring Kristi fødsel gjorde landbrugsproduktionen store fremskridt, og samtidig steg befolkningstallet voldsomt – hvad der er årsag, og hvad der er virkning, er vanskeligt at afgøre. Ved oldtidens slutning har der formodentlig været ca. 500.000 mennesker i Danmark.

Huse og landsbyer
Med landbruget blev mennesket bofast, en bonde er en person, der bliver boende. Allerede fra starten har bønderne formodentlig slået sig ned i små eller store landsbysamfund, men vi skal frem til jernalderen, før arkæologerne kan give et nogenlunde sikkert billede af, hvordan landsbyen og dens huse så ud. Der er intet tilbage af oldtidens huse, de er rådnet væk eller brændt ned. Alligevel har de efterladt beskedne spor, der er tilstrækkelige til at lave en rekonstruktion af huset. Fjerner man muldlaget på det sted, hvor huset har stået, vil man i det lyse sand finde mørke pletter. Disse pletter er skabt af de nedgravede stolper, der dannede husets væg, og som bar taget. desuden kan man være heldig at finde rester af brolægning, ildsted og redskaber. Disse fund viser, at man allerede i bronzealderen udviklede en hustype eller et typehus, der kom til at holde sig omtrent uændret i 2-3.000 år, og som var udbredt ikke bare i Danmark, men også i

18

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Rekonstruktion af et jernalderhus fra omkring 300.

det øvrige Nordvesteuropa. Huset var altid orienteret øst-vest for at skærme mod den bestandige vestenvind og for at udnytte sydsidens varme. Væggene bestod af stolper, hvis mellemrum var fyldt ud med flettede grene og lerklining. Taget blev båret af to rækker stolper, der støttede en såkaldt højrem dvs. en bjælke, der løb på langs af huset og bar spærene; arkitekter taler om et treskibet højremshus. Huset var altid fem-seks meter bredt, mens længden afhang af husstandens størrelse og rigdom. Der var to indgange over for hinanden midt på langsiderne. Bronzealderens huse var kun til beboelse, men da klimaet i jernalderen blev køligere og fugtigere omtrent som i dag, og da man satsede mere på kvægavl, begyndte man at indrette østenden til stald, mens vestenden var beboelse. Her samledes beboerne omkring ildstedet, her var der sidde- og sovebrikse, her stod væven og andre vigtige redskaber. Der var ingen vinduer i huset, så det eneste lys kom fra ilden eller en fedtlampe. Hvor røgen slap ud, ved man ikke, men der må have været en åbning i taget, der formodentlig har været af strå eller tørv. En række omfattende udgravninger i de sidste årtier, de vigtigste i Hodde og Vorbasse i Vestjylland, har givet et godt billede af jernalderlandsbyen og dens udvikling. Hele landsbyen var omgivet af et fælles hegn formodentlig for at holde fremmede dyr ude og egne dyr hjemme. Også mange enkeltgårde var omgivet af mindre hegn, hvilket måske kan udlægges som en begyndende bevidsthed om privat ejendomsret. Midt i landsbyen lå et fællesareal og uden for hegnet de små agerstrimler omgivet af vold og gærde. De førnævnte udgravninger har også vist det overraskende, at landsbyerne ikke blev liggende på samme sted. For hver tre-fire generationer rev man alle husene ned og byggede landsbyen op igen nogle

OLDTIDEN INDTIL 80 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

19

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

få hundrede meter borte. Sådan blev disse såkaldte vandrelandsbyer ved med at flytte indtil omkring år 1.000, da de endelig groede fast på de steder, hvor de ligger i dag. Hvorfor de flyttede, ved vi ikke, men måske har det været attraktivt at kunne opdyrke den velgødede jord, hvor den gamle landsby havde ligget.

Stormænd og høvdinge
Mærkeligt nok er det især oldtidsbøndernes grave, der bringer os lidt ind på livet af de levende mennesker. Gravskikkene ændrede sig jævnligt, men i visse perioder byggede man grave, der stadig står som imponerende monumenter i det danske landskab. I bondestenalderen omkring ÷3.500 til ÷3.000 opførtes de såkaldte megalitgrave (storstensgrave), runddysser, langdysser og jættestuer. En runddysse består af et enkelt gravkammer bygget op af kæmpemæssige stenblokke, der kan veje adskillige tons. Over gravkammeret kastede man en høj, og ved højens fod sattes en krans af store sten. Med i graven fik den afdøde formfuldendte keramikkrukker med mad og drikke, og mændene fik våben, kvinderne smykker. Langdyssen havde form af en aflang høj, der kunne indeholde flere grave. I en jættestue var gravkammeret betydeligt større, op til 10-12 meter langt, og der var adgang til kammeret gennem en smal gang. Med landbruget steg befolkningstallet, og landsbyerne fik materielle værdier at bevare og forsvare. Det gav anledning til fejder, og for at skabe sikkerhed og fællesskab fandt nabobygder sammen i stammesamfund inden for afgrænsede territorier. Inden for de sidste årtier har arkæologerne udgravet befæstede anlæg, der opfattes som samlingspladser for disse stammer. Megalitgravene kan opfattes som en markering af de nye stammesamfund. Når man tænker på det enorme slid, det må have kostet at lave gravene, og på det fornemme gravgods, er det klart, at det kun har været få beskåret at få så fin en begravelse. Særligt mægtige og fornemme slægter må have skilt sig ud, og når bønderne sammen puklede med at opføre deres grave, har det på en gang været en bekræftelse af disse slægters position og en demonstration af fællesskab og sammenhold. I bronzealderen i århundrederne omkring ÷1500 blev det igen almindeligt at opføre monumentale stormandsgrave.

Blandt bondestenalderens megalitgrave er de såkaldte jættestuer. Gravkammeret i jættestuen ”Rævehøj” i Vestsjælland.

20

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Danmarks største runddysse, Porskjær Stenhus ved Knebel på Mols.

Den fornemme mand eller kvinde blev lagt i en egetræskiste sammen med kostbart udstyr, sværd, økse, smykker af bronze eller guld. Kisten blev anbragt på et højtliggende, markant sted i terrænet, og over den blev der efter et omhyggeligt system opbygget en enorm jordhøj af adskillige tusinde kubikmeter jord, der blev skrællet af overfladen på et område af flere hektar omkring højen. Mange i vor rige og materialistiske tid ville nok mene, at det i et fattigt samfund var et uforståeligt spild af kostbar arbejdskraft, god landbrugsjord og værdifulde redskaber. Sådan har oldtidens bønder tilsyneladende ikke tænkt, de har æret stormanden eller høvdingen på behørig vis og forsonet sig med de mægtige afdøde. Og de har ikke som vi tænkt i levestandard. De kostbare sager i gravene er naturligvis skaffet til veje ved handel, men handel havde ikke som i vores markeds-økonomiske samfund til formål at tjene penge, men har snarere formet sig som udveksling af gaver for at bekræfte en alliance, et venskab eller et ægteskab. Det kunstfærdige gravgods har været rene statussymboler. I de udgravede jernalderlandsbyer er der altid en enkelt gård, der skiller sig ud. Langhuset er meget større end de øvrige i landsbyen, der er plads til flere køer i stalden, og der er smedie og andre udhuse. Her har den lokale høvding boet. Landet har nu formodentlig været delt op i små høvdingedømmer, hvor lederen har omgivet sig med en skare af bevæbnede, unge mænd, en hird. De romerske forfattere, Cæsar og Tacitus, der levede omkring Kristi fødsel fortæller om germanerne, som danskerne hørte til, at krig og kamp for dem var livets mening. Krigeræren betød for høvdingen at vinde sejr, for den menige kriger at kæmpe til døden for sin høvding. Arkæologiske fund synes at bekræfte den fremstilling. I danske moser er der fundet adskillige store depoter af våben, som formodentlig er

OLDTIDEN INDTIL 80 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

21

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ofret til guderne som tak for sejr. I Ejsbøl mose ved Haderslev er der således gjort et offerfund af våben fra omkring år 200, der kunne bevæbne en hær på ca. 200 mand. Til alle var der spyd og skjolde, som var den almindelige bevæbning, der var ca. 60 sværd til de fornemste og 9 bidsler og sadler til de få heste. Der har altså været tale om forholdsvis store organiserede hære.

Guddommelige magter
Fra bondestenalderen til jernalderen var det almindeligt at henlægge smykker, redskaber og ÷især våben i søer, moser og sumpe. Det må være ofre til guderne. Det var store mængder af kostbare sager, så det har været en alvorlig sag at forsone sig med de guddommelige magter. Men hvordan datidens mennesker har opfattet disse magter, og hvilke myter de har fortalt om guder og mennesker og verdens skabelse, det ved vi ikke. De har formodentlig som andre primitive bondesamfund dyrket de kræfter, der styrede årets gang og gav grøde og god høst. Især fra bronzealderen er der en række fund, der er blevet opfattet som religiøse symboler. Det gælder fx den berømte solvogn fra Trundholm mose i Nordvestsjælland. Det er en lille bronzemodel af en vogn, hvorpå der er anbragt en hest, der trækker en cirkelrund, guldbelagt skive, formodentlig et billede på solens rejse over himlen. På klippevægge især i Sverige har man fundet indridsede billeder, såkaldte helleristninger. De viser mange varianter af soltegn. Der er skibe i massevis, måske et billede på rejsen til dødsriget. Man ser også mænd, der pløjer eller kæmper ofte med rejst lem som tegn på styrke og avlekraft, og der er runde fordybninger, skåltegn, der opfattes som symbol på det kvindelige køn. Der er billeder af en mand og en kvinde under et samleje, et “helligt bryllup”, der befæster slægtens frugtbarhed. Nogle mænd blæser på lurer, andre svinger med vældige dobbeltøkser. Disse lurer og økser, som åbenbart har spillet en vigtig rolle i de religiøse ritualer, kender man fra adskillige fund. De er støbt i bronze, rigt udsmykkede og elegante i formen. Cæsar fortæller, at germanerne kun dyrkede de guder, de kunne se, og ved hvis hjælp de åbenlyst fik hjælp, nemlig solen, ilden og månen. Tacitus derimod siger, at de dyrkede Merkur og andre guder, som han alle giver romerske navne. I følge sene kilder fra den kristne middelalder ser det ud til, at man i løbet af jernalderen udviklede en mytologi og en tro på personlige guder. Blandt disse var Odin krigernes aristokratiske gud, Thor var en mere folkelig kraftkarl, der styrede vejr og vind, Frej og Freja var frugtbarhedsguder.

Tegninger efter bronzealderhelleristninger fra Sydsverige.

22

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Solvogn fra bronzealderen fundet i Trundholm mose på Sjælland.

Udblik indtil 800: Ægypten, Grækenland og Rom
Isen forsvandt fra det danske område for ca. 12.000 år siden, og landet blev derefter gradvist befolket i de følgende årtusinder. Længere sydpå i det tropisk-subtropisk-tempererede bælte omkring jorden havde der derimod i årtusinder boet mennesker, der levede af jagt. Da klimaet blev stadig varmere og mere tørt, ændrede vegetationen sig. I Sahara og på den arabiske halvø blev frodige savanner afløst af den golde ørken, som vi kender i dag, jægernes fangstmuligheder blev indskrænket. Arkæologiske fund viser, at mennesker i Mellemøsten, først i vore dages Irak og ved Jordanfloden, omkring år ÷8.000 begyndte at skaffe føden på en ny måde, nemlig ved at dyrke korn og holde husdyr, jægerne blev til bønder. Denne såkaldte landbrugsrevolution bredte sig derefter over hele jorden, den nåede Danmark ca 4.000 år senere. I tiden fra ÷3.000 til ÷2.000 opstod historiens første velorganiserede riger med en stærk central ledelse. De lå alle ved store floder, Nilen i Ægypten, Eufrat og Tigris i Irak og Indus i Pakistan. I disse

OLDTIDEN INDTIL 80 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

23

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Den danske jernalder falder nogenlunde sammen med den klassiske oldtid i europæisk historie, og i den periode, man i Danmark kalder romersk jernalder (0-400), lå Danmark i udkanten af det mægtige romerske imperium. Relief der viser overvundne germanere der knæler for den romerske kejser Marcus Aurelius (161-180).

såkaldte flodriger udnyttede man muligheden for kunstig vanding, hvilket skabte et så effektivt landbrug, at der blev råd til at føde en stand af embedsmænd, præster, soldater, håndværkere og købmænd. Til at klare den øgede administration udviklede man de første former for skriftsprog. Fyrsten øgede sin autoritet ved at fastholde, at han var guddommelig. I Ægypten blev fyrsten, farao, begravet i enorme pyramider, der svarede til hans guddommelige status. De store pyramider blev bygget på omtrent samme tid (ca ÷2500) som de danske stormandsgrave, stendysser og jættestuer. Den periode, der i dansk historie kaldes jernalder (fra ÷500 til 800), falder omtrent sammen med den tid, der i europæisk historie benævnes Den klassiske Oldtid eller Antikken (ca fra ÷500 til 500). I det lille fattige Grækenland opstod der på mærkværdig vis i nogle få århundreder (÷600 til ÷300) en blomstrende kultur, der skulle komme til at sætte et væsentligt præg på eftertiden helt op til i dag. Landet

24

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

var delt op i 5-600 små selvstændige bystater, og i nogle af disse små bysamfund eksperimenterede man med styreformer og udviklede for første gang i historien en form for folkestyre (demokrati). En række tænkere forsøgte at give rationelle forklaringer i stedet for mytologiske på naturfænomener og lagde dermed grunden til moderne videnskab. Græsk kultur havde i det hele taget stor tiltro til, hvad mennesket kunne udrette, og det viste sig i billedkunst og skulptur ved, at man dyrkede den smukke og harmoniske menneskekrop. De græske bystater blev (fra ca ÷200) opslugt af det store romerrige. Romerne var dygtige soldater og administratorer, og de skabte et stabilt kæmperige, der skulle komme til at bestå i mere end 500 år. Fra England i nord til Tunesien i syd, fra Spanien i vest til Syrien i øst skabte romerne et vist kulturelt fællespræg først og fremmest i byerne. Kulturelt stod romerne i gæld til grækerne, og den græskprægede (hellenistiske) kultur blev derved udbredt til hele romerriget. Tiden fra 0 til 400 kaldes i dansk historie romersk jernalder, fordi arkæologerne kan påvise en vis forbindelse mellem romerriget og det danske område. I 400-tallet gik romerriget i opløsning indefra og blev løbet over ende af folkevandringer fra Nordeuropa. Den østlige del af romerriget bestod dog endnu i 1.000 år med hovedstad i Konstantinopel (det moderne Istanbul) under navnet Det byzantinske Rige.

OLDTIDEN INDTIL 80 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

25

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

VIKINGETIDEN
800-1050

2

Udsnit fra Bayeuxtapetet. I den normanniske by Bayeux i Nordvestfrankrig findes en 70 meter lang og en halv meter bred tegneserie broderet med uldtråd på hørlærred. Historien handler om den normanniske hertug Vilhelms erobring af England i 1066. Vilhelm var en direkte efterkommer af de vikinger der i 911 fik overdraget det område fra den franske konge der kom til at hedde Normandiet. Bayeuxtapetet er formodentlig fremstillet få år efter begivenhederne.

I vikingetiden steg befolkningstallet, nye landsbyer blev grundlagt, og for første gang dukkede egentlige byer op i Danmark. Landet blev samlet til et rige med fastlagte grænser og med en konge i spidsen. I slutningen af vikingetiden opgav danskerne deres gamle guder og gik over til kristendommen, og Danmark blev nærmere knyttet til det katolske Europa. Tiden var overalt i Europa urolig og krigerisk, og danskerne holdt sig ikke tilbage. Sammen med nordmænd og svenskere drog de ud på togter, der var præget af rov og plyndring, men også af handel og kolonisering.

Landsbyer og byer
Viden om bebyggelse og befolkningsudvikling i de ældste tider bygger på meget usikre kilder og skøn. En særlig videnskab, stednavneforskningen, har udviklet den teori, at landsbyer, hvis navne ender på -ing(e), -lev, -løse (-else) og -sted, er Danmarks ældste og stammer fra jernalderen. I vikingetiden blev det moderne at give byerne navne, der ender på -by, -tofte, -bøl(le) og -torp (siden ofte ændret til -rup, -strup og -drup). Da disse navne er meget almindelige i Danmark, tyder det på nyopdyrkning og oprettelse af mange nye landsbyer. Selv om mere skeptiske historikere peger på, at nogle af vikingetidsnavnene blot kan være nye navne på gamle landsbyer, er der dog enighed om, at befolkningstallet var stigende. Størstedelen af befolkningen har formodentlig været jævne bønder, der var selvejere. Enkelte har været fæstebønder eller forpagtere for en lille klasse af storbønder, høvdingene. Endelig var der slaver eller trælle, men det er uvist, hvor mange. Slavehandel især med krigsfanger er dokumenteret i mange kilder. I en grav fra 900-tallet i Stengade på Langeland fandt man to skeletter, formodentlig en herre og hans træl. Det ene skelet tydede nemlig på, at den afdøde havde været bagbundet og var blevet halshugget. Hen over begge lig lå resterne af en anselig lanse.

VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

27

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Kvinder synes i vikingetiden at have haft en mere selvstændig og respekteret stilling end i den islamiske og kristne verden. En arabisk rejsende, der besøgte Norden omkring 970, fortæller rystet, at kvinder havde ret til skilsmisse. Kvindegrave er lige så rigt udstyrede som mandsgrave, blot består gravgodset af husholdningsgrej og smykker i stedet for mændenes værktøj og våben. Kvinden tog sig af husholdning og børneopdragelse, og hun synes i et vist omfang at have kunnet arve og eje jord. Landbrugets øgede produktivitet gav stødet til oprettelsen af byer. En by i modsætning til en landsby karakteriseres ved et forholdsvis tæt bebygget område, hvis beboere fortrinsvis beskæftigede sig med handel og håndværk, og som havde sine egne retsregler. Byen, hvor fremmede kom og gik, og hvor kostbare varer blev omsat, havde et særligt behov for sikkerhed. Derfor stillede den sig som regel under kongens beskyttelse, og til gengæld blev kongen betalt med diverse afgifter og skatter. De ældste byer er Ribe og Hedeby, som blev grundlagt allerede i 700-tallet. Hedeby i bunden af Slien lidt syd for det moderne Slesvig havde forbindelse med handelspladser langs Østersøens bredder og de russiske floder, hvorfra der bl.a. kom pelsværk og slaver. Nordiske købmænd nåede helt til Byzans og Bagdad, ligesom arabiske købmænd har været i Hedeby. Fund af tusinder af arabiske sølvmønter overalt i Norden især på Gotland bevidner denne trafik. Mod vest gik turen til Rhinegnene, der leverede keramik, og til Frankrig, hvor man hentede vin og våben. I følge samtidige arabiske beretninger var Hedeby en ussel, lille flække, men efter nordisk målestok var den en verdensstad. Folk boede i små ca. 5x10 meter store træhuse, som lå tæt langs træbelagte gader. Det mest imponerende ved stedet var den 10 meter høje vold, der midt i 900-tallet blev bygget rundt om byen til forsvar. Der har kun været nogle få tusinde fastboende indbyggere, men på særlige markedsdage i sommerhalvåret er massevis af fremmede håndværkere og handlende strømmet til for kortere tid. Både skriftlige kilder og arkæologiske udgravninger viser, at der i 900-tallet kom nye byer til: Århus, Viborg og Ålborg, Odense, Roskilde og Lund.

Kongemagt
Med vikingetiden er vi i historisk tid, de arkæologiske fund suppleres nu med skriftlige kilder. I begyndelsen er det især udenlandske kilder (årbøger, krøniker og dokumenter), der omtaler danske forhold. De eneste hjemlige kilder er runestenene, kortfattede mindestene skrevet med det nordiske runealfabet.

28

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Landbrugets øgede produktivitet gav allerede i 700-tallet stødet til oprettelse af byer. Hedeby, der ligger lidt syd for det moderne Slesvig, udgjorde et knudepunkt i vikingetidens net af handelsveje. Moderne luftfotografi af halvkredsvolden ved Hedeby.

Omkring år 800 eksisterede det såkaldte Frankerrige, der omfattede det meste af Vesteuropa, og som blev holdt sammen af en stærk herskerpersonlighed, Karl den Store. Han skubbede rigets grænser helt frem til Elben ved Hamborg og kom således i nær kontakt med danerne. Frankiske årbøger fortæller, at den danske kong Godfred førte krig mod abodritterne, et slavisk folkeslag i det østlige Holsten, ødelagde byen Reric (måske Lübeck) og tvang købmændene med til Hedeby. Her besluttede han at udbygge Dannevirke, Danmarks befæstning mod syd, og han indledte forhandlinger med Karl den Store. Årbøgerne kalder Godfred en opblæst nar, der troede, han kunne tage kampen op med selve kejseren. Det kom dog ikke til krig, de to parter synes at have haft respekt for hinanden. Godfred er en af de første navngivne danskere, vi kender. Hans rige nåede tydeligvis til Ejderen, som fra nu af var grænsen mellem dansk og tysk. Hvor meget riget i øvrigt omfattede, er mere usikkert, men meget tyder på, at det har været hele det nuværende Danmark plus Skåne, Halland og Blekinge. Men hvad betød det at være konge i vikingetiden, hvordan blev man det, og hvilken myndighed havde han? Kongen skulle om ikke vælges så i hvert fald anerkendes af folket, og det vil først og fremmest sige storbønderne. Det var en fordel at være af fornem slægt, som tidligere havde leveret konger, og som måske kunne prale af en fjern, guddommelig forfader. Endelig måtte kongen være rig dvs. storgodsejer, så at han havde råd til ikke blot at leve standsmæssigt, men også at omgive sig med en skare af krigere, en hird, som han kunne bruge til at sætte magt bag sit ord. Hvad skulle så magten bruges til? I vore dage forventer vi, at de offentlige myndigheder, regering og folketing, vedtager love, opretter domstole og administrerer for at fremme lov og orden, trivsel, velfærd og levestandard. I vikingetiden var alle disse ting stort set overladt til det private initiativ. Det var slægten, der gav den enkelte sikkerhed, jo stærkere slægt jo større sikkerhed. Fællesproblemer og retssager blev afgjort på herredsting eller landsting, som var lokale forsamlinger af frie bønder. Her dømte lovkyndige mænd efter gamle, uforanderlige

VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

29

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Billedsiderne af den store Jellingesten, som Harald Blåtand efter sin overgang til kristendommen i ca. 965 rejste til minde om sin far Gorm og sin mor Thyra. Tegning fra omkring 1900.

retsregler, kaldet sædvaneret. Det lyder smukt og demokratisk, men meget tyder på, at den lokale høvding som regel har fået sin vilje. Kongens myndighed indskrænkede sig til at være øverste offerpræst og hærleder. Han stod i spidsen for de centrale offerhandlinger, som formodentlig også omfattede menneskeofringer, og som skulle sikre gudernes velvilje. Havde folket held i krig og gode tider, var det tegn på, at guderne var på kongens side, han var en lykkemand. Gik det derimod skidt, var han en nidding, guderne havde forladt ham. Det vigtigste mål for kongemagten har nok været at kaste glans over kongen og hans slægt og dermed indirekte over hans mænd og hele folket. Ære og evigt ry var livets mål. Æren vandt man først og fremmest på slagmarken, men også ved storsindet at uddele fornemme gaver til sine mænd eller ligeværdige. Derfor var det godt at kunne supplere godsindtægterne med plyndring og skatter fra undertvungne folk og byens købmænd.

Harald Blåtand
Kildematerialet om danske forhold i 800-tallet og begyndelsen af 900tallet er mangelfuldt. Fra omkring 950 bliver oplysningerne fyldigere, og her møder vi en markant dansk konge, Harald Blåtand, som tilmed regerede længere, end det var almindeligt i disse urolige tider, nemlig fra ca. 960 til 987. Ved sin kongsgård i Jelling satte han en mindesten over sine forældre, hvor han i al beskedenhed også nævner sine egne bedrifter: “Kong Harald bød gøre disse kumler (tegn, runer) efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. Det er ikke helt klart, hvad der menes, når der står, at han vandt sig hele Danmark. Måske hentydes der til, at Harald generobrede Hedebyområdet, som en kort årrække var i den tyske kejsers besiddelse, måske har landet til tider været delt i mindre kongedømmer, som Harald har undertvunget. Han måtte til stadighed forsvare sin kongemagt. Selv hans egen søn, Svend Tveskæg, gjorde oprør, og Harald blev besejret og døde af sine sår i 987. Denne magtkamp bekræftes af nogle enestående arkæologiske fund. I 1930erne og 40erne udgravedes fire imponerende borganlæg, Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken i Odense, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Limfjorden. De er alle bygget efter det samme geometriske grundprincip. Borgen består af en cirkelrund vold forstærket med palisader og en voldgrav. I hvert verdenshjørne er der en port, og de to gader, der forbinder portene, deler den indre gård i fire kvarterer, hvor der hver er bygget fi re ens huse omkring en kvadratisk gård. I Trelleborg er der også en forgård med en række huse,

30

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Luftfotografi af Trelleborg ved Slagelse

der ligger radialt med og i samme afstand fra borgens centrum. Alle mål er holdt i multipla af en romersk fod på 29, 5 cm. fx er husene nøjagtigt 100 fod lange. På grundlag af fund blev borgene oprindeligt dateret til tiden omkring år 1000, og de blev derfor fortolket som kaserner, hvor Svend Tveskæg samlede og trænede sine krigere inden de togter, der i 1013 førte til erobringen af England. For få år siden blev det imidlertid ved dendrokronologi fastslået, at borgene blev bygget omkring 980. Dette sammen med overvejelser om deres geografiske placering og den kendsgerning, at de også husede håndværkere og kvinder og børn, har ført til en ny fortolkning af deres anvendelse. De opfattes i dag som støttepunkter og tvangslejre, hvorfra Harald Blåtand kunne forsvare sin omstridte kongemagt. Trelleborgene er store bygningsværker opført over en kort årrække og med en overraskende præcision. Det forudsætter, at bygherren har haft rådighed over rutinerede bygmestre, der har arbejdet efter en forudlagt plan, og over rigelig med arbejdskraft. Kun kongemagten kan have stået bag. Billedet suppleres af andre fund, som nu også er dateret til Harald Blåtands tid, deriblandt en 700 meter lang, svær egetræsbro over de sumpede Ravning enge ved Vejle og en udbygning af volden ved Dannevirke. Alle disse fund har vendt op og ned på den traditionelle opfattelse af vikingernes lave kulturelle stade, ligesom de tyder på, at kongemagten havde større myndighed end tidligere antaget.

VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

31

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Trosskifte
Som nævnt forkyndte Jellingstenen også, at Harald “gjorde danerne kristne”. En samtidig kilde fortæller, at Harald fik besøg af en præst, Poppo, som påstod, at Kristus var stærkere end alle andre guder. Harald bød Poppo bære glødende jern for at bevise sin påstand, og da hænderne var forholdsvis uskadte, følte Harald sig overbevist, omvendte sig til kristendommen og blev døbt. Allerede 150 år før i 826 var en tysk munk, Ansgar, kommet til Norden for at forkynde kristendommen. Han blev af den frankiske kejser udnævnt til ærkebiskop i Hamborg-Bremen med Norden som missionsmark, men han havde ikke meget held med sit arbejde, kun få blev omvendt. Den danske konge tålte hans tilstedeværelse, og han fik endda lov til at bygge en kirke i Ribe og Hedeby, selv om beboerne beklagede sig over larmen fra kirkeklokken. Som nævnt opfattedes kongen som formidler mellem mennesker og guder, så med Harald Blåtands dåb vandt kristendommen for alvor indpas. I løbet af det følgende århundrede synes hele befolkningen uden større problemer at være gået over til den kristne tro. Når Harald lod sig døbe, kan det have været af personlig overbevisning og måske også et udtryk for, at kristendommen var tidens sejrende religion. I modsætning til den nordiske religion havde den katolske kirke et velorganiseret præsteskab, og Harald havde set, hvordan kongen i de kristne lande havde styrket sin myndighed og prestige i befolkningen ved at samarbejde med kirken. Endelig har kongen sikkert forestillet sig, at han som kristen konge lettere kunne bevare sin uafhængighed af den tyske kejser. (Tekst nr. 1-3)

Vikingetogterne
Fransk fremstilling af angribende vikinger. Bogmaleri fra ca. 1100.

En munk i St. Vaast-klostret i det nuværende Belgien skrev i klostrets årbog: ” I det herrens år 880. Normannerne hærgede staden Tournai og alle klostre ved Schelde med jern og ild, de dræbte landets beboere eller førte dem i fangenskab”. Lignende notitser er så talrige i europæiske klosterårbøger i 800- og 900-tallet, at vi kan kortlægge vikingernes færden. Allerede i slutningen af 700-tallet begyndte nordiske høvdinge at samle skibe og mænd for at drage på plyndringstogt i det fremmede. Ude i Europa skelnede man ikke mellem nordmænd, svenskere og danskere, alle blev kaldt normanner eller vikinger. Dog var det sådan, at nordmændene især drog mod vest. De satte sig fast i længere tid i det nordlige Skotland og i Irland, og de koloniserede Færøerne, Island og Grønland. Enkelte nåede endda til Nordamerika, som de dog forlod igen efter få år, da de stødte på fjendtligsindede indianere.

32

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Europa i begyndelsen af 800-tallet med angivelse af de vigtigste nordeuropæiske handelsbyer og ruterne for vikingetogterne.

Svenskerne rejste mod øst, oprettede støttepunkter langs de russiske floder og nåede helt til Byzans og Bagdad. Danskerne holdt sig især til Vesteuropa. I det, der i dag er Holland, Frankrig og England, blev byer, klostre og kirker overfaldet og plyndret. I første halvdel af 800-tallet var det kortvarige togter, man tog af sted om foråret og vendte hjem om efteråret med bytte og beretninger om glorværdige bedrifter. I slutningen af 800-tallet begyndte vikingehærene at overvintre i det fremmede i befæstede lejre, og til sidst erobrede de land og slog sig ned som bønder især i det nordøstlige England. Her dominerede danskerne i flere årtier, indtil de blev opslugt af engelsk sprog og kultur.

Kalifatet Island Grønland Amerika (omkring 1000) Det Byzantinske Rige Frankerriget Vikingernes hjemland og erobringer Staraja Ladoja Kaupang Birka Gotland Limerick Dublin Lindisfarne Danalagen Atlanterhavet Normandiet
Seine

Shetlands øerne Orkneyøerne Hebriderne

Novgorod

Ribe Hedeby Wollin Truso Dorestad Ralswieck
Rhine n

Dvi

na

Paris

Kiev
Don au

Dn

jep

Loire

r

Rhone

Sortehavet

Berdaa

Murcia Gibraltar ea Bal

n rer

e

Rom

Konstantinopel Byzans

Kalifatet Middelhavet

VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

33

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udsnit fra Bayeuxtapetet. Selvom normannerne havde levet i Frankrig i flere generationer bevarede de vikingernes skibsbygningstradition. På billedet ses, hvordan skibstømrerne fælder træer og hugger planker til med en speciel økse. Selve skibsbygningen foregår under ledelse af en stævnssmed. Skibet drives frem af et stort råsejl, men der er også huller i siderne til årer.

I 911 tog den danske vikingehøvding, Rollo, imod et tilbud fra den franske konge om at blive hertug over Normandiet i Nordfrankrig. Til gengæld skulle han forsvare riget mod andre vikinger. Mange danske bosatte sig i Normandiet, og Rollo og hans efterkommere skabte et stærkt og velorganiseret hertugdømme. En af disse efterkommere, hertug Vilhelm, erobrede i 1066 England, hvor hans slægt i de følgende århundreder fastholdt kongemagten. I 900-tallet ebbede vikingetogterne ud, men omkring år 1000 blev de genoptaget med stor kraft af den danske konge, Svend Tveskæg. Han foretog adskillige togter imod England, hvis konge blev tvunget til at betale enorme summer, den såkaldte danegæld, for at købe sig fred. Det hjalp kun en stakket stund, i 1013 erobrede Svend hele England. Da Svend døde året efter, blev hans søn, Knud den Store, konge i England og siden i Danmark og Norge. Dette mægtige rige faldt dog fra hinanden, da Knud døde i 1035. Vikingetidens ekspansion var slut. En vigtig forudsætning for, at togterne overhovedet kunne få det omfang og den succes, som de fik, var den, at man i Norden havde udviklet en skibstype, der passede perfekt til sit formål. Vikingeskibet var et klinkbygget, elegant fartøj, der kunne drives frem både med årer og sejl. Det var fladbundet og let, så det kunne sejle op ad floder

34

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

og let trækkes på land, og smidigt, så det kunne klare høj søgang. Vikingerne foretrak at holde landkending og gå i land for natten, men holdt sig dog ikke tilbage fra at sejle flere døgn over åbent hav. Hvorfor drog vikingerne ud på de farefulde togter? Dudo, en franskmand, der i 1000-tallet skrev normannerhertugernes historie, fortæller, at de forlod deres hjemstavn på grund af overbefolkning, og den gode katolik var ikke i tvivl om grunden til overbefolkningen, nemlig flerkoneri. Moderne historikere tvivler på, at det var af nød, de drog ud. Tiden var præget af kiv og spektakel, overklassens mål i livet var at slås, at vinde evigt ry ved store bedrifter på slagmarken og prestige og anseelse ved erhvervelse af guld, sølv og andre kostbarheder. Vikingerne var vel underrettede om forholdene i Vesteuropa, hvor landene ofte var forsvarsløse, fordi centralmagten var svag. Små feudalfyrster lå i evig strid med hinanden, ja undertiden allierede de sig endog med en vikingehær for at bekrige naboen. Det er omdiskuteret, hvor mange der slog sig ned i det fremmede, var det tusinder eller titusinder? Det store antal nordiske stednavne i Normandiet i den nordvestlige del af Frankrig og især i Nordøstengland taler for at de var mange, men nogle historikere mener, at nordiske navne ikke nødvendigvis betyder, at flertallet af befolkningen var af nordisk oprindelse. De vesteuropæiske klosterårbøger er hovedkilden til vikingetogterne, og de tegner et billede af vikingerne som blodtørstige, barske barbarer. I de sidste 50-60 år har arkæologien imidlertid fremdraget en række nye, væsentlige fund, som har skabt diskussion om, hvorvidt dette billede er realistisk. De historikere, der vil revidere opfattelsen af vikingerne, understreger, at årbøgerne er ensidige. Meget forståeligt har de munke, hvis kirker og klostre blev plyndret eller truet, alene set de fremmede som rå banditter, der som hedninger end ikke havde respekt for de kristne helligdomme. De nye fund af de allerede nævnte Trelleborge, af vikingeskibe og meget mere viser derimod, at vikingerne ikke bare var slagsbrødre, men også købmænd, administratorer og ikke mindst bønder. De rige fund af mønter især arabiske sølvmønter ses også som et tegn på handelsvirksomhed, men faktisk kan man ikke vide, om mønterne er skaffet til veje ved handel eller ved rov. På grundlag af kildematerialet er det vanskeligt at komme til andet resultat end, at vikingerne i lighed med andre folk i samtiden forherligede vold og krig. Det er dog muligt, at vore forfædre har været lidt mere civiliserede barbarer end tidligere antaget. (Tekst nr. 4-6)

VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

35

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udblik 800-1050: Tidlig middelalder
Det Europa, som vikingerne mødte på deres togter i 800 og 900-tallet, var et svagt og politisk splittet Europa. I europæisk historie kalder man tiden fra ca. 500 til 1450 middelalder, hvilket betyder tidsalderen i midten, dvs. mellem den klassiske oldtid og renæssancen fra ca. 1450. Det var renæssancetidens lærde, der fandt på benævnelsen middelalder, for de beundrede den klassiske oldtid, som de ønskede at genskabe (renæssance = genfødsel) og foragtede den mellemliggende periode, der efter deres vurdering var præget af økonomisk og kulturel tilbagegang. Især for perioden ca. 500-1000 gælder betegnelsen ”den mørke middelalder”. Romerrigets bykultur blev afløst en primitiv landbrugskultur, hvor godset med tilhørende landsbyer blev en isoleret og næsten selvforsynende enhed. Der var evige fejder og krige, og der var ingen stærk statsmagt eller fyrste, der kunne garantere den enkeltes sikkerhed. Derfor opgav bønderne ejendomsretten til jorden og overlod den til en godsejer imod, at han lovede dem beskyttelse. De blev fæstebønder. I godsejerklassen underkastede den svage sig på samme måde den stærke som vasal og lensherre. Dette fattige landbrugssamfund, hvor mennesker er bundet til hinanden ved troskabsforpligtelser, kaldes et feudalsamfund.

Mens der var vikingetid i Danmark konsoliderede det arabiske storrige, kalifatet, sig i Mellemøsten, Nordafrika og Spanien. Arabisk hærfører belejrer en by ca. 630. Persisk illustration fra 1314.

36

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I denne periode blev Europa gradvist omvendt til kristendommen, og den katolske kirke under ledelse af paven i Rom blev en ny samlende og civiliserende kraft. Men også kirken var generet af de urolige tider. Mens Europa således gik i opløsning, opstod der i Mellemøsten et nyt, stærkt rige. I 600-tallet var købmanden Muhammed i Arabien fremstået som gud Allahs profet og havde skabt en ny religion, islam, der samlede de spredte arabiske stammer. Efter Muhammeds død gik araberne til angreb på nabostaterne, og trods deres ringe antal lykkedes det dem at erobre hele Mellemøsten, Nordafrika og Spanien. De satte sig fast som en militær overklasse og blandede sig ikke i de erobrede folks kultur og religion, hvis de blot betalte deres skatter. Alligevel gik befolkningen i de besatte lande efterhånden over til islam, og der opstod en arabisk-muslimsk kultur, der på mange felter var den europæiske overlegen. Handel og håndværk blomstrede i det store rige sammen med en fælles muslimsk arkitektur og kunst, og den antikke græske filosofi og videnskab, som i middelalderen gik i glemmebogen i Europa, blev bevaret og udviklet af araberne.

VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

37

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

FRA ODIN TIL KRISTUS
1. Rigs Vandring
Den følgende tekst stammer fra omkring 1300, men dens oprindelse går tilbage til vikingetiden. Teksten er et såkaldt Eddadigt, der skal fortælle en høvdingesøn, hvad der forventes af ham og hvordan han skal opføre sig. På den måde får vi gennem teksten en stor viden om det lagdelte vikingesamfund. Sidste del af digtet er gået tabt. 1 I tidernes morgen gik den mægtige, kyndige gud ad grønne stier; kraftig og rask kom Rig gående. Og som han vandrede frem ad vejen, så han et hus og i hegnet en låge. Ind gik han, ild var på gulvet; dér sad ved gruen1 et grånet ægtepar, oldeforældrene, Ai og Edda2 . Rig forstod at give dem råd; midt imellem begge sad han på bænken, med en af husfolkene på hver side. Da bar Edda mad på bordet, grovbrød efter evne, rigeligt med avner; en skål med suppe sattes på bordet; og hun kræsede op med kogt kalvekød. 5 Rig forstod at give dem råd, stod op for at sove, da det blev sengetid; han lagde sig i midten af lejet, med en af husfolkene på hver side. Tre nætter tilsammen tøvede han dér. Så gik han videre frem ad vejen. Nu forløb ni måneder. Et barn fødte Edda, det blev øst med vand3 og svøbtes i hør; Træl kom han til at hedde. Han voksede til og trivedes vel. På hænderne havde han rynket hud, krogede knoer, tykke fingre, fult ansigt, ludende ryg og lange hæle.

2

6

7

3

8

4

1 Åbent ildsted. 2 Ai = oldefader, Edda = oldemoder 3 En handling, der minder om den kristne dåb, og skal måske opfattes som en indvielse til familiefællesskabet.

38

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

9

Han bragte det snart til at bruge kræfterne, at binde bast og at gøre sig byrder, ris bar han hjem på ryggen daglig. Til huset kom en hjemløs pige, med ar4 under fødderne, solbrændte arme, plat5 næse, ved navn Ty6. Hun bænkede sig bred på sædet; hos hende satte sig husets søn. De rykkede sammen og redte seng, Træl og Ty, i trange dage. De boede og byggede og ynglede børn, der hed, om jeg husker det, Hreimr og Fjosnir, Klurr og Kleggi, Kefsir, Fulnir, Drumbr, Digraldi, Drøttr og Høsvir, Lutr og Leggjaldi7 de lægtede gærder op, gødede agre,

lagde grise til, vogtede geder og gravede tørv. 13 Af døtre havde de Drumba og Kumba, Økkvinkalfa og Arinnefja, Ysja og Ambått, Eikintjasna, Tøtrughypja og Trønubeina8 . Af dem er avlet trællenes ætter. Nu vandrede Rig ret frem ad vejen og kom til et hus9 ; i hegnet var en låge, ind gik han, ild var på gulvet; dér sad et ægtepar ved hjemmesyssel, bedsteforældrene, Afi og Amma10. Manden skar en stok til væven, skægget var plejet, pandehåret klippet, velsiddende klædning, en kiste på gulvet.

10

11

14

12

15

4 Fejloversættelse for snavs, skarn. 5 Krum 6 Træl (af ordet tyende). 7 Om de opregnede trællenavnes betydning kan følgende oplyses: Hreimr: larm, støj; Fjosnir: stald. Klurr: kluntet eller udannet, Kleggi: måske klump, høstak eller hestebremse. Kefsir: et andet ord for træl, Fulnir: grim, stinkende. Drumbr: klodset. Digraldi: tyksak. Drøttr: lad, doven. Høsvir: grå som en ulv. Lutr: ludende, foroverbøjet. Leggjaldi: en, der sætter gærder op. 8 Forklaringer på trælkvindernes navne: Drumba og Kumba: klodset. Økkvinkalfa: tykbenet. Arrinefja: ildsted. Ysja: usikker betydning, måske støjende. Ambåt: trælkvinde. Eikintjasna: egetøjrepæl. Tøtrughypja: pjalteklædt. Trønbeina: traneben, dvs. tyndbenet. 9 hal 10 Afi = bedstefader, Amma = bedstemoder.

KILDER TIL VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

39

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

16

Konen sad ved spinderokken, vidtfavnende bar hun værk til væven. Sæt havde hun på hovedet, særk for brystet, dug om halsen, hægter ved skuldrene. Rig forstod at give dem råd11, stod op for at sove, da det blev sengetid. Han lagde sig i midten af lejet, med en af husfolkene på hver side. Tre nætter tilsammen tøvede han dér. Nu forløb ni måneder. Et barn fik Amma, det østes med vand og blev kaldt Karl12 . Kærligt han svøbtes i lin, af lød var han rødmusset, med rødt hår og raske øjne.

20

Han voksede til og trivedes vel. Han tæmmede okser og tømrede hus, gjorde sig ard13 og opførte lader, byggede kærrer og kørte plov14 . Agende kom til gården i gedeskindskjortel, med nøgler ved bæltet, Karls brud, Snør415 hed hun, sad under slør16 ; de vekslede ringe17, viede sig til hinanden, bredte lagner og satte bo. De byggede og boede og avlede børn; de hed Halr og Drengr, Høldr, Thegn og Smidr, Breidr, Bondi, Bundinskeggi, Bui og Boddi, Bratskeggr og Seggr18 . Af døtrenes navne nævnes disse: Snot, Brudr, Svanni,

17

21

18

22

19

23

11 Udfald i teksten. Det tabte har været en parallel til strofe 3-5. 12 Karl: bonde, fri mand.13 Plovtype, som blot ridser en fure i jorden. 14 Betegner i modsætning til ard den mere udviklede plovtype, som vender jorden. Især denne plovtype blev i sin yngste udformning forsynet med hjul. Det er sandsynligt, men ikke bevist, at hjulploven fandtes i vikingetidens Danmark. 15 Snør: sønnekone, svigerdatter. 16 Det vil sige, at hun fik det hovedklæde, der karakteriserede den gifte kvinde (jf. strofe 37) i modsætning til den ugifte, som i vikingetid og tidlig middelalder synes at have haft udslået hår. 17 Skal muligvis ikke forstås bogstaveligt, men snarere betydningen ”at være gavmild”. Linien hører næppe hjemme her, men snarer i digtets tabte slutning, hvori der sandsynligvis indgik et kongebryllup. 18 Om navnenes betydning kan følgende oplyses: Halr: fri mand. Drengr: ung, raks, modig mand. Høldr: fri bonde. Thegn: fri bonde. Smidr: smed eller håndværker i almindelighed. Breidr: bred, omfangsrig. Bondi: bonde eller husbond. Bundinskeggi: med bundet skæg eller med skæg som et neg. Bui: bofast mand. Boddi: bonde. Bratskeggr: nedhængede skæg. Seggr: mand, kriger.

40

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Svarri, Sprakki, Fljod, Sprund og Vif, Feima, Ristill19 ; af dem er kommen karlenes ætter. 24 Videre gik Rig frem ad vejen og kom til en sal20, mod syd vendte døren, den stod på klem21, klinken en ring. Ind han gik; gulvet var strøet. Dér sad et ægtepar Og så hinanden i øjet Og legede med deres fingre, Fader og Moder. Husfaderen sad og snoede en streng, gav buetræ skabning, skæftede pile. Husfruen sad og synede sine arme, strøg sig over de snørede ærmer, knejste med hovedsæt22 , sølje23 på brystet,

kjole med slæb og blånet særk. Klarere var brynene, brystet lysere og halsen skærere end den hvide sne24 . 28 Rig forstod at give dem råd. Midt imellem begge sad han på bænken, med en af husfolkene på hver side. Da tog Moder en mønstret dug af bleget hør og bredte den på bordet. Hun tog den hvide og skære hvedekage og satte finbrødet frem på dugen. Sølvtøjet bar hun frem og fulde skåle25. Flæsk fristede og stegte fugle; vin var i kanden, kostelige bægre; dér drak de i selskab, til sol gik i bjerge26.

25

29

26

27

19 Snot: kvik, livlig. Brudr: brud eller hustru. Svanni: svane. Svarri: myndig eller måske herskesyg. Sprakki: livlig. Fljod: ukendt betydning. Sprund: usikker betydning, måske stærk eller livlig. Vif: hustru. Feima: tilbageholden, bly, beskeden. Ristill: energisk. 20 Sal (”salr”) bruges om stor, langstrakt bygning. Der er klart tale om en udvikling mod det større og fornemmere fra hus i strofe 2 over hal i strofe 14. 21 Passagen her og de tilsvarende passager i strofe 2 og 14 er vanskelige at tolke; men der tilstræbes formodentlig en klar forskel i beskrivelsen af de tre miljøer. En mulig forklaring er denne: døren i trællehuset står åben (fordi man intet har at frygte?); i hallen er den lukket, og i salen er den låst. Eller måske står døren til det rigeste hjem netop åben (som tegn på gæstfrihed?), medens trællens hus er lukket (fordi der ikke kom gæster dertil?). 22 Høj, folderig hovedpynt. 23 Broche. 24 De sidste fi re linier er sandsynligvis fejlplacerede. Beskrivelsen dækker snarere den fyrstedatter, som Kon (jf. strofe 38) – kongedømmets repræsentant – må have vundet i digtets tabte slutning. 25 Denne linie er sandsynligvis fejlplaceret. De fulde skåle hører hjemme på bondens bord. 26 Denne linie er Johannes V. Jensens gendigtning af tekstens ”dagen gik mod sin slutning” og kan altså ikke anvendes til stedfæstelse af handlingen til et bjergrigt land. Se strofe 34.

KILDER TIL VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

41

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

30

Rig forstod at give dem råd, stod op for at sove, da det blev sengetid, han lagde sig i midten af lejet med begge husfolkene, en på hver side. Tre nætter tilsammen tøvede han dér. Siden gik han videre frem ad vejen. Nu forløb ni måneder. En søn fik Moder, han svøbtes i silke, østes med vand og navngaves Jarl27, lyst var hans hår og huden skær, øjnene skarpe som slangeungernes. Jarl voksede op i hjemmet, han lærte sig snart at føre lansen, at sno strengen, bøje buen og skæfte pile, at skyde med spyd, ride heste og jage med hunde, at svinge sværd, og han blev en svømmer.

33

Da kom fra risene Rig gående, Rig gående; han lærte ham runer, Rigsnavnet gav han ham, gjorde ham til sin søn og gav ham i eje odelssletten28 , odelssletten, og i arv oldbygderne. Jarl29 red hjemmefra over rimet fjeld, gennem mørke skove, til han skuede en hal. Da rystede han skjold og rejste spær, han lod hesten springe og svang sværdet, han vakte strid og gjorde valen rød, fældede mænd og bemægtigede sig land. Ene mand ejede han atten gårde. Han skiftede gavmild skatte med alle, skænkede smykker og smækre heste; den rige giver lod ringene dele30. Sendemænd agede ad opblødte veje og kom til Hersens31 høvdingehal.

34

31

32

35

36

27 Dette ord betegnede i tidlig vikingetid den selvstændige høvding. Senere blev det betegnelse for en højtstående kongelig embedsmand. 28 Dvs. det nedarvede jordegods. 29 I håndskriftet står ”han”. Hele strofe 34 har haft sin oprindelige plads længere fremme i digtet, formodentlig efter strofe 45. 30 Hentydning til – som regel snoede – betalingsringe af sølv, sjældnere af guld. 31 ”Herse”, der her står som egennavn, var en høvdingebetegnelse, som var i brug i Norge indtil midten af det 11. århundrede. Ordets nærmere betydning er stærkt omdiskuteret.

42

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Han havde en mø med myge fingre32 , liflig og snild, den lyse Erna33. 37 Hende de kårede34 og kørte hjem. Hun sad under slør, gaves sammen med Jarl. Hinanden til lykke, vel forligte, de nød deres ungdom og øgede ætten. Op voksede dér jarlens afkom. Burr var den ældste, derefter kom Barn, Jod og Adal, Arfi, Møgr, Nidr og Nidjungr, Søn og Svend, Kundr hed en, Kon var den yngste35. De skabte sig idræt, svømning og spil, styrede heste og forstod sig på våben, skæftede pile og prøvede spyd.

41

Dertil forstod han fuglenes sprog, at slukke ild og at slukke sorger, dysse sindet og dulme smerter; selv ejede han otte mands styrke. Rig Jarl æskede han ud til runekamp, de måltes i visdom, han blev vinderen. Dér viste hans evner sig så afgjort, at han siden hed Rig, Runekenderen. Ungen Kon red over kær og krat, lod kastepil flyve og fangede fugle. Da kvad en krage36 , som sad på kviste: ”Sømmer det sig for dig at jage småfugle? Hellere skulle du ride heste og nedlægge hære. Danr og Danpr har dyrere haller og ældre odel, end du ejer; raskere ved de at ride skuden, prøve stålet og tilføje sår (…)

42

38

43

44

39

45 40 Men den unge Kon kendte til runer, livsruner og dødsruner, formåede over mænds velfærd, han døvede ægge og dæmpede søgang.

32 Egentlig ”smalfingret”. 33 ”Ern”: rask, dygtig. 34 Egentlig bød, befalede. 35 Om navnenes betydning: Adal: betyder egentlig natur eller væsen. Arfi : arving. Svend: ung mand. Kon: konge. Alle øvrige navne er betegnelser for søn eller efterkommer. 36 Kragen havde (ligesom ravnen) ry som visdomsfugl.

KILDER TIL VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

43

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

2. Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Den tyske munk Widukind af Corvey, der levede i 900-tallet, skrev ”Saksernes historie”, hvoraf følgende tekst er et uddrag. Danerne var fra gammel tid kristne, men tjente ikke desto mindre afguderne efter hedningeskik. Nu hændte det en gang, at der ved et gilde, hvor kongen var tilstede, opstod en trætte (:strid) om dyrkelsen af guderne, idet danerne påstod, at Kristus var en gud, men at der også var andre guder, der var større end han, da de lod menneskene se langt større tegn og undere end Kristus. Herimod vidnede en klerk (:gejstlig), der nu har viet Gud sit liv, en biskop ved navn Poppo, at der var en eneste sand gud og fader og hans enbårne søn vor Herre Jesus Kristus og den Helligånd, medens afguderne var dæmoner og ikke guder. Kong Harald, om hvem det siges, at han var ivrig efter at høre, men sendrægtig i at tale, spurgte ham nu, om han var villig til at bevise denne tro på sig selv, hvortil Poppo uden tøven svarede ja. Kongen lod så klerken sætte under opsyn til dagen efter, og da det var blevet morgen, lod han et stort, tungt stykke jern ophede og bød klerken bære det glødende jern for den katolske tro. Den Kristi bekender greb uden vaklen jernet og bar det så længe kongen bestemte, fremviste så sin hånd, der var uskadt, og overtydede således alle om den katolske tros sandhed. Derover omvendte kongen sig, besluttede at ære Kristus alene som Gud og bød de folk, han herskede over, at forkaste afguderne, og han viste senere præsterne og Guds tjenere skyldig ære.

3. Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Følgende tekst er et uddrag af Adam af Bremens “De hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse”, der er fra slutningen af 1000-tallet. Så snart kong Otto (: af Sachsen) var blevet befriet for sine brødres efterstræbelser, gjorde han ret og retfærdighed for folkene. Da han derpå havde lagt næsten alle de riger, som var faldet fra efter Karls (: Karl den Store af Frankrig) død, ind under sit herredømme, greb han til våben mod danerne, som tidligere hans fader havde slået i krig. De pønsede på at føre krig og myrdede ved Hedeby Ottos udsendinge tilligemed markgreven samt udryddede hele sachserkolonien fuldstændig. For at hævne dette rykkede kongen (: Otto) straks med en hær ind i Danmark. Efter at have overskredet danernes grænsemærker, som i sin tid var blevet rejst ved Slesvig (: Dannevirke), hærgede han hele landet med ild og sværd (…) Da han drog tilbage, gik Harald imod ham ved Slesvig og leverede ham slag. I dette kæmpede begge parter tappert, men sachserne gik af med sejren, og danerne måtte overvundne trække sig tilbage til skibene. Omsider kom man overens om fredsvilkårene; Harald underkastede sig Otto, modtog riget af ham og lovede at antage kristendommen. Umiddelbart efter lod Harald sig døbe sammen med sin hustru Gunhild og sin lille søn, som vor konge (: Otto) holdt over dåben og kaldte Svenotto.

44

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

VIKINGERNES VIDE VERDEN
4. En arabisk købmand i Hedeby
Ved dannelsen af det arabiske rige i 600tallet blev der skabt et nyt kultursamfund på linje med de klassiske græske og romerske civilisationer. Araberne var handlende og de kom derfor rundt i verden, specielt i perioden fra ca. 750 til 1000 – altså på samme tid som vikingerne. Her følger en arabisk købmand, At-Tartusschis beretning om et besøg i Hedeby, der var en handelsplads ved Slien tæt ved den senere Slesvig by. Besøget fanddt sted ca. 975. Slesvig er en meget stor by ved den yderste ende af verdenshavet. I dens indre er der kilder med fersk vand. Dens beboere tilbeder Sirius, bortset fra det lille antal, som er kristne og som har en kirke der. At-Tartusschi fortæller: De fejrer en fest, hvor de alle kommer sammen for at ære guden og for at æde og drikke. Den, som slagter et offerdyr, rejser ved døren til sin gårdsplads pæle og sætter offerdyret derpå, hvad enten det er et stykke kvæg eller en vædder eller en gedebuk eller et svin, for at folk kan vide, at han ofrer til sin guds ære. Byen er fattig på varer og rigdomme. Folks vigtigste næringsmiddel er fisk, for dem er der mange af. Hvis en af dem får børn, kaster han dem ud i havet for at spare udgifterne. I øvrigt fortalte han, at retten til skilsmisse tilkom kvinderne. Kvinderne skiller sig, når de har lyst til det. Man har også der en kunstigt fremstillet øjensminke; når de anvender den, tager skønheden aldrig af, men tager endog til hos mænd og kvinder. Han

sagde også: Aldrig hørte jeg hæsligere sang end slesvigernes, det er en brummen, som kommer fra deres struber, i lighed med hundegøen, dog endnu mere dyrisk end denne.

5. Vikingerne ved Volga
På en rejse til Volga-floden traf en delegation, udsendt af Kaliffen i Bagdad, en gruppe danske vikinger. Året er 921. Et af delegationsmedlemmerne, Ibn Fadlan, nedskrev denne beretning om mødet. Nedskrivningen fandt sted umiddelbart efter hjemkomsten til Bagdad. Originalen er senere forsvundet, men der blev lavet en håndskrevet kopi af Fadlans beretning. Det er denne som her er brugt. Jeg så ar-rus (: nordboere, dvs. vikinger), da de var kommet dertil på deres handelsrejser og havde slået sig ned ved floden Atul (: Volga). Ikke har jeg set folk med mere fuldkommen legemsbygning end dem. De er (høje) som daddelpalmer og rødmossede. De bærer ikke qurtaqer og heller ikke kaftaner (: arabiske beklædningsgenstande). Men deres mænd bærer en klædning, som dækker den ene halvdel af kroppen, mens den ene hånd stikker frit ud af den. Hver af dem har en økse og et sværd og en kniv, og han skiller sig aldrig fra noget af det, vi har nævnt. Deres sværd er brede og flade og riflede og efter frankisk mønster. Fra fingerspids til hals har hver af dem en samling træer, figurer og lignende (: der kan menes tatoveringer). Hver af deres kvinder har på brystet en beholder (: brystspænde), som er bundet fast og er af jern, af sølv, af kobber eller af guld, alt efter størrelsen og værdien

KILDER TIL VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

45

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

af mandens formue. På hver beholder er der en ring, i hvilken der er en kniv, som også er bundet fast på brystet. Om halsen har de halsringe af guld og sølv. For når manden er ejer af ti tusinde dirhemer (: arabiske sølvmønter), laver han en halsring til sin hustru. Når han har tyve tusinde, laver han to halsringe. Og på den måde får hustruen en ny halsring for hver ti tusinde dirhemer, som manden øger sin formue med. Således har en enkelt af dem ofte mange halsringe om halsen. Det bedste smykke er den grønne glasperle af ler, som er på skibene. De strækker sig meget vidt for at få fat på den, køber en perle for en dirhem og binder perlerne sammen til halsbånd til deres kvinder. De (:vikingerne) er de mest skidne af Guds skabninger. De gør sig ikke rene efter (at have udtømt) ekskrementerne og ikke efter at have ladet vandet, og de vasker sig ikke efter sædudtømning. De vasker heller ikke deres hænder efter måltidet. Ja, de er som vildfarne æsler. De kommer fra deres land og lægger deres skibe til ved Atul, som er en stor flod, og bygger på dens bred store huse af træ. I et hus samler de sig ti eller tyve personer, eller færre eller flere. Hver af dem har en bænk, som han sidder på, og sammen med ham sidder de smukke piger (: der er tale om trælkvinder), som er bestemt for købmændene. Og han har omgang med sin pige, mens hans kammerater ser ham. Ofte hænder det, at de alle er i gang med dette, den ene for øjnene af den anden, og der kommer en købmand for at købe en pige af en af dem. Han møder ham så, mens han har samleje med hende, og han lader hende ikke være, førend han har nået sin hensigt. De er nødt til at vaske deres ansigter og hoveder hver dag i vand, som er

så skident og urent, som det er muligt. Det foregår således: Pigen kommer hver morgen tidligt og har et stort fad vand med. Dette rækker hun til sin herre, og så vasker han sine hænder, ansigt og hår deri; han både vasker det og kæmmer det i karret. Derpå snyder han næsen og spytter i det. Der bliver ikke noget snavs tilbage, som han ikke får med i vandet. Når han så er færdig med, hvad der er nødvendigt, bærer pigen karret til hans sidemand, og han gør det samme, som kammeraten har gjort. Hun holder ikke op med at bære det fra den ene til den anden, førend hun har ladet det gå på omgang til alle, som er i huset, idet hver af dem snyder næsen, spytter og vasker sit ansigt og hår deri. Så snart deres skibe var kommet til ankerpladsen, gik hver af dem i land, havde brød, kød, løg, mælk og nabid (: en berusende drik, måske øl) med sig og gik hen til en høj, oprejst træstøtte med et ansigt, som ser ud som et menneskeansigt. Rundt omkring den er der små figurer, og bag disse figurer høje træstøtter, som er sat ned i jorden. Han går så hen til den store figur, kaster sig på jorden og siger: ”O min Herre, jeg er kommet langvejs fra med så og så mange piger og så og så mange zobelskind – her opregner han alle de varer, han har taget med – jeg kommer nu til dig med denne offergave.” Derpå lægger han det, han har med sig, foran træstøtten. ”Jeg ønsker, at du skaffer mig en købmand, som har mange dinarer (: arabiske guldmønter) og dirhemer, og som køber af mig således, som jeg ønsker, og som ikke siger mig imod.” Så går han væk. Og hvis handelen går trægt for ham og tiden trækker ud, går han tilbage med yderligere én eller to offergaver. Bliver hans forehavende vanskeligt, bærer han en offergave til hver af de små figurer

46

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

og beder dem om forbøn, idet han siger: ”Disse er vor Herres hustruer, døtre og sønner.” Så bønfalder han længe den ene figur efter den anden, idet han beder til den og vil have den til at gå i forbøn for sig og ydmyger sig for den. Ofte går handelen let for ham, så han får salg i stand. Da siger han: ”Min Herre har stillet mit behov; nu er det min pligt at gengælde ham.” Så går han hen til nogle får eller noget kvæg og dræber det. Noget af kødet giver han som almisse. Resten bærer han hen og kaster det mellem den store træstøtte og de små, som er rundt om den. Hovedet af kvæget og fårene hænger han på den træstøtte, som er sat ned i jorden. Og når det bliver nat, kommer hundene og æder det hele. Han, som har udført dette, siger da: ”Visselig, min Herre har behag i mig og har spist min offergave.” Hvis en af dem bliver syg, slår de et telt op for ham et stykke borte. I det lægger de ham og lader ham få noget brød og vand med sig. Men de kommer ham ikke nær og snakker heller ikke med ham. Ja, de besøger ham ikke engang i al den tid, han er syg, især ikke, hvis han er en ubetydelig mand eller en træl. Når han bliver rask og står op, går han tilbage til dem. Og hvis han dør, brænder de ham. Men hvis han er træl, overlader de ham til sig selv, så hundene og rovfuglene æder ham. Når de griber en tyv eller en røver, går de med ham til et højt og tykt træ, binder et solidt reb rundt om halsen på ham og hænger ham op i det, hvor han bliver, til han bliver revet sønder af vind og vejr.

6. Sven Tveskægs erobring af England
I 900-tallet begyndte omfanget af vikingetogter at falde, men i Sven Tveskægs regeringsperiode (ca. 987-1014) blev togterne genoptaget med stor styrke. Efter at den norske konge Olav 1. Trygvason var faldet i år 1000 i slaget ved Svold, var Sven Tveskæg den mægtigste konge i Norden. Fra 990erne førte Sven Tveskæg krig imod England og i 1002 forsøgte kong Æthelred af England en etnisk udrensning blandt danskere i England. Det førte til en voldsom gengældelseskrig, som det fremgår af følgende uddrag fra en samtidig engelsk årbog nedskrevet i et kloster. 1002. Her i dette år bestemte kongen (: Æthelred) og hans witan (:råd), at man skulle give flåden en tribut og slutte fred med fjenderne (: dvs. Sven Tveskægs hær), mod at de holdt op med deres ødelæggende angreb. Kongen sendte ealdorman Leofsig til flåden, og efter kongens og hans witans bud aftalte han fred med dem, og hvad de skulle have af levnedsmidler og tribut. De gik så ind på dette og fik udbetalt 23.000 pund (…) Dette år lod kongen alle danske, som var i England, dræbe på St. Briccius dag (: 13. november), fordi kongen havde fået at vide, at de ville stræbe ham og derpå alle hans witan efter livet og bemægtige sig hans rige. 1003. I dette år blev Exeter ødelagt. Dette skyldtes den frankiske ceorl (: lavadelsmand, men kan også betyde skurk) Hugo, hvem dronningen havde indsat som sin foged. Fjendehæren ødelagde byen fuldstændigt og tog et stort bytte der. En meget stor hær blev nu samlet fra Wiltshire og Hampshire og rykkede resolut mod fjenderne. Ealdorman Ælfric

KILDER TIL VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

47

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

skulle føre hæren, men han brugte sine gamle kneb. Så snart de var så nær, at parterne kunne se hinanden, lod han, som om han var syg, begyndte at anstrenge sig voldsomt for at kaste op og sagde, at han var blevet syg. Således lod han sine folk i stikken, skønt han efter aftale skulde føre dem. Som ordsproget lyder: ”Når føreren er fej, er hele hæren ilde faren.” Da Sven så, at de ikke var enige, og at alle gik fra hinanden, førte han sin hær ind i Wilton, og de hærgede og brændte byen. Derpå drog de til Salisbury og videre til havet, til det sted, hvor han vidste, at hans ”sø-heste” lå. (…) I 1004 fortsatte plyndringerne, men i 1005 drog vikingerne tilbage til Danmark. De kom dog snart igen og i 1007 måtte englænderne betale tribut, dvs. løsepenge, for at undgå plyndringer. I 1008 søgte den engelske konge Æthelred den rådvilde at opbygge en flåde, men den blev ødelagt af vikingerne, og englænderne måtte igen betale 1010. Danskerne hærgede og brændte landet i 3 måneder. Ja, de drog ind i de ubeboede mosestrækninger og dræbte og brændte mennesker og kvæg i moserne. De brændte Thetford og Cambridge og drog derpå mod syd ned til Themsen. De beredne mænd red henimod skibene og senere hurtigt mod vest ind i Oxfordshire og derfra til Buckinghamshire, videre langs Ouse, indtil de kom til Bedford og så til Tempsford. De drog stadig frem med brand og vendte derpå tilbage til skibene med deres bytte. Når de spredtes til hvert skib, rykkede den engelske hær ud for at hindre dem i at gå ind i landet. Så drog hæren hjem. Når fjenderne var i øst, holdt man hæren i vest. Når de var i syd, var vor hær i nord. Alle witan blev stævnet til

kongen, fordi der øjeblikkeligt skulle udarbejdes en plan til landets forsvar. Men hvad man end besluttede, fulgte man det ikke. Til sidst var der ingen anfører, som ville samle hæren, men enhver flygtede det bedste, han kunne. Til sidst var der ikke engang et shire, som ville hjælpe et andet (…) 1011. Her i dette år sendte kongen og hans witan bud til den fremmede hær og bad om fred. De lovede tribut og proviant mod, at fjenderne holdt op med deres hærgningstog. Disse havde nu erobret Østangel, Essex, Middlesex, Hertfordshire, Oxfordshire, Buckinghamshire, Bedforshire, halvdelen af Huntingdonshire og syd for Themsen hele Kent, Sussex og landet omkring Hastings, Surrey, Berkshire, Hampshire og meget af Wiltshire. Alle disse ulykker ramte os på grund af dårlig planlægning. Der blev ikke i rette tid samlet en tribut til dem, men først, da de havde anrettet en mængde ulykker, sluttede man våbenstilstand og fred med dem. Dog til trods for al våbenstilstand, fred og tribut drog de alle vegne frem i skarer og hærgede; de fangede og dræbte vort stakkels folk (…) I samme år (: 1013) før august måned kom kong Sven med sin flåde til Sandwich. Han sejlede meget hurtigt forbi Østangel ind i Humbers munding og videre ind i landet op ad Trent, indtil han kom til Gainsborough. Jarl Uhrtred og hele Northumberland underkastede sig straks, endvidere hele befolkningen i Lindsey, derpå befolkningen i Femborgene og hurtigt derefter alle danskerne nord for Watling Street. Man gav ham gidsler fra hvert shire. Da han forstod, at hele folket havde underkastet sig ham, befalede han, at man skulle give hans hær proviant og heste. Derpå drog han mod syd med den samlede styrke og overdrog

48

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

sine skibe og gidslerne til sin søn Knud. Da han var kommet over Watling Street, anrettede hans folk så stor skade, som nogen hær overhovedet kunne gøre. Han drog til Oxford og borgerne underkastede sig hurtigt og gav gidsler. Derfra tog han til Winchester, hvor det samme skete. Derfra drog de mod øst til London, og mange af hans folk druknede i Themsen, fordi de ikke gjorde sig den ulejlighed at finde en bro. Da han kom til byen, ville borgerne ikke bøje sig, men gjorde modstand med største tapperhed, fordi kong Æthelred var derinde og Thorkel sammen med ham. Kong Sven drog derfra til Wallingford og videre over Themsen mod vest til Bath, hvor han slog lejr med sin hær. Derhen kom ealdorman Æthelmær og kongens thegner (: højadelsmand) fra den vestlige del af landet, og alle bøjede sig for Sven og gav gidsler. Da han var trængt så langt frem, vendte han nordpå til skibene, og hele

nationen anerkendte ham som deres retmæssige konge. Derefter underkastede Londons borgere sig og gav gidsler, fordi de var bange for, at han ville ødelægge dem. Så forlangte Sven fuld tribut og proviant for sin hær hele vinteren, og Thorkel forlangte det samme for den hær, som lå ved Greenwich, og alligevel hærgede de, så ofte de havde lyst til det. På denne tid gik alt galt for dette folk, både i syd og i nord. Så var kongen (: Æthelred) for en tid med sin flåde på Themsen og fruen (: dronningen) sejlede over havet til sin broder Richard, ledsaget af Ælfsige, abbed i Peterborough. Kongen sendte biskop Ælfhun over havet for at passe på prinserne Edward og Alfred. Ved juletid forlod kongen flåden og tog til øen Wight, og han blev der under højtiden og sejlede derefter over kanalen til Richard. Dér blev han hos ham, indtil en lejlighed viste sig for ham ved Svens død.

Vikinger går i land ved hjælp af landgangsplanker. Engelsk bogtegning fra 1100-tallet.

KILDER TIL VIKINGETIDEN 80 0 -1050
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

49

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

MIDDELALDEREN
1050-1500

3

I middelalderen var Danmark katolsk og kirken havde enorm magt og indflydelse både på samfundet og på den enkeltes verdensopfattelse. Bent Notke: ”Skt. Gregors Messe”. Udsnit fra altertavlen i Århus domkirke, 1479.

Middelalderen er den periode, hvor Danmark var katolsk. Dvs. fra det tidspunkt, da kristendommen slog rod i landet, til reformationen, da den danske kirke brød med paven i Rom. I samme periode ændrede den danske konge med støtte af kirken status fra at være høvding til at være egentlig statsleder. Gradvist udvidede kongen sine beføjelser som hærleder, som fredens vogter dvs. ansvarlig for lov og orden og som lovgiver. Men dette foregik ikke uden problemer, da kirken og især storbønderne eller adelen tvang kongen til at sætte grænser for sin magtudfoldelse. Økonomisk set var højmiddelalderen (1050-1250) en opgangsperiode. Ny jord blev taget under plov, og nye landsbyer grundlagt. Befolkningstallet steg og nåede formodentlig op på ca. en million. Over 50 byer skød op overalt i landet. Fra omkring år 1300 var det slut med fremgangen, befolkningstallet faldt, og jord og mange gårde lå øde hen. Handelen blev domineret af nordtyske købmænd.

Den katolske kirke

I løbet af 1000-tallet slog kristendommen rod i Danmark, og en effektiv organisation af læse- og skrivekyndige gejstlige sørgede for, at Motivet udtrykker det kristne budskab nåede ud til selv de fjerneste egne. Landet blev den katolske tro på delt i otte stifter eller bispedømmer, og hvert stift i sogne med hver den virkelige forsin præst. De otte stifter, Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Vestervig vandling af nad(senere Børglum), Odense, Roskilde og Lund, blev ledet af en biskop, verens vin til Jesu der sammen med et særligt præsteskab, domkapitlet, var knyttet til blod. Selvom Green domkirke. Biskoppen havde myndighed til at indsætte (ordinere) gor den Store var præster, til at føre tilsyn med kirkens liv og lære og til at føre forsæpave i 500-tallet det ved den særlige kirkelige domstol, der skulle dømme i moralske optræder personer- og religiøse sager og sager, hvor gejstlige var indblandede. Selv om ne i klæder fra sen- biskoppen formelt var underlagt paven i Rom, havde han i praksis middelalderen. stor selvstændig indflydelse. I 1103 blev Danmark en selvstændig

MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

51

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Blandt de munkeordener der blev etableret i Danmark i middelalderen var – fra oven: benediktinere (sorte munke), franciskanere (gråbrødre) og dominikanere (sortbrødre).

kirkeprovins med egen ærkebiskop, der residerede i Lund. Biskopperne blev næsten altid valgt blandt medlemmer af de rigeste adelsfamilier, og middelalderen igennem hørte de til landets fornemste og mægtigste mænd. I løbet af middelalderen blev der i Danmark oprettet ca. 100 klostre af forskellige munke- og nonneordener. Livet i bøn og arbejde og i overensstemmelse med klosterløfterne om fattigdom, lydighed og kyskhed blev anset for så gudvelbehageligt, at det ikke blot gavnede den enkelte munk eller nonne, men også smittede gunstigt af på andre mennesker. De ældste klostre stammer fra 1100-tallet. Det var de såkaldte herreklostre af benediktiner- og cistercienserordenen, som ofte blev anbragt på halvøde steder, hvor munkene ved siden af det religiøse liv beskæftigede sig med landbrug. Fra omkring 1230 kom franciskanere og dominikanere. De kaldtes også tiggermunke, fordi de tog fattigdomsløftet alvorligt og ikke måtte besidde ejendom. De lagde deres klostre i byerne og brugte især tiden på at prædike og gøre socialt arbejde for syge og fattige. Det kristne budskab og læren om sjælens frelse og evigt liv alene ved kirkens nådemidler blev modtaget med åbent sind af middelalderens befolkning. Det gav kirken som organisation en enorm magt, som kulminerede i 1200-tallet. På det tidspunkt følte paven sig stærk nok til at hævde, at fyrsternes verdslige magt var underordnet pavens åndelige magt. Han talte om to sværd som symboler på den åndelige og den verdslige magt, kirken førte selv det åndelige sværd, mens kongen førte det verdslige, men på kirkens vegne. I praktisk politik førte det ofte også i Danmark til strid mellem konge og kirke om, hvem der skulle udnævne en biskop, hvilke sager en kirkelig domstol kunne dømme i, eller om kongen måtte fængsle en genstridig biskop. Kongen var i længden den stærkeste. Der viste sig hurtigt synlige tegn på kirkens magt. De første trækirker blev afløst af storslåede stenkirker bygget af omhyggeligt tilhuggede granitkvadre. I løbet af 1100-tallet rejstes de fleste af vore stadigt eksisterende 2.000 landsbykirker, og hvad enten det skete på initiativ af konge, stormænd eller bønder, er det udtryk for en forbavsende kraftanstrengelse af et fattigt bondesamfund. Omkring år 1100 indførtes tiende, en kirkeskat, der betød, at en tiendedel af afgrøderne blev betalt til underhold for præst og biskop og til vedligeholdelse af kirkebygningen. Dertil kom, at konge og stormænd forærede kirken store gaver i form af jordegods, imod at der blev læst sjælemesse for giveren. Derved kom kirken efterhånden til at eje mere end en fjerdedel af Danmarks jord, og biskopper og abbeder kom til at optræde som storgodsejere på kirkens vegne. (Tekst nr. 7-9)

52

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Valdemarerne
Kirken havde ingen militære magtmidler og var derfor interesseret i en stærk og velvillig kongemagt, der kunne give den sikkerhed. Kongen på sin side så en mulighed for at øge sin magt ved at støtte sig til kirkens åndelige styrke og effektive organisation. Et sådant samarbejde til fælles bedste prægede Valdemarernes tidsalder, den periode, da Valdemar den Store (1157-1182) og hans to sønner, Knud den 6. (1182-1202) og Valdemar Sejr (1202-1241) var konger. I begyndelsen af 1100-tallet hed den danske konge Niels. Han havde en begavet søn, Magnus, der regnede med at blive valgt til konge efter

MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

53

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Samarbejdet mellem konge- og kirkemagt kom til udtryk ved erobringen af Rygen i 1169 og tvangskristningen af den vendiske befolkning. Valdemar den Store og biskop Absalon overværer, at træfiguren af vendernes gud Svantevit med dens fire hoveder slæbes ud af templet. ”Arkonas indtagelse”. Maleri af Laurits Tuxen, 1894. Selvom maleren gjorde sig umage, er ikke alle historiske detaljer korrekte. Fx bærer Absalon bispehuen på tværs.

faderens død. Imidlertid havde kong Niels indsat en lige så begavet brorsøn, Knud Lavard, til jarl i Slesvig med den opgave at forsvare den danske sydgrænse. Det gjorde han så godt, at Magnus følte sin stilling truet. Han tog derfor en desperat beslutning og myrdede i 1131 Knud i Haraldsted skov nord for Ringsted. Det blev et skæbnesvangert mord. I de følgende 26 år blev landet plaget af borgerkrige, evige kampe mellem forskellige medlemmer af kongeslægten, der gjorde krav på kongeværdigheden. En uge efter mordet fødte Knuds kone en søn, som fi k navnet Valdemar. Da han nu var faderløs, kom han til at vokse op i huset hos en sjællandsk stormand, Asser Rig. Her knyttede han sig nært til Absalon, en af sine nye brødre, og de to skulle komme til at spille en afgørende rolle i det danske samfund. Da Valdemar blev voksen, blandede han sig i borgerkrigen og tilkæmpede sig kongemagten i 1157. Absalon fik en gejstlig uddannelse bl.a. i Paris, og med kong Valdemars støtte blev han valgt til biskop i Roskilde og siden til ærkebiskop i Lund. De to fostbrødre kom således i en afgørende tid til at repræsentere kongemagt og kirke. På den tid boede der på den tyske østersøkyst et slavisk folk, venderne, der havde benyttet sig af den indre splittelse i Danmark til at plyndre de danske kyster. Det problem tog kong Valdemar energisk fat på. Hver sommer samlede han ledingsflåden og drog på togt mod venderne. I 1169 erobrede han deres hovedsæde, øen Rygen, tvangskristnede befolkningen og lagde Rygen under Roskilde bispestol. For at sikre landet udbyggede han Dannevirke, og han og hans stormænd byggede en række borge fx Vordingborg, Tårnborg ved Korsør, Kalundborg, Nyborg, Svendborg og en borg ved København. (kilde nr. 10-11)

54

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Sct. Bendts kirke i Ringsted. Illustration fra ca. 1900.

I 1170 kunne kongen demonstrere sin magt ved en storstilet kirkefest i Sct. Bendts kirke i Ringsted, som han var ved at opføre som kongeslægtens kirke, og som næsten stod færdig. Ved festen blev hans lille, syvårige søn, Knud, kronet og salvet af ærkebiskoppen, og arveretten var dermed accepteret. Desuden blev de jordiske rester af hans myrdede far, Knud Lavard, lagt i et helgenskrin for at fejre, at Knud året før af paven var blevet ophøjet til helgen. Valdemar Sejr fortsatte, hvor faderen slap. I 1219 drog han på korstog mod de hedenske estere og erobrede landet. Allerede forinden havde han bemægtiget sig østersøegnene fra Hamborg til Polen, og de små fyrster måtte anerkende ham som deres lensherre. Men han havde spændt de danske ressourcer for hårdt, og det hele faldt sammen som et korthus. Ved en jagt på Lyø i 1223 blev kong Valdemar og hans søn taget til fange af en af de nordtyske vasaller. Efter tre års fangenskab kunne de vende tilbage, men først efter at der var blevet betalt en enorm løsesum, og efter at kongen havde opgivet de nordtyske besiddelser. Valdemar kunne dog ikke acceptere sit nederlag, han samlede igen en hær, men blev slået ved Bornhøved i Holsten i 1227.

Den stærke kongemagt
Selv om det endte skidt, havde Valdemarernes handlekraft givet dem så megen prestige, at de med kirkens støtte kunne udvide kongemagtens beføjelser på flere områder. Det var nu accepteret, at befolkningen havde en slags værnepligt og skulle stille, når kongen fandt det nødvendigt. Militærteknikken udviklede sig imidlertid sådan, at det mest effektive våben i middelalderen var tungtudrustet rytteri. Kongen var derfor ikke interesseret i, at bønderne stillede med de traditionelle folkevåben, spyd eller sværd, skjold og kedelhat, og i stedet betalte de ledingsskat. Kun stormændene havde råd til at møde med hest og i panser og plade, og de blev derfor skattefri. Det blev begyndelsen til, at stormændene tilkæmpede sig en række privilegier med den begrundelse, at de forsvarede riget. Middelaldersamfundet var et voldssamfund. Kongemagten byggede på militærmagt og befæstede borge og måtte konstant hævde sig over for rivaler og stormænd, der også boede i befæstede borge. Nok kunne man i dagligdagen få sin ret ved herredsting og landsting, men disse ”domstole” havde ingen magtmidler, og sikkerhed fik man kun ved egen styrke, en stærk slægt eller en mægtig beskytter. Det var ikke tingenes opgave at skabe retfærdighed, men fred og forlig. Ved kirkens civiliserende indflydelse blev dette langsomt ændret i løbet af middelalderen, og kongemagten påtog sig at være fredens vogter. Over for de gamle idealer om styrke, slægtsære og hævn stod kristendommens idealer om næstekærlighed, ydmyghed og retfærdighed.

MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

55

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Kirken kunne ikke acceptere, at drab og vold blev opfattet som private slægtsopgør. For at indskrænke volden blev det derfor bestemt, at det var særlig slemt at bryde freden på bestemte tidspunkter fx om søndagen og i højtiderne og på bestemte steder som i kirken, på tinge, på torvet eller i et privat hus, og disse bestemmelser kunne stadig udvides. Ved en retssag blev det almindeligt, at kongens foged optrådte som anklager i stedet for den forurettede. Når der skulle føres bevis, kunne den anklagede bevise sin uskyld ved, at et antal mededsmænd aflagde ed på, at han talte sandt, at han var “ren og ikke men”. Den anklagede kunne også befri sig for skyld ved en såkaldt gudsdom, fx jernbyrd dvs. at bære glødende jern, uden at hænderne tager skade, eller tvekamp mellem anklager og anklagede. Alle disse bevismidler regnede kirken for svindel, og i slutningen af middelalderen afløstes de af vidnebevis, der sigter imod at oplyse den pågældende sag. Endelig påtog kongen sig at eksekvere dommen i stedet for at overlade det til den skadelidte. Med kirken kom skrive- og læsekunsten og dermed et ønske om at få nedskrevet de gamle mundtligt overleverede retsregler. Hver landsdel havde sine egne love, og omkring 1200 blev Skånske lov og Sjællandske lov nedskrevet på privat initiativ. Valdemar Sejr tog initiativ til nedskrivelse af Jyske lov, som blev udstedt i 1241. Tidens nye tanker kom frem i Jyske lovs berømte fortale, hvor det bl.a. hedder: “Med lov skal land bygges. Men ville hver mand nøjes med sit eget og lade andre nyde lige ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er så god at følge som sandheden. Hvor man er i tvivl om sandheden, der skal loven lede, hvad der er ret. Var der ingen lov i landet, da havde den mest, som kunne gribe mest…Det er kongens og de myndigheders embede, som er i landet, at overvåge dommene og gøre ret og frelse dem, som tvinges med vold, såsom enker og faderløse børn, pilgrimme,

Det mest effektive våben i middelalderen var tungtudrustet rytteri, og da kun stormændene havde råd til at møde med hest og i fuld udrustning, fik adelen eller ridderne så at sige monopol på at føre krig. Slaget ved Bornhøved 1227. Bogmaleri fra ca. 1270.

56

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Første side af Jyske Lov med den berømte indledning: ”Med lov skal land bygges”. Håndskrift fra omkring år 1300.

udenlandske mænd og fattige mænd, for dem overgår der oftest vold.” I middelalderen anså man love for at være uforanderlige, næsten guddommelige regler, så når konge og kirke ønskede at indføre nye love, blev det ofte forklaret med, at gamle regler var blevet misforstået eller glemt og nu “fundet” igen. Kongen tog i stadig højere grad initiativ til nye love, men måtte have accept af landstingene. Om det siger Jyske lovs fortale: “Den lov, som kongen giver og landstinget vedtager, den kan han heller ikke uden landstingets vilje ophæve eller ændre, uden at han ville være åbenbart imod Gud.” Med kongens øgede administration måtte han have flere hjælpere, og der oprettedes nogle faste embeder, en slags ministerposter. Kansleren, som gerne var en biskop, udformede kongens breve og dokumenter, kammermesteren tog sig af finanserne, drosten især af retsplejen, og marsken var hærchef. Ude omkring i landet blev kongen repræsenteret af ombudsmænd og fogeder på kongsgårde og borge og i byerne. Også kongens indtægter forøgedes. Fra gammel tid havde han udbyttet af sine godser, og ledingsskatten er allerede omtalt. Nu da kongen blandede sig aktivt i retsudøvelsen, fik han også del i retsbøderne. Kongen havde ingen fast residens, men rejste konstant rundt i landet med et stort følge. For at klare hofhusholdningen måtte befolkningen betale proviant til hoffet og foder til hestene (redskud og stud), de måtte transportere følget gennem herredet (ægt), og de havde pligt til at gøre et vist arbejde på kongens borge, broer og veje.

Rigets opløsning og genrejsning
Da Valdemar Sejr døde, var det slut med det gode samarbejde mellem konge, kirke og stormænd. Den stærke kongemagt kunne bruges til gavn for kirke og retssikkerhed, men den kunne også misbruges, og det mente mange, at den blev. Dertil kom, at forskellige medlemmer af

MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

57

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I 1282 tvang biskopperne og højadelen Erik Klipning til at skrive under på en håndfæstning. Udsnit af en tegning fra 1853. Tegnerens holdning til begivenheden kan aflæses af det nederste felt.

kongeslægten igen begyndte at kriges om tronen, og det følgende århundrede fra 1241 til 1340 blev præget af indre splid og splittelse. Kong Valdemar blev på skift efterfulgt af sine tre sønner, Erik, Abel og Kristoffer. Erik blev myrdet formodentlig på Abels foranledning, Abel faldt i kamp mod friserne, og Kristoffer døde under mystiske omstændigheder. Kristoffers søn, Erik Klipping, som derefter blev valgt til konge, blev myrdet i 1286 i Finderup lade ved Viborg. Ni fornemme mænd med marsken Stig Andersen i spidsen blev dømt for mordet, men meget tyder på, at det var et justitsmord og en politisk dom. Disse dramatiske begivenheder illustrerer, at kongemagten konstant stod over for fjendtligsindede fraktionsdannelser. I 1282 mødtes Erik Klipping på Nyborg slot med “rigets bedste mænd”, dvs. biskopper og stormænd. De tvang kongen til at underskrive en håndfæstning, et dokument, der satte grænser for kongens magt. Han måtte love mindst en gang om året at indkalde “den forsamling, som kaldes hof” for at rådføre sig med den. Endvidere måtte han love ikke at fængsle nogen uden lov og dom og ikke at afkræve befolkningen større afgifter og mere arbejde end tidligere, kort sagt at han skulle holde salig kong Valdemars love, dvs. gøre som i de gode, gamle dage. Herefter blev det almindeligt i de følgende 400 år,

58

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

at en tronkandidat måtte underskrive en lignende håndfæstning for at blive valgt. Danehoffet afløstes i slutningen af 1300-tallet af en mindre forsamling, rigsrådet. Det bestod af 30-40 personer, landets biskopper og absolut fornemste stormænd, som nu valgte kongen og kontrollerede kongemagten. I begyndelsen af 1300-tallet brugte danske konger så mange penge på ambitiøse erobringsplaner i Nordtyskland, at befolkningen hverken kunne eller ville betale flere skatter, så for at skaffe penge begyndte de at låne af de velhavende holstenske grever, som i pant fik overladt den ene danske provins efter den anden. Det endte så galt, at der i årene 1332-1340 slet ikke var nogen dansk konge. Det resulterede i en så udbredt retsløshed, at både ledende kredse i Danmark og de mægtige nordtyske købmænd støttede valget af en konge, Valdemar Atterdag (1340-1375). Han var en hård negl, og med alle midler fik han genoprettet rigsenheden og et stærkt centralstyre. Noget jord fik han ved at indløse lån, noget ved at lade domstolene tilkende sig det, og noget tog han ved simpel militær magt. Endelig kunne han inddrage meget herreløst jordegods på grund af Den sorte Død, en pestepidemi, som omkring 1350 bortrev mere end en fjerdedel af befolkningen. Konsolideringen fortsatte under Valdemars datter, dronning Margrete. Hun styrede for sin mindreårige søn, Oluf, men da både hendes mand, den norske kong Håkon, og Oluf døde, blev Margrete valgt til “frue og husbonde” både i Danmark og i Norge. Denne dynastiske tilfældighed fik store konsekvenser, for i de følgende 400 år helt til 1814 kom de to lande til at hænge sammen. I Sverige ønskede et stormandsparti at komme af med deres konge. Margrete besejrede ham, blev valgt til regent og dannede en union af de tre nordiske riger, den såkaldte Kalmarunion. Den holdt dog ikke så længe. Indtil 1523 forsøgte de danske konger med vekslende held at holde sammen på unionen.

Landbrug
Over 90% af befolkningen var bønder, som puklede for at producere mad nok ikke bare til dem selv, men også til den stridbare overklasse og det voksende antal byboere. I højmiddelalderen (1050-1250) blev masser af ny jord opdyrket, og mange nye landsbyer grundlagt. Befolkningstallet steg kraftigt, og det skønnes, at det nåede op på ca. en million. Produktiviteten i landbruget må være steget måske på grund af mere udbredt brug af hjulplov og vandmølle. Omkring 1300 var det slut med fremgangen. De sidst opdyrkede arealer var ufrugtbare marginaljorder, som måtte forlades igen, og befolkningstallet begyndte at falde. Værre blev det, da landet i løbet

MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

59

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Næsten alle danskere var bønder, der arbejdede året rundt: Januar med gæstebud, februar med tørveskæring, marts med at hugge tømmer, april med forårssåning, maj med kålplantning og juni med at sætte hegn op.

af århundredet blev ramt ikke bare af Den sorte Død omkring 1350, men også af en række andre epidemier. Først omkring 1450 begyndte befolkningstallet igen at stige, men ikke før i slutningen af 1700-tallet nåede det op på valdemarstidens niveau. Tidligere mente mange historikere, at der i højmiddelalderen var en stor klasse af selvejerbønder, der levede i et forholdsvis demokratisk bondesamfund. Nu er det den overvejende holdning, at der både var meget store sociale forskelle og meget forskellige brugsstørrelser og ejendomsforhold. Mere sikkert er det, at der efter krisen i 1300-tallet udviklede sig en landbrugsstruktur, der kom til at holde sig nogenlunde uændret i 500 år til de store landboreformer omkring 1800. Ejendomsretten til jorden var delt mellem konge, kirke og stormænd (adel). Ca. 10% af jorden blev drevet af godsejerne selv, mens de 90% var udstykket i brug af nogenlunde samme størrelse, den familie-brugsstørrelse, der forblev næsten uændret til omkring 1960. Disse brug blev drevet af fæstebønder, og afgiften for at fæste eller leje jorden var dels korn, gæs, æg og andre naturalier, landgilde, dels arbejde for godsejeren, hoveri. Det faldende folketal førte på mange måder til bedre vilkår for de tilbageværende bønder. De enkelte brug blev forholdsvis større, og godsejeren blev tvunget til at sænke landgilden på grund af mangelen på arbejdskraft. Det fik også mange godsejere til at omlægge driften fra kornavl, som krævede meget arbejdskraft, til opdræt af stude, som i stort tal blev drevet til Slesvig og eksporteret. Bønderne boede i landbyer og dyrkede jorden i fællesskab ved trevangsbrug. Landsbymarken var delt i tre vange, der på skift blev tilsået med vårsæd og vintersæd, og det tredie år lå jorden udyrket, brak. Hver vang var inddelt i åse eller agerskifter. I hver ås havde hver gård en ager, en smal stribe jord, der til gengæld var meget lang, for at den tunge hjulplov ikke skulle vendes mere end højst nødvendigt. Uden for landsbymarken lå overdrev og fælled, hvor landsbyhyrden passede byens kvæg (se illustration side 128). I landsbyen levede man i et udbredt fællesskab. Bønderne mødtes på bystævnet eller grandestævnet under forsæde af oldermanden, et hverv, der gik på omgang mellem dem. Her besluttede man, hvornår man skulle så og høste, hvornår man skulle sætte risgærder op for at holde kreaturerne fra afgrøderne, og hvornår de skulle pilles ned igen, her beklagede man sig over en forsømmelig grande og idømte ham

60

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Bønderne arbejdede i juli med at slå hø, i august med kornhøst, i september med at tærske kornet, i oktober med efterårssåning, i november med slagtning og i december med julebagning. Bogmaleri fra 1513.

måske en tønde øl i bod, og her besluttede man at hjælpe en familie, der var ramt af sygdom eller ulykke. En senere tid har bebrejdet landsbyfællesskabet, at det var en konservativ institution, der forhindrede initiativ og fornyelse. Men vore dages dynamik med stadig effektivisering repræsenterer en verden, som middelalderbonden næppe har kunnet forestille sig. For ham var målet en tryg og uforanderlig tilværelse.

Byer og handel
Før 1250 var der grundlagt over 50 byer i Danmark, nogle omkring de kongelige borge eller ved kirker og klostre, nogle ved markedspladser. Det specielle ved disse såkaldte købstæder var, at de var adskilt fra det omliggende land ved at have egne retsregler og egen styrelse. Det garanterede kongen, som var byherre, og som udstedte et privilegium, hvori byens rettigheder og pligter opregnedes. Til gengæld betalte byen skat til kongen. De rigeste og fornemste i byen var købmændene, der havde eneret på at sidde i rådet, byens styrelse. Efter dem kom håndværkerne og nederst en broget gruppe af fattige, der ernærede sig ved lønarbejde og tiggeri. Købmændene organiserede sig i gilder og håndværkerne i lav. Det var faglige organisationer, der skulle forsvare deres erhvervsinteresser, men det var meget mere end det, de havde også sociale og selskabelige formål. Gildebrødrene skulle hjælpe hinanden i kamp og på tinge og ved sygdom, ildebrand og andre ulykker. Hvis en gildebroder blev drabsmand, skulle de øvrige hjælpe ham til flugt med båd og proviant. Byens eneste stenhuse var kirker og klostre, resten var simple bindingsværkshuse. Der var ingen forretninger, som vi kender det, dertil var omsætningen for lille. Handelen foregik på torvet på en bestemt markedsdag. Undertiden holdtes der på bestemte steder og bestemte tidspunkter omfattende markeder, der varede i flere dage. Nordeuropas største marked blev holdt hvert år i august og september ved Skanør i Skåne. Anledningen var, at der på det tidspunkt gik enorme stimer af sild gennem Øresund, så mange, at de efter sigende kunne øses op i spande. Overalt fra Syddanmark samledes fiskere og folk, der ejede en båd, for at deltage i eventyret og sælge fangsten til købmændene på kysten. Her flokkedes folk fra nær og fjern, og der handledes meget andet end sild. Kongen sørgede for ro og orden og indkrævede til gengæld store afgifter.

MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

61

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Handlen fandt sted på byens torv på bestemte markedsdage. Denne scene er fra Hamborg, men det kan godt være dansk kvæg der handles med, da man i perioden havde en betydelig studeeksport til Tyskland. Bogmaleri fra 1497.

De, der tjente flest penge på handelen, var købmænd fra Lübeck og andre nordtyske byer, de såkaldte hansestæder. De havde kapital til at organisere omsætningen i stor stil. De kom sejlende i deres rummelige kogger og medbragte sildetønder og salt udvundet i miner i Lüneburg syd for Lübeck. De havde kontanter, så de kunne betale fiskerne for fangsten og gællekoner og arbejdere for at rense og nedsalte silden. Endelig havde de råd til at lade silden ligge i pakhuse, til de kunne få den bedste pris ofte i fastetiden i februar-marts. De danske konger var interesserede i en velhavende dansk købmandsstand dels for at kunne opkræve store skatter dels for at have en politisk modvægt mod adelen. Derfor forsøgte kongerne ved privilegier og love at støtte danske købmænd ved at forbyde handel uden for købstædernes torv og ved at give dem monopol i det mindste på detailhandelen. Men de bedste danske kunder, kirke og adel, handlede oftest på egen hånd, og det var svært at konkurrere med de rige tyske købmænd. Fra 1200-tallet og resten af middelalderen dominerede hansekøbmændene storhandelen i hele Norden. (Tekst nr. 12-13)

62

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udblik 1050-1500: Højmiddelalder og senmiddelalder
I årene omkring år 1000 blev Danmark kristnet og blev dermed en del af den fælleseuropæiske katolske kultur. I højmiddelalderen, som i Europa dateres fra 1000 til 1300, kulminerede den katolske kirkes magt. Kirkens ord havde stor magt over sindene, og kirkens leder, paven, gjorde som guds repræsentant på jorden krav på at stå over kejser og konge. Kirken påtog sig myndighed, der normalt tilkommer den verdslige stat og blev således en slags stat i staten. Voksende rigdom på jord, en effektiv organisation og det, at kirkens folk næsten havde monopol på at kunne læse og skrive, styrkede kirkens position. I 1095 opfordrede paven kristenheden til at drage på korstog mod de vantro, som muslimerne blev kaldt. Målet var at forsvare Det byzantinske Rige mod muslimske angreb og at erobre Palæstina, det hellige land, fra de vantro. Opfordringen blev modtaget med begejstring, og under råbet ”gud vil det” drog tusinder af sted. Efter blodige kampe lykkedes det korsfarerne at sætte sig fast i det hellige land. Her blev der oprettet fire små korsfarerstater, der på grund af stadig nye korstog holdt i næsten 200 år. Mens højmiddelalderen havde været en opgangstid med økonomisk vækst og befolkningsforøgelse, var senmiddelalderen (1300-1453) præget af hungerkriser og pestepedemier, der på grusomste vis løste overbefolkningsproblemet. Korstogene var udtryk for kirkens store magt i Europa, men fik ingen varig betydning i Mellemøsten. Tværtimod opstod der fra 1300-tallet en ny muslimsk magt, der i de følgende århundreder blev opfattet som en dødelig trussel af det kristne Europa. Tyrkerne eller Osmannerne erobrede efterhånden hele Mellemøsten og det meste af Balkanhalvøen. I 1453 faldt Det byzantinske Riges hovedstad, Konstantinopel. Byen blev kaldt Istanbul og blev sæde for sultanen, tyrkernes fyrste.
I højmiddelalderen kulminerede kirkens magt. Pave Honorius III (12161227) anerkender den hellige Frans’ ordensregler for franciskanerne. Udsnit af fresko af Domenico Ghirlandaio, ca. 1480-85.

MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

63

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DEN KATOLSKE KIRKE
7. Præsten i Ribe, 1329
Den følgende tekst fra 1329 handler om, hvordan kirken forholdt sig til gejstlige, som handlede anderledes og om hvordan man fik dem på rette kurs igen. Teksten handler om præsten i Ribe, magister Henneke Henzesen, der nok ikke har været en typisk præst. Henneke Henzensen var pavelig embedsmand (pøniteniar) og kunne uddele tilgivelse i særlig grove sager, der efter reglerne skulle forelægges pavestolen. Broder Jens Nyborg, den herre pavens pøniteniar, til den med Kristus ærværdige fader Jakob, af Guds nåde biskop af Ribe, eller til hans vikar i det åndelige, hilsen med Gud. Magister Henneke Henzesen fra Ribe, præst i Eders stift og indehaver af dette brev har i sin tid, som han udførligere vil fremstille det for Eder, pådraget sig de bandlysnings-, suspensions- og interdiktsdomme (: kirkelig straf idømt af Paven, der medførte fratagelse af al kirkelig handling), som er rettet mod sådanne personer i almindelighed, idet han voldeligt har lagt hånd på verdens gejstlige, præster og andre kirkens mænd næsten lige indtil blodsudgydelse, men dog således at forseelsen ikke i øvrigt var over al måde og vanskelig at sone, og idet han har båret våben, spillet brætspil og andre ulovlige spil, besøgt kroer, vår- og høstfester, vingårde, lystgårde og andre forbudte steder, har omgåedes med bandlyste, uden dog at deltage i deres brøde, og også har bedrevet hor, har undladt at betale sine skyldige kollekter, tiender og andre pålæg til fastsat tid og desuden har overtrådt

almindelige bestemmelser, vedtægter og pålæg stammende fra såvel provins- som stiftssynoder (: kirkelige møder) eller fra det apostolske sædes legater, delegerede, subdelegerede og eksekutorer samt andre dommere, officialer, skoleforstandere og hans overordnede; dertil har han gjort sig skyldig i mened og han har forsømt at sige sine tidebønner, og således belastet med alt dette har han forvaltet sit embede og forrettet andre kirkelige handlinger, dog ikke i foragt for nøglemagten, men af enfoldighed og uvidenhed for retten. Med den herre pavens bemyndigelse sender vi ham tilbage til Eder efter ifølge kirkens regler at have meddelt ham absolution for de nævnte domme, for anklage for mened og for undladelsen af tidebønnerne og de andre forseelser, som han har bekendt for os under skrifte, idet vi bl.a. under ed har pålagt ham at yde passende erstatning til dem, der har lidt uret, hvis han ikke allerede har givet erstatning, og til andre, som han ved nævnte meneder og andet er skyldig at give oprejsning, samt at vende tilbage til at overholde sine eder, hvis de er gyldige, og sine tidebønner, som det er hans pligt. Med samme bemyndigelse overdrager vi til Eders omsigt, at I, når I har pålagt ham en helsebringende bod i forhold til hans brøde og suspenderet ham fra at forvalte hans embede for så lang tid, som I finder tjenligt, med nævnte bemyndigelse omsider barmhjertigt dispenserer ham fra den irregularitet, som han på omtalte måde har pådraget sig, idet hans fortjenester anbefaler ham dertil og intet kanonisk er til hinder derfor. Men skulle han undlade at give erstatning, skal I meddele ham, at hans bandlysningsdom er trådt i kraft påny. Givet i Avignon den 21. juni i den Herre Pave Johannes 22’s 13. paveår.

64

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

8. Afladsbrev til borgerne i Odense, 1466
Den følgende tekst er et eksempel på et afladsbrev fra senmiddelalderen. Der sendes hilsen i Herren med ønsket om en stadig forøgelse af den himmelske nåde til alle der ser dette brev fra Tuve, der ved Guds nåde er ærkebiskop i Lund, Sveriges kirkelige overhoved og pavens udsending, og fra Olav Mortenssøn i Roskilde, Hans i Århus, Knud i Viborg, Jacob i Børglum, Mogens i Odense og Peder i Ribe – kirkernes biskopper ved samme nåde. Vi viser Gud from og velbehagelig lydighed når vi tilskynder hans troende til fromme gerninger. Vi ønsker, at Skt. Erasmus’ og Den hellige Treenigheds alter i Skt. Albans kirke i Odense, Odense stift, må blive vedligeholdt med al sømmelig ærefrygt og hæder, og at alteret til stadighed må blive æret af dem der tror på Kristus. Derfor eftergiver vi alle, der ved dette alter forretter andagt og bøn og af hjertet gør bod under anger og syndsbekendelse, når de tillige andægtigt fremsiger Fader Vor og Ave Maria, afholder eller lade afholde eller påhører messer eller andre gudelige handlinger. Endvidere de som, ved hjælp af de midler Gud har skænket dem, har medvirket til at vedligeholde messen ved at have forbedret og forøget de hellige kar, alterbøgerne og messeklæderne eller på anden vis at have ydet en hjælpende hånd. Endelig også dem, der har stillet lys på nævnte alter til Guds ære eller som under messens højtidelige udøvelse andægtigt knælende har ydet Kristi legeme tilbedelse, mens det opløftes ved nævnte alter Ligeså ofte de (troende) har gjort de handlinger der er beskrevet eller dele

deraf i from hensigt, ligeså ofte eftergiver vi dem barmhjertigt i Herren, i tillid til den mægtige Guds miskundhed, og hans saglige apostles, Peter og Paulus’ autoritet 40 dage af den dem pålagte bod (: dvs. 40 dage i skærsilden).

9. Niels Jensens testamente, 1489
Det blev takket være kirken almindeligt at skrive testamente i middelalderen – for den del af befolkningen, der havde noget at testamentere væk. Der var oftest tale om fromme gaver enten til folk man holdt af eller til kirken. Her gengives i sin helhed testamentet efter Niels Jensen, der var borger i Roskilde. Testamentet er dateret 21. maj 1489. Jesus, In nomine domini amen (: I Herrens navn, amen). Men da det så er, at intet er vissere end døden og intet mere uvis end dødens time, og skønt jeg, Niels Jenssøn, er ganske skrøbelig og syg på legemet, håber jeg dog ved den almægtigste gud, at jeg er sund og rask for min sjæl (: det var et krav for at lave testamente, at man skulle være klar i ånden). Derfor agter jeg at gøre mit testamente til støtte og salighed for min sjæl ved (at uddele) det gods, som Gud har givet mig på den måde, som derefter følger. For det første giver jeg et pund rug og en side flæsk til Gråbrødre kloster her i Roskilde, hvor jeg skal stedes til hvile. Ligeledes giver jeg min sognekirke og sognepræst en okse, som Jens Amager har (stående) for mig i Ny Kornerup mølle. Ligeledes giver jeg degnen ved min sognekirke seks grot (: mønt fra Nederlandene) og ringeren sammesteds 4 grot. Til lysene, som Maria Psalters brodersakb

KILDER TIL MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

65

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

opretholder sammesteds, så meget voks som en mark. Ligeledes giver jeg med min kære hustru Barbaras råd, samtykke og tilsagn vores hus og bygning, som vi nu bor i, til Sankt Maria Magdalenes alter her i Sankt Lucil kirke for begge vore forældres sjæle, dog på vilkår af at min førnævnte hustru Barbara skal nyde, bruge og beholde førnævnte hus og bygning i sin levetid, og hvert år udgive 4 skilling grot i jordskyld (: dvs. husleje), (og) hun må bygge og forbedre hus og bygning og skal holde det på god måde. Og når Gud vil, at førnævnte min hustru Barbara dør, da skal hus og bygning med al sin forbedring kvit og frit komme til og blive ved førnævnte Sankt Maria Magdalenes alter uden al yderligere hindring eller modkrav. Ligeledes giver jeg 1 pund malt til Sortebrødre klostre her i Roskilde. Ligeledes giver jeg til Vor Frue kloster sammesteds 1 tønde øl, ligeledes til Sankt Claras kloster sammesteds 1 tønde øl; ligeledes til Sankt Agnetes kloster sammesteds 1 tønde øl. Ligeledes giver jeg til Vor Frue kloster i Helsingør 1 pund malt. Ligeledes giver jeg til Skuldelev Kirke, hvor jeg modtog min kristendom, en skilling grot. Ligeledes giver jeg Barbara min kære hustru en kedel, 2 heste, 4 stude, 2 køer – en rødskimlet og en rød, – [min] bedste gryde og bedste kande, en opredt seng, en læst (: måleenhed) malt uden for skifte, en kappe, et foldebord og en kiste. Ligeledes giver jeg min broder, Per Jenssøn, mit panser. Ligeledes min søster, Johanne Steffens, i Lolland en sølvske. Ligeledes giver jeg min brodersdatter, Margrete, et

par øksne, som står i Fløng, og en seng med klæder som dertil hører. Ligeledes giver jeg Henning, min søn, et par stude, som blev tæmmet tidligere på foråret, en sølvske, mine bedste klæder, mit sværd, min armbrøst og mit skyttegrej. Ligeledes giver jeg Per Degn, min kære frænde (: fjernere slægtning) i Jersie, en sølvske. Ligeledes giver jeg Mads, min svend, et sværd og min bedste brune hætte af leidisk (: fra Leiden i Flandern) klæde. Ligeledes marine, min tjenestemø, en skilling grot. Ligeledes Margrete, min tjenestepige, så meget lærred så hun kan få gjort et bænkeklæde og en særk. Asser Jepsøn, min brodersøn, et par stude. Ligeledes giver jeg fattige peblinge i skolen 1 tønde øl, 100 brød og 1 side flæsk. Ligeledes giver jeg fattige folk sammesteds et besøg i badstuen, 1 side flæsk, 100 brød og 1 tønde øl. Dette mit testamente og yderste vilje befaler jeg de beskedne (: værdige) og påpasselige mænd Kruse og Olaf Jepssøn, borgmestre her i Roskilde, førnævnte Per Degn i Jersie med min kære hustru Barbara (: Per Degn må være udpeget værge for hustruen) at de skal føre ud i livet på så måde, som de vil stå til ansvar for det over for Gud på den yderste doms dag. Til yderligere beskyttelse og stadfæstelse beder jeg min kære nabo, Hr. Clemens Jenssøn, evig vikar her i Sankt Lucii kirke, at han sætter sit segl nedenfor, for jeg fører ikke selv segl, sammen med førnævnte mine testamenteksekutorers segl. Skrevet i Roskilde på femte dagen efter aftenen for den hellige martyr Kong Eriks dag i det herrens år mcdlxxx og ni.

66

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DANSK KORSTOG
10. Svantevits fald
Den følgende tekst handler om Valdemar den stores togt mod venderne på Rygen, der blev erobret i 1169. Svantevit var en af vendernes guder. Beretningen er nedskrevet af historieskriveren Saxo, der skrev en stor Danmarkskrønike i 1200-tallet. Dagen efter bød kongen Esbern og Sune (: danske stormænd) at omstyrte gudebilledet, og da det ikke lod sig gøre uden sværd og økser, lagde de, efter at tjældingerne (: forhænget), der hang i templet, var revne ned, de folk, der skulle gøre dette arbejde, omhyggelig på sinde, at de skulle tage sig i agt, når den tunge støtte faldt, at det ikke, når de knustes under dens vægt, skulle hedde sig, at det var en straf, den vrede gud havde ladet komme over dem. Imidlertid havde der samlet sig en umådelig mængde af byens folk omkring templet, i håb om, at Svantevit i sin harme og guddomsmagt ville straffe dem, der tilføjede ham sådan overlast. Da billedstøtten var blevet hugget over ved fødderne, faldt den over imod den nærmeste væg; Sune bød da, for at få den bort, sine folk rive væggen ned, men lagde dem på sinde, at de ikke i deres iver efter at få den væltet måtte glemme den fare, de løb, og uforsigtig udsætte sig for, at billedstøtten i sit fald knuste dem. Den styrtede til jorden med et brag. Templet var helt rundt tjeldet med purpur, der vel så strålende ud, men var blevet så råddent af at hænge så længe, at det ikke kunne tåle, at man rørte ved det. Der hang også sjældne vilddyrhorn, som ikke var mindre mærkværdige ved deres naturlige beskaffenhed end ved den ærbødighed,

der vistes dem. En uvætte (: et hyre) sås i et sort dyrs skikkelse løbe ud af templet, så de tilstedeværende pludselig tabte det af syne. Byfolkene fik nu befaling til at slå reb om afgudsbilledet og slæbe det ud af byen, men de turde ikke selv gøre det formedelst deres gamle overtro og pålagde derfor fanger og fremmede, der var kommet til byen for at tjene penge, at gøre det i deres sted, idet de holdt for, at de gjorde bedst i at lade gudens vrede komme over sådanne usselige mennesker hoveder, thi de mente, at den afgud, som de altid havde vist så stor ærefrygt, ikke ville tøve med hårdelig at straffe dem, der krænkede ham. Man hørte imidlertid byfolkene på forskellig måde skifte ord om, hvad der gik for sig, nogle jamrede over den overlast, der tilføjedes deres gud, medens andre lo deraf, og der kan da heller ingen tvivl være om, at den forstandige del af byfolkene må have følt sig overmåde skamfuld til mode over den enfoldighed, hvormed de i så mange år havde ladet sig narre til så tåbelig en gudsdyrkelse. Da billedstøtten var blevet slæbt ud i lejren, stimlede krigsfolkene undrende sammen om den, og først da menigmand havde set sig mæt på den, undte høvdingerne sig den fornøjelse at tage den i øjesyn. Resten af dagen gik med at tage imod de gidsler, der ikke var blevet udleverede den foregående dag. Høvdingernes klerker (: præster) blev også sendt ind i byen for at undervise de vankundige byfolk i kristendom og omvende dem fra deres afgudsdyrkelse til den sande lære. Da det lakkede ad aften, gav alle kokkene sig til at slå løs på gudebilledet med deres øxer og huggede den i så små stykker, at de var tjenlige til brug på ildstederne. Jeg tænker mig, at rygboerne må have skammet sig over deres fordums afgudsdyrkelse, da de så deres fædres og bedstefædres gud,

KILDER TIL MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

67

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

som de plejede at vise så stor ærefrygt, skammelig kastes på ilden og anvendt til at koge deres fjenders mad ved. Derpå opbrændte danskerne også templet og byggede i dets sted en kirke af det tømmer, der var lavet krigsmaskiner af, og forvandlede således de redskaber, der var bestemte til krigsbrug, til en fredens bolig og anvendte det, der skulle have tjent til at ødelægge fjendernes legemer, til frelse for deres sjæle. Derhos blev den dag fastsat, da rygboerne skulle udlevere de skatte, der var skjænkede og indviede til Svantevit.

11. Rygens erobring
Venderen Helmold var født i Nordtyskland i begyndelsen af 1100-tallet. Følgende tekst er fra et værk, skrevet omkring 1170. Uddraget handler om danskernes erobring af Rygen. På den tid samlede danernes konge Valdemar en stor hær og mange skibe for at drage til rygboernes land, som han ville underlægge sig. Heri understøttedes han af pomeranernes fyrster Kazemar og Bugislav og obotriterfyrsten Pribislav; thi hertugen havde befalet slaverne at bringe danerkongen hjælp overalt, hvor denne monne skikke sig til at undertvinge udenlandske folkefærd. Af den grund fik værket heldig fremgang ved danerkongens bestræbelser; med vældig hånd betvang han rygboernes land; og

for at købe sig fri lod disse ham få alt, hvad han pålagde dem. Det ældgamle billede af Svantevit, som hele slavernes folk dyrkede, lod kongen hente frem og bød at lægge reb om halsen på det og lade slaverne se på, at man slæbte det midt igennem hæren, splintrede det og kastede det på ilden. Templet lod han ødelægge tillige med alt, hvad der hørte til helligdommen, og lod det rige skatkammer plyndre. Derpå bød han rygboerne at aflægge de vildfarende meninger, de havde indsuget med modermælken, og tage ved troen på den sande Gud. Han afholdt udgifterne ved opførelsen af kirkebygninger, og en tylvt af kirker rejste sig i rygboernes land, ligesom man ved ansættelsen af præster sørgede for folkets gudelige tarv. Kongen fandt understøttelse hos biskop Absalon fra Roskilde og Berno fra Mecklenburg, der begge var til stede og viste den største nidkærhed for at få grundlagt Guds hus’ tjeneste iblandt et vanartigt og forvendt folkefærd. Fyrste over rygboerne var på samme tid den højbårne Jaromar; og da han havde hørt om den sande Guds dyrkelse og den katolske tro, ilede han med frejdighed til dåben og bød i lige måde alle, der hørte ham til, at lade sig forny i denne. Selv viste han som kristen lige stor urokkelighed i troen og udholdenhed i forkyndelsen; han frembød således skuet af en anden Paulus, der, kaldet af Kristus selv, røgtede en apostels gerning og hverken lod det mangle på ordets forkyndelse eller endog på trusler for at få et råt folk, der rasede med dyrisk tøjlesløshed, omvendt fra dets medfødte vildhed til en religion, der fører til et nyt levned.

68

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

HANDEL I SKÅNE
12. Skånemarkedet
Den følgende tekst handler om markedet i Skåne og er skrevet af den svenske historieskriver Olaus Magnus, hvis bog om de nordiske folks historie udkom på latin i 1555. I det sydlige Götaland ved Skånes kyster (…) fanges ved efterårets begyndelse gerne sild i så stor en mængde, at den, saltet og eksporteret i utallige tønder, dækker næsten hele Europas behov for saltfisk. På Skånes vide og brede kyster, i huse eller telte, forsamles nemlig købmænd af forskellig slags fra nabolandene i et tidsrum af to måneder for med rede penge eller i bytte for andre varer at opkøbe silden og sejle den bort på deres

skibe. Det er oftest tilfældet, at den kan købes for en billig penge på grund af den store tilførsel til markedet, da silden jo forekommer i så store mængder ved kysterne, at ikke blot fiskernes garn bliver ødelagte, men at selv en tveægget stridsøkse eller en hellebard sidder fast, hvis man stikker den ned mellem sildene. Fiskeriet giver det kgl. skatkammer en temmelig stor indtægt. Ved lov med en meget streng strafferamme er det påbudt købmændene, at de først og fremmest skal betale skat til kongen, for at de, når de rejser bort til deres eget, kan få frit lejde eller et bevis fra kongens foged. Af to grunde: Dels for at de kan få tilladelse til frit at sejle bort, dels for at de på hjemvejen til deres eget land med åbne papirer kan dokumentere, at de ikke dér, hvor de har øvet fiskeri og handel, har påført nogen person uret, vold eller tab.

Sildefiskeri. Træsnit i Olaus Magnus’ fortælling, 1555.

KILDER TIL MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

69

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

13. Overenskomst med fremmede købmænd, 1251
Teksten er et kongeligt privilegiebrev, hvor kongen udstikker regler for Skanør-markedet i det sydlige Skåne. Abel, af Guds nåde de danskes og venders konge, hertug i Jylland, til alle, der ser dette brev, hilsen i evindelighed. Tiden er alle foranderlige tings mål. Derfor har fortiden i sin visdom bestemt, at det, der sker i tiden, for ikke at svinde hen sammen med tiden, skulle modtage bekræftelse ved skriftligt vidnesbyrd. For at forhindre stridigheder, processer, uoverensstemmelser og mened (: falsk ed) i anledning af toldafgifter på markedet i Skanør, som de såkaldte ummelandsfarere (: dvs. købmænd, der sejlede nord

om Jylland til Skåne) undertiden gjorde sig skyldige i, og som ikke kan finde sted oftere uden fare for og trussel mod deres sjæles frelse, er der mellem os og dem med vor og deres billigelse efter moden overvejelse og med tanke på fremtiden truffet den overenskomst til evig tid, at der af hver kogge (: bredt handelsskib), der fra Skanør vender tilbage mod vest, skal betales 32 skilling god sterlingmønt. Men hvis nogen af ummelandsfarerne beslutter at rejse mod øst og angående dette efter vor opfordring aflægger korporlig ed på, at han vil begive sig derhen, skal han erlægge to ørtug skånsk for hver læst told af den. Men hvis nogen begår svig (: bedrageri) i de ovennævnte forhold, og hvis han bliver befundet skyldig heri og overbevist, skal alt hans gods tilfalde os. Og hvis han ikke

Koggen var det typiske handelsskib i 1200-tallet. Både de nederlandske ummelandsfarere og de nordtyske købmænd transporterede deres varer på denne skibstype. Her indgår koggen i en fremstilling af fortællingen i Det gamle Testamente om profeten Jonas, der under en storm bliver slugt af en hval, beder til Gud og derefter kastes på land (til venstre). Kalkmaleri fra 1400-tallet.

70

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

vil vende tilbage til vort rige, og vi sender vor udsending til det land eller den stad, hvor han bor, for at opnå vor ret af ham, skal han med alt sit gods udleveres til vor udsending af sine medborgere. Dette faste løfte afgav nemlig de ovennævnte ummelandsfarere, der personligt opnåede dette privilegium. Men hvis vedkommende medborgere er efterladende i denne sag og ikke sørger for at tvinge den ovennævnte til at yde os vor ret, skal dette med fuld føje lægges hele landet eller staden, hvor han bor, til last. Fremdeles skal hver af de nævnte ummelandsfarere, der kommer til det ovenomtalte marked med sit skib og sine varer og derfra vil rejse til Norge og ikke medfører sild, men lærred og salt eller levnedsmidler til egen brug, være fritaget for betaling af told, dog at vor kammermester eller en anden på vore eller hans vegne skal have lejlighed til

at ransage deres skibe og deres ladning. Da der i øvrigt hyppigt på vore forfædres tid øvedes vold og uret mod skibbrudne, bestemmer vi, at alle, der lider skibbrud, frit skal beholde alt det gods, som de kan redde og bjærge ved eget arbejde og på egen bekostning, og hverken vor foged eller nogen anden skal på nogen måde befatte sig med det gods, de på denne måde har bjærget. Men den, der handler mod dette privilegiums ordlyd, skal ikke blot miste sit gods, men tillige ikke undfly vor hævn. For at det ovenfor sagte kan stå fast og have gyldighed har vi bekræftet dette brev med vort segl. Givet i Skanør i det Herrens år 1251 den 24. september i følgende herrers nærværelse: vor kære frænde grev Ernst, og vore venner Tyge, vor kammermester, Niels, gælker (: kongens øverste embedsmand i Skåne) i Lund, Martin portagal og mange andre gejstlige og verdslige af vort hof.

KILDER TIL MIDDEL ALDEREN 1050 -150 0
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

71

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

REFORMATION OG RENÆSSANCE
1500-1650

4

Den opdeling i stænder, som fandt sted i slutningen af middelalderen, fandt i 1500-tallet sin faste form. En borgerkrig, Grevens fejde, (15341536) rystede systemet, men stændersamfundet bestod, og adelen bevarede endnu i 100 år sin dominerende stilling ved siden af kongemagten. Derimod forsvandt den katolske gejstlighed som privilegeret stand. I 1536 gennemførtes reformationen, der medførte den danske kirkes brud med paven i Rom. I Danmark steg befokningstallet som i det øvrige Europa, og der var gode afsætningsmuligheder for danske landbrugsvarer. Det kom især storbønderne til gode, mens det blev hårde tider for småfolk.
Borgerkrigen 1534-36 (Grevens fejde) blev for en stor dels vedkommende udkæmpet af tyske lejetropper. På billedet ses i forgrunden den adelige feltherre med krigens ”værktøj”: kanoner, krudt, kugler og pengekiste, i baggrunden er en deling soldater opstillet med lange lanser. Illustration i en krigshåndbog, der tilhørte krigens sejrherre Christian III.

Stændersamfundet
Et stændersamfund er et samfund, hvor hver stand har sin egen funktion og egne specielle rettigheder og pligter. Et sådant samfund udvikledes fra slutningen af middelalderen, og 1500-tallet blev dets klassiske periode. Ideen var, at samfundet skulle fungere efter, hvad man opfattede som en guddommeligt indstiftet rangorden og arbejdsdeling, menneskelig lighed kom ikke på tale. I den katolske tid var gejstligheden første stand, da kirken opfattedes som den nødvendige formidler til sjælenes frelse. Anden stand var godsejerklassen eller adelen, der skulle forsvare riget. Disse to stænder havde en privilegeret særstilling og opfattede sig selv som frie i modsætning til tredie og fjerde stand, borgere og bønder, som blev kaldt “ufrie og vanbyrdige”. Bøndernes opgave var at producere mad til hele samfundet og borgernes at handle og drive håndværk. Ved reformationen i 1536 mistede gejstligheden sin privilegerede stilling, og adelen var alene om at være en “fri” stand. Til gengæld var dens stilling i samfundet i de følgende 100 år så dominerende, at nogle historikere taler om “adelsvældens tid”. Omkring 1550 talte adelen ca. 2.000 personer dvs. kun en kvart % af hele befolkningen. De ejede ca 45% af landets jord, mens 50% ejedes af kronen og 5%

REFOR MATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

73

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Ideen med stændersamfundet var, at samfundet skulle fungere efter en guddommelig indstiftet opdeling. Her overrækkes sværdet til adelsmanden, scepter og krone til kongen, bibelen til præsten og plejlen til bonden. Illustration i en dansk slægtsbog fra omkring 1600.

af selvejerbønder. I den fåtallige adelsstand var der tilmed en kerne af 40-50 slægter, højadelen, som både besad de største godser og de største privilegier. Disse privilegier, som var fastlagt i håndfæstninger og love, gav adelen eneret på rigets ledende embeder, kansler (“statsminister”), rigshofmester (“indenrigs- og justitsminister”), rentemester (“finansminister”), marsk (hærchef) og admiral (flådechef). Desuden kunne alene adelige sidde i rigsrådet. Det var en forsamling på ca. 20 personer, der blev opfattet som repræsentanter for hele folket, og som skulle kontrollere kongemagten og give sit samtykke ved vigtige beslutninger som skatteudskrivning og krigserklæring. Endelig havde adelen monopol på lensmandsstillinger. Lensmænd var kongelige embedsmænd rundt om i landet, som bestyrede kronens gods og var stedets øverste myndighed både civilt og militært. De blev lønnet ved en del af godsets overskud og ved de bøder, der blev idømt. Adelen havde også som godsejere en række særrettigheder. De havde frihed for ordinære skatter både for selve godset, hovedgården, og for deres fæstebønder. Flere og flere adelige fik birkeret dvs. at deres godsområde blev en særlig retskreds, et birk, hvor godsejeren udnævnte dommeren og modtog de bøder, der ellers gik i kongens kasse. Godsejeren udøvede politimyndighed på sit eget gods, han

74

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

kunne altså arrestere folk og straffe dem, når en dom var afsagt. For bonden var adelsmanden således ikke bare den fine rangsperson, men også offentlig myndighed. Det var også ved lov bestemt, at ingen “ufri” måtte besidde “frit gods”, hvorved adelen bevarede sin eksklusive og isolerede stilling. En velhavende købmand kunne ikke købe et adelsgods, hvis han ønskede det. Borgerstanden eller bybefolkningen udgjorde ca. 10% af landets befolkning. København var den eneste større by, den havde i 1640 omkring 25.000 indbyggere, mens kun få af de 70-80 købstæder havde mere end 1000 indbyggere. I løbet af 1500-tallet opstod der så småt et aristokrati af velhavende købmænd, der tjente penge på engroshandel og udenrigshandel. Mere end 80% af befolkningen var bønder. De havde ingen direkte politisk indflydelse, og deres verden og horisont begrænsede sig til landsbyen, hvor de boede. Over for godsejernes privilegier kunne bønderne synes forsvarsløse, og når loven tilmed bestemte, at det “skal hver riddersmand (adelig) være frit og uforbudt at gøre sig sit eget gods så nyttigt, som han kan”, kunne man forvente, at bondens byrder med afgifter og arbejde ville blive presset i vejret. Det synes dog ikke at være sket i større omfang før 1650. Statsmagten havde en interesse i at beskytte bondestanden og gjorde det bl.a. ved at indføre “livsfæste” ved lov. Det betød, at fæstebonden ikke kunne sættes fra gården, så længe han holdt den ved lige, betalte sine afgifter og var sin husbond og hans foged “hørig og lydig”. Tidens retsprotokoller fortæller tilmed, at herredsretten undertiden gav bonden ret, når han havde haft mod til at lægge sag an mod herskabet.

Borgerkrig og reformation
Christian II, som var konge 1513-1523, gjorde en energisk indsats for at styrke kongemagten på kirkens og adelens bekostning og gennemførte love, der forsvarede bøndernes og borgernes interesser. Da han imidlertid førte lange og kostbare krige mod svenskerne, tabte han efterhånden støtte i alle befolkningslag, da bønder og borgere blev trætte af de evindelige ekstraskatter. Rigsrådet afskedigede derfor kongen med den begrundelse, at han havde overtrådt håndfæstningens forpligtelser. I stedet valgte de Christians farbror, Frederik I, til konge, og han lovede i sin håndfæstning at respektere alle stænders rettigheder og friheder. Christian flygtede til Holland, hvor han med hjælp af sin svoger, den tyske kejser Karl V, samlede en hær for at generobre kongemagten. I 1531 gik han i land i Norge, men accepterede et frit lejde til at komme til København og forhandle. Men lejdet blev brudt, han blev ført til Sønderborg slot som fange og holdt fængslet til sin død i 1559. Både

REFOR MATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

75

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Den religiøse kamp blev udkæmpet i tekst og billeder: ”Jesus jog kræmmerne ud af templet, men paven har med sin afladshandel lukket dem ind igen”. Kobberstik af Lucas Cranach, 1521.

som landflygtig og som fange havde han dog stor politisk indflydelse, for der var altid mennesker især blandt borgere og bønder, der drømte om og troede på bedre tider, hvis Christian II vendte tilbage. I de sociale og politiske stridigheder blandede sig også religiøse. I 1517 havde Martin Luther startet sit opgør med den katolske kirke, der endte med brud med paven og reformation af kirken i mange tyske stater. Danske præster uddannet hos Luther i Wittenberg begyndte i 1520erne at prædike efter de lutherske tanker. De kritiserede kirkens rigdom og verdslige magt, de hævdede, at sjælens frelse ikke blev vundet ved gode gerninger eller ved kirkens formidling, men alene ved Guds nåde, og de afviste helgendyrkelse, klostervæsen og cølibat, skærsild, afladshandel og sjælemesser. De katolske biskopper i rigsrådet ønskede disse præster arresteret og dømt som kættere, men Frederik I følte sig personligt tiltrukket af “den rene lære” og var interesseret i at få større kontrol med kirken, så stik imod håndfæstningens bestemmelser tog han de lutherske præster under sin beskyttelse og gav dem tilladelse til at prædike. I 1533 døde Frederik I, og det ville have været naturligt for rigsrådet at vælge hans søn, Christian, som efterfølger. Men det katolske flertal i rigsrådet besluttede at udsætte kongevalget og styre landet uden konge, for Christian var overbevist lutheraner og havde som hertug i Slesvig og Holsten allerede gennemført reformationen der. Denne udsættelse gav anledning til oprør og borgerkrig 1534-1536. En ejendommelig alliance mellem Malmøs borgere og det rige Lübeck startede et oprør med det mål at befri Christian II og sætte ham på tronen. De betalte lejetropsføreren, grev Christoffer af Oldenburg, for at samle tropper og føre krigen, som efter ham fik navnet “Grevens fejde”. Christoffer erobrede hurtigt Sjælland og Skåne, på Fyn gjorde borgerne oprør, og i Nordjylland rejste skipper Clement bønderne til en regulær og hadefuld krig imod adelen. De jyske og fynske rigsråder måtte nu vælge det mindste af to onder og tilbød hertug Christian tronen. Han sagde ja tak og knuste oprøret i blod, men København gav sig dog først efter et års belejring. Christian III var interesseret i at hele borgerkrigens sår og kom derfor med det overraskende udspil, at han gav sine politiske modstandere amnesti, mens han fængslede de katolske biskopper, der havde været med til at vælge ham til konge. Fængslingen blev fulgt af en række politiske anklager imod biskopperne, og de blev anledningen til, at reformationen indførtes i Danmark. Kirken blev nu en national, luthersk kirke, som vi stadig har i dag, uden forbindelse med paven i Rom og med kongen som den øverste myndighed. Kongen inddrog kirkens ejendom, og kronen kom til at eje halvdelen af landets jordegods.

76

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Billedet på forsiden af alterbordet i Torslunde kirke er malet i 1561. Det viser hvorledes den nye kirkelære praktiseres. Barnet døbes ved at der øses vand på hovedet. Præsten forkynder evangeliet fra prædikestolen. Den hellige nadver omfatter både vin og brød. Jesus er til stede i kraft af krucifikset, men der sker ikke en direkte forvandling af vin til blod som det ses på fremstillingen af den katolske nadver side 50.

Som sejrherre i krigen stod kongen meget stærkt, og man kan undre sig over, at han ikke satte rigsrådet ud af spillet og tog magten alene. Den tanke har formodentlig ligget kongen fjernt. For ham synes stændersamfundet med en adelsoverklasse, der byder, og borgere og bønder, der lyder, at have været den naturlige statsindretning. Derfor fortsatte magtdelingen mellem kongemagt og adel endnu i 100 år. Borgere og bønder var derimod knust for lang tid, Grevens fejde var det sidste bondeoprør i danmarkshistorien. (Tekst nr. 14-15)

Det åndelige klima
Luthers lære sagde, at forholdet mellem gud og menneske var en rent personlig sag, at hvert menneske kunne læse og fortolke bibelen, og at hverken præst eller kirke var nødvendig for sjælens frelse. Det var et oprør imod den katolske kirkes autoritet og et udtryk for tidens mere individualistiske holdning. Det inspirerede mange bønder og borgere til også at gøre oprør imod de verdslige autoriteter. Men både Luther og de danske reformatorer fastholdt, at reformationen var et rent åndeligt anliggende, og at mennesker i det verdslige liv tværtimod havde pligt til ubetinget lydighed over for sine foresatte, børnene over for forældrene, kvinden over for manden i ægteskabet, bonden over for herremanden og folket over for kongen. Da den lutherske kirke var etableret, var det dog også slut med den åndelige frihed. Kirke og kongemagt i fællesskab søgte at kontrollere

REFOR MATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

77

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

folks moral og vågede strengt over, at kun den rette lutherske lære blev forkyndt. Ikke bare papister (katolikker), men også calvinister og tilhængere af andre protestantiske retninger blev forfulgt og forvist fra landet. I tidens religiøse stridigheder gik bølgerne højt, i skrift og i tale sværtede man modstanderne til på det groveste. Det var dog kun et fåtal, der deltog i de teologiske diskussioner, for de fleste fortsatte dagligdagen næsten uændret, og kun langsomt blev “papistiske” sædvaner afskaffet. De fleste katolske sognepræster fortsatte i embedet efter reformationen ved at lade sig undervise i den nye lære og de nye ritualer af de lutherske biskopper og provster. En ejendommelighed ved tiden var de såkaldte trolddoms- eller hekseprocesser, hvor en domfældelse betød døden på bålet. Den første fandt sted i 1540, derefter kulminerede de i begyndelsen af 1600-tallet og gik helt af brug efter 1700. Det var ikke et specielt dansk fænomen og ikke en protestantisk opfindelse, allerede i 1400-tallet startede lignende processer i katolsk regi. Når den tids mennesker mødte uforståelige fænomener eller sygdom og ulykke, var de tilbøjelige til at forklare det ved indgreb af guddommelige eller overnaturlige kræfter, mens de fleste i vore dage slår sig til tåls med, at det skyldes tilfældigheder eller forhold, der kan forklares ved videnskabelige love. Vi kan nok undre os over, at vi på TV-skærmen kan se et billede fra den anden side af jordkloden, men selv om vi ikke forstår det, accepterer vi en naturvidenskabelig forklaring,
”Heksekøkken”. Udsnit af et kobberstik af D. Tenier fra 1600-tallet. I baggrunden smøres en ung heks ind i ”flyvesalve”, der tilberedes af pulverheksen i forgrunden.

78

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

der siger noget om lys- og lydbølger. Går TV-apparatet i stykker, går vi til TV-mekanikeren, ikke til præsten eller en klog kone. For den tids mennesker var ikke bare gud, men også djævelen en selvfølgelig realitet. Visse mennesker kunne stå i ledtog med djævelen og derved bringe sygdom, ulykke eller anden skade over sine medmennesker ved at fremsige magiske remser og forbandelser, eller ved at udføre andre mystiske handlinger. Hvis nogen blev ramt af ulykker, kunne mistanken falde på en person i nabolaget, og en sag blev rejst for domstolen. I langt de fleste tilfælde var den anklagede en ældre, gift kone, kun i meget få tilfælde en mand. Efter domfældelsen blev hun underkastet tortur for at få hende til at røbe eventuelle medskyldige, og der kendes flere eksempler på, at sådanne angivelser har ført til en hel række af heksebrændinger. Myndighederne var dog opmærksomme på, at bevisførelsen i den slags sager kunne være vanskelig. Derfor kunne kun landsretten afsige dødsdom, og der er mange eksempler på frifindelser. Men kun få satte spørgsmålstegn ved trolddomskunstens realitet, og selv de dømte synes ofte at have været overbevist om deres skyld. (Tekst nr. 16-18)

Familieliv
I det gamle landbosamfund spillede familien en anden rolle end den, vi kender. Familien eller rettere husstanden bestående af far, mor, børn og tjenestefolk var den nødvendige enhed for produktion og forsørgelse, uden for en husstand var man isoleret fra fællesskabet. Mænd og kvinder havde hver sine faste arbejdsopgaver, mændene tog sig af markarbejde og vedligeholdelse af bygninger, kvinderne af pasning af dyrene og fremstilling af mad og tøj. Alle opgaver var lige vigtige, men alligevel regnedes manden for husstandens absolutte overhoved. Det var utænkeligt at gifte sig, før man kunne fæste hus eller gård, og brudgommen var som regel over 30 år, mens bruden normalt var sidst i 20erne. Selv om det var en lang tid at vente, skete det kun forholdsvis sjældent, at ugifte piger fik børn. Det skyldtes den skrappe sociale kontrol, alle levede tæt sammen, og et “uægte” barn kastede skam over pigen og stemplede hende som løsagtig. En bondefamilie fik som regel 5-10 børn, der tidligt hjalp til på gården, pigerne lærte kvindearbejde og drengene mandearbejde. Døde en af ægtefællerne, giftede enken eller enkemanden sig ofte efter kort tid med en yngre mand eller kvinde, der var ivrig efter at få fod under eget bord. I overklassen var familielivet underkastet endnu strengere normer. Ægteskaber blev aftalt mellem slægter, ofte mens de kommende ægtefæller var børn, for at sikre rang og ejendom. Adelens børn blev som regel sendt hjemmefra og opdraget og undervist hos fremmede

REFOR MATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

79

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I slutningen af 1500-tallet var der stor forskel mellem rig og fattig, men kun de værdigt trængende kunne håbe på hjælp. Selv om troen ifølge Luther var den eneste vej til frelse, kunne man vise kristeligt sindelag ved at hjælpe de allerfattigste. Billedfeltet på fattigbøssen i en kirke i Skåne illustrerer lignelsen om Lazarus. Nederst til venstre sidder Lazarus og beder om smulerne fra den rige adelsmands bord. I midten er den rige havnet i helvedets gab, mens Lazarus øverst hviler i Abrahams skød.

adelsfamilier. Drengene lærte især religion, latin, dans og musik, og når de voksede op, krigskunst og jura. Mange rejste som unge på en flerårig dannelsesrejse til europæiske universiteter. Pigerne blev undervist i husførelse, religion og sprog, musik og dans og skulle lære at blive myndige husholdersker, men bly og underdanige hustruer. I den katolske tid anså man sex for noget urent, og gejstligheden skulle derfor leve i cølibat. Luther mente derimod, at et aktivt sexualliv var en guds velsignelse, men vel at mærke kun inden for ægteskabet. Sex, før man blev gift, og især utroskab blev regnet for en meget alvorlig forseelse, som blev stærkt fordømt og ved gentagelse straffet med døden. For katolikkerne var og er ægteskabet et sakramente og dermed uopløseligt. Med reformationen blev det i visse tilfælde både efter mandens og konens ønske muligt at opnå skilsmisse, men det forekom sjældent.

80

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Økonomisk fremgang og social polarisering
Århundredet fra 1540 til 1640 var overalt i Europa en økonomisk opgangsperiode som følge af opdagelsen af Amerika og sejlruten til Østen syd om Afrika. Befolkningstallet steg, især i de driftigste lande, Holland og England, men også i Danmark og det øvrige Nordvesteuropa. Det medførte en stigende efterspørgsel på Danmarks vigtigste eksportvarer, som var korn og stude, og dermed stigende priser. Man har beregnet, at den årlige prisstigning, inflation, var på ca. to procent. Det var især godsejerne, der havde gavn af denne udvikling, og til en vis grad bønderne. Også danske købmænd deltog i stigende grad i eksporthandelen. Hansestædernes dominans var på retur, men de blev afløst af hollandske købmænd, der i 1600-tallet helt dominerede den nordeuropæiske storhandel. Den dårligst stillede halvdel af befolkningen fik derimod ringere kår. Jordløse husmænd, landarbejdere og lønarbejdere i byerne blev ramt af de stadige prisstigninger, og samfundet havde svært ved at beskæftige det voksende folketal. Man skønner, at 5-10% af befolkningen hutlede sig igennem som vagabonderende og subsistensløse fattige. Tidens moralske dom over de fattige var ofte hård. Var de raske og arbejdsduelige, blev de stemplet som arbejdssky og dovne, og kun værdigt trængende fik lov til at tigge og tilmed kun i deres eget sogn. I den katolske tid havde det været en væsentlig del af klostrenes arbejde at hjælpe syge og fattige. Dette arbejde blev fremmet ved den katolske opfattelse, at det enkelte menneske af egen fri vilje kunne gøre en indsats for at blive frelst og komme i himlen ved at gøre gode gerninger, herunder ikke mindst at give almisser til de fattige. Luther mente også, at mennesket burde vise næstekærlighed, men han understregede, at der ikke var nogen løn for det, menneskets frelse beroede alene på guds nåde. Efter reformationen overgik de fleste klostre til byråd og andre verdslige myndigheder, der nu fik ansvaret for fattigforsorgen. Meget tyder på, at de nødlidendes forhold blev forringet.

Christian IV
Christian IV (1588-1648) er den danske konge, der har fascineret eftertiden mest. Han var en initiativrig og handlekraftig mand, der satte en masse ting i gang, men næsten alt mislykkedes. I 1700- og 1800-tallet mindedes man ham som en stor konge, og man skabte myter om ham, som man havde brug for i sin egen tid. Han blev husket som den sejrrige feltherre, som den omsorgsfulde konge, der tog vare på de svage i samfundet, og som den konge, der talte dansk, i modsætning til mange af hans forgængere og efterfølgere, der talte

REFOR MATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

81

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Christian IV’s interesse for arkitektur fremgår af dette maleri af Karel van Mander fra omkring 1640, hvor kongen og en af hans arkitekter ses foran Rosenborg Slot.

tysk. I vor egen tid er vi mere opmærksomme på de negative sider ved Christian IVs virksomhed, men lige fascinerende er det at følge hans liv, der både som konge og som menneske formede sig som en gribende og ubønhørlig tragedie. Midten af 1620erne var det afgørende vendepunkt i Christian IVs liv, før den tid syntes alt at lykkes, efter den tid endte alt i katastrofe. Som noget nyt tog kongen initiativ til at puste liv i dansk erhvervsliv. Han ville gå de succesrige hollændere i bedene og oprettede handelskompagnier, fx Det ostindiske Kompagni, der grundlagde en koloni i Trankebar i Indien. Kongen gav også privilegier til og investerede i et klædekompagni, et silkekompagni, et sukkerraffinaderi og andre virksomheder. Han grundlagde nye byer som Christianshavn, Kristianstad og Glückstadt, og en række pragtbygninger minder stadig om hans interesse for arkitektur, fx Rosenborg og Børsen i København og Frederiksborg slot i Hillerød. Forudsætningen for alle disse aktiviteter var den, at statskassen havde det usædvanligt godt; på grund af de gode økonomiske tider og

82

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

effektiv administration var statens indtægter i en årrække omkring 1600 større end udgifterne. Størstedelen af udgifterne gik til hof, hær og flåde. Halvdelen af indtægterne kom fra krongodset, der efter reformationen udgjorde 50% af landets jord. En trediedel stammede fra Øresundstolden, der var blevet opkrævet af fremmede skibe siden 1429. Den told var naturligvis en belastning for vort forhold til andre søfarende nationer, især hansestæderne og hollænderne, men den var også et guldæg og blev først ophævet i 1857. Resten af indtægterne var diverse skatter og afgifter. På det udenrigspolitiske felt ville Christian markere statens styrke. Nødtvungent gik rigsrådet med til at føre krig mod Sverige, og selv om der ikke kom noget afgørende ud af Kalmarkrigen (1611-1613), følte kongen dog, at han havde demonstreret Danmark-Norges overlegenhed i Norden. Også på det personlige plan førte kongen et aktivt og udadfarende liv, der stod helt i kontrast til de strenge og ortodokse moralregler, som almindelige mennesker blev pålagt at følge. Fremmede gesandter undrede sig over det intense drikkeri ved hoffet og bemærkede, at kongen gik sidst under bordet. Hans appetit på kvinder var også stor, og han fik utallige børn også med andre end sine lovformelige koner. Da hans første dronning var død, forelskede han sig i en 17-årig adelsfrøken, Kirsten Munk. De blev gift, og i de følgende 12 år fødte hun ham 12 børn, hvoraf de 4 døde som små. Men i Christians sidste år vendte lykken. I Tyskland rasede 30årskrigen (1618-1648) mellem de katolske stater i syd og de protestantiske i nord. Kongen ønskede at blande sig for at få indflydelse i Nordtyskland og for i konkurrence med den svenske konge at markere sig som den mægtigste forsvarer af den protestantiske tro. Rigsrådet sagde nej, men kongen deltog alligevel i sin egenskab af hertug af Holsten. Det blev en katastrofe. I slaget ved Lutter am Barenberg syd for Hannover blev Christians tropper totalt besejret i 1626, og katolske enheder besatte Jylland. Danmark slap heldigt med lempelige fredsbetingelser imod ikke mere at blande sig i krigen. Svenskerne blandede sig anderledes effektivt i 30-årskrigen, og i 1643 gik de til angreb mod Danmark. I den efterfølgende Torstensonkrig (1643-1645) vandt den gamle konge ry ved at miste det ene øje i søslaget ved Kolberger Heide ved Kiel, men det hindrede ikke svenskerne i at vinde krigen og tvinge Danmark til at afstå Härjedalen og Jämtland, Gotland og Ösel samt Halland for 30 år. Sverige havde overtaget Danmarks plads som stormagt i Norden. Økonomisk vendte den internationale højkonjunktur, og befolkningen fik stadig sværere ved at betale de ekstraskatter, som kongen måtte opkræve for at dække de store militærudgifter. Det viste sig nu også, at de erhvervsforetagender, som kongen havde sat i gang, ikke kunne

REFOR MATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

83

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Christian IV’s anden kone var den unge adelsfrøken Kirsten Munk, der her ses som 25årig med deres fire ældste børn. Maleri af Jacob van Doordt, 1623/24. Forholdet mellem kongen og hans unge hustru, var stormfuldt, og da hun i 1628 indledte et forhold til en af kongens officerer, blev hun forstødt og kongen indledte et forhold til en af hendes tjenestepiger.

løbe rundt. Dels kunne han ikke få rige købmænd og adelsfolk til at investere tilstrækkeligt for at supplere sin egen kapital, dels var der for ringe et marked for de varer, der blev produceret eller importeret. I kongens personlige liv blev de sidste år også beske. I 1629 afviste Kirsten Munk kongen og spærrede bogstaveligt talt sovekammerdøren. Han følte sig ydmyget og forviste hende rasende til et gods i Jylland. Hans sidste år blev forpestet af stadige kævlerier med fru Kirsten, som han aldrig genså, og stridbare børn og svigerbørn. I februar 1648 lukkede den 70-årige konge træt og bitter sine øjne på sit elskede Rosenborg slot.

84

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udblik 1500-1650: Opdagelser, renæssance og reformation
I slutningen af middelalderen var det svage og splittede Europa i defensiven blandt andet presset af det effektive og militært stærke Osmanniske Rige. I de sidste årtier af 1200-tallet rejste en veneziansk købmand, Marco Polo, i store dele af Østasien og kunne ved sin hjemkomst berette om Kina og andre højtudviklede østasiatiske samfund. Omkring år 1500 startede imidlertid en udvikling, der i de kommende århundreder skulle gøre Europa til det dominerende område i verden økonomisk, militært og politisk. Det begyndte med de store opdagelser. I 1492 sejlede italieneren Christoffer Columbus i spansk tjeneste over Atlanterhavet for at finde vejen til Asien. Han opdagede det amerikanske kontinent, hvis sydlige del (Latinamerika) blev koloniseret af Spanien og Portugal. Portugiseren Vasco da Gama sejlede i 1498 syd om Afrika og fandt søvejen til Indien, hvor der blev oprettet handelsstationer. Omkring 1600 begyndte også englændere og
De store opdagelser i 1500-tallet indledte en udvikling, der førte til Europas dominans over resten af verden. Kobberstik fra ca. 1630, der hylder jordklodens erobrere. Øverst kranses portugiseren Ferdinand Magellan, der stod i spidsen for den første jordomsejling (1519-1522), og hollænderen Willem Schouten, der i 1615-1617 gentog bedriften – det er hans rute, som er indtegnet på globussen.

REFOR MATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

85

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

hollændere at sende skibe til fremmede verdendele, og efter kort tid overgik de spanierne og portugiserne som kolonisatorer og købmænd. Også Frankrig blev snart kolonimagt. Når de europæiske magter havde så uventet stor succes i de fremmede verdensdele, skyldtes det bl.a. udviklingen af nye skibstyper og ikke mindst udnyttelsen af den nyeste våbenteknik, nemlig krudt og kugler. Kanoner anbragt på skibe var et frygteligt våben. I de rige handelsbyer i Norditalien opstod der i 1400-tallet hos den veluddannede overklasse en ny interesse for den antikke græskromerske kultur, som de på mange punkter ønskede at genoplive (renæssance = genfødsel). De interesserede sig for det jordiske liv, for rigdom, politisk magt og kunst og vendte sig imod kirkens bud om forsagelse af denne verden. Det medførte også en større interesse for naturvidenskaberne, der satte spørgsmålstegn ved mange af kirkens forklaringer og læresætninger. Også på det rent religiøse område kom den katolske kirke under pres. I 1517 fremlagde den tyske munk, Martin Luther, en række kritikpunkter mod den katolske kirke. Han anklagede kirken for at have udviklet læresætninger, der ikke byggede på biblen, og som kun tjente det formål at gøre kirken til en magtfuld og rig verdslig organisation. I Nordtyskland og i Skandinavien brød kirken under de lokale fyrsters ledelse med paven i Rom og dannede deres egen nationale lutherske kirke. Også andre reformatorer brød med paven og dannede deres egen kirke. De mennesker, der gennemførte denne såkaldte reformation af kirken, blev kaldt protestanter. Protestantismen var naturligvis en alvorlig trussel mod den katolske kirke, som rustede sig til modangreb i den såkaldte modreformation. Kirken ville ikke følge kritikken og ændre sine læresætninger. Til gengæld gennemførte man en moralsk oprustning i den katolske gejstlighed, som konsoliderede kirken i de lande, der havde bevaret den katolske tro.

86

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

REFORMATIONEN
14. Poul Helgesen om de protestantiske prædikanter, 1519-1528
Poul Helgesen blev i 1519 leder af Karmeliter-munkeordenens råd i København. Samtidig forelæste han på universitetet og prædikede i domkirken. Han var kritisk over for den katolske kirkes praksis i samtiden, men han kunne ikke støtte reformationen. Uddraget stammer fra hans samtidshistoriske Skibbykrønike. På midfaste søndag (:23. april) i samme år (:1519) holdtes Karmeliterordenens Provinsmøde i klostret i Landskrone, hvorfra der til det nye kollegium i København, som nylig var blevet opført på provinsens bekostning af værdig fader, doktor i den hellige skrift, mester Anders Kristiernsøn, den gang provinsens ordensmester, var blevet forfremmet mange brødre af samme orden og tillige nogle brødre af Cistercienserordenen, som i mange år havde været venlig stemt mod Karmeliterordenen. Tillige blev på samme møde en broder ved navn Paulus Heliæ (: Poul Helgesen) fra Varberg udnævnt til samme kollegiums første styrer. Han tog sig med sjælden omhu af alle lærlingene, men til stor men (: skade) for ham selv. Thi de brødre af begge ordnerne, som han havde forfremmet ved sine anbefalinger, oplært i videnskaberne og skaffet hæder og anseelse, alle de forvandledes næsten til ulve og faldt ikke blot fra ham, men fra den lydighed, de skyldte kirken. Anledningen hertil fik de fra det i de samme dage opståede Lutheri, det farligste af alle kætterier, der bragte alle, hvor oprigtige og fromme de end vare, til at vakle i

en eller anden henseende. Og såsom dette kætteri drev spot med den lydighed, der var lovet Guds statholdere, og fordømte alle munkelivets regler og således under påskud af evangelisk frihed indførte en vis livets tøjlesløshed, faldt de fleste af den grund fra deres bekendelse, for at de kunne leve med desto større frihed efter deres eget hoved som sande belialssønner (: sønner af djævlen), for hvem sødmen ved herrens milde åg har vendt sig til bitterhed og hans lette byrde til en utålelig tyngsel. Kun kødets lyst forledte de uslinger til at falde.(…) I august måned i året 1527 holdtes der almindelig herredag og rigsrådsmøde i Odense by på Fyn, hvor også Frederik (: Frederik I, 1523-1533, der var positiv overfor den nye tro), den kirkerøverske konge, var tilstede tillige med sine holstenere (:holstenske riddere der støttede kongen), i hvis hånd jo den gang sagernes afgørelse lå. På denne herredag blev der ikke så meget på grund af kongens som på grund af den verdslige adels ondskab ved trusler fravristet biskopperne den ret, som de ifølge kirkeretten, kejserlige love, den danske lov, lang sædvane og tillige ved alle kristne fyrsters privilegier havde over alle dem, der havde gjort sig skyldige i hor, utugt og alle andre forbrydelser mod den guddommelige ret; thi når sådanne personer var blevet grebne og overbeviste om deres brøde, plejede biskopperne at straffe dem, snart med pengebøder, undertiden med fængsel og sult, af og til med hudfletning og fodjærn. Hvorledes det nu end forholdt sig med denne ret, der dog bidrog meget til at skaffe biskopperne anseelse, så gik den nu over til rigets adel, så at hver for sig skulle have denne ret over sine egne bønder og tjenere og besidde den til evig tid, dog på det vilkår, at alle

KILDER TIL REFOR M ATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

87

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

biskoppernes øvrige rettigheder skulle forblive ubeskårne. Men i denne henseende blev fyrstens og den øvrige adels offentlig givne ord ikke holdte, heller ikke noget som helst andet brev, hvor store segl der end stode derunder til bekræftelse: thi af denne herredag blev tro og love og forseglede breve mindre overholdte mod kirkens mænd end nogensinde i kong Kristierns tider (: Christian II, 1513-23). Fra denne herredag udstedtes der også med mageløs uforskammethed og letsindighed, uden at biskoppernes var hørte eller havde givet deres indvilligelse, visse kongebreve, ved hvilke præster og munke, alle under eet eller hver for sig, toges under kongens beskærmelse (: beskyttelse), når de under den evangeliske friheds skalkeskjul enten ville aflægge deres gejstlige dragt eller endogså gifte sig. Men heraf fulgte en stor tøjlesløshed i livsvandel (: måde at leve på) og en skændig trældom under alskens forbrydelser, og fra denne dag af begyndte gudsfrygten offentlig og åbenlyst at nedtrampes, religionen at foragtes, kyskheden at spottes, livets renhed at vanhelliges.(…) I året 1528 efter verdensforløsningen faldt næsten hele Malmø fra kirkens enhed, under ledelse af en prædikant ved navn Klavs Tøndebinder, der tidligere havde været præst, men nu var en af de mest troløse frafaldne. (…) De påstod, at kun eet var fornødent til sjælenes frelse, troen alene, men at gerningerne mere var til byrde end til hæder, fordi det ikke kunne undgås, at de gav anledning til tom forfængelighed og til hykleri. Så forblindede var disse elendige mennesker, at de, fordi der havde fundet visse misbrug sted, og fordi enkelte paver havde været ugudelige, hellere ville, at alle kristendommens sakramenter

(: hellige handlinger) skulle forstyrres og forvendes og gudsfrygtens første spirer kvæles, end at enkeltes urenhed skulle drages til regnskab og revses.

15. Reformationen i Danmark 1536
Reformationen blev i realiteten indført i Danmark på Rigsdagen i København i 1536, hvor kongen, Christian III (15341559), efter forhandling med rigsråderne, den almindelige adel og repræsentanter fra byer og landdistrikter udsendte følgende forordning: Eftersom det er os alle og hver især her i riget vel bekendt, at al ulykke, skade, fordærv, blodsudgydelse, mord og brand osv. og dette riges skadelige fordærv (…) især er kommet deraf (…), at uenighed og splid har været mellem bisperne, deres tilhængere og adelen, således at bisperne her i riget ikke i rette tid, som de vel ellers skulle have gjort, har udvalgt en konge, men har forhindret det efter kong Frederiks død og afgang med største flid (…), så vil vi, samtlige og hver især, hermed især med betimeligt (: nyttigt) råd og velovervejet vilje og mod have konstitueret (: fastsat), ordineret (: påbudt), bestemt og besluttet (…), at disse samme bisper herefter til evig tid (…) er blevet afsat, så de aldrig igen skal kunne komme til deres biskoppelige regimente, stifter og stifters gods og ingen lige med dem eller andre som bisper regere i riget. Og eftersom bisperne, som er her i riget, har stået imod Guds ord og evangelium indtil i dag og har forhindret det, så det ikke er blevet prædiket klart for den menige almue, og hertil, at de ikke har ført deres rette biskoppelige levned, nemlig

88

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Træsnit af Christian III udført til den første fuldstændige bibel på dansk.

at prædike for og lære den menige mand Guds ord (…), men mere har opført sig efter den verdslige stand og prægtighed (…), så har vi således besluttet det i enighed med hinanden, for at Danmarks krone og konge kan få større formue, og hvis noget angreb kommer på riget (…), at man desto bedre kan formå at modstå det og ikke mere skal have behov for at beskatte rigets menige indbyggere, når noget sker, som nu er sket, så skal alle stifters gods, slotte, gårde, huse og jordegods, som bisperne nu har haft i hænde og værge, herefter til evig tid være og blive med al deres indtægt

og tilliggende (…) under kronen (: kongen skal overtage kirkens værdier). Det skal være frit og åbent for munkene at forlade klostrene (…). Da bisperne nu er afsat og afskaffet, så vil der dog være behov for, at der forordnes nogle mærkeligt (: særligt) vise og lærde mænd, som skal have opsyn med, at alle sognepræster over hele riget prædiker for og lærer det menige folk Guds ord og evangelium. Ligeledes, at der bevares skoler, hvor unge mennesker får lært og institueres i latin og andre sprog, så riget kan have lærde mænd. For at forsørge sådanne lærde mænd vil vi have, at tienden over hele riget skal deles i 3 dele. Den ene skal sognepræsten beholde; den anden del skal kirken have, og den tredie del skal kongen lade oppebære, og han skal give førnævnte lærde mænd vederlag og underhold (…). Mangfoldig splid har altid været mellem kongen og adelen om hals, hånd, 40 marks sager og anden rettighed (: ret til at dømme, inddrive bøder og udføre livseller legemesstraf), som tidligere konger har haft over adelens bønder og tjenere. Da for at en sådan og al splid mellem kongen og adelen må tilintetgøres, så har vi, førnævnte Christian (…) tilladt, at Danmarks riges råd og adel, deres arvinger og efterkommere, adel i Danmark, må og skal have, nyde og beholde alle 40 marks sager med hals, hånd og al anden rettighed, med al anden herlighed over deres egne bønder og tjenere, som vi og vore forfædre, konger i Danmark, har og friest har haft over vore og kronens tjenere.

KILDER TIL REFOR M ATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

89

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

HEKSE OG TROLDDOM
16. Peder Palladius: Om troldkvinder 1541
Peder Palladius var den første sjællandske biskop efter reformationen. Hans Visitatsbog fra 1541 er et resultat af hans visitationer, dvs. kontrolbesøg hos de sjællandske præster. Overalt samlede Palladius menighederne og vejledte dem om den nye lære. Om jordemødre, en undervisning og formaning En jordemoder hun må meget volde derudi (: har indflydelse på meget); hun har også et helt kapitel udi Kongens Ordinans (: kirkeloven). Hendes sognepræst skal tit og ofte overhøre hende, om hun er gudfrygtig, om hun er kristen kvinde, om hun kan sine ti budord, troen og fadervor, om hun går gerne til sakramentet (: bl.a. til alters), om hun véd rettelig at trøste en fattig barselskvinde med guds ord; der ligger stor magt på (: det er vigtigt). Hvor en gammel, skarns, papistiske (: katolsk) munkekvinde er jordemoder, dér er gerne Djævelen inden døre med hende, det vil ikke gerne gå vel til, der bør at være en gudfrygtig kvinde. Og de ældste og ypperste dannekvinder udi sognet eller i byen skal forfare (: undersøge), om hun er god på sit embede, førend hun stedes til nogen dannekvinder, det er alt ellers borte (: forgæves). Det barn er dødt, der dødt er; fordærvet det, fordærvet er; den gås kægger ikke, dér hovedet er af, plejer man at sige. Hvo vil have sit barn dødt, hvo vil have sin hustru fordærvet? Hvor mange fordærves der dog af onde og ugudelige jor-

demødre! Derfor ligger der stor magt på – så vel for mændene som for kvinderne – at en jordemoder er en god, lærd og gudfrygtig kvinde, efterdi at ingen vil gerne have nogen af sine fordærvet. Om troldkvinder, en formaning og undervisning Det skal være langtfra, at en jordemoder skal fare med løv (: tryllemidler), signelse, manelse eller trolddom! Hvo der kan høre det enten af hendes mund, som en jordemoder skal være, eller af nogen kvindes mund, og hun vil ikke vare herskab ad (: den der hører trolddom udført af jordmoderen eller en anden kvinde skal advare øvrigheden derom), på det at der kunde ages et hundrede læs ved til hendes ars – med orlov sagt – at hun kan få en sviende hale (: således at der kan blive kørt hundrede læs brænde til hendes røv), som hun har tiltjent, da er du så god en, der holder som den der flår (: Der hentydes til et fåretyveri, som to er lige gode om). Du må ikke tie med nogen troldkvinde! De få nu deres rette løn; de kan nu ikke længer bare dem (:skjule sig) udi dette klare evangeliets lys og dag; de få nu en verdens skam af Verden med dem; det er og deres fortjente løn. De brændte jo en hob tilforn af dem udi Malmø, udi Køge og andersteds, og hører vi til, at der sidder atter en hob grebet i Malmø og skal brændes. Udi Jylland og Smålandene (: øerne syd for Fyn) er de udi jagt efter dem som efter ulve; så blev der nu nyligen greben og brændt på Als og på de andre små omliggende lande hen ved tolv og fyrretyve troldkvinder; den ene røber den anden, så de følges hen ad til hin Verden. Det sker ikke end gerne (: for) gudfrygtige folk udi deres huse, at de får skade

90

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

af troldkvinder. Hav ikke uden tro til Gud, og lær alle dine børn troen, og hold ingen løsagtig eller skænds folk heller levnet udi dit hus! Hvad skal det gælde, at ingen djævels troldkvinde skal kunne gøre dig skade enten på din melk eller smør, heller på din mandheld (: sundhed) heller førlighed, heller på nogen ting, du har udi dit hus? Det sker ikkun gærne det ugudfrygtige folk, som sætter troen til sådanne troldkvinder, ja tør end vel også bruge dem og lade dem hente til deres heste, til deres køer, til dem selv, når de bliver syge og hun skal komme og signe dem. Hun går for din ko, hun går bag den, hun må – med orlov sagt – kysse den bag; hun skal primsigne (: slå kors for) din ko, hun kan signe for det hede ild (: feber), hun kan signe for det kolde ild, hun kan signe for igt og slik (: gigt og sidestik), hun ved så mange lange remser, som Djævelen og munke have lært hende. (…) Vel kan din ko få det bedre, som dig kan tykkes, men din sjæl fordømmes ind i helvedes afgrund med din signelse! Lad dig signe ud af vor Herre Jesus Kristus ved en kristen bøn til ham og ikke af nogen Djævels troldkvinde! Vel skal hun læse Sankt Hans’ læst (: stykke fra Johannes Evangeliet) over dig, at dit hoved skal ikke tiere værke, om hun tager på at læse: ”In principio prebe lumine, et lumine prebe lus, et verbi cari factum est, et titituri nobis” (forvrængninger af evangeliets begyndelsesord).

Så farer hun af sted med sin læsning og signelse. Kvinde vár din mund, at du får ikke en sviende hale! Har du vanbrugt sådant skarn hertil, giv det over (: opgiv det), lad folk aldrig høre mere om dig! Mærk, jeg kynder (: giver) dig et godt råd: Der skal komme hofmænd (: øvrighedens udsendinge) til dig udi bønderklæder, med bukser på og have en klud om benet og folde op og lade dig se og spørge dig om råd: ”Kære kvinde, jeg har hørt, at I kan signe! Ser, hvilket et ben jeg har; ved I ingen råd til at signe mig den?” på det de kan få et ord ud af din mund og straks gribe fat på dig, at du kan komme ud til hin galge at brændes op i falaske (: gloende aske) med skind og ben, kød og krop; det er din ret. Tag dig ikkun ellers vare, som dig ligger magt på! I tør (: behøver) ikke heller være rædde for sådanne skarns troldkvinder nu længere; det er ikkun løgn, man siger at Djævelen skal være ræd for hende – han er ikke ræd for Gud – og at han skulle en tid give hende et nye par sko, da skulle han have rakt hende dem på en lang stage, for han turde ikke selv være i færd med den gamle troldkvinde. Det er ikke uden løgn! Hvi skulle han ikke turde være i færd med hende, efterdi at en troldkvinde er Djævlenes melkedeje (: malkepige), hun malker ham, og han malker hende, så længe at de malker hen tilsammen udi Helvedes afgrund. Vár dig for deres løn! Vi vil ikke tale mere om dem.

KILDER TIL REFOR M ATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

91

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

17. Forordning om troldfolk, 1617
I 1617 fejrede man 100 års jubilæum for Luther-reformationen i Tyskland. Samme år udsendte Christian IV (1568-1648) en forordning om troldfolk og deres medvidere. Eftersom daglig erfaring giver til kende, at nogle hemmelige kunster, som er signen, manen (: mane det onde væk med magiske formler) målen (: magisk helbredelse ved at tage mål), brug af magiske tegn og visse ugedages udvælgelse, stadig går i svang og holdes for uskadelige og tilladte af den årsag, at de formenes at komme mennesker og fæ til gavn og helbred (: såkaldt hvid magi). Og fordi der deri undertiden blandes og misbruges nogle formente (: som man mener er) Guds ord, uanset at sådanne kunster af Gud den allermægtigste højligen er forbudne, da de henvender og bortfører menneskene fra Gud og den af ham tilforordnede naturlige hjælp og medicin til djævelen og hans hemmelige unaturlige råd og midler. Og der foruden befindes de beskrevne kunster stadig at være alle troldfolks alfabet og begyndelse og et ret ophav til trolddoms onde og ulykkelige idræt. Derfor har vi været nødt til at tænke på alvorlige og dertil tjenende midler og veje og derfor med vor rigens råd således herom besluttet og forordnet 1. at dersom nogen efter denne dag befindes udi de beskrevne kunster at være kyndige og forfarne og at øve og bruge dem, da skulle de, som ere af adel, stande til rette og straffes efter, hvad der bliver kendt og afsagt over dem af os og

vor rigens råd; de andre, som ikke er af adel, skal have forbrudt deres boslod (: fortabe deres formue) og rømme alle vore riger, lande og fyrstendømmer, medens de, som ere sådanne folks medvidere og deres råd og dåd til sig eller sine bruger eller lader bruge, første gang, hvis de er af adel, skal aflægge offentligt vidnesbyrd og have forbrudt til nærmestliggende hospital et tusinde daler; de andre skulle ligeledes aflægge offentligt vidnesbyrd og straffes efter deres formue; anden gang, såfremt nogen befindes i samme forseelse, da skulle de, hvem som helst de er, uden nogen undtagelse være undergivne lige pen og straf med dem, som udøve kunsterne og er erfarne derudi. 2. Hvad rette (: egentlige) troldfolk angår, som med djævelen haver forbundet sig eller med ham omgås, med dem skal forholdes efter loven og recessen (: forordningen hvorefter straffen var døden på bålet); medens de, som sig med sådanne folk indvikler og ved deres trolddom understår sig for at lade noget forrette, skal straffes på deres hals uden al nåde. 3. Og på det at sådan vores alvorlige vilje og forordning Gud til ære des bedre kan efterkommes, da byder og befaler vi hermed strengeligen alle vore befalingsmænd og ridderskab, så og bisper, provster, præster, borgmestre, rådmænd, fogeder og alle andre, som ere i øvrigheds kald og bestilling, at de straks de derom bliver vidende angiver, tiltaler og lader straffe alle dem, denne vor forordning gælder, enhver efter sin tilstand, såfremt de ikke selv vil stande os til rette som dem, der er sådanne folks medvidere og med dem samtykke.

92

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

18. Faust i Odense, 1634
Historien om Doktor Faust, der forskrev sig til djævelen til gengæld for jordiske goder og overnaturlige evner, bygger på en virkelig person: Dr. Johann Faust (ca. 1490-1536) som var en omrejsende tysk student, der med stor succes optrådte som magiker. Efter sin død blev han omtalt i en række folkelige fortællinger, der blev udbredt overalt i Europa. Den ældste danske udgave af historien er fra 1588. I de første dage af oktober 1634 fandt man på en mark uden for Odense et stykke papir, hvor der med en tydelig rødlig skrift stod: Giver jeg mig til Djævelen at være hans egen (: være djævlens ejendom) med liv og med sjæl; efter at Doktor Faustus blev Djævelens egen, så må jeg også blive hans. Og et punkt skal Fanden love mig, at han vil lade sig til syne, når jeg vil, og (i) hvad skikkelse jeg ham vil have. Så lover jeg ham (med denne skrivelse, som) til større bestandighed og vidne med mit eget blod er skrevet, og dermed forskriver mig til Djævelen – at være hans egen både med liv og med sjæl til evig tid. Derudimod (: til gengæld) skal ånden Fanden love mig penninge til nødtørft (: det nødvendige) og så tit jeg dem behov har at bruge og komme på fode med, min ganske livstid eller også til en bestemt dag, at jeg ikke så elendigt lever. Vil Fanden holde mig dette fri (: udfri mig fra elendigheden) så lover jeg ham dette løfte fri, at jeg aldrig vil vige fra dig, men blive hos dig evindelig til evig tid. Dette lover jeg, Christen Pedersøn, at holde Fanden, som forskrevet står. Des til større stadfæstning har jeg dette med mit eget blod skrevet. Christen Pedersøn, med egen hånd.

Og blev dette skrevet anden dag S. Michaelis (: den 1. oktober) 1634. Finderen, der er ubekendt, overlod straks brevet til myndighederne i byen, der hurtigt fandt ud af, at det var skrevet af en fattig skomager fra Odense. Han blev straks pågrebet og den 17. november stillet for byretten, hvor han tilstod sin brøde, men anførte, at han i disse dage havde været halvt afsindig. Anklageren krævede dødsstraf, men byfogeden, der var retsformand, mente straffen burde fastsættes af den kirkelige ret. Få dage senere, den 20. november, blev sagen forelagt Odense Konsistorium, der bestod af biskoppen, sognepræsterne ved byens kirker og professorerne ved gymnasiet. Retten afgav følgende betænkning: Eftersom en skomager i Odense ved navn Christen Pedersøn, barnefødt i Aalborg, er pågrebet og kastet i fængsel, fordi han med sit eget blod har forskrevet sig til djævelen at være hans egen med liv og sjæl til evig tid, og derefter ført til Odense byting at hændes dom (: fælles dom) over ham, om han ikke for slig ukristelig gerning sit liv havde forbrudt, og byfogeden besværet sig derudi at dømme, førends sagen for den gejstlige ret var ageret (: forelagt), så har borgmester og råd ladet ham komme for os i Odense Konsistorium, torsdag den 20. november sidst forleden, hvor først blev forelagt Chr. Pedersøns obligation (: forpligtigelsesbrev) lydende såsom efterfølger (Se ovenfor). Derpå er han blevet formanet, at han skulle sige sandhed og ingenlunde undskylde synden, han har bedrevet; thi dermed gjorde han sin sag værre. Og blev derefter tilspurgt: 1. Om han denne forpligtelse selv havde skrevet? Svarede han: Ja.

KILDER TIL REFOR M ATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

93

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Stående i en magisk cirkel tilkalder Faust djævlen. Illustration i en engelsk Faust-udgave fra 1624.

2. Om han havde skrevet den med sit eget blod? Rsp. (: svar) Ja. 3. Hvor han kom til det blod? Endog han i begyndelsen foregav, at han ikke kom i hu, hvorledes han fik det blod, dog alligevel, der (: da) han af os alle blev formanet til sandhed at bekende, sagde han, at han skar sig i sin finger, og med det blod skrev han samme brev. 4. Efterdi det papir, som denne hans forpligtelse var skreven på, syntes at være revet af hans regnskabsbog, som og (: også) var til stede, om han da skrev den i bogen eller ikke? Dertil svarede han, at han rev først bladet af bogen og siden skrev derpå.

5. Om han skrev det om dagen, aftenen eller natten? Rsp. Om dagen. 6. Når han lagde brevet fra sig og på hvad sted i marken? Rsp. At han ikke vidste det; thi han i de dage var så sælsom, at han ikke vidste, hvad han tog sig til. Vel muligt, han løb i marken dermed og tabte det; men ikke han ved det. 7. Hvorfor brevet var ikke skident, mens (: da) det var så henkastet? Rsp. Fordi det var smukt vejrlig i alle de dage. 8. Eftersom vi havde forfaret, at han gik til Guds bord (: alters) ved en 14 dage efter det brevs datum, hvorfor han da

94

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ikke åbenbarede dette for præsten? Rsp. Han ikke turde. 9. Om han sligt fortrød? Rsp. Med grædende tårer, at det angrede han af hjertet, begærede nåde for Kristi skyld og lovede, at han aldrig mere ville så lade sig forføre af Djævelen. Efter alle forberørte omstændigheder kunne vi ikke andet kende, end at benævnte Christen Pedersøn denne ukristelige gerning med berådet hu, egen vilje og vidskab har begået. Og (det) gør os hjertelig ondt, at det skulle høres i Guds menighed, at noget kristent menneske skulle være så gudsforgået, at han skulle forlade den evige, almægtige, gode Gud, af hvilken han er skabt og dyrt igenkøbt (: ved at Jesus gav sit liv for menneskenes skyld) og så faderligt forsørget og beskærmet til sjæl og liv, og det uagtet med sit eget blod forskrive og forpligte sig til Djævelen, vor saligheds hovedfjende, at være hans egen med liv og sjæl til evig tid. Og at vi befinder dette at være sådan en gruelig og forskrækkelig misgerning, at en grueligere og forskrækkeligere fast (: næsten) ikke kan tænkes og derfor langt overgår al tyveri, horeri, mord og mandslæt (: voldelige overgreb) etc. Vi eragte og at være sket (: vi mener også, at det er sket) af den almægtige Guds faderlige godhed og nåde, at denne obligation er fundet og optaget, straks efter den blev på marken henlagt, førend den kom i

Djævelens vold, på det hans arme sjæl kunne frelses, og andre af hans eksempel for sådan ukristelig gerning sig skulle tage vare. Men hvad legemlig straf dette menneske skal være undergivet, befinder vi besværligt for os at kunne determinere (: bestemme). Vil derfor til verdslig øvrighed det have remitteret (: tilbagesendt). Sagen blev derefter oversendt til kirkeretten i København, der den 28. januar 1635 erklærede manden ”skyldig til døden”. Samtidig anbefalede man, at Fausts Historie og andre bespottelige tekster under dødsstraf skulle forbydes. I henhold til denne erklæring sendte kongen, Christian 4., følgende befaling til øvrigheden i Odense. Det vides ikke om straffen blev fuldbyrdet: Vi tilskikker Eder herhos vore professorers udi vores universitet udi vor købstad København deres betænkende belangende den skomager, som sig har bortgivet i Djævelens vold, samt medfølgende dokumenter. Og har I deres betænkende (: og det er nu jeres opgave) med al flid at sætte udi værk og Eder derefter at rette. Dermed sker vor vilje. Befalende Eder Gud. Skrevet på vort slot Koldinghus den 5. februar anno 1635. Under vort signet. Christian.

KILDER TIL REFOR M ATION OG RENÆSSANCE 150 0 -1650
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

95

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ENEVÆLDENS TIDSALDER
1650-1750

5

Konge af guds nåde. Adelens svigtende krigsindsats under svenskekrigene (1657-60) var sammen med kongens forsvar af København vigtige forudsætninger for indførelsen af enevælden i 1660. Wolfgang Heimbach: Maleri fra 1670erne af Frederik III knælende før slaget ved Nyborg i november 1659. Den danske sejr var baggrunden for fredsslutningen i 1660.

De onde tider, der var begyndt i Christian IVs sidste år, skulle blive endnu værre. I tiden frem til omkring 1740 førte en international krise i Europa til faldende efterspørgsel på de danske eksportvarer, korn og stude. Dermed faldt priserne og samfundet blev som helhed fattigere. Hele 1600-tallet og indtil 1711 blev befolkningen med få års mellemrum ramt af voldsomme pestepidemier. Dertil kom plyndringer, ødelæggelser og drab under de tilbagevendende blodige og kostbare krige mod svenskerne, som for at føje spot til skade førte til stadige brandskatninger af befolkningen. Efter svenskekrigen 1657-60, der til det yderste havde truet landets eksistens som selvstændig stat, tog Frederik III magten ved et kup og indførte enevælden, som blev landets styreform indtil 1848. Enevældens smukke ideal var, at alle indbyggere skulle være ligestillede i deres forhold til den almægtige monark, men sådan kom virkeligheden slet ikke til at se ud. Ganske vist mistede den gamle adel sine privilegier, men enevælden skabte blot en ny adel af godsejere og embedsmænd, og bønderne nåede bunden i økonomisk og social elendighed presset af skatter, øget hoveri og stavnsbånd. Ludvig Holberg skrev i 1720erne sine komedier, og hans Jeppe på Bjerget kan meget vel stå som det typiske eksempel på den forhutlede, underkuede og fordrukne fæstebonde.

Pest
I ti-året 1650-1660 var det, som om alle ulykkesengle havde sammensvoret sig mod den plagede befolkning. Ved siden af misvækst, brandskatning, krig og besættelse syntes også de velkendte pestepidemier at blive skrappere. I 1654 blev København ramt af en voldsom pestepidemi, der stammede fra besætningen på et hollandsk skib. De smittede fik høj feber og hovedpine, sorte og blå bylder slog ud på kroppen, og kirtlerne under armhulerne svulmede op. Efter fire-fem dage indtrådte døden. De, der

ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

97

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Fra sidste halvdel af 1600-tallet til begyndelsen af 1700-tallet hærgede pesten i Danmark, hvilket gjorde døden til en stadig nærværende realitet. På maleriet, der er fra slutningen af 1600-tallet, står bl.a. skrevet: ”Det hjælper ej at sige nej. Med døden må vi vandre”.

kunne, flygtede fra byen. Kongen og hoffet rejste til Kolding, og da pesten nåede dertil, videre til Slesvig. Lægerne stod magtesløse over for sygdommen, men man søgte at standse smitten ved at isolere de syge, brænde de afdødes tøj og “lade ryge med tjære, enebær, malurt eller andet deslige”. I løbet af sommeren døde næsten 10.000 mennesker i København eller ca. hver tredie indbygger, og først vinterkulden fik dæmpet pestens rasen. Epidemierne fortsatte med få års mellemrum resten af århundredet. I 1711 blev København igen ramt af en byldepest, der også denne gang bortrev en trediedel af byens indbyggere. Det blev imidlertid den sidste, efter 1711 har epidemierne været få og ikke nær så katastrofale som tidligere. Vi ved ikke, hvorfor epidemierne var særligt slemme i 1600-tallet, men det er sandsynligt, at folks modstandskraft har været svækket på grund af dårlige ernæringsforhold som følge af de hyppige krige, det svigtende høstudbytte og de øgede byrder i form af skatter og arbejde for konge og godsejer. Nogle har også peget på den kendsgerning, at klimaet i 1600-tallet var koldere end tidligere og koldere end i dag med mange meget hårde vintre.

98

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

De fleste i samtiden var ikke i tvivl om årsagen. Den syndsbevidste, strengt ortodokse lutherske kristendom mente, at ulykkerne var guds straf over menneskenes dårligdom og syndige levned. I lov efter lov indskærpedes kirketugt og moral. Præsten skulle kontrollere, at folk passede deres kirkegang, at de ikke misbrugte helligdage til gilder, drikkeri, spil og gøgl, at de holdt sig fra idelig sværgen og banden, fra letfærdig sladder og snak, fra rufferi, fylderi og idelig drukkenskab og fra letfærdig selskabsbesøg og omgængelse, altsammen “efterdi den allerhøjestes visse vrede og hævn mod lande og riger retfærdigt optændes, når hans guddommelige majestæt ikke bevises den retsindige gudsfrygt, ære og lydighed.” Det er også uklart, hvorfor de store epidemier ophørte efter 1711. En afgørende forbedring i produktion og levestandard, som er den mest oplagte forklaring, kan først konstateres 50 år senere, ligesom gudsfrygt og moral ikke synes at have været højere end tidligere.

Svenskekrige 1657-1720
Da den svenske konge, Karl 10. Gustav, i 1657 var optaget af krig i Polen, så Frederik III (1648-1670) chancen for en revanche mod svenskerne, og han fik rigsrådet med på at erklære krig. Den svenske konge forlod imidlertid straks Polen og besatte hertugdømmerne og Jylland. Kong Frederik håbede at kunne holde fjenden væk fra øerne ved flådens hjælp, men i den strenge vinter 1657-58 foretog den svenske hær en uhørt dristig aktion. Med 6.000 ryttere og 2.500 fodfolk gik Karl Gustav over det tilfrosne Lillebælt og videre over isen fra Svendborg til Tåsinge, Langeland og Lolland. Der blev panik i København, og da svenskerne 12 dage efter afmarchen fra Jylland ankom til Vordingborg, blev der indledt fredsforhandlinger. De førte til freden i Roskilde, den hårdeste i landets historie. Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, Bohuslen og Trondheim len i Norge og Bornholm. Karl Gustav fortrød snart, at han ikke havde erobret hele DanmarkNorge. Derfor besatte han igen hele landet og indledte en belejring af København, som skulle komme til at vare i 22 måneder. I 1659 så situationen dog ud til at vende til dansk fordel. I februar afviste københavnerne et svensk stormløb, og en hollandsk flåde slog sig igennem og bragte forsyninger til byen. I Jylland blev svenskerne smidt ud af polske og tyske allierede tropper, og en dansk-hollandsk styrke generobrede Fyn. Da Karl Gustav døde i februar 1660, blev der sluttet fred. Provinserne øst for Øresund forblev dog tabt, mens Trondheim len og Bornholm igen blev dansk. Bornholmerne havde på eget initiativ gjort oprør, de havde dræbt den svenske kommandant og tvunget den lille svenske styrke på Hammershus til overgivelse.

ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

99

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Krigen var frygtelig for befolkningen. Plyndring og brand, mord og voldtægt fulgte i troppernes spor, hvad enten det var de svenske lejetropper eller det var danske eller allierede polske og tyske lejetropper. Også når soldaterne var under skrappere disciplin, kostede det dyrt, for der blev udskrevet skatter, proviant og heste. Mange flygtede til mere rolige egne, og hele landsbyer lå øde. Som en sidste prøvelse blev de udmattede jyder og fynboer ramt af en voldsom pestepidemi, som de fremmede tropper bragte med sig. Vi har ikke nøjagtige tal for befolkningens størrelse, men rimeligt sikre skøn tyder på, at folketallet i 1660 var 20% mindre end i 1645. Enkelte steder i landet optrådte der små grupper af partisaner eller snaphaner, der bekæmpede de svenske besættelsestropper, fx gøngehøvdingen, Svend Poulsen, der huserede i Sydsjælland. Disse frihedskæmpere var dog mere populære hos regeringen i København

Efter Svenskekrigene 1657-1660 måtte dobbeltmonarkiet, dvs.. Danmark-Norge, afstå betydelige landområder til Sverige, og trods revanchekrigene 16751679 og 1709-1720 måtte den danske konge acceptere at den dansk-svenske grænse nu gik gennem Øresund.

100

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

end hos den brede befolkning, der blot blev ramt af endnu hårdere repressalier. Det var mere almindeligt at samarbejde med fjenden, selv om de værste kollaboratører blev straffet efter krigen. Inden for de næste 60 år forsøgte danskerne i endnu to blodige og kostbare krige at generobre de tabte provinser. Under Den skånske Krig (1675-1679) gik Christian V i land i Skåne, og søhelten Niels Juel besejrede den svenske flåde i Køge bugt. Nogen afgørende sejr blev det dog ikke til, og da svenskerne fik diplomatisk støtte af Solkongens Frankrig, opnåede Danmark intet. Heller ikke i Den store Nordiske Krig (1709-1720) lykkedes det. Frederik IV gik i land i Skåne, men led nederlag ved Helsingborg, og Skånes befolkning følte sig nu som svensk. Det var den sidste svenskekrig, Danmark accepterede tingenes tilstand og opgav alle erobringsdrømme. Der begyndte nu en lang fredsperiode, og den danske hær kom ikke i kamp igen før i 1848. Det pragtslot, som Frederik IV netop var ved at bygge i Nordsjælland, kaldte han Fredensborg. (Tekst nr. 19-20)

Enevældens indførelse 1660
Da Frederik III blev konge i 1648, måtte han underskrive en håndfæstning, der på papiret gav rigsråd og højadel større magt end nogensinde. Virkeligheden så dog lidt anderledes ud. Mange adelige var forgældede, og det var en udbredt opfattelse, at adelen svigtede under krigen 1657-60. Til gengæld vandt Københavns borgere stor berømmelse for at holde ud under den lange belejring, og det samme gjorde kongen, da han blev i byen. “Jeg vil dø i min rede”, sagde han. Sådan var stemningen, da kongen indkaldte en stænderforsamling, der i september 1660 mødte op på Københavns slot. Stænderforsamlingen bestod af ca. 200 mennesker, adelige, gejstlige og borgere, bønderne var ikke inviteret. Forsamlingen skulle overveje, hvordan man kunne drive yderligere skatter ud af den plagede befolkning for at tilbagebetale de store lån, som staten havde rejst på grund af krigen. De gejstlige og borgerne ønskede, at alle stænder skulle betale på lige vilkår, men adelen ville ikke opgive sin skattefrihed. For at presse adelen og for at vinde kongens sympati foreslog de ikke-adelige derfor, at man skulle gøre kongemagten arvelig. Det ville betyde, at rigsrådet ville miste sin magt til at vælge en konge og til at påtvinge ham en håndfæstnings forpligtelser. Kongen var med på ideen. Han indførte militær undtagelsestilstand og lukkede Københavns byporte, så de adelige ikke kunne rejse hjem. De opgav derfor deres modstand, og ved en højtidelig ceremoni d. 13. oktober på Københavns slot overdrog stænderne arveregeringen til Frederik III og hans mandlige og kvindelige efterkommere.

ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

101

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Der var enighed om, at håndfæstningen nu var sat ud af kraft, og symbolsk blev dokumentet leveret tilbage til kongen, efter at kongens segl var pillet af. De stænder-deputerede kunne til gengæld ikke enes om, hvordan en ny forfatning skulle se ud, så, før de drog hver til sit, overlod de den afgørelse til kongen. Han gennemførte da et nyt kup. Sammen med sine nærmeste rådgivere udformede han et dokument, enevoldsarveregeringsakten, i følge hvilket stænderne overlod kongen enevældig magt. Dette dokument blev sendt rundt til godkendelse hos alle de stænder-deputerede. Selv om mange skumlede, kunne oppositionen ikke finde sammen, og alle skrev under. Frederik III satte sin unge, talentfulde sekretær, Peder Schumacher, til at udforme en ny forfatning, Kongeloven, som var færdig i 1665. I følge den var kongen kun ansvarlig over for gud og havde al myndighed i sin hånd. Han kunne altså frit vedtage og ophæve love, udskrive skatter, udnævne og afskedige embedsmænd, afsige domme og erklære krig og slutte fred. Kun tre indskrænkninger var der i kongens magt, han skulle opretholde den lutherske kirke, måtte ikke dele riget og ikke ophæve Kongeloven. Næsten overalt i Europa var der enevælde i 1600-tallet, men kun i Danmark byggede den på en skreven forfatning. (Tekst nr. 21-23)

Enevældens samfund
For at bevare sin nye magt var kongen optaget af tre presserende problemer: at skabe et effektivt embedsmandskorps, et bureaukrati, der var loyalt over for kongen, at knække den gamle adels politiske magt og at få penge i statskassen. Centraladministrationen blev udvidet. Regeringskontorerne (“ministerierne”) blev nu kaldt kollegier, fordi de blev ledet af 8-10 deputerede, der i fællesskab diskuterede en sag og kom med en indstilling til kongen, som så tog den endelige beslutning. Danske kancelli tog sig af skole- og kirkespørgsmål og retsvæsen, Tyske kancelli det samme i hertugdømmerne og udenrigspolitik, Rentekammeret statens finanser, Kommerce-kollegiet erhvervsforhold og Krigskollegiet hær og flåde. I lokalforvaltningen blev de gamle adelige lensmænd afløst af amtmænd og andre embedsmænd med mere afgrænset myndighed. Adelen mistede sine privilegier. Embeder blev nu besat efter kvalifikationer og kongens nåde, alle kunne købe adeligt gods, og endelig mistede adelen skattefriheden både for selve godset og de tilhørende fæstegårde. Allerede i 1671 blev skattefrihed for selve hovedgården dog genindført. Det skyldtes, at staten manglede lokale embedsmænd, og at godsejeren derfor måtte opkræve og garantere for fæstebøndernes skatter og udskrive soldater. Skattefriheden var betaling for dette arbejde. Først i slutningen af 1700-tallet havde staten tilstrækkeligt

102

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Selv om kongen kunne sætte sin vilje igennem uden hensyn til befolkningen, fulgte de enevældige danske konger næsten altid embedsmændenes råd. Men det forhindrede ikke malerne i at fremstille den absolutte enevælde. Frederik IV (16991730). Maleri af den dansk-franske maler Bénoit Le Coffre

med uddannede embedsmænd, der kunne afløse godsejerne i lokalforvaltningen. Selv om kongen ville knække adelen, var det stadig en selvfølge, at nogen var og skulle være finere end andre. Kongen ønskede en ny overklasse, der kunne kaste glans over enevælden, og som var afhængig af og loyal over for enevoldsmagten. Derfor blev der indført et nyt rangsystem, der gjorde de øverste embedsmænd til de fineste, hvad enten de var adelige eller borgerlige. Der blev også skabt en ny højadel, idet en storgodsejer af kongen kunne opnå titel af greve, hvis han ejede 2.500 tønder hartkorn (en fæstegård var på 5-8 td hartkorn), og baron, hvis godset var på mindst 1000 tønder hartkorn. Det gamle stændersamfund bestod således næsten uændret, og den væsentligste forandring var blot en omrokering inden for den lille overklasse.

ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

103

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Kongemagtens tredie problem var finanserne. Statens gæld blev klaret ved, at halvdelen af krongodset blev solgt til kreditorerne til en pris, der blev fastsat af kongen. De fleste af disse kreditorer var velhavende danske købmænd, der således pludselig blev storgodsejere. I stedet for de tabte godsindtægter blev der indført en fast årlig beskatning af jord, der kom til at hvile tungt på fæstebønderne. Denne såkaldte hartkornsskat blev hovedgrundlaget for statens indtægter helt til 1903, da man gik over til vor tids indkomstbeskatning. Med enevælden blev den gamle domænestat således ændret til en skattestat. I slutningen af 1600-tallet var statens udgifter ca. 10 gange højere end 100 år tidligere. Når man tænker på, at befolkningstallet samtidig var faldet og landbrugsproduktionen forringet, kan man forstå, at skattebyrden må have været enorm. Over halvdelen af udgifterne gik til flåde og hær, som ud over en landmilits af bønderkarle bestod af kostbare hvervede tropper. Resten gik til administration og ikke mindst til hoffets udgifter. Enevoldsmagten måtte naturligvis lægge vægt på at optræde standsmæssigt, hvilket resulterede i byggeri af fornemme slotte som Frederiksberg slot, Fredensborg og Christiansborg. Kongen kunne naturligvis ikke personligt tage stilling til alle spørgsmål, men måtte overlade meget til bureaukratiet. På den anden side havde han altid en reel mulighed for at skære igennem og følge sit eget hoved. Det er dog en almindelig vurdering, at den danske enevælde aldrig udviklede sig til et despoti, men snarere til et ret stabilt retssamfund. Kongen fulgte næsten altid embedsmændenes råd og indstilling, og han greb sjældent ind i domstolenes afgørelser. De fleste enevoldskonger greb personligt ind især på to områder, dels militærvæsen og udenrigspolitik, dels udnævnelse og afskedigelse af embedsmænd. Vejen til indflydelse gik gennem kongens gunst, ligesom det var katastrofalt at falde i unåde hos monarken. Det førte naturligvis til overvældende underdanighed og smiger, men også til, at embedsmændene forsøgte at følge, hvad de mente var kongens vilje. Peder Schumachers skæbne er karakteristisk for enevældens vilkår. Han var borgersøn fra København, og på grund af en bred uddannelse i udlandet og stor dygtighed blev han som nævnt Frederik IIIs sekretær og forfatter af Kongeloven. Under den jævnt begavede Christian V udvidede han skridt for skridt sin indflydelse, idet han blev chef for både Danske og Tyske Kancelli og præsident for Højesteret. Dertil kom, at han blev storgodsejer og fik grevetitel under navnet Griffenfeld. Det skabte ham naturligvis fjender, og da det i 1676 under Den skånske Krig blev afsløret, at han havde haft kontakt med franskmændene, der støttede svenskerne, lod Christian V ham falde. Det førte til en dødsdom for landsforrædderi og bestikkelighed. På selve skafottet blev han dog benådet, men måtte leve resten af sine dage i fangenskab.

104

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Peder Schumacher/Griffenfelds skæbne var karakteristisk for de muligheder begavede borgersønner havde under enevælden. Griffenfeld umiddelbart før han benådes i 1676. Samtidigt kobberstik.

Økonomisk nedtur og bondestandens sociale degradering
Århundredet fra ca. 1640 til ca. 1740 var i det meste af Europa præget af nedgang i befolkningstal og økonomisk krise. Baggrunden for den langvarige krise er ikke helt klar, men blandt årsagerne har nogle historikere fremhævet de ødelæggende krige og de enevældige staters skatteplyndring af befolkningen og store udgifter til militære formål. Det ramte dansk landbrug hårdt, da både efterspørgsel og priser faldt på de vigtigste eksportvarer, korn og stude. Korneksporten blev gradvist omlagt til det norske marked, og dansk landbrug fik i 1735 monopol på at forsyne det sydlige Norge. Godsejerne prøvede at klare problemerne ved at nedlægge fæstegårde og lægge jorden under den skattefrie hovedgård og derefter udvide bøndernes arbejdsforpligtelser, hoveriet. Men fra gammel tid var det forbudt at nedlægge gårdbrug, og kongemagten var interesseret i at bevare den skattepligtige bondestand. Derfor blev der kun givet tilladelse til nedlæggelse af ca. 2.000 af de ialt ca. 60.000 brug,

ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

105

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

De dårlige tider gik i høj grad ud over fæstebønderne. ”Herremanden drikker og bonden betaler”. Træsnit fra 1700-tallet.

og hovedgårdsjorden kom til at udgøre omkring 10% af den samlede jord. For at sikre arbejdskraften på godset blev stavnsbåndet indført i 1733, hvilket indebar, at en bondekarl kun måtte forlade sin landsby med godsejerens tilladelse. På Sjælland og Lolland-Falster havde man i 200 år haft en lignende ordning, som blev kaldt vornedskabet. Sorteper gik således videre til bønderne. De fik dårlige priser for deres egen avl, og dertil kom stavnsbånd, soldatertjeneste i landmilitsen, forøget hoveri og ikke mindst stadig stigende skatter. I 1730erne nåede bondestanden en hidtil ukendt social degradering. Holberg lader med god ret sin Jeppe sige: “Man siger nok, at Jeppe drikker, men man siger ikke, hvorfor Jeppe drikker”. Som tidligere nævnt faldt befolkningstallet drastisk i 1650erne. Efter en sådan katastrofe er der en tendens til, at der bliver født flere børn, og befolkningen var nogenlunde regenereret omkring 1700. Derefter begyndte en svag, men stabil stigning i befolkningstallet. Det betød, at antallet af husmænd og landarbejdere steg, men også antallet af subsistensløse fattige. I 1708 gennemførtes en fattiglov, der pålagde sognepræsterne at opkræve ydelser til sognets fattige, men samfundet havde hverken råd eller vilje til at føre loven ud i livet, så de fattige fortsatte med at hutle sig igennem ved tiggeri. Når landbruget som det altdominerende erhverv havde det skidt, smittede det af på byerhvervene, og købstæderne sygnede hen. Kun hovedstaden havde fremgang og fordoblede sit indbyggertal fra 30.000 til 60.000 i enevældens første 50 år. Her residerede hoffet og overklassen, her havde centraladministrationen sit sæde, her lå en stor militærforlægning i den nybyggede fæstning, Kastellet, og her var tidens få handelskompagnier og manufakturer koncentreret. Manufakturer var den tids fabrikker, uden maskiner, men med mange håndværkere under samme tag. Ligesom Christian IV forsøgte de enevældige konger at opmuntre og støtte handel og fabriksproduktion. De lagde told og importforbud på fremmede varer, de indkaldte udenlandske eksperter, der skulle producere tobak, silke, sæbe eller andre varer, og gav dem monopol og privilegier, de investerede selv i flere foretagender, men lige meget hjalp det. Før 1750 var der ganske enkelt ikke kapital og afsætning nok i Danmark til, at fabriksproduktion kunne trives. Handelskompagnier fik monopol på at handle med et bestemt område. Asiatisk Kompagni sejlede på Østen og havde en besiddelse, et

106

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

faktori, i Trankebar i Indien. Vestindisk-guineisk Kompagni havde et fort i Vestafrika, hvorfra slaver blev ført til de dansk-vestindiske øer Sct. Thomas, Sct. Jan og Sct. Croix og brugt som arbejdskraft på sukkerplantager. Men rejserne var risikofyldte og gav sjældent fortjeneste. Den store tid ligger efter 1750. Allerede i vikingetiden kort før år 1000 havde den islandske storbonde Erik den Røde oprettet en bosættelse i det sydvestlige Grønland, som i forvejen var beboet af eskimoiske fangere. I århundreder bestod denne koloni beboet af 5-6.000 nordboere, men i løbet af 1400-tallet sygnede den hen uvist af hvilken grund. I 1600- og 1700-tallet var der voksende interesse for handel med grønlænderne og for hvalfangst. Det var især hollandske og engelske købmænd og skippere, der ville efterkomme den stigende efterspørgsel efter tran, der var lyskilde til tidens olielamper. Tran blev fremstillet af hvalspæk. I 1721 sendte Frederik IV den norske præst, Hans Egede, til Grønland for at opspore eventuelle efterkommere efter de gamle nordboere, men også for at kristne grønlænderne og for at hævde den danske overhøjhed over Grønland og fastholde handelen på dansk-norske hænder. (Tekst nr. 24-26) Denne statsregulerende økonomiske politik er siden blevet kaldt merkantilisme. Dens formål var at styrke statsmagten ved at støtte handel og fabriksproduktion og derved skabe en velhavende borgerstand og give landet mulighed for selvforsyning. Man mente, at verdens samlede velstand var nogenlunde konstant. Hvis et land ønskede at forøge sin egen rigdom, måtte det derfor hugge noget af kagen fra de andre, og det førte til konstant rivaliseren og krig eller trussel om krig.

Udblik 1650-1750: Enevældens tidsalder
De store opdagelser havde givet Europa en økonomisk saltvandsindsprøjtning, og renæssancetiden skabte livligere handel, voksende produktion og stigende folketal. I forhold til vor egen tids dynamiske udvikling var der dog kun tale om små udsving. Århundredet fra 1650 til 1750 var derimod præget af økonomisk stagnation og tilbagegang i folketal. Det typiske billede var stadig det statiske landbrugssamfund, hvor 80% af befolkningen var fæstebønder, mens jorden var ejet af konge, adel og i katolske lande gejstligheden. I dette mørke århundrede fik fyrsterne i næsten alle europæiske lande enevældig magt. De havde større magtressourcer end de adelige

ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

107

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

En vigtig forudsætning for de enevældige kongers magt var store stående hære med ensartet udrustning og uniformer. Garder- og dragonregiment under Ludvig XIV, 1690erne.

stormænd, og med støtte fra borgerstanden reducerede de godsejeradelens traditionelle indflydelse. Det blev almindeligt at opfatte enevældigt styre som det mest effektive og mest retfærdige. Frankrig gik i spidsen. Ludvig XIV (1643-1715) også kaldet Solkongen skabte et enevældigt styre, der blev forbillede for andre fyrster i Europa. Han udviklede en effektiv administration, der skaffede staten større indtægter, han oprettede en stor stående hær, der sejrede udadtil og skabte ro indadtil, og han omgav sig med en enorm pragt, der imponerede og skabte respekt. Frankrig blev Europas stærkeste magt. Staten forsøgte også at forøge landets produktion og dermed landets rigdom ved at kontrollere og gribe ind i erhvervslivet. Man gav fx statsstøtte, skattefordele eller toldbeskyttelse, men denne økonomiske politik, som eftertiden kaldte merkantilisme, hjalp ikke meget. Den industrielle revolution kom først i det følgende århundrede. To mægtige lande skilte sig ud, England og Holland. I England forsøgte kongen som i Frankrig at tage enevældig magt, men han blev mødt af oprør fra lavadel og borgerstand og besejret. Karl I. blev halshugget (1649). 40 år senere forsøgte en ny konge, Jacob II det samme. Han blev landsforvist, og de engelske konger måtte acceptere, at det folkevalgte parlament indskrænkede deres magt på væsentlige punkter. I Holland dominerede fortsat den velhavende købmandsklasse.

108

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

KRISER OG KRIGE
19. Begravede udi Sørbymagle, 1647-1665
Man begyndte så småt at føre kirkebøger i 1500-tallet, men de ældste bevarede er fra 1600-tallet. Det var en tid præget af krige, epidemier og stigende skatter. Det billede af dagliglivet vi får fra 1600-tallets kirkebøger er stærkt præget af disse vanskelige livsbetingelser. Præsten i Sørbymagle sydøst for Slagelse, Mads Jensen From, førte sine kirkebøger meget omhyggeligt. Ved alle begravelser skrev han en lille biografi over den døde. I Sørbymagle sogn var landsbyerne Sørbymagle (13 gårde inklusive præstegården), Rosted (11 gårde) og Bøstrup (6 gårde). Dertil kom ca. 22 huse fordelt i og uden for landsbyerne. Ifølge en opgørelse fra 1645 boede der i alt 297 mennesker i Sørbymagle sogn. Dertil kom beboerne på præstegården. Skemaet overfor indeholder en optælling af samtlige begravede i årene 16461669. De mange døde i 1656 skyldes pest; af de 60 døde mellem 5 og 60 år var de 51 mellem 5 og 25 år. Nedenfor er aftrykt samtlige kirkebogens biografier fra 1647, samt udvalgte fra andre år. Stavemåden er moderniseret. Hver biografi starter med dagens navn efter den kirkelige kalender. Flere afsluttes med belærende henvisninger til Bibelen. 1 rigsdaler var 6 mark. 1 mark var 16 skilling. En arbejdsmand kunne tjene mellem 16 og 24 skilling om dagen. Et pund smør kostede ca. 8 skilling, et læs brænde ca. 24 skilling, en gås ca. 34 skilling og en okse 15 rigsdaler.

Begravede i Sørbymagle
År Under 5 år (heraf dødfødte) 1646 1647 1648 1649 1650 1651 1652 1653 1654 1655 1656 1657 1658 1659 1660 1661 1662 1663 1664 1665 1666 1667 1668 1669 2 4 3 (1) 7 (1) 14 (1) 3 5 6 1 6 24 4 6 5 8 (1) 4 6 0 9 (1) 4 6 6 5 (1) 7 (3) 5-59 år Over 60 år I alt

0 2 5 4 4 3 11 4 2 3 60 8 2 2 3 1 0 1 2 1 3 2 4 2

2 2 2 1 4 2 4 5 1 1 2 4 1 1 2 2 2 1 3 4 0 4 1 2

4 9
(1 ukendt alder)

10 12 22 8 20 15 4 10 89
(3 ukendt alder)

16 9 8 13 7 11
(3 ukendt alder)

2 14 9 9 12 10 11

Anno 1647 Dominica invocavit, 7 martii Sidsel Christens datter, født i Sludstrup af ægteforældre Christen Pedersøn og Ellen Ibsdatter. Hjemme 14 år. Tjent adskillige 9 år. I Kirkerup hos hendes farbror 4 år. Avlet 1 barn uden ægteskab. Levet i ægteskab med nu salige Jesper Svendsøn

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

109

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

i Bødstrup (som døde sammested 1640) i 34 år. Avlet med ham 7 børn. Af børnene er døde 5 sønner 1 pige, igenlever 2 sønner. Enke har hun været 7 år. Syg 2 år og længere. Til sengs 2. martii. Beredt 5. martii. Død 6. martii morgenen klokken 7. Alderen er hen ved 68 år. Sønnerne love til kirken 2 mark. Dominica reminiscrere, 14. martii Barn Jørgen Nielsøn, født i Bødstrup af ægteforældre Niels Jensøn Bomand og Maren Jørgensdatter Matthis dag og da hjemmedøbt. Blev syg 9. martii. Død den nat mellem den 13. og 14. martii. Alderen er 2 uger 3 dage. Forældrene love til kirken 10 skilling. 16. martii, tirsdag Ellen Jørgensdatter, født i Sørbylille af ægte forældre Jørgen Nielsøn og Maren N. Hjemme 12 år. Tjente andre 15 år. I ægteskab med nu salige Jens Pedersøn 34 år. Avlet med ham her i Sørbymagle 6 børn, 5 sønner 1 pige, alle døde uden (: undtagen) 1 søn. Enke 5 uger. Anden gang i ægteskab med efterlevende Anders Berthelsøn 3 uger. Syg og skrøbelig nogle års tid. I sengen 3 uger. Modtaget sakramentet askeonsdag 3. martii. Død mandag 15. martii kl. 9. Alderen er ungefær 62 år. Efterlevende husbond lover til kirken 1 rigsmark. 2. aprilis, fredag Fattig tiggerkvinde, ignota nobis et anonyma (: os ubekendt og uden navn), født, som det sagdes, i Skælskør. Havde levet nogen tid i Køge og i ægteskab. Var gerådet i fattigdom, og efter Kongelig Majestæts forbud om tiggere at huse uden de sogne, de havde levet i, blev hun af ingen modtaget. Turde heller ikke give sin sygdom til kende for at hun ikke ganske

skulle udskydes. Døde uden skriftemål 2. aprilis om morgenen i Bøstrup. 5. aprilis, mandagen Anne Jensdatter, en fattig kvinde, født i Jylland i Århus af gode og ægte forældre Jens Jensøn Skafterup og Anne Niels datter. Opfødt en tid lang hjemme. Tjent mange godtfolk i Jylland og her i Sjælland. Var bleven meget skrøbelig. Forholdt sig her i sognet og byen nogle års tid meget skikkelig og gudfrygtig. I denne sidste hendes sygdom modtaget sakramentet (: den hellige nadver) 1. aprilis. Døde 4. aprilis om aftenen med stor længsel til Himmerig. I sin alders 44. år. 12. augusti, torsdag, Clara Barn Maren Olufsdatter, født i Rosted af ægte forældre Oluf Hansøn og Birgitte Hansdatter anno 1647, 7. maj. Døbt dominica cantate. Været syg nogle uger, mest 3 uger. Døde den 11. augusti kl. 3. Var 14 uger gammel på nær en dag. Forældrene love til kirken 1 rigsmark. (Med andet blæk) Ført til regnskab kun 16 skilling. Dominica 16. post trinitatis, 3. octobris Barn Sidsel Frandzdatter, født i Sørby af ægte forældre Frandtz Jensøn og Karen Hansdatter. Levede et halv år. Dominica 21. post trinitatis, 7. novembris En dreng Rasmus Pedersøn, født i Fyen i en by ved navn Albjerg af forældre Peder Jørgensøn og Anne N. Var kommen her over til Sjælland nærværende år. Tjent Hans Nielsøn her i Sørby et halv år til S. Michaelis. Blev syg af blodsot for 10 uger siden. Blev beredt 23. septembris. Døde fredag aften 5. novembris. Var hen ved 16 år gammel.

110

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

6. decembris, Nicolai dag Barn Sidsel Jensdatter, født i Sørby af ægte forældre Jens Nielsøn Bødker og Maren Pedersdatter. Havde været sygt 4½ år. Døde søndagen 5. decembris, dominica 2. adventus. Forældrene love til kirken 10 skilling. Anno 1656 1. pinsedag (d. 25. maj) eftermiddag til aftensang Pige Sidsel, ægtefødt i Sørbymagle af Peder Jensøn, bomand ibidem (: sammesteds), og Maren Madsdatter. Syg af pest d. 21. maj. Beredt d. 24 maj. Døde samme dag kl. 5 eftermiddag. Aetatis (: alder) 14½ år og nogle uger. Item (: ligesådan, dvs.. begravet samme dag) Pige Anne ægtefødt i Sørbymagle af forbemelte forældre. Syg af pest d. 22. maj (overstreget: om aftenen samme tid) morgenen efter som søsteren om aftenen før. Døde natten mellem (overstreget: torsdag og) fredag og lørdag. Aetatis 13 år nogle uger. Item Lille pige Else, ægtefødt i Sørbymagle af forbemelte forældre. Syg d. 22. maj torsdag morgen. Døde d. 24. maj i dagningen. Aetatis på 5. år siden omnium sanctorum (: Allehelgens dag). (I margenen ud for de 3 søskende står) Alle tre i deres børnelæsning frem for deres jævnaldrende hver efter sin alders måde undervist. Til med i huset og andre steder meget flittige og til forældrenes gavn, det de nu klagelig bekjender. Til kirken 2 mark.

Item Dreng Christen, ægtefødt af Frandtz Jensøn og Karen Hansdatter i Sørby. Syg af pest d. 20. maj. Døde d. 24. maj pinseaften kl. 4 eftermiddag. Aetatis 13 år. Item Pige Karen, ægtefødt i Sørbymagle af forbemelte forældre. Syg af pest d. 20. maj tirsdag. Døde d. 23. maj morgen. Aetatis 10 år og omtrent 14 uger. Item Lille dreng Lavritz, ægtefødt i Sørbymagle af forbemelte forældre. Syg af pest fredag aften d. 23. maj. Døde (overstreget: lørdag) pinsedag middag (kom i kiste med broderen). Aetatis 7 år. (I margenen ud for de 3 søskende står) søskende børn med de forrige, dog ikke af sådan hjertelag til børnelæsningen. Ellers uden last, og forhindret af fattigdom, at de ikke er undervist etc. D. 28. octobris, Simonis Judas, tirsdag Gammel kvinde Morten Jensøns Husmands i Bøstrup hans hustru Mette. Barnfødt på Møen i Keldbymagle af Søren Boesøn og Karen H. Hos forældrene til sit 18. år. Her i landet tjent i Faxe 8 år. Avlet 1 barn uden vejen. Siddet på nogle år (over linien: hen ved 17) hen. I ægteskab med Lavritz Nielsøn 8 år uden børn. Atter enke 8 år og imidlertid avlet end (: endnu) 1 barn uden vejen. Anden gang i ægteskab med forbemelte Morten Jensøn i 35 år ÷ 3 måneder. Levet sammen her i Sørby sogn og egn noget nær 16 år. Avlet heller ingen børn. Syg af pest nogle ugers tid før S. Michaelis forleden. Kom op igen. Blev syg igen af samme svaghed uden tvivl, som ikke udbrød, men sad i legemet. Var ellers svag af ælde. Blev

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

111

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

beredt i den forrige svaghed. Døde d. 27. octobris middag. Fattedes efter hendes regning 8 uger og 3 dage i sin alders 102. år. (Tilføjet med andet blæk): Kunne vel være så gammel efter sin gisning, men af denne skrevne beretning fattes der 8 år. Var så kun 94 år. Domonica 4. adventus (d. 23. decembris) til første prædiken Fattig tiggerkvinde. Døde hos Knud Fynbos i Rosted. Kom i jorden uden kiste. Det jeg ikke mindes før at være sket i 11 år og over; dog var dette tidlig nok. Hendes navn og anden livshistorie er endnu ubekendt. Anno 1659 Den 1. decembris, torsdag middag Mand Hans Pedersøn i Bøstrup, ægtefødt i Gierslev af Peder Nielsøn (cognomento (:kaldet) Bomand) og salig Bodil Hansdatter, hvilke siden flytte til Bjergby i hans 9de år. Var hos sine forældre til sit 16de år. Tjente godtfolk hen ved 7 år. I ægteskab levet med sin efterleverske Dorethe Hansdatter 16 år 2 måneder mindre circiter. Uden børn. Var dog from mod sine stedbørn, så vel som omgængelig og skikkelig mod andre, flittig i sin gerning, hvilket og vel lykkedes indtil nærværende onde krigs tilstand, hvor i han ved indkvartering stor tvang (så vel som andre flere) lidt har. Kom med sin vogn i rejse bort (rejste selv, ville ikke lade sin stedsøn rejse bort, at ham ikke noget på vejen skulle tilkomme) til Korsør d. (åben plads) novembris. Derfra til Roskilde. På hjemvejen ved Rorup af en svensk rytter blev plyndret. Men da han sine bæster ville forsvare og gjorde værn af formue, som ret var, har rytteren (efter at han 2 gange forgæves havde skudt efter ham) omsider dræbt ham med en kugle. Levede

henved en halv time. Skete d. 23. novembris kl. 2 eftermiddag. Anno ætatis hen ved 39. (Job 6, v. 17) Anno 1662 D. 11. februarii, festo anniversario liberatæ Hafniæ Fattig barn Anders Pedersøn, ført omkring med moderen, som sagde faderen at være Peder (åben plads). For nogen tid siden læst for børn i Gierslev og Boeslunde, nu vanfør og tigger. D. 16. februarii, dominica qvadraginta Barn Maren, uægtefødt af Bodeld Pedersdatter Frost. Havde bekendt fader dertil Jørgen (åben plads). Altid syg, af sult, som det lader sig anse. Nu omsider død d. 15. februarii aften. Var 1 år gammel. (Repetita Job c. 7, v. 17-21) D. 3. aprilis, torsdag eftermiddag Barn Hans, ægtefødt i Sørbymagle af Niels Nielsøn Ovre og Apollone Reymersdatter. Havde nogen tid haft en hæftig hoste. Blev hastig og uformodende hos moderen natten mellem d. 1. og 2. aprilis. Mentes at være ligget ihjel af hende, men det vedgår hun ikke, ej heller vidste kvinderne at kunde så dømme der om, som det besigtede. Var 7 uger 2 dage gammel. (Job c. 8, v. 1-4) Anno 1665 D. 8. martii, onsdag fasteprædiken Hans Jensøn Fynbo i Rosted, født i Fyn ved Rugård Vijsløv sogn (åben plads) by af Jens Nielsøn og Johanne N. Hjemme i Fyn til sit 37de år. Da hid til landet. Tjent Peder Espenssøn i Harrested ½ år, Laust Påssøn i Sørbylille 1 år, L. N. Harreste 5 år. I ægteskab med efterlevende Else Jensdatter 16½ år ÷3 uger. Avlet 5 børn, deraf 2 døde. Boede i Rosted i

112

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

nogle år. Flittig og arbejdsom. Til agters i de svenske år. Siden for skatter og afgifters skyld faldet i melankoli. Skærer sig selv d. 2. avgusti 62 i marken med en le over bugen og armbugten i mening at ville dræbe sig selv. Blev af præsten (som betalte badskæreren den første forbinding) lokket og nødt til at lade sig forbinde. Havde mistet den største del af blodet og revet af livet på sig en del af peritonæo (:bughinden). Kom dog for den skade til rette igen. Beholdt siden en del af de melankoliske tanker og hånedes ved menneskene længe. Skyede for den årsag kirken, hvor han anderledes blev formanet at gøre etc. Blev syg d. 15. februarii circiter. Lod sig bevæge til efter nogen undskylden at lade sig berede. Modtog dog sakramentet med andagt og glæde. Døde d. 4. marti. Aetatis 63.

20. Åbent brev om helligholdelse af bededage, 1659
Inspireret af ulykkerne under Karl-Gustavkrigen 1657-1660 udsendte Frederik III i 1659 et åbent brev til den danske befolkning. Eftersom vi kommer i erfaring, hvorledes stor uskikkelighed går i svang her udi vor købstad København med horeri, drukkenskab såvel som sværgen og banden på helligdage og på andre bededage såvel som under prædiken som andre tider om dagen, som forårsager, at Guds retfærdige vrede endnu lader sig se udi alle hjørner i adskillige måder, har vi for at afbøde denne vrede besluttet at påbyde en almindelig bededag, som er berammet at skulle afholdes d. 1. juli førstkommende. Så kan enhver desto bedre fortsætte med fasten den ganske dag igennem indtil

aften, indtil solen er nedgangen, udi bøn og Guds påkaldelse udi den forhåbning, at den mildrige Gud vil lade sig bevæge til barmhjertighed imod en sand anger og ruelse over synden. Og for at samme dag såvel som de andre ordinære bede- og helligdage desto bedre kan helligholdes med Guds alvorlige påkaldelse, da ville vi hermed alvorligen have påbudt og befalet, og det påbyder og befaler vi hermed strengeligen, at alle og enhver helligholder førnævnte forestående bededag såvel som de andre ordinære bede- og helligdage, som foreskrevet står, med Guds ords flittige hørelse, enhver udi sin sognekirke såvel som anden gudelig øvelse i huset den resterende ganske dag igennem. Ligeledes må ingen uden høj og nødvendig årsag lade sig finde på gaderne eller kirkegårdene, så længe gudstjeneste og prædiken varer, i lige måde skal ingen vin- eller øltappen samt anden køb og salg ligesom al anden arbejde om søndage og andre helligdage holdes. Sker det alligevel, er det under tilbørlig straf, som ved overtrædelse af vore andre bestemmelser.

Mindetavle i Hjerm kirke over sognepræst Anders Pedersen med kone samt 7 levende og 11 døde børn.

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

113

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ENEVÆLDENS INDFØRELSE
21. Frederik IIIs Håndfæstning 1648
Ved sin tronbestigelse i 1648 måtte Frederik III underskrive en håndfæstning, dvs.. et løfte om at dele magten først og fremmest med adelsstanden. En sådan håndfæstning havde næsten alle danske konger siden 1300-tallet måttet underskrive. Men efter Christian IV’s egenrådige styre måtte Frederik III acceptere yderligere indskrænkninger i sin magt. Vi Frederik den Tredje (…) gør bekendt for alle, at eftersom vort elskede Danmarks rigsråd på kronens vegne og det menige ridderskab ved deres fuldmægtige (…) har kejset (: valgt), kåret og udvalgt Os til at være herre og konge over Danmarks og Norges riger, og den menige gejstlighed og købstadmænd også har bevilget og samtykket det (…), da har Vi nu derfor givet denne førhen aftalte og besluttede håndfæstning, optegnet som følger herefter. 1. Først vil og skal Vi over alting elske og dyrke den almægtige Gud (…) og ikke tillade, at nogen, som slår sig ned for at bygge og bo her i rigerne, må have frihed til at foretage nogen anden religionsdyrkelse end den, som foretages. (...) 4. På samme måde vil og skal Vi elske og foretrække Danmarks rigsråd og adel og med dem styre og regere Danmarks rige og understøtte Danmarks rigsråd med kronens len. (…) 9. Vi vil og skal ikke pålægge eller begære nogen landeskat på adelens tjenere (: fæstebønder m.fl.), uden der sker med hele Danmarks rigsråds råd. (…) 15. Ligeledes skal Vi heller ingen krig begynde (…) eller indføre nogen fremmed

magt i riget, uden det sker med hele Danmarks rigsråds vilje, fuldbyrdelse eller samtykke. (…) 19. Ligeledes skal Vi ikke give nogen, som ikke er af adel, den frihed og frelse (: skattefrihed), som riddere og svende (: adelsmænd som ikke var riddere) de har, uden hele Danmarks rigsråds samtykke. (…) 45. Og eftersom den højeste regering i landet mest hænger på kongens person, hvilken regering kongen ikke alene kan lede, derfor skal kongen altid have en rigshofmester, en kansler og en rigsmarsk (: de tre vigtigste embeder) som er fødte danske mænd af adel, hvilke ligesom kongen og andre rigsråder skal være behjælpelige i rigets ærinde og sager til opretholdelse af hans kongelige regering (…). Og rigsrådet skal i tal altid være treogtyve, og når nogen af dem afgår ved døden, da skal rigets råd og adel (…) i den provins, hvor den døde er, have magt til at navngive seks eller otte, hvoraf samtlige rigsråder siden skal præsentere tre til Os, og deraf skal Vi sætte en i rigsrådet og ingen anden. (…) 46. Ligeledes skal Vi modtage alle slotslove og len (: den militære magt) i Danmark og Norge af Vores elskelige Danmarks rigsråd, og Vi forpligter Os på Vores kongelige ed til at overdrage dem fra Os (…) til Vor og Danmarks rigsråds hånd igen, når Vi dør. (…) 47. Og Danmarks rige skal være og blive et frit valgrige, som det er og har været fra arilds tid (: fra meget gamle dage). (…) 55. (Hvis kongen bryder håndfæstningen og ikke vil lade sig retlede af rigsrådet), da står det rigsrådet frit efter landets lov og ret at fastsætte og forordne det, som er ret og rimeligt, hvormed Vi skal lade Os nøje. (…)

114

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Givet på Vort slot København, den 6. juli anno 1648. Under vor signet (: segl) Frederik (Desuden 15 rigsråders underskrifter).

22. Kongeligt flyveblad, 1660
Kort tid efter statsomvæltningen udsendte Frederik III et flyveblad om de gennemførte forandringer i statens styrelse. Efter at det kongerige Danmark er blevet frelst og reddet fra den tre-årige krigs (Karl Gustavkrigen – 1657-1660) uro og plage, og stænderne der i, som er adelen og den gejstlige og verdslige stand af borgerlige orden, er blevet befalet at indstille sig i København til Herredag (: stænderforsamling), er de i offentlig forsamling blevet stillet deres fædrelands nuværende tilstand samt også årsagen til den udstandne (: overståede) ulykke for øjnene, og derhos også blevet foreslået de midler, hvorved det kunne komme sig igen og holdes ved lige, så har føromtalte stænder i offentlige forsamlinger alt dette omhyggeligt overvejet; og eftersom de vurderede dette kongeriges nuværende kræfter, og førte sig til minde den store møjsommelighed, bestandige årvågenhed, såvel som den uovervindelige tapper- og frimodighed, hvorved den nu regerende konge og herre har erholdt det og beskærmet det, så har de endelig vendt deres tanker derhen, at det skulle være et af de tjenligste midler til fælles velfærd og bedste, dersom i dette kongerige i stedet for et uroligt og tvistligt valg og kåring blev indført lovlig arvefølge i riget og det blev den nu regerende konge og hans livsarvinger tilbudt og overladt; i

hvilket også alle gemytterne så meget lettere stemte overens, som ikke blot den nu regerende Kongelige Majestæt og dennes kongelige stammes højlovlige og kristelige forfædre har forskyldt meget godt af Danmark, men der også til dette samme rige er endnu et kongerige (: Norge) og flere fyrstedømmer (: bl.a. Slesvig og Holsten) og lande vokset til og tillagt, som fra begyndelse af det højbemeldte kongelige hus har regeret arveligt over; og at en konge som alene regerer over disse nordiske lande skulle blive des mere ens og lige sindet mod sine undersåtter, og de (: landene) tilmed gennem slig forenet magt bedre kunne beskærmes; hvortil også den forhåbning ikke lidet har hjulpet, at formedels den absolutte regering (: enevælden) skulle man i fremtiden des snarere komme til at forfremme alle stændernes velfærd og det fælles gavn og bedste des bedre iagttage. Og havde alle stænderne næppe så snart gjort denne rigs-beslutning, at de jo straks forelagde den for Hans Majestæt med den underdanigste begæring, at Hans Majestæt nådigst ville indgå på den; hvilket råd Hans Majestæt ingenlunde satte sig imod , eftersom det var den Allerhøjestes forsyn at tilskrive, men nådigst tog imod denne arvelige regering, som Hans Majestæts lydige undersåtter frivilligt tilbød Hans Kongelige Majestæt og Hans Kongelige Majestæts hus. Og dermed blev alle forrige love og håndfæstninger (bl.a. kilde 21) som var til hindring og afbræk for kongens forhold og stilling leveret tilbage igen og af alle stænder gjort døde og magtesløse; og arvehyldningens handling blev den 18. samme måned (: oktober 1660) om morgenen klokken 10 med efterfølgende pomp og prægtighed forrettet.

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

115

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

23. Kongeloven, 1665
Efter statsomvæltningen i 1660 fik kongen beføjelser til selv at udfærdige regler om kongemagtens indhold. Resultatet blev Kongeloven, som var Danmarks forfatning fra 1665 til Grundloven i 1849. Den blev dog først offentliggjort i sin helhed i 1709. Uddrag. 1. Den bedste begyndelse til alting er at begynde med Gud. Det første derfor, som Vi frem for alt vil have befalet alvorligt i denne Kongelov er: At Vores efterkommere enevoldsarvekonger over Danmark og Norge (…) skal bekende sig til den kristne tro (…), som den ren og uforfalsket er blevet fremsat og fremstillet i Den Augsburgske Konfession år 1530, og holde landets indbyggere ved den samme rene og uforfalskede kristelige (: protestantiske) tro og magtfuldt håndhæve og beskærme den i disse lande og riger mod kættere, sværmere og gudsbespottere. 2. Danmarks og Norges enevoldsarvekonge skal herefter være og af alle undersåtter holdes og agtes for det ypperste og højeste hoved her på jorden over alle menneskelige love, der intet andet hoved og dommer kender over sig hverken i gejstlige eller verdslige sager uden Gud alene. 3. Kongen skal derfor også alene have højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen gode vilje og velbehag, at forklare, forandre, formere, formindske, ja også ligefrem at ophæve forrige af ham selv eller hans forfædre udgivne love – denne Kongelov alene undtaget. (…) 4. Kongen skal også ene have højeste magt og myndighed til at indsætte alle embedsmænd, høje og lave. (…)

5. Kongen skal ene have våben- og væbningsmagt til at føre krig, slutte og ophæve forbund, med hvem og når han finder det godt, til at pålægge told og al anden ydelse, eftersom enhver vel ved, at riger og lande ikke kan besiddes trygt uden væbnet magt, og krigsmagt ikke kan holdes uden løn, og løn ikke kan bringes til veje uden skat. 6. Kongen skal også have den højeste magt over hele gejstligheden (…) til at beskikke og anordne al kirke- og gudstjeneste. (…) 7. Alle regeringens ærinder, breve og forretninger skal i ingen andens navn end i kongens navn og under hans signet (: segl) udgå, og han skal altid selv underskrive. (…)

116

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

16. Og eftersom alle stænder, adel og uadel, gejstlig, verdslig, én gang har overdraget Os og de fra Os nedstigende linier (…) én ubundet enevoldskongedømmes magt arveligt til evig tid, ejer og tilkommer krone, scepter og enevoldsarvekongetitel og (konge)magt herefter straks i det samme øjeblik, når en konge afgår ved døden, den næste i arvelinien, så at ingen videre overdragelse på nogen måde behøves, eftersom kongerne i Danmark og Norge herefter til evig tid (…) er fødte og bårne og ikke kårede eller valgte konger. (…) 17. Men kongen skal aldeles ikke give nogen ed eller forpligtelse (…) fra sig, mundtlig eller skriftlig, eftersom han som en fri og ubunden enevoldskonge ikke kan bindes af sine undersåtter. (…) 19. Og eftersom fornuften og den daglige erfaring tilstrækkeligt lærer, at én samlet og sammenknyttet magt er langt stærkere (…) end den, som er adskilt og adspredt, og jo større magt og herredømme én herre og konge besidder, jo tryggere lever han og hans undersåtter for alle udvortes fjenders angreb: Da vil Vi også, at disse Vore arvekongeriger Danmark og Norge samt alle de dertil hørende provinser og lande (…) skal være og blive uskiftet og udelt under én Danmarks og Norges enevoldsarvekonge; de andre prinser og prinsesser af blodet må lade sig nøje med håbet og vente, indtil turen omsider kommer til dem og deres linier, én efter anden (: mænd havde altid arveret frem for kvinder). Givet på Vort slot København, den 14. november. År 1665. Under vor signet. Frederik

KOLONISERING – KULTURSAMMENSTØD
24. Hans Egede: Om grønlænderne og deres seksualmoral, 1741
Den norske præst Hans Egede kom til Grønland i 1721 med støtte fra den danske konge Frederik IV. Hans mål var først og fremmest at omvende grønlænderne til den lutherske kristne tro, men også at fremme handelen bl.a. for at finansiere missionen. Efter hjemkomsten i 1738 udgav han bl.a. Det Gamle Grønlands Ny Perlustration eller Naturel-Historie (1741) hvorfra nedenstående uddrag er taget. I det øvrige, da er dette folkes hovet temperament phlegmatisk (: sløvt), hvorfor de og ere heel stupide dumme og koldsindige af naturel, og sjælden lader se nogen slags affekt og passion hos sig. Dog holder jeg for, at det meget contribuerer (: bidrager) til deres stupiditet og koldsindighed, at dem mangler den education (: uddannelse) og de midler, hvorved deres sind kan poleres og skærpes; hvilket man noksom har observeret hos dem, som lenge har omgåedes med os, de unge fornemmelig (: især); thi man har fornumment, at de har fundet lære og fattet alt hvad de har hørt og set hos os, hvad enten det var got eller ondt. Har og fundet en del af et træffeligt ingenio (: med glimrende forstand).(…) Og om endskønt nogen kan have en ond vilje til en anden, så lader han sig dog ikke merke, men af stor undseelse for hinanden, understå sig ikke (: unddgår man) offentlig at angribe ham med skældsord eller slagsmål, såsom de og ikke heller have nogen slags måde eller ord at skælde

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

117

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

thi de hverken kan sanse den elendighed de stikker udi, ikke heller ved at sætte ret pris og værdi på den Guds nåde, som dem og alle mennesker i Christo ere beviiste. (…) Så vi hos dem ganske klarlig og med bedrøvelse ser og fornemmer, at det naturlige menneske fatter ikke de ting, som høre Guds ånd til (…), men at de i alle ting ere meget lettroende, så man kan indbilde dem hvad man vil, så ere de og i dette. De tror vel alt hvad man siger dem om Gud og Christo, men uden videre eftertanke og rørelse. (…) Om sex og moral En hel hob mænd og kvinder forsamle sig ligesom til et assemble (: en sammenkomst), hvor de da, efter at de ere blevne tracterede med mad, begynder at sjunge og danse, efter deres maner. Imidlertid går en efter anden, med en andens kvinde bag et forhæng (…) på brixen, hvor de ligger for at caressere (: kærtegne) hinanden – De holdes for et exempler af bedste og ædelste gemytter, som uden fortrydelse låner deres koner bort til andre – Men til denne skammelige horeleg kommer ingen uden (: kun) de gifte. (…) Jomfruer og piger derimod ere blufærdige nok, såsom vi har aldrig set, at de med unge karle har haft nogen letfældig omgiængelse, eller givet ringeste tegn fra sig til sligt, enten med ord eller gierninger. Udi 15 år jeg var udi Grønland, ved jeg ikkun 2 eller 3 piger, som uden ægteskab ere blevne besvangrede, thi de holde sligt for en stor skam.

Forskellige former for isfangst. Planche i den originale udgave af Grønlands Ny Perlustration, 1741.

på hinanden med. Vel er det en og anden gang sket, at et extreme malitieus (: meget ondskabsfuldt) menneske, af et forborgen (: skjult) had, har dræbt en anden, sligt anser de andre med største koldsindighed, uden at straffe eller tage det til hjerte. (…) Eftersom grønlænderne af naturel ere et meget dumt og koldsindigt folk, da ere de også meget mere uskikkede til at fatte og eftertænke en ting og følgelig også de guddommelige sandheder (…),

118

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

25. Kongeligt brev, 1746
Åbent brev fra den danske konge Christian VI (1730-1746) til den grønlandske befolkning. Den danske økonomiske interesse var i Grønland først og fremmest det spæk fra hvaler og sæler, som man kunne købe af grønlænderne. Det blev nemlig anvendt til olielamper. Det var grunden til, at danskerne ville forhindre grønlænderne i at spilde deres tid med rensdyrjagt. Jeg Christian VI, den store herre over alle calalerne (: grønlændere) og de bedste cablunacher (: europæere), skriver Eder til, mine elskelige calaler, at jeg er bleven vred over, da jeg hørte, at I bliver ved at lade Eder bedrage af angekucherne (: indfødte åndemanere), som duer intet, och iche lader Eders børn, som Gud har gived Eder, komme flittig til skolen for at høre tale om Gud. Jeg skriver Eder til, at jeg atter er bleven vred, da jeg hørte, I har foragtet at fare på havet, for at få sælhunde, men bruger bøsserne til rensdyrene, hvor over sælhunden går bort fra Eders land, og når I har dræbt alle rensdyrene, må I hungre forderved. Jeg har og hørt, I fare til de fremmede cablunacher (: hollænderne) og selger dennem barder (: hvalbarder, som kunne anvendes som stivere i krinolineskørter) for bøsser, kugler og krudt der som I gøre det oftere, vil jeg blive bitter vred og tage mine præster og folk fra Eder, og sende mine store skibe med de store bøsser (: kanoner), hvilke Agnarsoch, Hans Ponjock og Tulemach (: grønlændere, som havde været i København) har set hos mig, hvilke skal forderve Eder og Eders land og ihielslå alle de fremmede cablunacher. Mens dersom I holder Eder fra dennem og fra angekucherne, og lader Eders børn flittig høre præsterne, skal jeg sige min

tjener, Jacob Severin (: dansk købmand, som havde fået monopol på grønlandshandlen), hvor mange bøsser han hver vinter skal sende Eder, og jeg skal give Eders børn stokfisk og mange bøger, at de kan lære at komme til Gud, og at I og de, når de skulle dø, kan komme til mig hos Gud, hvor I iche skal hungre mens være glade og blive mætte ved Guds ansigt i himmelen. Jeg hilser Eder elskelig og befaler Eder Gud. Skrevet på mit store hus Christiansborg.

26. Ludvig Holberg: Om grønlænderne 1751
Ludvig Holberg (1684-1754) var komediedigter, historiker og samfundsdebattør. Hans Epistel 350 (1751) er rettet til en anonym person, som har tilsendt ham Hans Egedes Grønlands Ny Perlustration eller Naturel-Historie, som var udkommet ti år tidligere. Se kilde 24. Min herre anser det som yderste grad af dumhed hos grønlænderne, at de tro, at, når månen går ned af himmelen, den er på jorden og jager efter sælhunde til sin føde: Men mon deres mening kan agtes mere dårlig end romernes og grækernes, der tilskrive månens formørkelse hexerie, eller de polerede chinesers, der holde endnu for, at den opsluges af en drage. (…) Uanset den grovhed og vankundighed, som findes hos grønlænderne, merker man dog adskillige dyder som socialitet (: samfundsfølelse) og kærlig omgængelse, forældres kærlighed til børn og børns igen til forældre, gavmildhed etc. og endskønt vore missionarii har ment i begyndelsen, at disse folk ingen idé havde om religion og et liv efter dette liv, haver man dog

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

119

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I 1724 sendte Hans Egede to grønlændere: Pock og Keperock, til København for at blive vist frem. Til venstre demonstrerer de to udsendinge deres evner som fangere ved at harpunere ænder ved et grønlands-optog i Københavns havn. Pock imponerede Holberg med forstandige iagttagelser.

siden merket, sig derudi at have vildfaret. Grønlænderne ere ej heller destituerede fra (: blottet for) naturlig forstand; De vide at forarbejde adskilligt med deres hænder, og haver man ofte af deres spørgsmål og af deres gensvar merket, at mange af dem har sindrige (: forstandige) indfald. Derpå vil jeg anføre nogle få exempler: En af de første grønlændere, som udi Friderici IV. tid blev bragt til Kiøbenhavn, da ham blev vist adskillige ting, som han tilforn ikke havde set, gav han en og anden artig (: fornuftig) betænkning derover. Da han blev indført på ridebanen, og der så berideren at tumle en hest så længe indtil den stod udi fuld skum, sagde han: Den nar vil have bæstet til at flyve, end-

skønt han ser, at det ingen vinger haver. En anden så en syngende at age (: køre med) et læs møg; han spurgte, hvad det ville sige, at age skarn, som ingen skøtter om, da ham blev sagt, at man kastede det på marken, for at gøre jorden frugtbar, svarede han: Nu begriber jeg, hvi han synger, han glæder sig over, at ved sådant arbejde jorden vil bære frugter. Da en af dem så en ung herre at bæres udi Portechaise (: bærestol), rystede han med hovedet og sagde: Denne unge mand må være hel doven eller syg, efterdi han lader sig slæbe på en båre. Man mærker ellers, at grønlænderne har særdeles medlidenhed med vore omløbende stådere (: fattige stoddere), såsom de se dem at

120

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

være af samme skabning som andre, der leve udi pragt, herlighed og overflødighed. Sådant og andet anføres til bevis på de vilde grønlænderes naturlige forstand og gode hjertelag. De spørgsmål, som de ved en og anden lejlighed har gjort, til vore missionarier, og de tvivlsmål, som de have fremført, viser også, at de ville vide rede til hvad de skal tro. Da den arvelige synd blev forklaret for nogle, sagde de: Hvi lod Gud ikke Adam og Eva strax omkomme og skabte andre mennesker i deres sted, som kunne have forplantet rene børn og efterkommere? Videre, da dem blev sagt, at Djævelen forfører mennesker til at overtræde Guds bud, hvi Gud da ikke dræber eller indespærrer ham og derved befrier menneskene fra fristelser, som styrte dem udi evig ulykke? Videre, når dem siges, at de, som ikke kende Gud og tro på ham, blive fordømte, svare de, hvi har da Gud tøvet så længe med at forkynde os troen? Da en blev straffet, efterdi han havde medhustruer, svarede han, at han fulgte sin tilbøjelighed, som

var at være løsagtig, og spurgte, hvi Gud ikke havde skabt ham med samme temperament som en del andre, hvilke kunne lade sig nøje med en hustru. Den samme undskyldte på lige måde sin vrede, sigende, at erfarenhed viser, at et menneske er skabt, mere vredagtigt end et andet, og at, hvad som er en medfødt, kan ikke tilregnes ham, men skaberen. Grønlænderne mene, at moralitet bedst læres hos dem, hvorudover, når de ser et fromt menneske af andre nationer, sige de, at han er så from og skikkelig som en karolek, det er, en grønlænder. Mange christnes uordentlige levnet har måske bragt dem til at have sådanne tanker om sig selv, hvoraf man ser, at det er fornødent, at de colonier (: gruppe af mennesker), som sendes til sådanne steder, bestå af skikkelige og vel moraliserede folk, der ved uordentlig levnet ikke forarge hedninger. Derfor sagde og en iblandt dem: Jeg vil ikke antage eders lærdom; thi jeg kan derover blive lige så ond som I andre ere.

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650 -1750
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

121

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DEN DANSKE REVOLUTION
1750-1866

6

Peder Friis: Udkast til Frihedsstøtten, 1791. Monumentet skulle fejre stavnsbåndets ophævelse, der var en del af de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Fra 1788 skulle stavnsbåndet gradvist afvikles for at være helt afskaffet i år 1800. Det endelige værk, der var et resultat af flere kunstneres samarbejde, blev opført 1792-1797 tæt på sin nuværende plads på Vesterbrogade overfor Københavns Hovedbanegård.

I tiden efter 1750 blev det moderne Danmark grundlagt. Tekniske og strukturelle forandringer i landbruget førte til en vækst i produktionen, som har været stadigt stigende i de sidste 250 år. Lokomotivet for denne fremgang var en hurtigt voksende efterspørgsel efter dansk korn, som skyldtes den begyndende industrielle revolution i England og den almindelige befolkningstilvækst overalt i Europa. Især godsejere og gårdmænd havde gavn af udviklingen, og på landet medførte den et større socialt skel mellem gårdmænd på den ene side og på den anden husmænd og landarbejdere. Også udenrigshandelen blomstrede, da danske købmænd drog nytte af, at Danmark holdt sig neutral i flere verdensomspændende krige. De gode tider sluttede i 1807, da Danmark blev tvunget til at opgive sin neutralitet og gå ind i Napoleonskrigene på fransk side. Krigen og en efterfølgende økonomisk krise i 1820erne blev et slemt, men midlertidigt tilbageslag for erhvervslivet. Landbruget blev hårdt ramt af faldende priser, og den oversøiske storhandel gik næsten i stå. I 1830erne begyndte veluddannede borgere at kritisere det enevældige system. De var tilhængere af liberalismen og ønskede økonomisk og politisk frihed. Samtidig blev nationalismen en folkelig kraft. Tysksindede i hertugdømmet Slesvig (hvis hertug var den danske konge) ønskede at knytte Slesvig til Det tyske Forbund, mens dansksindede ville knytte Slesvig nærmere til Danmark. Det førte til en borgerkrig (1848-1850) mellem kongeriget og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Kongeriget vandt krigen, men de europæiske stormagter tvang Danmark til at bevare helstaten som hidtil. I en ny krig mod Preussen i 1864 led Danmark et knusende nederlag og måtte afstå hertugdømmerne til Preussen. De nationale lidenskaber var med til at fremme kravet om demokrati, og i 1848 opgav Frederik VII sin enevældige magt. 5. juni 1849 underskrev kongen en ny grundlov, der indførte parlamentarisk demokrati.

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

123

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Oplyst enevælde
Der var noget knugende over enevældens første århundrede, hvor statsmagtens tarv gik forud for de hårdtprøvede indbyggeres. Men med den stigende velstand og oplysning i sidste halvdel af 1700-tallet blev det anderledes. En voksende gruppe af borgere og progressive godsejere og dermed mange af kongens rådgivere begyndte at tænke nye tanker, som de havde hentet ude i Europa. De mente, at statsmagtens første opgave ikke var at styrke sig selv, men at tænke på indbyggernes ve og vel. Med optimisme og tro på fremtiden hævdede de, at oplysning og materiel fremgang, retssikkerhed og lighed mellem stænderne ville frembringe flittige, fædrelandskærlige og lykkelige borgere. De mente også, at regeringen burde kende den offentlige mening, og derfor burde der være ytringsfrihed eller trykkefrihed. I årene 1771-1799 var der virkelig en udstrakt grad af trykkefrihed, men da regeringen fandt, at visse personers skrivefrækhed gik lovlig vidt, blev friheden igen indskrænket. En ting måtte man nemlig ikke kritisere: monarken og hele det enevældige system. I 1789 startede den franske revolution, som afskaffede enevælden og indførte demokrati, og USA rev sig løs fra England og vedtog i 1788 en demokratisk forfatning. Disse begivenheder vakte sympati hos en del i Danmark, men enevælden var så fast forankret, at den aldrig var alvorligt truet. De få, der åbenlyst rejste kritik, blev enten landsforvist eller fik lange fængselsstraffe. De fleste danske konger var ikke store personligheder. Når enevælden alligevel var rimeligt stabil og tilmed i slutningen af 1700-tallet gennemførte store samfundsreformer, skyldtes det dygtige ministre og rådgivere. De personer, der især havde mulighed for indflydelse var chefer for kollegierne eller medlemmer af geheime-statsrådet, en lille gruppe af særlige rådgivere, som havde titel af ministre, og som ofte havde tilknytning til administrationen. En tredie magtgruppe var kongens personlige sekretær og særligt nærstående, kabinettet, og endelig medlemmer af hoffet. Disse grupper rivaliserede indbyrdes, men deres magt var usikker, for den afhang i sidste instans af, om de kunne vinde kongens gunst. Frederik V (1746-1766) var aldeles uegnet som regent og uinteresseret i at være det, og han døde af druk og udskejelser kun 42 år gammel. Når styret alligevel fungerede, skyldtes det, at overhofmarskal A.G. Moltke styrede kongen med mild, men fast hånd. Under Christian VII (1766-1808) blev det endnu værre, for det viste sig hurtigt, at den unge konge var sindssyg. Han led af skizofreni og blev stadigt mere sløv, uengageret og ude af stand til at koncentrere sig om noget som helst. I den situation fik en ung tysk læge, Struensee, en stærk position ved hoffet, fordi han havde en gavnlig indflydelse på kongens helbred. Struensee regerede snart åbenlyst

124

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Struensee realiserede på mange måder den oplyste enevældes idealer, men han fik i processen mægtige fjender, og i 1772 blev han sammen med grev Enevold Brandt henrettet. De parterede legemsdele blev derefter lagt på hjul og stejle til skræk og advarsel for københavnerne, der kunne ”nyde” det skrækkelige syn på Vester fælled. Samtidigt stik.

i kongens navn uden om ministre og kollegier og udstedte en byge af reformlove. Han indførte trykkefrihed, indskrænkede bøndernes hoveri og meget mere, som især mange i eftertiden fandt nyttigt og godt, men hans arrogance og åbenlyse tyskhed vakte stor uvilje hos det gamle magtapparat. Dertil kom, at han indledte et forhold til den unge, ulykkelige dronning, med hvem han fik en datter. I januar 1772 lykkedes det en gruppe ved hoffet at få kongens underskrift på en arrestordre for Struensee. Han blev dømt til døden for krænkelse af den enevældige majestæt og henrettet på en måde, der var i ringe overensstemmelse med oplysningstidens humane ideer. For øjnene af en tusindtallig tilskuerskare på Østre Fælled uden for København blev først hans højre hånd hugget af, derefter hovedet, og til sidst blev liget parteret i fire dele og lagt på hjul og stejle. Dronningen blev landsforvist og døde få år efter. Som en reaktion mod Struensee havde landet i de følgende år en regering af meget konservative ministre, men i 1784 fulgte et nyt kup. En gruppe fremskridtsvenlige, adelige godsejere under ledelse af A.P. Bernstorff og Christian Ditlev Reventlow lavede dristigt en sammensværgelse med den unge tronfølger, kronprins Frederik. Da Frederik som 16-årig for første gang deltog i et geheimestatsrådsmøde, forelagde han et forslag om, at de gamle ministre blev fyret og nye blev udnævnt. Ministrene var overraskede og målløse, og før de nåede at reagere, havde kronprinsen fået sin far til at skrive under. Derefter forelagde han et nyt forslag om, at alle beslutninger for fremtiden skulle have kronprinsens underskrift ved siden af kongens, og at han dermed reelt selv skulle overtage regeringsmagten. Nu opstod der regulært slagsmål mellem de høje herrer, men den beslutsomme kronprins fik til sidst sin skræmte og forvirrede fars underskrift, og dermed var sagen afgjort. Frederik regerede af gavn indtil Christian VIIs død i 1808 og derefter af navn som Frederik VI til sin egen død i 1839.

De store landboreformer
Efter 1750 steg befolkningstallet overalt i Europa. Det medførte forøget efterspørgsel efter korn og dermed stigende priser. Derfor blev regeringen, godsejerne og en del bønder interesserede i at effektivisere landbruget og forøge produktionen. Der opstod en vældig debat om landbrugsspørgsmål, og det resulterede i årene fra 1760 til 1800 i en lang række reformer, der kom til at skabe vidtgående sociale og økonomiske ændringer i det danske landbrugssamfund. Især efter regeringsskiftet i 1784 blev reformtempoet sat i vejret under ledelse af den energiske chef for Rentekammeret, Christian Ditlev Reventlow, der også gjorde kronprinsen til en begejstret reformtilhænger.

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

125

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Den reform, der fik de videste konsekvenser for hele landbosamfundet, var udskiftningen. Alle var klar over, at en forudsætning for at (den senere Frederik øge landbrugsproduktionen var, at den enkelte gårds mange spredte VI 1808-1839) aragerstrimler blev samlet til et jordstykke. Det ville give den enkelte bejder på landborebonde frihed til at disponere og impuls til at forbedre driften. Efter formerne. Bag ham flere forsøg kom den afgørende lov i 1781. Den påbød, at hvis blot en står den romerske jordejer krævede det, skulle hele landsbyen udskiftes. Godsejeren gudinde for visdom, opfordredes til at afse lidt jord til husmænd, som “anses nyttige såvel Minerva, med sand- for det almindelige som i særdeleshed for gårdmændene”, og til degne hedens lys. Figurer- og skoleholdere som erstatning for den græsningsret, de tidligere ne i midten symboli- havde haft på fælleden. serer livet og døden. I de følgende 25 år fik landinspektører meget travlt med at opmåle Til højre er en reog nyfordele landbrugsjorden, og i 1807 var 96% af al jord udskiftet. præsentant for mør- Af praktiske grunde blev en hel del af landsbyens gårde pillet ned og kets kræfter, dvs. re- genopført på de nye jordlodder, hvis de lå i udkanten af landsbymarformmodstanderken. Denne udflytning var ikke altid populær hos bønderne, der følte ne, på flugt med de- sig utrygge ved at forlade det nære landsbyfællesskab. res satiriske skrifter. I 1787 fulgte en lov der regulerede retsforholdet mellem godsejer Kobberstik 1790. og fæstebonde. Godsejeren havde tidligere optrådt som offentlig synsOplyst enevælde. Kronprins Frederik

126

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

mand, når en bonde skulle fæste en gård, og som skifteforvalter, når boet skulle gøres op ved fæstets ophør. Det blev nu afskaffet, fordi godsejeren selv var part i sagen, og synsforretningen blev overladt til uvildige synsmænd. Det blev også forbudt godsejeren på egen hånd at straffe bonden (men ikke husmanden) med træhest, halsjern, hundehul eller deslige. Disse former for straf var dog på dette tidspunkt yderst sjældne. I 1788 blev stavnsbåndet endelig ophævet. Det betød, at bonden nu frit kunne forlade sin landsby og rejse, hvorhen han ville. Den reform kom både for samtiden og eftertiden til at stå som den vigtigste, fordi den blev symbolet på bondens nyvundne frihed. I virkeligheden fik den ikke nær så stor indflydelse på bondens praktiske dagligdag som de øvrige reformer. Hoveriet var en væsentlig skavank ved det gamle system. Det var en ulempe for bonden, at hoveriarbejdets omfang var ubestemt, og at godsejeren med kort varsel kunne tilkalde bonden eller hans karl, så at arbejdet på fæstegården var vanskeligt at tilrettelægge. Dertil kom, at mange godsejere havde udvidet hoveriet for at få gavn af de gode tider. Efter flere forsøg på at indskrænke og regulere hoveriet kom de afgørende love i 1791 og 1799. Til glæde for fæstebonden fastslog de, at hoveri for fremtiden skulle være bestemt, og at det ikke måtte forøges over det daværende niveau. Godsejere og fæstebønder blev pålagt at indgå en skriftlig aftale om hoveriets omfang på hver enkelt gods. Det sidste var i høj grad en indrømmelse til godsejerne, blandt hvilke der var voksende modstand mod reformerne. I praksis kunne de gennem disse aftaler bevare hoveriet på et højt niveau. Problemerne mellem godsejere og fæstebønder blev mange steder løst ved, at bonden købte fæstegården og blev selvejer. Godsejeren var interesseret i at skaffe kapital ved salg af fæstejorden og at drive hovedgårdsjorden med lejet arbejdskraft, og bonden havde penge til at købe for på grund af de gode tider. Regeringen støttede overgangen til selveje bl.a. ved at stille kapital til rådighed, som bønderne kunne låne. I 1818, da en krise for en tid standsede reformerne, var 60% af bønderne blevet selvejere. (Tekst nr. 27-30) Landboreformerne medførte store ændringer i det danske samfund. Godsejerne mistede en del af deres lokale administrative poster og blev nu først og fremmest en stand af storbønder. Dernæst blev der skabt en stand af selvejerbønder, der i løbet af 1800-tallet blev stadigt mere velhavende og indflydelsesrig for til sidst at få regeringsmagten omkring 1900. Reformerne skabte imidlertid også et nyt socialt skel mellem på den ene side gårdmændene og på den anden husmænd og landarbejdere, som talmæssigt var den største befolkningsklasse. De blev forholdvis

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

127

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

128

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Landsbyen Årslev ved Slagelse i 1768 og efter udskiftningen i 1795. Efter udskiftningen blev 7 af de 14 gårde flyttet ud af landsbyen, mens 13 huse fik tildelt små jordstykker.

ringere stillet, idet de fortsat fæstede deres huse, ydede hoveri og var underkastet godsejerens tugtelsesret. Husmændene måtte tage arbejde for at kunne forsørge sig selv og familien, og de blev helt bevidst opfattet som en arbejdskraftreserve, der stod til rådighed for gårdmænd og godsejere. I forrige århundrede opfattede man almindeligvis landboreformerne som en revolution fra oven. Den ædle og idealistiske kronprins og hans gode ministre gennemtrumfede de godgørende forandringer på trods af sløve og uvillige bønder og reaktionære godsejere. Der er ingen tvivl om, at Reventlow og andre ledende politikere var præget af tidens moralske og optimistiske fremskridtstro, men vor tids historikere er dog mere tilbøjelige til at fremhæve de økonomiske motiver bag reformerne. Når disse blev så hurtigt og effektivt gennemført, skyldtes det, at regeringen og jordejerne havde en fælles interesse i at effektivisere landbruget for at udnytte de gunstige afsætningsmuligheder. Mange gammeldags godsejere var modstandere af reformerne, fordi de frygtede at miste deres socialt privilegerede stilling. Andre fulgte med i, hvad der skete i Frankrig og England, og var klar over, at det gamle feudalsamfunds tid var forbi. De var nu mere opsat på at sikre deres økonomiske interesser som godsejere. De fleste bønder har sikkert, som mange samtidige beretninger fortæller, været passive og undertiden skeptiske tilskuere til de forandringer, der blev lagt ned over hovedet på dem. Men der var også oplyste og bevidste bønder i blandt, og i hvert fald lærte mange snart at drage nytte af de nye tilstande.

Den florissante handelsperiode
Omkring år 1800 boede stadig 80% af befolkningen på landet, 10% boede i provinsbyerne og 10% eller ca. 100.000 mennesker i hovedstaden. Købstæderne beskæftigede sig næsten alene med håndværk og lokalhandel, mens større virksomheder og fjernhandel var koncentreret i København. Især handel og søfart oplevede i slutningen af 1700-tallet en storhedstid uden sidestykke i danmarkshistorien. Danmark holdt sig uden for en række langvarige og omfattende krige, som involverede de store søfarende nationer, England, Frankrig og Holland. Det gjaldt først og fremmest den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783) og napoleonskrigene fra 1793, til Danmark i 1807 blev tvunget ind i krigen. Ved en forsigtig og smidig neutralitetspolitik under ledelse af udenrigsminister J.H.E. Bernstorff og siden af hans nevø, A.P. Bernstorff, lykkedes det danske købmænd og redere at drage maksimal fordel af situationen, idet de overtog en stor del af de krigsførende parters sejlads.

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

129

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Først i 1848 blev slaveriet ophævet på De danske Vestindiske øer. Plantagen Mary’s Fancy på St Croix. I forgrunden arbejder sorte under opsyn. Maleri af Frederik Melby.

Antallet af skibe i den danske handelsflåde steg kraftigt, og de opererede talstærkt på mange nye ruter i Middelhavet og Østersøen. Men også de gammelkendte oversøiske ruter blev tættere besejlet og gav nu i modsætning til tidligere stort overskud. De største skibe sejlede til Indien og Kina, hvorfra de hjembragte kostbare laster af the, porcelæn og silke, som delvis blev reeksporteret til andre lande. Fra de vestindiske øers blomstrende plantager kom der sukkermasse, som i københavnske manufakturer blev raffineret til sukker og rom. På den afrikanske vestkyst i vor tids Ghana havde Vestindisk-guineisk Kompagni i 100 år haft et fort, Christiansborg. Nu kom der flere til, og tusinder af slaver blev fragtet herfra til De vestindiske Øer. På grundlag af tidens ideer om menneskerettigheder og menneskelig lighed rejste der sig især i England en voksende kritik af slavehandelen. Debatten nåede også til den danske offentlighed, og i 1792 gennemførte Danmark som det første land et forbud mod slavehandel. Initiativtageren var den danske finansminister, Ernst Schimmelmann, der var et følsomt og humant tænkende menneske. Uheldigvis var han også plantageejer og slaveejer på De vestindiske Øer, så han

130

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

fik loven udformet således, at den først skulle træde i kraft efter 10 års forløb i 1803. På den måde kunne plantageejerne nå at sikre sig tilstrækkelig arbejdskraft. I de ti år blev der da også sendt flere slaver over Atlanterhavet end nogensinde tidligere, ikke mindst mange kvinder, så at slaveejerne også i fremtiden kunne sikre bestanden. Slaveri og handel med slaver inden for De vestindiske Øer blev nemlig ikke forbudt. Det blev det først efter et slaveoprør i 1848. Det var en vanskelig balancegang for den danske regering at bevare neutraliteten og beskytte danske handelsinteresser. På den ene side anerkendte Danmark det princip, at man som neutral ikke måtte sejle med krigskontrabande, dvs.. våben og andre varer, der direkte kunne bruges i krigsførelsen. Desuden måtte man ikke sejle til en havn, der var blokeret af en krigsførende part, og for det tredie måtte man ikke fragte gods, der var ejet af borgere i de krigsførende lande. Til gengæld hævdede den danske regering, at man derudover måtte sejle med alle varer, “frit skib giver fri ladning”, at man kunne nægte at lade sig visitere, og at man kunne beskytte egne handelsskibe ved at lade dem sejle i konvoj med krigsskibe. I praksis var det især England, der var problemet, da den engelske flåde beherskede verdenshavene. I tider, hvor englænderne følte sig presset, var de imødekommende over for de neutrale lande, men følte de sig ovenpå, blev de mere aggressive. Så skete det ofte, at danske handelsskibe blev opbragt og taget med til engelsk havn, og viste det sig ved en senere retssag, at danskerne havde brudt reglerne, blev skibet konfiskeret. De neutrale landes bedste argument lå i truslen om at gå ind i krigen på modpartens side. Bernstorffernes linie var til stadighed at føre en defensiv og smidig neutralitetspolitik, der skulle undgå at provokere de krigsførende parter.

Krig og krise
I 1801 kom den første advarsel om, at de gode tider var ved at være forbi. Da A.P. Bernstorff døde i 1797, overtog kronprinsen selv ledelsen af udenrigspolitikken, og han førte en mere offensiv neutralitetspolitik ved i høj grad at lade handelsskibene sejle i konvoj. Det irriterede englænderne, og da Danmark tilmed i 1800 gik ind i et væbnet neutralitetsforbund med Sverige og Rusland, gik en engelsk flåde til angreb mod København. I slaget på Rheden 2. april 1801 forsvarede danskerne sig tappert, men måtte dog acceptere at forlade neutralitetsforbundet og tillade visitation af handelsskibe. Nu fulgte igen seks fede år for dansk søfart, men i 1807 skete katastrofen. På det tidspunkt beherskede Napoleon omtrent hele det europæiske kontinent, og sammen med Rusland besluttede han at

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

131

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Københavnske ruiner efter det engelske bombardement i 1807. Udsnit fra et maleri af J.P. Møller, 1808.

forsøge at udsulte England ved en såkaldt fastlandsspærring, dvs.. udelukkelse af englænderne fra alle europæiske havne. Da Napoleon ønskede, at også danske og norske havne skulle lukkes for englænderne, kunne Danmark nu vanskeligt undgå at vælge side i krigen. I England frygtede man, at Danmark ville gå ind i krigen på fransk side, og at Napoleon derved ville få rådighed over den forholdsvis stærke danske flåde. Englænderne vidste ikke, at stemningen i den danske regering var overvejende pro-engelsk, så de sendte en stor flåde ned gennem Øresund. Den landsatte 30.000 soldater, der lagde sig i en ring omkring København. Da man fra dansk side afslog at udlevere flåden, indledte englænderne et voldsomt bombardement af byen, og efter få dage gav danskerne op. Flåden blev udleveret, og som en naturlig konsekvens gik Danmark ind i krigen som Napoleons allierede imod England dog uden at komme til at deltage i større krigshandlinger. I 1812 gik Napoleon til angreb på Rusland, men hans hær frøs ihjel. Hans allierede forlod ham og besejrede ham året efter i et slag ved Leipzig. Alene Frederik VI stod udenfor. Det manglede ikke på opfordringer til at gå med, men naivt og hårdnakket stod kongen fast på alliancen med Napoleon. Det kom til at koste dyrt. Ved freden i Kiel i 1814 og ved Wienerkongressen året efter blev det afgjort, at Danmark skulle afstå Norge til Sverige. Som et plaster på såret blev Frederik VI hertug i det lille hertugdømme, Lauenburg, mellem Hamborg og Lübeck. Det var de enevældige fyrster, der havde besejret det revolutionære Frankrig. Derfor var det fyrsternes krav, der lå til grund for freden, befolkningerne blev ikke spurgt. I Norge havde der rejst sig en national bevægelse, der ønskede selvstændighed under en demokratisk forfatning, men nordmændene måtte acceptere en svensk konge og at udenrigspolitikken blev bestemt fra Stockholm . Krigens økonomiske følger var barske. Næsten alle danske handelsskibe blev opbragt af englænderne, og da de oversøiske forbindelser blev afbrudt, gik handelshusene fallit. Efter krigen lykkedes det ikke at få storhandelen i gang igen, og derfor blev de indiske og afrikanske besiddelser solgt til England omkring 1850 og De vestindiske Øer til USA i 1917. Under krigen havde dansk landbrug klaret sig nogenlunde, men i årene 1818-1828 kom der en ødelæggende krise, der skyldtes et voldsomt prisfald på korn. England havde under krigen lært at forsyne sig selv, og med kielerfreden tabte Danmark det sikre norske marked. Landbrugsproduktionen gik tilbage, og landboreformerne gik i stå. Mange selvejere, der havde rejst lån og købt gård i de gode tider, måtte gå fra gården. Det var blevet trange tider i Danmark.

132

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Enevælden i modvind
I juli 1830 var der optøjer og demonstrationer i Paris, og liberale kræfter, der ønskede mere demokrati, tvang kongen til at gå af. Denne såkaldte julirevolution inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke i Danmark, hvor Frederik VI fortsat i ro og mag kunne sejle sin søndagstur på kanalerne i Frederiksberg have og lade sig hylde som den elskede landsfader. Alligevel besluttede han for at komme uro i forkøbet at oprette 4 rådgivende stænderforsamlinger, for øerne i Roskilde, for Jylland i Viborg, for hertugdømmet Slesvig i Slesvig by og for hertugdømmet Holsten i Itzehoe. Valgret til disse forsamlinger, som mødtes første gang i 1835, havde mænd med en vis grundejendom, dvs. velhavende byboere, godsejere og en del bønder eller ialt tre procent af befolkningen. Stænderforsamlingerne kunne ikke beslutte noget, men alene give råd og henstillinger til kongen. Alligevel var arbejdet af stor betydning, for en forholdsvis stor del af befolkningen fik lejlighed til at diskutere og tage stilling til offentlige sager. Christian VIII (1839-1848) var ikke indstillet på at opgive enevælden, og i 1840erne voksede kritikken og oppositionen imod systemet. Den kom især fra jurister, præster, universitetsfolk og andre veluddannede og fra erhvervsfolk. De var liberalister og ønskede enevælden afløst af “en fri forfatning”, som man kaldte det, dvs.. et parlamentarisk demokrati, hvor en folkevalgt forsamling har den øverste myndighed, og på det økonomiske område skulle enevældens mange statsindgreb afskaffes. Fra 1830erne dukkede et nyt problem op, nemlig den nationale modsætning mellem dansk og tysk. Den danske konge var enevældig monark i Danmark, kaldet “kongeriget”, og dertil var han enevældig hertug i de tre adskilte hertugdømmer, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Disse hertugdømmer blev styret på tysk af tyske embedsmænd, men fra regeringskontorer i København. I Slesvig var tysk det dominerende sprog i overklassen, bybefolkningen og hos bønderne i Sydslesvig til lidt syd for den nuværende grænse. Hvor befolkningen talte dansk, talte man også dansk i skole og kirke, men skulle en sønderjyde i kontakt med myndighederne eller i retten, så foregik det på tysk. Dette havde tidligere højst været betragtet som et praktisk problem, nu gik der politik og lidenskab i sagen. Overalt i Europa blev i løbet af 1800-tallet national bevidsthed, nationalfølelse og nationalisme en stærk kraft i brede kredse af befolkningerne. For første gang i historien blev mange mennesker bevidste om, at det var væsentligt for dem at tilhøre et bestemt folk med fælles sprog, kultur og historie. Baggrunden for denne nationale opvågnen kan ses som en folkelig reaktion imod den franske dominans i Europa under napoleonskrigene,

KONGERIGET SLESVIG HOLSTEN LAUENBORG

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

133

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Slesvig-holstenismen, der voksede sig stærk i 1840erne, var en del af en national tysk bevægelse, som det ses af de tyske faner i højre side af maleriet, men det var også en frihedsbevægelse i relation til den danske enevælde. Maleri af Hans Olde fra slutningen af 1800-tallet.

som en demokratisk modstand mod de gamle fyrstestater og som et led i tidens almindelige åndsretning, romantikken. I Tyskland viste den nationale bevægelse sig som et stærkt ønske om at forene alle de mange tyske fyrstendømmer til en nation. Disse tanker nåede også til Slesvig og Holsten. Allerede i 1830 havde en ung embedsmand i Slesvig, Uwe Jens Lornsen, udsendt et skrift, hvori han foreslog, at Slesvig og Holsten skulle udgøre en samlet tysk stat med en demokratisk forfatning og kun med løs tilknytning til Danmark. Det var for meget for Frederik VI, Lornsen fik et års fængsel og blev fyret fra sit embede. Men hans tanker blev grundlaget for den politiske bevægelse, slesvig-holstenismen, som voksede sig stærk i 1840erne. Politisk bevidste bønder i Sønderjylland og liberale kredse i Danmark reagerede skarpt imod den tyske bevægelse og indledte en kampagne til forsvar for danskhedens interesser i Slesvig. De liberale blev nationalliberale og agiterede for “Danmark til Ejderen”. De ville altså knytte hele Slesvig til kongeriget og slippe forbindelsen til Holsten. Christian VIII, hans ministre og andre konservative mennesker rystede uforstående på hovedet over disse nyvakte nationale lidenskaber. De ønskede at bevare helstaten som hidtil og så med længsel tilbage til en tid, da det ikke føltes så afgørende, om man talte dansk eller tysk ved hoffet, og om en embedsmand var dansk, tysk eller norsk, bare han var loyal over for kongen. Derfor prøvede kongen at imødekomme ønsker snart fra den danske og snart fra den tyske bevægelse, men det førte kun til øget irritation hos begge.

134

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

”Ånden fra 48” er fremstillet i denne scene hvor danske bondesoldater stormer frem mod den tyske fjende. Udsnit fra et maleri af Jørgen Sonne, 1849.

De danske bønder var overvejende kongetro og følte sig ikke på bølgelængde med de liberale byboere. Bønderne var først og fremmest optaget af deres egne problemer, og i 1845 samlede sjællandske bønder 10.000 underskrifter på et andragende til kongen om indførelse af almindelig værnepligt (kun bønderne havde værnepligt), om lige beskatning af jord (godsejernes hovedgårdsjord var skattefri), og om støtte til overgang fra fæste til selveje (den proces var gået i stå under landbrugskrisen). Kongen nægtede imidlertid at modtage bøndernes andragende og udstedte tilmed det såkaldte bondecirkulære, der forbød bønderne at holde møde uden tilladelse af politimesteren og forbød udensogns mænd at deltage i sådanne møder. Cirkulæret ophidsede bønderne, som i høj grad mistede tilliden til kongen. Året efter oprettede de “Bondevennernes Selskab”. Dette indledte et samarbejde med de nationalliberale, og regeringen havde således selv medvirket til, at borgere og bønder fandt sammen i modstand mod enevælden.

Krig om Slesvig og demokratisk grundlov
Christian VIII døde i januar 1848, og hans efterfølger, den folkelige Frederik VII (1848-1863), forberedte sig på at afgive den enevældige magt. Dramatiske begivenheder i marts 1848 overhalede imidlertid kongen indenom og fremmede processen. I februar var der igen udbrudt revolution i Paris, og chokbølger bredte sig overalt i Europa, hvor de enevældige fyrster blev sat under pres. Den 18. marts samledes de deputerede fra den slesvigske og holstenske stænderforsamling til

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

135

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Blandt de ledende nationalliberale var teologen D.G. Monrad, der så at sige skrev Grundloven, og kaptajn A.F. Tscherning, der blev krigsminister i 1848-regeringen. Udsnit fra Constantin Hansens maleri fra 1864 af Den grundlovgivende forsamling.

et fællesmøde i Rendsborg. Her enedes de om at sende en deputation til København med krav om en demokratisk forfatning for et samlet Slesvig-Holsten og Slesvig-Holstens optagelse i Det tyske Forbund. Da det blev kendt i København, rejste der sig en vældig ophidselse. Den 21. marts gik et stort folketog i demonstration til Christiansborg og forlangte, at kongen skulle udnævne en ny regering, der havde folkets tillid, og som kunne modstå det tyske pres. Frederik VII meddelte under stor jubel, at den gamle regering allerede var afskediget. Snart blev en ny udnævnt, hvori også de ledende nationalliberale var medlemmer, først og fremmest den fremragende taler, juristen Orla Lehmann, og teologen D.G. Monrad. Kongen overlod til regeringen at svare den slesvigholstenske deputation, og dermed havde han reelt opgivet sin enevældige magt. Ikke uventet blev slesvig-holstenernes krav afslået. Den 24. marts meddelte regeringen, at tvært imod deres ønsker skulle Holsten udskilles og have sin egen forfatning, mens Slesvig skulle knyttes til kongeriget. Det betød oprør. Slesvig-holstenerne dannede en provisorisk regering og samlede tropper. Det samme gjorde danskerne, og allerede den 29. marts rykkede de ind i Slesvig. I store dele af befolkningen støttede man krigen med begejstring og opofrelse. “Ånden fra 48” var et udtryk for den nye nationale bevidsthed, som man for første gang havde set et glimt af ved slaget på Rheden i 1801. Den samme ånd blomstrede imidlertid i Tyskland, og tyske national-liberale støttede deres slesvig-holstenske brødre i deres retfærdige kamp imod de magtsyge danskere. Den tyske støtte medførte, at Preussen sendte tropper, der i sommeren 1848 besatte hele Jylland. Men snart indtrådte der i Preussen som i andre lande en konservativ reaktion imod de liberale bevægelser, og preusserne trak deres tropper hjem igen. Det betød, at de danske tropper i juli 1850 kunne besejre slesvig-holstenerne i det blodige slag på Isted hede nord for Slesvig. Danmark havde vundet krigen, men kunne alligevel ikke gennemføre sin Ejder-politik. De konservative europæiske stormagter, Østrig-Ungarn, Preussen og især Rusland ønskede for alt i verden at bekæmpe nationalliberale bevægelser både i Tyskland og Danmark. Derfor tvang de ved de såkaldte stormagtsaftaler af 1851-52 den danske regering til at genoprette den gamle helstat fra før 1848, riget bestod altså stadig af et kongerige og tre hertugdømmer. Men i kongeriget var kongen ikke længere enevældig. I oktober 1848 valgtes en grundlovgivende forsamling, der skulle udarbejde en ny forfatning. Som følge af øjeblikkets nationale og folkelige begejstring blev valgretten til forsamlingen efter tidens forhold meget demokratisk, alle mænd over 25 år med egen husstand kunne stemme. Der var ingen politiske partier, men de 152 medlemmer fordelte sig nogenlunde

136

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Orla Lehmann (til venstre) havde i kraft af sine talegaver været med til at skabe den stemning, der førte til, at københavnske borgere i marts 1848 gik til kongen og krævede en ny regering. Carl Ploug (til højre) var redaktør af den nationalliberale avis, Fædrelandet.

jævnt mellem konservative, nationalliberale og bondevenner. Især de nationalliberale havde forventet, at bønderne ville lade sig repræsentere af de dannede og uddannede, men sådan gik det ikke altid. I Præstø blev således den nationalliberale professor, H.N. Clausen, vraget til fordel for væver og husmand, Hans Hansen. Det gav det liberale borgerskab en advarsel om, at en alt for demokratisk valglov kunne bringe den udannede og jævne almue til magten. I et halvt år diskuterede forsamlingen Monrads forfatningsudkast, og den 5. juni 1849 kunne Frederik VII underskrive Danmarks Riges Grundlov. Nu var han konstitutionel konge og underlagt rigets øverste myndighed, rigsdagen, som fik den lovgivende magt. Rigsdagen bestod af et folketing og et landsting. Valgret til begge ting havde alle mænd over 30 år med egen husstand, men landstinget blev valgt ved indirekte valg, og kun mænd over 40 år med en vis indtægt var valgbare. Kongen skulle udnævne og afskedige ministre, der var ansvarlige for regeringens førelse. Grundloven garanterede de såkaldte borgerlige rettigheder, og enhver forret, der var knyttet til adel, titel og rang, blev afskaffet. (Tekst nr. 31-33)

Ny krig og ny grundlov
Det viste sig umuligt at få helstaten til at fungere. Hertugdømmerne var utilfredse med deres stænderforfatning, og stormagterne klagede over, at Danmark ikke overholdt sine forpligtelser. Både bondevenner og nationalliberale blev derfor efterhånden overbevist om, at problemet kun kunne løses ved fornyet Ejder-politik. De havde en optimistisk og urealistisk tro på, at den danske hær igen kunne vinde en eventuel krig. I Danmark vedtog man i 1863 den såkaldte novemberforfatning, der skulle gælde for både kongeriget og Slesvig. Preussens kansler, Bismarck, protesterede og forlangte den ophævet. Da det ikke skete straks, begyndte krigen, og preussiske og østrigske tropper rykkede ind i Sydslesvig i januar 1864. 40.000 danske soldater stod ved Dannevirke, men da situationen syntes uholdbar på grund af den strenge vinter og fjendens overlegenhed både i tal og udrustning, besluttede den øverstkommanderende, general de Meza, at trække tropperne tilbage til Dybbøl. Denne militært set fornuftige beslutning blev mødt med chok og ophidselse i den danske befolkning. Den 18. april stormede og erobrede tyskerne Dybbøl skanser. Der blev nu indledt forhandlinger i London, hvor englænderne optrådte som mæglere. De foreslog en deling af Slesvig, men den danske regering under ledelse af Monrad optrådte forbavsende usmidigt og nægtede at give væsentlige indrømmelser. Derfor begyndte krigen

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

137

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Den danske nationalstat var efter 1864 præget af nederlaget til tyskerne. Elisabeth Jerichau-Baumann: ”Den sårede Soldat”.

igen, og Danmark måtte snart give op. Ved den efterfølgende fred i Wien måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, som alle efter kort tid blev indlemmet i Preussen. Krigen efterlod en dybt desillusioneret stemning i Danmark, den demokratiske begejstring fra 1848 var afløst af konservativ skepsis. De nationalliberale blev holdt ansvarlige for nederlaget og mistede deres indflydelse. De gled snart ind i en blok af konservative, der blev domineret af godsejere, og som kom til at spille den ledende rolle i dansk politik i de følgende 35 år. Denne konservative drejning viste sig straks, da man efter krigen skulle vedtage en ny forfatning for det indskrænkede rige. Resultatet blev den reviderede grundlov af 1866. I følge denne blev folketinget valgt som efter juni-grundloven af 1849, mens landstingets 66 medlemmer skulle vælges efter helt nye principper. 12 medlemmer blev udnævnt af kongen, dvs.. regeringen, og af resten blev den ene halvdel valgt af folketingsvælgerne, den anden af de højeste skatteydere. Landstinget blev derfor en meget konservativ forsamling, og det førte i de kommende årtier til en skarp strid mellem de to ting og mellem en aristokratisk og en demokratisk grundholdning.

138

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udblik 1750-1866: Den industrielle revolution, Den franske revolution
I slutningen af 1700-tallet begyndte den ændring af samfundet, der har skabt vores nuværende verden. Det statiske landbrugssamfund ændrede sig til et dynamisk industrisamfund. Den gennemsnitlige levestandard i de industrialiserede lande er i de sidste 200 år steget i størrelsesordenen 10 til 15 gange. Denne udvikling blev markeret ved to store revolutioner, en økonomisk og en politisk. Ideologien bag begge revolutioner var liberalismen, som blev udformet i 1700-tallet. Liberalismens nøgleord er frihed både på det økonomiske og det politiske område. Erhvervslivet skal udfolde sig frit under fri konkurrence og uden statslige indgreb, som man kendte i enevældens merkantilistiske politik. På det politiske område skal alle borgere være ligestillede og i stedet for en enevældig konge skal et folkevalgt parlament have den højeste myndighed. Den industrielle revolution begyndte i England ved et sammentræf af en række gunstige omstændigheder. Skotten James Watt konstruerede i 1775 en praktisk anvendelig dampmaskine,

Den franske revolution i 1789 kom til at stå som inspiration for de lande der afskaffede enevælden og indførte demokratiet. Ludvig XVI bliver henrettet i Paris den 21. januar 1793. Samtidigt maleri.

DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

139

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

der blev symbol på den første industrialisering. Den satte gang i mekaniseringen af tekstilindustri og minedrift og var forudsætning for transportrevolutionen med jernbanen som den vigtigste fornyelse. Befolkningstallet steg bl.a. på grund af en forøget landbrugsproduktion, hvilket gav arbejdskraft til de nye fabrikker. Endelig var der i England en stor gruppe rige godsejere og købmænd, der var interesserede i at investere i den nye industri. De havde bl.a. tjent store formuer på den givtige slavehandel. Midt i 1800-tallet var England blevet langt det rigeste land i verden, og denne økonomiske førerstilling blev grundlaget for, at England i resten af århundredet var verdens dominerende stormagt. Frankrig var i 1700-tallet et enevældigt styret stændersamfund. Godsejerklassen (adelen) og gejstligheden kaldtes de privilegerede stænder, fordi de i forhold til borgerstand og bondestand nød godt af en række privilegier først og fremmest skattefrihed. I 1789 indkaldte kongen en stænderforsamling for at få støtte til at opkræve nye skatter, der skulle dække en enorm statsgæld. 1. og 2. stand nægtede at betale. Det førte til et folkeligt oprør under ledelse af den veluddannede borgerstand. Det gamle samfund krakellerede, privilegierne blev ophævet, og man indførte en demokratisk forfatning. Kongen blev halshugget. Demokratiet blev igen afskaffet, da Frankrig under ledelse af kejser Napoleon erobrede det meste af Europa. Men det blev kun en parentes, da Napoleon led nederlag i 1815. I resten af århundredet kom den franske revolution til at stå som inspiration for andre lande, der afskaffede enevælden til fordel for demokrati. Faktisk kom USA først med demokratiet. De nordamerikanske engelske kolonier gjorde oprør mod moderlandet (1776-83) og rev sig løs. I 1789 trådte en liberal, demokratisk forfatning i kraft for De forenede Stater, som den nye stat kom til at hedde.

140

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

LANDBRUGETS OMLÆGNING
27. Fæstebrev, 1745
De fleste bønder var i 1700-tallet stavnsbundne fæstebønder, der lejede jorden af en godsejer. Lejekontrakten blev kaldt et fæstebrev, hvor det blev præciseret, under hvilke forhold lejen blev indgået. Følgende tekst er et fæstebrev fra 1745. Jeg underskrevne Ludvig Holberg til Tersløse og Brorup Gaarder, kgl. Majestæts Assessor udi Constistorio og Rentemester ved universitetet i København, gør vitterligt, at jeg har sted og fæst, såsom jeg hermed steder og fæster til Jacop Bentzen en min tilhørende gård udi Tersløse by og sogn, Holbæk amt, […] hvilken gård, som Mogens Jenssen sidst beboede og formedelst efterladenhed snart kunne forødt stedet, des årsag kvitterede; og fornævnte Jacob Bentzen må nyde, bruge og beholde i fæste hans livstid, erlægger de påbydende kgl. Skatter samt til hver Mortensdag betaler den af gården årlig gående landgilde, gør hoveri, ægt og arbejde samt gærders lukkelse til hove, som vedbør, uden nogen forsømmelse og under vilkårlig straf, i lige måde bygger og forbedrer gården i by og mark og jorden ej til upligt bruger, desligeste er sit herskab og stedets fuldmægtig hørig og lydig og ellers retter sig i alle måder efter loven og kgl. Allernådigste forordninger, som enten ere udgivne eller udgivendes vorder, alt under dette fæstes forbrydelse. Til indfæstning er akkorderet 12 rdlr., hvoraf den halve part betales til næstkommende Micheli og den anden halve part til påske 1746.

Til stadfæstelse har jeg dette fæstebrev med egen hånd underskrevet og mit signet hos trykt.

28. Hoverireglement, 1770
Ud over, at fæstebonden skulle betale en afgift for lejen af jorden skulle han også svare hoveri på godsejerens jorde. Indtil 1769 var antallet af hoveridage op til godsejeren, men herefter blev det af Struense bestemt, at antallet af dage nøje skulle indgå i fæsteaftalen. Den følgende tekst er et eksempel på et hoverireglement fra 1770. Efter Struenses fald i 1772 blev det fastlagte hoveri igen afskaffet indtil det i 1791 blev lagt fast ved lov. Hoverireglement for enhver hoveri-bonde på stamhuset Løvenborg hovedgårds underliggende gods, forfattet i allerunderdanigst følge den kgl. Allernådigste forordning af 6. maj 1769 (: se næste side). Skulle til bemeldte ubestemte arbejde ikke de her anførte spand- og gangdage kunne blive tilstrækkelig, da skal han dog ej i så måde være forpligtet til flere at forrette uden betaling, men i dette fald betales ham for hver spand- eller gangdag, som nødvendig mere behøvedes, nemlig om sommeren fra påske til michaeli for en spanddag 2 mk., en gangdag med karl 1 mk. og med en pige eller dreng 10 sk., om vinteren fra michaeli til påske, for en spanddag 1 mk. 8 sk., en gangdag med karl 12 sk. og med pige eller dreng 8 sk. Endelig hvad angår vejenes vedligeholdelse igennem hovedgårdens marker, som i tallet er 3de, da holder han og sine tildelte og afpælede anparter deraf i forsvarlig stand, således at han såvel som de øvrige hoveribønder derad til og fra gården bekvemmeligen kan passere.

KILDER TIL DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

141

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Køre- eller Spænddage Med vogn eller harve 5

Hånd- eller gangdage Med karle Med piger eller drenge

Med plov 1. Skal han årlig pløje i hovedgårdens marker 2. Afmejer han afgrøden 3. Al afgrøden af (…) hans hovlodder indkører eller indhøster han i laden 4. Høavlingen 5. Gødskningen 6. Til kornets udtærskning 7. Det af gårdens avling og tienderne udtorskne korn såvel som og landgildekornet, så vidt deraf bortsælges, skal han (…) bortføre 8. Grøfterne og gærderne, som indhegne hovedgårdens marker 9. Skærer han (…) 10 forsvarlige læs tørv 10. Hjemkører han fra gårdens skove brænde samt vogn- og bygningstømmer 11. Renser eller skovler han i foråret sin anpart af gårdens enge. Ligeledes afsanker han stenene af sine besåede agerlodder 12. Til at rense kornladerne og andre huse samt mønne og kline 13. Til hø og halm om vinteren at flytte og udestående kornstakke om vinteren at indføre 14. Til iskælderen med is at fylde 15. Til det udtorskne korn på laderne at rense 16. Forretter han rejser med bygningsmaterialer 17. Ellers til håndlangere i almindelighed ved tømmer-, mur- eller tækkearbejde Ialt 9½ 9½

5 5 5 8 18 4 64

10 10 18 4

11

2 4 4

16 2 1

7 5

3

½

2

1 ½

5 1

5

10 1½

4

12

12

51½

130

84

142

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

29. Forordning om selvejerbønder, 1769
Af skattemæssige grunde ønskede kongemagten ikke at nedlægge bøndergårde. Det eneste alternativ til fæstegårds-strukturen var derfor salg af fæstegårde til selveje. Uddrag af ”Forordning om selvejerbønder og de dem allernådigst forundte fordele, 13.maj 1769”. Da kongen ved velbehag har erfaret, at på de over ryttergodset holdte auctioner have adskillige fæste-bønder, med fuld ejendomsret, tilforhandlet sig deres i fæste havende gårde, og ere således blevne virkelige selvejere eller ejendoms-bønder; og det er kongens vilje, at disse og andre selvejer-bønder beskyttes og handthæves, således, at andre og flere fæstebønder kunne få mod og lyst til at stræbe efter, ligeledes at erhverve ejendomsret; hvilket eragtes (: anses) at være til landets

Bønder på vej til arbejde. Udsnit fra et maleri af Jens Juel, 1782: ” Prospekt af egnen om Jægerspris”.

almindelige bedste, da det ikke vel kan fejle, at jo jorden må over hovedet blive bedre behandlet, når den, som dyrker den, ved og er forvisset om, at den tid, flid og kræfter, han anvender på gårdens og grundens forbedring, kommer ham selv og hans børn og arvinger efter ham til nytte, end når han i den henseende, lever i uvished; ligesom og (: også) kongen vil se derhen, at slige selvejer- eller ejendomsbønder ikke skal have at befrygte, at de, i mangel af forsvar, skulle være udsatte for fornærmelse og overlast. Hvorhos også formodes, at adskillige proprietairer (: godsejere) efterhånden, og efter de dem af nogle jordegodsejere allerede givne exempler, vil finde deres regning og fordel ved, efter omstændighederne, enten at overdrage ejendomsret til deres fæstebønder, eller at give dem arvefæste; så bliver herved følgende befalet: Det skal være enhver jordegodsejer tilladt, til hans fæstebonde at afstå og overdrage ejendomsret over hans i fæste havende gård, og det på sådanne vilkår, som de imellem sig kan forenes om, enten at bonden udbetaler en vis capital, eller og forbinder sig til, bestandig at erlægge en vis bestemt årlig afgift i penge, korn eller andre varer; da sælgeren eller forrige ejer bliver, som første og fornemmeste panthaver, for sådan årlig afgift, prioriteret i gården og dens besætning, næst efter kgl. Skatter, og (: men) frem for alle andre panthavere. De således bortsolgte bøndergårde må og fremdeles, og så længe de forblive i selvejers hænder, anses at høre under hovedgården, og beregnes blandt det hartkorn, som udfordres til at complettere den, så at, i hvor få fæstebønder hovedeller sædegården end beholder tilbage, må den dog eragtes at være complet, og ifølge deraf, beholde den samme frihed

KILDER TIL DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

143

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Bønder holder middagspause under markarbejdet. Kobberstik fra 1773.

for at svare skatter og tiende med videre, og de samme privilegier, som den tilforn har haft. (…) Når en fæstebonde tilforhandler sig ejendomsret over hans i fæste havende eller en anden bondegård, som tilforn har været brugt og besiddet af en fæstebonde, og således blive selvejer-bonde, da skal han og hans efterkommere eller følgende ejere af gården i consumtion (: forbrugsafgifter) samt folke- og familieskat, ikke betale mere, end en fæstebonde, nemlig 8 skill. pr. td. hartkorn (…) Amtmændene skal anse det, som en af deres fornemmeste hovedpligter, at handthæve, beskytte og forsvare de i deres amter værende selvejerbønder mod al slags fornærmelse og forurettelse.

deres jord og havde købt deres gård af godsejeren stod i en helt ny situation. Forfatteren Ebbe Kløvedal Reich har søgt at skildre, hvorledes en opdigtet selvejerbonde, Hoter, oplevede den store omvæltning. Uddrag fra Ebbe Kløvedal Reich: ”Den bærende magt. 30 fortællinger om Danmarks syv-otte yngste slægtled” (1983). Det første dokument, Hoter skulle underskrive, var på en måde det værste. Det gjaldt hans godkendelse af udskiftningen af Nedrebys jorder og den påfølgende lodtrækning om, hvem der skulle have udmarken og bygge ny gård. Den dag, han havde stået med hånden i hatten med lodderne, følte han selv, at uheldet var ude. Han havde prøvet at forberede sin kone Estrid og Laust, der var femten, og bette Bodil, der var seks, på muligheden. Men det kom alligevel som et chok, da det viste sig, at han havde trukket det lod, der skulle flytte allerlængst. Ud på den anden side gribsjorden (: fællesmarken) og skoven til marken helt nede ved fjorden. Både Estrid og børnene havde grædt, da det gik op for dem.

30. Ebbe Kløvedal Reich: Hoter bliver selvejer, 1983
Udskiftningen kom så småt i gang fra 1760erne. Resultatet blev at landsbyfællesskabet blev brudt op idet hver gård fik sin jord samlet og gårdene blev ofte flyttet ud på de nyopmålte jordstykker. De gårdmænd der havde fået udskiftet

144

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Hoter havde prøvet at forklare dem, at marken ned til fjorden havde mere hartkorn end nogen af de andre marker. Måske skulle der arbejdes lidt mere med den, men hvis man gjorde det, ville den osse give mere udbytte end nogen af de andre marker på det, der indtil da havde været Nedrebys tre vange. Estrid og børnene forstod ham ikke. Det, han sagde, fyldte ingenting ved siden af, at de pludselig skulle rives væk fra alle dem og alt det, de elskede og kaldte hjemme. De skulle smides ud i nogle halvfærdige hytter midt i vildnisset og mørket. Med det meste af en mil (: ca. 7,5 km) til resten af menneskelivet! Faktisk strejfede det flere gange siden Hoter, at der havde været noget snyd med i den lodtrækning. Han kunne ligesom se det på oldermandens mundvige. Og rent bortset fra det, var han osse utilfreds med den måde, markskellet gik mellem hans jord og resterne af den fælles gribsjord. ”Du skal signere der, ” sagde notarius (: skriveren). Det gjorde Hoter, og fra det øjeblik var hans tvivl om lodtrækningen og markskellet helt og holdent hans egen hovedpine. Ligesom bøvlet med at få Estrid og ungerne til at indse, at de burde være glade. Det næste dokument var til gengæld det bedste. Godsejeren på Overgård hørte ikke til blandt foregangsmændene i kronprinsens styre. Men han hørte heller ikke til blandt de mest tungnemme af den gamle ordens opretholdere. Faktisk var han godt tilfreds med at omsætte det meste af fæstejorden i klingende mønt og velvilje hos de nye magthavere. Han havde nemlig mange andre interesser end jordbrug.

Da Hoter prentede sit navn nederst på købekontrakten blev han den første, frie bonde i sin slægt. I hvert fald så langt tilbage nogen kunne huske. Han skrev osse under på en kontrakt angående opførelsen af et nærmere bestemt antal bygninger på jorden ned til fjorden. Byggeriet var i gang, og han havde allerede døbt det færdige resultat Fjordhøj. På Fjordhøj skulle slægten gro ind i lyse og lykkelig tider. Hvor meget så end Laust og Bodil tudede. De sidste dokumenter var de trivielle. Han skyldte selvfølgelig godsejeren for det meste af Fjordhøj. En del af gælden skulle arbejdes af ved hoveritjeneste i ganske bestemte, faste rammer, der gav Hoter tid til sin egen jord. En anden del skulle betales i pengerater, men til en meget human rente. Han skrev det hele under. Kun én gang klumrede han. Ikke med bogstaverne. Dem syntes han efterhånden helt godt om at skrive. Men han gik så meget op i skriveriet, at han glemte sin sved på panden. En stor dråbe klaskede ned på hans bogstaver og fik blækket til at flyde ud. Notarius var der med det samme med sugepapir, men kønt blev det ikke. Notarius rynkede brynene nogen tid, men så godkendte han det trods alt, idet han demonstrativt rakte sin egen lommeklud. Til sidst var Hoter færdig. Han rejste sig og rakte godsejeren hånden, nærmest som en ligemand. Så bukkede han dybt og gik hjem for at sætte gejst i familien. For nu skulle der bestilles noget! ”Nu er vi frie folk!” råbte han og tog Estrid om livet. Hun smilede tilbage. Hun havde forstået, hvad der skulle ske, at det var uomgængeligt og måske kunne det vise sig at være lykkebringende. Foden under eget bord er godt nok, og foden på

KILDER TIL DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

145

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

egen jord er meget mere. Både hvad angår frihed, ansvar og arbejde. Knægten og tøsen var for små til at forstå noget af det. De surmulede stadig væk. Hoter var fuldstændig på det rene med, at det nye liv var mere krævende end det gamle, osse i henseende til kundskaber. Landsbyfællesskabet i Nedreby havde været en reserve, som hver enkelt af dem kunne trække på, hvis der var noget, de ikke vidste eller ikke havde evner til at klare alene. Ude på Fjordhøj havde de kun sig selv. I det mindste indtil der en dag blev råd til tyende. Derfor havde Hoter været i købstaden og indkøbt en tredje bog til familien foruden Biblen og salmebogen. Den hed: ”Lommebog for bønder hvori findes pålidelig vejledning til de almindeligste grundregler i henseende til vejrligets indflydelse på agerdyrkningen, agerdyrkningen i sig selv, mergelens brug, hestes, kvægs og fårs rygte og behandling og pileplantningen, samt korte og nyttige regler for bondestanden uddraget såvel af de bedste og bekendte skrifter som og tillige af egen erfarenhed sammenskrevet til brug for bondestanden af en bondeelsker og monfrére (:broder).” Hoter brugte sine tre bøger og alle sine kræfter flittigt. Han levede beslutsomt efter det, den anonyme monfrère slog fast i lommebogen: ”Næst gudsfrygt er flittighed og stræbsomhed det, der gør både en agtet og formuende, følgelig og en lykkelig bonde.” Hoter og Estrid blev første generation af den veluddannede, stræbsomme, selvstændige arbejdsstyrke, som førte det danske samfund fra sejr til sejr, først i landbruget, siden i industrien.

POLITISK OMVÆLTNING
31. Orla Lehmanns tale, den 30. januar 1841
I januar 1841 deltog den unge liberale Orla Lehmann i et bondemøde på Falster, hvor han den 30. januar holdt en brandtale, der argumenterede for, at også bønderne var bedst tjent med en demokratisk forfatning. En sådan vildfarelse er det, når der her blev sagt, ”at de suveræne (: enevældige) konger har gjort meget for bønderne og forsvaret dem mod de mægtige”. Det er en vildfarelse, som landets historie modbeviser. Den lærer os vistnok, at enevoldsmagten gjorde en ende på adelsvælden. Hvorledes det gik til med enevoldsmagtens indførelse, derom kunne der siges meget; men det vedkommer os ikke her. Nok, den sejrede, og derved var adelens magt knækket. Ja, knækket overfor kongerne; men monstro også knækket overfor bønderne? Spørg historien, og den vil svare Dem, at over bønderne beholdt adelen sin gamle magt, ja at den fik ligesom til trøst en hel del nye rettigheder, så at bønderne vedblev at være trælle, og at deres kår stedse blev værre og værre. Og foruden vor egen adel kom der hele hærskarer af tyske baroner og landstrygere ind i landet, som blev mægtige herrer – måde ministre og amtmænd og herremænd – som handlede helt ilde med bonden. Endelig lærer historien, at det trældomsåg, som hidtil kun havde hvilet på øerne, ved stavnsbåndets indførelse nu også blev lagt på de hidtil frie jyske bønder (: stavnsbåndet blev indført for hele landet i 1733). Alt dette gjorde de suveræne konger. Den, som tror, at

146

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Revolutionen af 1660 (: enevældens indførelse) har været til bøndernes fordel, han tager storligen fejl; thi aldrig har det tryk, hvorunder de sukkede, været så hårdt og så almindeligt, som efter den tid. En ussel og forkuet slægt, opvokset i urenlighed og vankundighed i elendige jordhytter, arbejdende under ridefogdens pisk for strenge, ofte fremmede herrer, som frådsede i hovmod og overdådighed – det er det sørgelige billede, historien giver af den danske bondestand under enevoldskongerne, lige fra suverænitetens indførelse og indtil slutningen af det forrige århundrede.(...) Hvad jeg her har sagt, og hvad enhver, der kender til Danmarks historie, vil bekræfte, det vil vise Dem, at det er en stor vildfarelse, at de suveræne konger har været almuens venner og beskyttere. Dette gælder kun om én af dem, nemlig Frederik 6., og det er således ikke enevælden, men en af tidsånden greben og af den oplyste del af folket støttet konge, som bonden skylder taknemmelighed. Men lad os nu endog sætte, at alt, hvad der er gjort for bondestanden, ene skyldtes Frederik 6., så er han nu i alt fald død. Men ved De da, om Christian 8. i det stykke tænker ganske som han? Og selv om De vidst det både om ham og om hans søn, så kan De i alt fald ikke vide det om deres endnu ufødte efterkommere. Det er derfor misligt at bygge en sag på et enkelt menneskes personlighed; thi ligesom Frederik 6. tænkte og handlede i dette stykke helt anderledes, end de suveræne konger før ham, således kan intet borge imod, at der jo engang kan komme en konge i Danmark, som tænker og handler helt anderledes end Frederik 6. En sådan konge kunne da i kraft af sin enevælde kuldkaste, hvad der var gjort; han kunne – til ”Ejendomsrettens beskyttelse” eller

til ære for ”en friere benyttelse af landbrugene” eller deslige – bringe bønderne tilbage under de stores herredømme, til hvilke regenternes omgivelser i reglen ville høre. Over en svag konge kunne det vel tænkes, at disse kunne få magt, men ikke over et stærkt, folkekåret folkeråd. Ville bønderne derfor sikre sig både at beholde hvad de har opnået, og at opnå, hvad de endnu retfærdigvis kunne ønske, da må de sætte deres håb til en fri forfatning.

32. Breve om martsdagene i 1848
Den 23. marts 1848 kom den slesvig-holstenske deputation i audiens hos kongen, som fik overdraget deres krav om en fri forfatning for hertugdømmerne. Maleren Johan Thomas Lundbye var i København i disse dramatiske martsdage. Her skrev han et brev til sin mor og fortalte begejstret om sine oplevelser (brev 1). Den konservative professor Christian Molbech var mindre begejstret for begivenheden, som det fremgår af et brev til en ven, F.S. Bang, i London (brev 2). Brev 1 Lørdag den 25. marts 1848 – morgen Elskede moder! Det er den mærkeligste uge, jeg har oplevet, og jeg finder det derfor uforsvarligt at undlade at skrive endnu en gang, om end det bliver flygtigt. Det var til i tirsdags kl. 11, at min beretning gik. Da samledes et uhyre tog (10-12000?) ved rådhuset, flere fædrelandssange lød kønt, mens vi ventede på borgerrepræsentanterne, der med blottede hoveder gik gennem den tætte skares tordnende hurra lige til Nygade, da var de i spidsen af toget,

KILDER TIL DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

147

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

der nu 6 og 6 gik ned ad Vimmelskaftet. Da vi fik slotspladsen at se, var den sort af mennesker, og efter at have været der længe, længe, så man endnu den bestandig kommende skare over Højbro. Svaret var kort: Ministeriet var afskediget, og vi skulle kun stole på kongen. Stemningen var dog endnu noget flov, hvad ikke forbedredes derved, at kongen ikke lod sig se, men næste morgen (onsdag), da man, uhyre spændt på ministervalget, pludselig hører: Scheel-Plessen, Bardenfleth og Bang! (: moderate konservative politikere) hvor blev vi lange i ansigterne, og det gik allerede; vi må have et Casinomøde endnu! Da blussede håbet op igen ved kl. 10-11 at se opslag: at Clausen, Monrad, Tscherning, Hvidt, Lehmann var kaldt til kongen, og kl. 2-3 var de ministre. Denne begivenhed har nok allerede lammet den slesvig-holstenske deputation, der var kommet samme morgen, det havde de ikke ventet; at en fuldstændig revolution kunne komme i stand her, hvor de troede tålmodighed fik aldrig ende. Deputationen kunne imidlertid ikke være sikker i hotellet og blev derfor indbudt af konsul Hage, hvorhen de ledsagedes af studenterne med hvide bind om armene. Da de spurgte, om der var studenter i toget og man svarede dem, at de fleste var studenter, må de være blevet underlig til mode ved at tænke på, om deres Kielere ville have beskyttet en dansk deputation. Samme aften ville man bringe kongen et hurra, men han sov, og nu begyndte store skarer, for det meste pøbel, at drage om i gaderne med sang og hurra til ud på natten. Det var stygt, men selv disse horder respekterede kongens søvn og halmen ved et sygehus på Købmagergade, hvor de gik lydløse forbi. De tvang en del af aristokratiet til at illuminere og brølede hurra for de huse, hvor de nye ministre

boede eller så omtrent, de havde ikke altid brugt vejviser og fik vel heller ikke altid så venligt svar som af Moltke, der var tålmodig nok til tre gange at træde frem og tale og takke mellem 6-11½. Torsdag var det underlige tog til slottet, da man så en talrig skare ledsage de tre vogne med deputationen, som dog ikke led nogen forhånelse, der er værd at nævne, mod den uhyre risikable situation, hvori den befandt sig. Man skal have ærgret sig over, at de to bar Dannebrogskors osv. Et par timer ventede skaren, da gik det atter til Hages port, hvor man skal have hånligt løftet et hurra for hver der steg ud, dog ikke stærkere, end at det straks hyssedes til tavshed. En vogn, siges der, man ville vælte (?). Da de atter var i sikkerhed, nedstemte og overvældede, brast Neergaard (: medlem af den slesvig-holstenske deputation) i voldsom gråd: jeg stod dog her i mange forhold, og nu bliver vi behandlet som landsforrædere! – Kan det undre Dem! Var Hages svar. – Det regnede tillykke i forgårs aftes, så gaderne var stille. Nu kom fredag, og jeg drømte allerede om tilbagevendende ro, når svaret til deputationen blev publiceret. Men det kom ikke, tavsheden blev pinlig, jeg måtte ud, stemningen blev værre og værre som tiden nærmede sig, de skulle bort med Skirner (: dampskibet til Kiel). Og da kongens hilsen kom, der i et mandigt, smukt sprog udtaler tak og svar og bøn til folket, råbtes endnu vildt hist og her: Ja, men har I set, hvad der står i Dannevirke, hvad Olshausen har sagt i Rendsborg! Dovent, dorsk, uenigt folk! Had til Rusland, venskab med Frankrig, fjendskab til Danmark! I tusindvis strømmede man til toldboden, og der var en almindelig bekymring for, at de skulle lide nogen hån eller overlast, inden de kom bort; da hørtes det, at man snildt havde sat dem

148

GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ombord til båds fra Proviantgården; de havde nemlig fra morgenstunden været på slottet. – Og nu brød de ud: vel er det, de er borte, men de skulle have haft en ulykke; selv de moderateste kunne ikke ved siden af sin glæde over den gæstfri og humane behandling, der var blevet dem til del, tilbageholde sin harme over disse menneskers anmasselse og frækhed. – Gud skænke det nye ministerium kraft til sit vanskelige værk, da kunne disse dage blive en glimrende periode i vor historie; thi at se for sine øjne foregå den samme bevægelse, der andetsteds kostede strømme af blod, uden at et våben kom til syne, (jeg vil ikke nævne Bræstrup (: Københavns politidirektør) med stokkene, de er rent forsvundet) – det var i sandhed så dejligt, at jeg ikke havde troet det muligt. Hjertet hopper af glæde og skælver igen, eftersom tanken falder på det vanskelige, der står tilbage, eller det store, det dejlige vidnesbyrd for den danske karakter, der er fuldbragt. Din egen Johan De nye ministre er meget tarvelige (: fordringsløse) og beskedne; de er naturligvis enige om at afvise exellence-titlen, hvad der vil trøste mangen aristokrat. Tscherning har meldt sig endnu som Kpt. Tsch. og Monrad skal have reserveret sig sin præstelige virksomhed, så ærgerrighed leder ham ikke. Deres gager siger rygtet skulle være 2400 rdl.! Gud give dem kraft og folket tillid; da vil det være værd at leve i Danmark. Brev 2 København, 25. marts 1848. Mit brev, som jeg for et par dage siden begyndte i en ganske bevæget og mørk stemning, vil jeg ikke kunne slutte i dag,

hverken roligere eller bedre stemt. Thi hvad her siden er foregået, er hverken noget særdeles kraftigt, eller særdeles klogt. Vi har, som det hedder, fået et nyt ministerium; og man har set de liberale blade bruge de sædvanlige fraser om dannelse, kombination og fald af et ministerium, om et provisorisk ministerium, ”der kun holdt sig én nat” – og mere deslige, som i sig selv er ord uden synderligt indhold. Det sande og det visse er, at kongen og Bardenfleth allerede om morgenen d. 21. fandt det rådeligt ikke at oppebie den om formiddagen kl. 12 bebudede demonstration af borgerrepræsentanterne, som, med etatsråd Hvith i spidsen, og nogle tusinde mennesker – og studenter – bag efter sig, fra rådhuset drog op på Christiansborg, for at forkynde kongen, at hans ministerium ikke duede og ikke behagede folket? Og at det måtte afskediges, for at andre ministre, naturligvis ligesom i Paris, af de liberale advokaters, professorers, bladredaktørers, osv. klasse kunne komme i deres sted, og med eftertryk modtage den holstenske deputation, der ventedes (og virkelig kom) onsdag den 23. (i forgårs). (…) Da borgerrepræsentanterne indfandt sig hen imod kl. 12, sagde han dem, efter at Hvidt havde forebragt deres adresse, i et kort svar, at hele statsministeriet, på Bardenfleth nær, havde nedlagt deres fuldmagter i hans hånd, han ville nu danne et nyt ministerium, slutte sig til folket, og håbede det samme af borgerne. (…) Den 21. om aftenen, imedens mængden drev om på gaderne, råbte hurra flere gange ved Christiansborg for Kongen, m.v. men ellers forholdt sig rolig, lod kongen sammenkalde (…) hovedmændene for det såkaldte danske og liberale parti, Hvidt, Clausen, kapt. Tscherning, præsten Monrad (fra Lolland, på grev

KILDER TIL DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

149

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Knuths gods) etatsråd Schow og advokat Lehmann. Da Hvidt, som partiet vel havde bestemt til finanserne, erklærede, at han ingen ministerpost ville modtage, fandt man grev Vilh. Moltke uundværlig. (…) Han betingede sig imidlertid som ufravigelige vilkår, at han ville være den første i ministeriet og selv danne det efter sit valg. At han af det liberale parti tog Monrad, Tscherning, Hvidt og Lehmann – vil De have set af aviserne. (…) Hvad siger De nu til et statsråd og statsministerium, hvor en præst, en fordums artillerikaptajn (hvis dygtighed som chef for krigsvæsenet de fleste holder for højst problematisk) og en advokat, hvis virkelige politiske dygtighed, uagtet hans gode hoved, få af begge partier har villet erkende – sidder ved siden af finansministeren, grev Vilhelm Moltke, landets rigeste og højeste ansete adelsmand? – Måske kan sådant gå an, og, som man siger, ”flaske sig” i England – hos (os) forekommer det mange som en næsten umuligt udsigt til varig enighed og harmoni. (…) I går uddeltes i tusindvis ”Kongens hilsen til folket”, hvori han meddeler hovedindholdet af sit svar til deputationen; og i den anledning var atter megen folkesværm på gaden, med råben, syngen, hurraskrål for nogles huse, piben for andres; Alt, så vidt jeg i dag har hørt, dog uden alle excesser. Politi viste sig under alt dette slet ikke. Hvor længe kan det dog vel vare, inden disse aftenoptog på gaderne bliver til pøbelkommers, og bliver tumultagtige. Der tales om oprettelse af et frivilligt borgerpoliti; og byen er, som De let kan tænke, fuld af urolighed, bekymring og rygter; ligesom den nu også fyldes af soldater. 4000 mand af bataljonernes reserver m.m. kommer ind i disse dage. Det hedder sig at tropperne skulle samles og koncentreres i og ved Frederi-

cia. Ruster man sig nu til kamp i Holsten – så skal det altså blive i den danske stat, hvor en egentlig borgerkrig, uden nogen blodig revolution, skal begynde; thi hverken Frankrig eller Tyskland har endnu haft borgerkrig. Denne tanke må gennemryste enhver fædrelandsven, som i de sidste 8 år har set landet blomstre op til en forhen ukendt velstand og rigdom. Dette er den første gang, jeg skriver til nogen om vort fædrelands sidste sørgelige stilling og udsigt. Undskyld det uordentlige og fragmentariske i mit brev. Det vil i høj grad interessere mig fra Dem at erfare noget om, hvorledes man i England betragter disse begivenheder. Deres venskabeligst forbundne C. Molbech

33. Situationen i Tyskland, marts 1848
Den unge jurist Peter Vedel opholdt sig i Berlin under de bevægede martsdage og skrev i et brev til sin far om situationen i Tyskland. 25. marts 1848 Kære fader! Skønt jeg ikke har fået brev hjemmefra, kære fader, ved jeg dog så temmelig hvorledes det står sig der (ministerskifte etc.), og det er med inderlig bekymring at jeg ser min frygt stadfæstet. At beklage hvad der er sket, er for sent, om der endog var sket noget, som ikke nødvendigvis efter sagernes stilling måtte ske, og at tale om min egen lille person, om det halvår, jeg har spildt, den forandring af min hele livsplan, som nu er nødvendig, er også på urette tid – det bryder jeg mig kun lidt

150

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

om, jeg skal nok stå det ud! Men gid jeg blot kunne tale så hele Danmark kunne høre mig, og alle de dårer, der tror at Danmark kan kæmpe mod en 20-dobbelt overmagt, kunne tro mig. Det er smukt at være begejstret for sit fædreland, det er rigtigt at føle sin kraft og det er vist at et folk der med bevidsthed kæmper for en ide, er mageløst stærkt, men måske tror de der hjemme at tyskerne ikke er begejstrede, ikke også kæmper for en ide! Hele Tyskland står nu som ét, mægtig ved sin materielle kraft, mægtig ved sin intelligens, mægtig ved en mageløs begejstring for frihed og enhed, og rør Slesvig med våbenmagt, og I skulle se! Husk på at Tyskland ikke mere er det gamle splittede, af fyrster og diplomater undertrykte land, men i sandhed nu hersker folket, og læs nu aviserne hør hvad alle stænderforsamlinger, ja se hvad kongen af Preussen direkte siger og tænk hvad han nødvendigvis i egen interesse må gøre – og hvad kan vi så vente os af en kamp! Han har lovet af afstå Posen til det nye Polen, og Slesvig-Holsten ville være en skøn ækvivalent (: erstatning) for det tabte, han har lovet Tyskland en flåde og hertugdømmets havne og søfolk er de eneste midler til opfyldelsen, han har tabt sin popularitet, ved at knuse Danm. vandt han det tabte, han har endelig nu fornærmet sin hærs ære, hvor kan den skamplet, der hæfter på den fra barrikade-dagene her i Berlin bedre afvaskes end i de forhadte danskes blod? Betragt så en gang hertugdømmerne, de har sikkert alt erklæret sig uafhængige, og rygtet, ja sandsynligheden taler for at hertugen af Augustenborg, der var her til i går aftes, ja man taler endog om en deputation fra Holsten & Slesvig som her skal have haft audiens i morges hos kongen (?) har begæret og fået løfte om

militær understøttelse og vist er det (vi har selv hørt det af vedkommende) at friskarer allerede danner sig her for at gå med jernbanen, der skal give dem fri befordring! I Slesvig er den tyske fane hejst, og alt bydes Slesvig fra Tyskland, så godt som intet fra Danmark. Altså mod os: hele Tyskland, med konger og folk og armeer, hele den tyske begejstring, der er langt større end vor, idetmindste i mængden, endelig hertugdømmerne selv. Og hvad skal så give vor svaghed styrke? Jeg håber, at man ikke stoler på Rusland, som desuden i Polen alt har nok at bestille, og rimeligvis snart endnu mere vil få det i Tyskland, Frankrig, Tysklands gode ven, må være glad ved at kunne holde rolighed hjemme, og England vil dog ikke alene kunne gøre os videre gavn, om den og for vor skyld ville bryde Europas fred. Altså, gid man dog ville lade være med at skrige på kamp derhjemme – minsandten, jeg er ungdommelig og ubesindig nok, og dog tvivler jeg ikke et øjeblik om at vi i så fald får blodige prygl, måske mister Jylland, måske alt. Underhandl med dem, giv dem en fælles konstitution og alt hvad de vil, giv dem Lauenburg, og søg at få Sl. delt fx efter Slien eller idetm. syd for Flensborg, foren de nye storhertugd. ved en personalunion med Danm. eller opgiv det hele – lige meget gør alt, kun ikke krig! Og nu lev vel kære fader, der er et gammelt ordsprog, som siger at når Danm. er i fare, har den gode Gud altid et mirakel på rede hånd til at hjælpe os med – gid det kunne ske! Måske ses vi snart, og indtil da engang endnu lev vel, Himlen holde sin hånd over jer alle og Danmark! – Hils min kære moder og søskende. Fra din søn Peter Vedel

KILDER TIL DEN DANSKE REVOLUTION 1750 -1866
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

151

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI
1866-1914

7

I 1870erne og i 1890erne slog industrien for alvor an i Danmark. Men også landbruget blev effektiviseret. Fra 1882 organiserede danske bønder sig i en andelsbevægelse og oprettede bl.a. andelsmejerier og andelsslagterier. Det skabte et enormt skridt fremad for dansk landbrug både i kvantitet og kvalitet. Omkring 1900 var smør og flæsk langt de største eksportartikler og tidens rigeste og mægtigste land, England, den største kunde. Allerede i 1866 blev grundloven revideret i ikke-demokratisk retning, der blev indført privilegeret valgret til landstinget. Det betød, at overklassens parti, Højre, der især repræsenterede godsejere og embedsmænd, fik flertal i landstinget, mens bøndernes repræsentanter, der samledes i Venstre, havde flertal i folketinget. Hvem skulle så danne regering? Venstre mente, at det burde være folketingets flertal, mens Højre overlod det til kongen, som de vidste foretrak en højremand. I over 30 år (1870-1901) lå regeringsmagten hos Højre, hvis frontfigur var statsminister Estrup. Med alle midler forsøgte Venstre at få regeringen til at gå af, og undertiden førte denne såkaldte forfatningskamp til borgerkrigslignende tilstande i landet. Først i 1901 udnævnte kongen et Venstre-ministerium. Denne begivenhed kaldes systemskiftet, for siden har parlamentarisme været fast skik i Danmark, dvs. at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Begyndelsen af 1900-tallet var Venstres store tid, og de fik gennemført en række reformer, bl.a. en demokratisering af skolen og en Industrialiseringen ny revision af grundloven i 1915. Den privilegerede valgret til landsslog for alvor igen- tinget blev igen afskaffet, og kvinder og tyende fik valgret. I 1905 brød nem i Danmark i venstrefløjen af Venstre ud og dannede Det radikale Venstre, hvis slutningen af 1800- mærkesager blev antimilitarisme og social sikring af de svageste. På tallet. Fra Cloettas disse punkter kunne de samarbejde med arbejdernes parti, SocialdeDamp-Chokolademokratiet, der første gang blev repræsenteret i folketinget i 1882 og Fabrik i Købensiden stormede frem fra valg til valg og overhalede Venstre i 1924. havn. INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

153

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Befolkningseksplosion og sociale problemer
I det gamle landbrugssamfund før år 1800 var befolkningstallet nogenlunde konstant. Det skyldtes, at fødselskvotienten (antal fødte pr. 1000 indbyggere) og dødskvotienten (antal døde pr. 1000 indb.) lå på omtrent samme høje niveau. Den høje fødselskvotient illustrerer, at hver kvinde i gennemsnit fik 4-5 børn. Ægteskabsalderen var ganske vist højere end i dag, 27 år for kvinder og 30 år for mænd, men den gifte kone fødte et barn hvert andet år, indtil hun døde i barselsseng eller kom ud over den fødedygtige alder. Den høje dødskvotient skyldtes først og fremmest den høje børnedødelighed. Mere end 20% af børnene døde inden for det første leveår, og andre 10% overlevede ikke børnesygdommene. Livet igennem truede sygdomme, især de ødelæggende epidemier, og hungersnød, når høsten slog fejl. I normale år bukkede de svage under i slutningen af vinteren på grund af kulde og mangel på mad, børn og gamle, fattige og syge døde af vårhunger. I slutningen af 1700-tallet begyndte dødskvotienten at falde. De årlige udsving blev mindre, og faldet fortsatte jævnt til omkring 1945, da den nåede vore dages nogenlunde stabile 10-11 promille. En lang række faktorer kan forklare dødskvotientens fald, medicinske fremskridt, bedre hygiejne herunder renere vand, kloakering og Den demografiske sundere boliger, men først og fremmest rigeligere og bedre mad som transition. Levenfølge af landbrugsproduktionens vækst og den almindeligt stigende defødte og døde pr. levestandard. 1000 indbyggere 1800-tallet igennem fortsatte den gamle familiestruktur, og fødselssiden 1800 kvotienten holdt sig mellem 30 og 35 promille. Fra omkring 1890 begyndte antallet af fødsler imidlertid 35 at falde, og det gik stærkt. Bortset fra de mystiske store årgange omFødsler kring 1945 faldt kvotienten jævnt til 30 10 promille på mindre end 100 år. I 1981 døde der for første gang i 200 år flere mennesker, end der blev født. 25 Siden har befolkningstallet været stagnerende. 20 Det faldende fødselstal er sværere at forklare end den faldende dødsDødsfald kvotient. Brugen af præventive mid15 ler slog først igennem i 1960erne, og kvindernes indtog på arbejdsmar10 kedet hører til i samme årti. Den sandsynligste forklaring må være, at det var familiernes bevidste valg 0 1800 1820 1840 1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 ikke at få så mange børn måske for

154

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Befolkningsvæksten førte til en flugt fra land til by. Nogle tog den store beslutning om at udvandre til USA. Afskedsscene på Toldboden i København. Udsnit fra et maleri af Jørgen Roed, 1834.

at drage bedre omsorg for det enkelte barn eller for at øge familiens levestandard eller af helt andre grunde. I landbrugssamfundets tid voksede folketallet, når produktionen steg. I dag får vi færre børn, jo rigere vi bliver. Denne overgang fra landbrugssamfundets stagnerende befolkningstal med høj døds- og fødselskvotient til samme situation i industrisamfundet, men med lav døds- og fødselskvotient, kaldes den demografiske transition (den befolkningsmæssige overgang). Den er ikke et dansk fænomen, men kan iagttages i alle industrialiserede lande. Den medførte en befolkningseksplosion, i Danmark en fem-dobling af befolkningen på mindre end 200 år. I år 1800 var der i Danmark 925.000 indbyggere, 20% boede i hovedstad og købstæder, og ca. 75% var landbrugsfamilier. I 1900 var befolkningen steget til knap 2, 5 mill, nu boede 38% i byerne, og ca. 40% var landbrugere. Af de 1, 5 millioner nye danskere var den ene halvdel født i eller flyttet til byerne, den anden blev på landet. Selv om antallet af landmænd med familie faldt relativt, steg det i absolutte tal helt til 1929. 1800-tallet igennem var der ca. 2.000 godser og ca. 70.000 gårde. Den store befolkningstilvækst fandt sted i husmandsfamilierne, deres antal steg fra 90.000 i 1835 til over 200.000 i 1900. Produktion og levestandard for hele samfundet blev fordoblet fra 1830 til 1900, men stigningen var ulige fordelt. De fleste husmands- og landarbejderfamilier, der måtte satse på usikkert lønarbejde på gårde og godser, levede i yderste fattigdom. De var brændemærkede som underklasse. Deres børn var mindre af vækst og mere sygelige, de måtte tidligt ud at arbejde, og derfor skulkede de i skolen eller sov i timen.

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

155

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

På fattiggårdene kunne staklerne få kost og logi mod at arbejde og underkaste sig et strengt reglement. Scene fra fattiggården i Fåborg. I forgrunden den fordrukne ”ringer” Jacob Aal og Blinde Søren, der havde boet på fattiggården siden 1884, da han var tyve år. Maleri ”Til bords” af Jens Birkholm, 1904.

Det var især denne store gruppe, der var i opbrud. Mange drog til byen for at søge arbejde i den nye industri, andre tog en endnu større beslutning og udvandrede til USA, hvor de havde en chance for at få deres eget landbrug. Indtil 1914 emigrerede næsten 300.000 danskere. Som i enevældens tid havde kommunen pligt til at forsørge dem, der ikke kunne klare sig selv. Det måtte dog helst ikke koste for mange penge, så det at modtage fattighjælp blev bevidst gjort så ydmygende og degraderende, at det blev anset for den absolut sidste udvej. Fattighjælpsvirkningerne bestod i, at modtageren mistede en del borgerlige rettigheder som stemmeret, ret til at disponere over sine ejendele og ret til at gifte sig. Fattighjælpen blev givet på flere måder, enten ved direkte udbetaling af penge eller naturalier eller ved, at den fattiges forsørgelse ved en licitation blev overladt til den i kommunen, der ville gøre det billigst. Endelig havde næsten hver kommune en fattiggård, hvor de fattige fik kost og logi imod at arbejde og underkaste sig et meget strengt reglement. I 1890 modtog 39.000 mennesker fattighjælp, deraf var 17.000 anbragt på fattiggårde. I 1891 blev der vedtaget en lov om, at personer over 60 år kunne få alderdomsunderstøttelse, uden at det medførte diskriminerende virkninger. Det blev begyndelsen på den moderne sociallovgivning. På grund af pres fra et hastigt voksende arbejderparti, Socialdemokratiet, og som følge af voksende velstand og et ændret syn på fattigdom er det i de sidste 100 år gradvist gået sådan, at fattighjælpsvirkningerne er forsvundet, og at større og større grupper er blevet berettiget til hjælp.

156

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Omlægning af landbruget
Danmark var først og fremmest et landbrugsland, og det blev det ved at være til midten af 1900-tallet. Men i slutningen af 1800-tallet, mens industrien slog an i byerne, gennemgik dansk landbrug en voldsom forandring og effektivisering, også landbruget blev industrialiseret. Efter krisen i 1820erne kom der igen gang i eksporten af korn, især til England. Priser og produktion var stigende, og landbruget havde gode tider. I 1870erne sluttede kornsalgsperioden, da dansk korn blev udkonkurreret af billigt korn fra de nyopdyrkede amerikanske prærier. På forbavsende effektiv måde klarede landbruget dog krisen ved at omlægge produktionen til animalske produkter dvs.. kød, smør og ost. Fra 1875 til 1900 blev eksportens omfang mere end fordoblet, og i 1900 udgjorde smør næsten halvdelen og flæsk en fjerdedel af eksportens værdi. 55% af den samlede produktion blev eksporteret, og England var med 60% langt den største aftager. Dansk landbrug havde foretaget et kvalitativt spring fremad og var blevet blandt de førende i produktivitet. Det var der mange årsager til. Bønderne genoptog det gamle landsbyfællesskab på en ny måde og organiserede produktionen på andelsbasis. Det begyndte med mejerier. I 1882 oprettede bønderne i Hjedding i Vestjylland det første andelsmejeri, og det blev så stor en succes, at der 20 år efter var over 1.000, et i hvert sogn. De lokale bønder investerede i fællesskab i en mejeribygning forsynet med den nyopfundne centrifuge, der kunne skille fløden fra mælken, og de ansatte en mejerist. De forpligtede sig alle til at levere god mælk til mejeriet og fik afregning og del i overskuddet efter den leverede mængde. I andelsbevægelsen kunne gårdmænd og husmænd samarbejde, på generalforsamlingen stemte man “efter hoveder, ikke efter høveder” (antal køer). Også andre virksomheder blev startet på andelsbasis som slagterier, foderstofforretninger og brugsforeninger. Når andelsbevægelsen blev så stor en succes, skyldtes det naturligvis, at den gav åbenlys økonomisk gevinst, men det skyldtes også i høj grad, at bønderne stod midt i en til tider hadefuld politisk kamp mod den gamle overklasse. Bønderne ville vise, at de kunne selv, og gøre sig uafhængige af godsejeren og købmanden i byen. Den fælles fjende nedtonede modsætningen mellem gårdmænd og husmænd, som i fællesskab fremhævede de demokratiske principper som modstykke til overklassens aristokratiske fremfærd. Bønderne var bedre rustede til en sådan kamp end tidligere. Skoleloven af 1814 med syv års undervisningspligt havde endelig sendt alle danske børn i skole, og efter 1850 kunne næsten alle danskere læse og skrive. Det var forudsætningen for, at bønderne kunne suge til sig af ny viden. De nyoprettede landboforeninger ansatte konsulenter, der var uddannet på landbohøjskolen, og som rådgav bønderne i alskens

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

157

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Øverst en bøttekælder på Hverringe herregård, hvor man lod mælken henstå i flade kar i et døgn, for at fløden kunne skille sig fra. Nederst L.C. Nielsens centrifuge fra 1878, der var den tekniske forudsætning for andelsmejerierne. Når centrifugen løber rundt om aksen: H-A, slynges den tunge skummetmælk fra den lette fløde, og gennem de to rør: D, fjernes mælk og fløde hver for sig. Centrifugen kunne trækkes af en ko eller hest, men de store centrifuger forudsatte dampmaskiner. Illustrationer i ”Mælkeribruget i Danmark”, 1896.

faglige spørgsmål. Aviserne slog for alvor igennem efter 1870, og allerede i 1873 holdt hver fjerde bonde avis. I 1830erne opstod de såkaldte gudelige vækkelser. Det var en slags religiøse græsrodsbevægelser, hvor jævne bønder mødtes til andagt i private hjem som en protest imod statskirkens rationalistiske og åndløse præster. Enevælden var nervøs ved disse folkelige bevægelser, men de voksede sig stærke og blomstrede i resten af århundredet. De delte sig i to fløje, en grundtvigiansk inspireret af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig, “den glade kristendom”, og en mere alvorlig og streng bevægelse, Indre Mission. Vækkelserne førte til oprettelsen af en række højskoler, der henvendte sig til unge voksne mennesker. Disse skolers formål var ikke primært at videregive kontant viden, men at vække de unge menneskeligt, nationalt og kristeligt. For tusinder af karle og piger blev et seks måneders højskoleophold en løftelse og en oplevelse, der siden inspirerede til oprettelse af frimenigheder, friskoler og gymnastikforeninger, til møder i forsamlingshuse og missionshuse, men også til deltagelse i andelsorganisationer og politisk arbejde. (Tekst nr. 35)

Forfatningskampen
Omkring 1870 begyndte politikere og vælgere at organisere sig i politiske partier. Forskellige grupper af bondepolitikere sluttede sig sammen i Det forenede Venstre, og få år efter dannedes partiet Højre, der repræsenterede godsejerne og bybefolkningen, især embedsmænd og erhvervsdrivende. På grund af valgreglerne i grundloven af 1866

158

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

fik Højre et sikkert flertal i landstinget, mens Venstre fra 1872 fik et lige så sikkert flertal i folketinget. Det var derfor et problem, hvem der skulle danne regering, og om det kom de to partier til at føre en opslidende kamp helt til 1901. Højre hævdede, at de to ting var ligestillede, og at kongen, som der stod i grundloven, frit kunne udnævne og afskedige statsministeren. Det kunne de roligt gøre, for de vidste, at kongen var højremand. Christian IX (1863-1906) var i hele sin tankegang præget af enevældens rangssamfund, og for ham ville det være en utænkelig tanke og en skandale at skulle udnævne en simpel bondemand til minister, endsige statsminister. Han blev da også ved at udnævne højreregeringer indtil 1901. Den mest markante højremand var godsejer Jacob Brønnum Scavenius Estrup, som var statsminister eller konseilspræsident, som det hed dengang, fra 1875 til 1894. Estrup mente, at kun jordejendom gav ansvarlighed for samfundets anliggender, jo mere jord jo større ansvarlighed, og derfor burde godsejerne styre landet. Han havde kun foragt tilovers for almindelig valgret og ville ikke underkaste sig “talmajestæten”. Venstre gik ind for folketingsparlamentarisme, dvs.. det princip, at regeringsmagten bør ligge hos det parti, der kan samle flertal i folketinget. Venstre mente, at det var i demokratiets ånd, at folketinget, der var valgt ved almindelig valgret, havde større betydning end landstinget. Under arbejdet i rigsdagen forsøgte Venstres politikere på forskellig måde at tvinge regeringen til at gå af. De nægtede adskillige gange at stemme for finansloven, det følgende års statsbudget, men regeringen svarede igen ved at opløse folketinget og udstede en provisorisk (foreløbig) finanslov. De forsøgte sig også med den såkaldte visnepolitik, dvs. at de stemte nej til alle regeringens lovforslag. Regeringen var irriteret, men blev siddende. I 1885 kulminerede forfatningskampen, da regeringen vedtog en provisorisk finanslov med udgifter, som Venstre havde nedstemt. Højre ønskede et stærkt forsvar koncentreret om en stor og kostbar befæstning omkring København. Den blev bygget i årene 1886-1894 på trods af Venstres modstand. Man skumlede overalt i landet, der blev hvisket om skattenægtelse og væbnet oprør, men der skete ikke noget. Man kan i dag undre sig over, at bønderne, landets store flertal, fandt sig i, at den gamle overklasse med udemokratiske midler fastholdt regeringsmagten. Der er flere forklaringer på den sag. De institutioner, der udøvede magt i samfundet, var loyale over for regeringen, officerer, embedsmænd og dommere var stort set højremænd. Embedsmænd, der var kritiske over for regeringen, blev fyret, højskoler, der

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

159

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I 1885 kulminerede forfatningskampen da regeringen vedtog den provisoriske finanslov, der gjorde det muligt at afholde udgifter til Københavns befæstning mod flertallet i Folketinget. På billedet overrækker regeringens leder, Estrup provisorierne i form af sure æbler til Venstres leder Christen Berg. Viggo Hørup (til højre) var en af de skarpeste modstandere af militariseringen. Han stillede det berømte spørgsmål: ”Hvad skal det nytte?”. Tegning i det konservative vittighedsblad ”Punch”.

talte Estrup midt imod, fik frataget deres statstilskud, og domstolene idømte redaktører fængselsstraffe for regeringsfjendtlige artikler. I 1885 oprettede Estrup tilmed et gendarmerikorps, der skulle holde folket i ro. Venstre var et stort parti, der var sammensat af grupper med meget forskellige holdninger og interesser. Det udnyttede regeringen klogt og spillede den ene gruppe ud imod den anden, gang på gang blev partiet splittet, og en fraktion gik på kompromis med regeringen. Ikke mindst forsvarsspørgsmålet delte vandene. På den ene side stod en national fløj ofte med tilknytning til højskolerne, der lod sig lokke af regeringens forsvarspolitik, på den anden en fløj, der bekæmpede både militær og grundtvigsk nationalromantik. Endelig er der en social og psykologisk forklaring. Danske bønder var ikke revolutionære, efter århundreders underkuelse stak almueinstinktet dybt. Nok havde vækkelser, højskoler og andelsbevægelse givet øget selvtillid, men når godsejeren og præsten talte, stod bonden stadig med hatten i hånden og bøjede nakken. I 1890 indledte moderate fløje i Venstre og Højre et samarbejde i et fælles ønske om at afslutte forfatningskampen. Det endte med et forlig i 1894, der gik ud på, at Venstre accepterede Københavns befæstning imod, at Estrup gik af som konseilspræsident. Først i 1901

160

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

bekvemmede kongen sig dog til at udnævne et Venstreministerium. Den begivenhed kaldes systemskiftet, for siden har parlamentarisme været statsskik i Danmark, dvs.. at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et flertal i folketinget imod sig.

Industrialisering og arbejderbevægelse
Når moderate venstrefolk begyndte at søge mod højre, skyldtes det blandt andet, at socialismens spøgelse dukkede op på den yderste venstrefløj i form af arbejdernes parti, Socialdemokratiet. Spøgelset var dog ikke værre, end at Venstre og Socialdemokratiet ofte indgik valgsamarbejde mod den fælles fjende, Højre. I 1884 blev socialdemokraterne for første gang repræsenteret i folketinget med to mandater, i 1901 fik de 14 af folketingets 114 medlemmer. Grundstammen i Socialdemokratiets vælgerkorps var industriarbejderne, og netop i 1870erne fik industrialiseringen sit første gennembrud i Danmark. Industri er i modsætning til håndværk masseproduktion af varer, der sælges på et åbent marked, og som fremstilles ved hjælp af maskiner. I 1890erne kom der et nyt opsving, og omkring 1900 beskæftigede industrien 100.000 arbejdere. De vigtigste brancher var tekstilindustri og jern- og metalindustri. De enkelte virksomheder var gennemgående små og leverede alene varer til hjemmemarkedet, især til landbruget. (Tekst nr. 34) En væsentlig forudsætning for industriens og landbrugets effektivisering var transportrevolutionen, som blev skabt af jernbaner og dampskibe. Den første jernbane, der gik fra København til Roskilde, blev indviet i 1847, og i 1914 var det danske jernbanenet udbygget med 4000 km. jernbane. Dampskibe skabte hurtige og stabile fragtruter, men først efter 1900 blev sejlskibene udkonkurreret på de længere strækninger. Det første socialistparti blev dannet i 1871 som en dansk afdeling af Den første Internationale, der blev ledet af Karl Marx. Mens Louis Pio, en temperamentsfuld og handlekraftig postembedsmand, var manden bag partiet i Danmark, som allerede i 1872 havde 9.000 medlemmer. Pio udgav en avis, Socialisten, hvori han i et blomstrende sprog skrev lidenskabelige artikler, der forskrækkede borgerskabet. Han hudflettede kapitalisterne, “guldets dyrkere og de fattiges udsugere”, og manede arbejderne til at stå sammen og ikke ”lade sig føre til kapitalens slagtebænk”. Under en murerstrejke i 1872 kaldte Socialisten til demonstration på Fælleden. Demonstrationen blev forbudt, men da den alligevel blev afholdt, greb politiet ind. Pio og andre ledere blev arresteret og sad fængslet i tre år. I 1877 lod han sig bestikke af politiet og emigrerede til USA. Dermed sygnede bevægelsen hen for en tid.

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

161

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Modsætningerne mellem den konservative regering og det nyoprettede socialistiske parti, Socialdemokratiet, kom til udtryk gennem demonstrationen på Fælleden i 1872. Tegninger i det konservative ”Punch” og i det socialistiske ”Ravnen”

Snart kom arbejderbevægelsen dog i gang igen nu ledet af solide og jordbundne håndværkersvende. De besluttede at dele bevægelsen i en politisk og en faglig afdeling, som dog fik et nært samarbejde. Den politiske del blev varetaget af Socialdemokratiet, der blev nyoprettet i 1878, mens fagbevægelsen organiserede den faglige kamp. I 1870erne blev der oprettet en række fagforeninger, lokale sammenslutninger inden for et enkelt fag. Fra 1885 begyndte fagforeningerne at slutte sig sammen i landsdækkende fagforbund, og i 1898 dannedes De samvirkende Fagforbund, DsF (fra 1959 Landsorganisationen, LO). Også arbejdsgiverne organiserede sig og dannede i 1898 Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (fra 1920 Dansk Arbejdsgiverforening, DA). I 1899 startede jyske snedkere en strejke for at få lige så meget i løn som snedkerne i det øvrige land. Snedkerforbundet og snedkermestrene enedes om en ny overenskomst, men snedkersvendene forkastede den. Det gav arbejdsgiverforeningen anledning til at starte en aktion, der skulle knække den opsætsige og besværlige fagbevægelse. Først blev der erklæret lock-out for snedkerne, og siden blev lock-outen udvidet til 40.000 arbejdere eller halvdelen af DsFs medlemmer. Konflikten varede i 19 uger, og for mange af de udelukkede arbejdere betød den sult og økonomisk ruin. De fi k ganske vist en beskeden støtte af både dansk og udenlandsk fagbevægelse, og også uden for arbejderbevægelsen mødte de sympati. Mange bønder mente,

162

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

at højremændene i arbejdsgiverforeningen gik alt for aggressivt til værks. Endelig den 5. september var de to parter rede til at forliges. Snedkersvendene måtte acceptere det første forlig, men vigtigere var det, at det såkaldte septemberforlig fastslog nogle generelle spilleregler for forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere, en slags arbejdsmarkedets grundlov, som har været gældende siden med små ændringer i 1960 og 1986. Septemberforliget fastsatte regler for, hvordan en lovlig konflikt skulle varsles og iværksættes og pålagde parterne fredspligt, mens overenskomsten var gældende. Arbejdsgiverne anerkendte således fagforeningernes ret til indgå kollektive overenskomster, mens man fra arbejderside måtte acceptere arbejdsgivernes ret til “at lede og fordele arbejdet”. I 1910 indførtes ved lov Den faste Voldgiftsret (i dag kaldet Arbejdsretten) og Forligsinstitutionen. Arbejdsretten afgør sager, hvor arbejdere og arbejdsgiver er uenige om, hvordan overenskomsten skal fortolkes, og Forligsinstitutionen skal mægle, hvis de to parter ikke kan forhandle sig til rette om en ny overenskomst og truer med strejke eller lock-out. Denne organisering af arbejdsmarkedet opfattedes som en sejr af både fagbevægelse og arbejdsgivere, som havde en fælles interesse i fredelige og stabile forhold. Naturligvis var der stadig arbejdsgivere, der så rødt ved tanken om fagforeninger, ligesom der i arbejderbevægelsen var en venstrefløj, der forkastede septemberforliget ud fra den betragtning, at det betød en accept af det kapitalistiske samfund. Opbakningen bag fagbevægelsen var dog stærk. I 1910 var over halvdelen af arbejderne organiserede, en organisationsgrad, der var højere end i noget andet land, og i dag er stort set alle danskere medlem af en faglig forening.

Gårdmændenes store tid
Fra 1895 til 1914 oplevede landet og landbruget i særdeleshed en stabil og stærk økonomisk fremgang, en tid, der siden for mange kom til at stå som “de gode, gamle dage”. Gårdmændene fyldte meget i samfundet, og deres parti, Venstre, dannede regering 1900-1913 og igen 19201924 og 1926-1929. Indtil 1906 havde de tilmed flertal i folketinget, det har intet parti siden opnået. Dette flertal afspejlede dog ikke et flertal blandt vælgerne, men den kendsgerning, at Venstre havde stor gavn af valgsystemet, der var valg i enkeltmandskredse. Da Venstre blev regeringsparti, viste det sig, at et flertal i partiet ønskede at opretholde et forholdsvis stærkt forsvar, selv om det blev besluttet at nedlægge den omstridte Københavns befæstning i løbet

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

163

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

af nogle år. Derfor brød den antimilitaristiske venstrefløj ud af partiet og dannede i 1905 sit eget parti, Det radikale Venstre. Dermed var de fire partier på scenen, der skulle komme til at dominere dansk politik i hele det 20. århundrede og som siden blev kaldt “de fire gamle partier”. Højre, der i 1915 tog navneforandring til Det konservative Folkeparti, repræsenterede de selvstændigt erhvervsdrivende og byernes middelklasse. De konservative ønskede et stærkt forsvar og ville bevare nationale værdier og traditioner, gud, konge og fædreland. De var tilhængere af en vis toldbeskyttelse af den unge industri. Venstre, der alene hentede sine stemmer på landet og især blandt gårdmændene, var et liberalt parti. Det gik ind for erhvervslivets frie udfoldelsesmuligheder og frihandel, hvilket altsammen passede fi nt for det ekspanderende landbrug. I øvrigt skulle der være sparsommelighed i statshusholdningen, og man vendte femøren, når det drejede sig om udgifter til sociale og kulturelle forhold. Skolen skulle demokratiseres for at bryde den konservative overklasses uddannelsesmonopol. Det radikale Venstre fik især støtte fra en så underlig blanding som intellektuelle og små landbrugere, “husmænd og skolelærere”, som man sagde dengang. Partiet kaldte sig socialliberalt. Det betød, at de radikale på den ene side gik ind for den enkelte borgers frihed i erhvervsliv og kulturliv, men på den anden side en stærk og aktiv statsmagt, der gennem skatte- og sociallovgivning skulle gribe ind til gavn for svage grupper i samfundet. Antimilitarismen var et nøglepunkt for de radikale, som ville indskrænke militæret til en beskeden styrke som grænseværn. Socialdemokratiet var arbejdernes og de små lønmodtageres parti. I teoretiske principerklæringer erklærede partiet krig mod det kapitalistiske samfund og den private ejendomsret til produktionsmidlerne. I daglig, praktisk politik så billedet dog anderledes ud. Her byggede man helt på det parlamentariske demokrati, og målet var ved hjælp af en stærk statsmagt og demokratiske reformer at nå til stadig større økonomisk og social lighed i samfundet. Socialdemokraterne var modstandere af nationalisme og militarisme og gik ind for total afrustning. Venstre fik i årene efter 1901 gennemført en del reformer, som længe havde stået på partiets ønskeseddel. I 1903 blev de gamle hartkornsskatter på jord afløst af indkomstskat, en reform, der syntes rimelig, efterhånden som stadig færre levede af landbrug. I det første år beskattedes de mellemste indkomster med 1,3% og de højeste med 2,4%, så i starten var indkomstskatten nådig, men den havde fremtiden for sig. Også i 1903 gennemførte Venstre sammen med socialdemokraterne en skolereform, der skulle demokratisere adgangen til de højere ud-

164

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

dannelser. Før 1903 tog man studentereksamen på en latinskole, hvor eleverne blev optaget i 10-12 års-alderen. I praksis var det børn af det hovedsageligt veluddannede embedsmænd og det bedre borgerskab og næsten kun det bedre borgerdrenge. Først i 1875 blev det tilladt piger at tage studentereksamen skabs drenge der og studere ved universitetet. blev studenter. EleMed reformen blev der efter folkeskolens femte klasse indskudt en ver på Århus Kate- fireårig mellemskole, der gav adgang til gymnasiet. Det skabte en dralskole i 1891. bredere rekruttering for bybørnene, og i 1945 tog 30% af en årgang mellemskoleeksamen, men stadig kun 4% studentereksamen. På landet gik børnene som før i skole i syv år og kun hver anden dag, og det var undtagelsen, at et landbobarn fik anden videre uddannelse end et højskoleophold. Der var naturligvis hos Venstre et stærkt ønske om at få ændret grundloven og dermed sammensætningen af det konservative landsting. Da Socialdemokratiet og Det radikale Venstre imidlertid gik stærkt frem fra valg til valg, blev mange venstrefolk med deres høvding, I.C. Christensen, i spidsen mindre ivrige efter at demokratisere landstinget. Derfor kunne en ny grundlov først vedtages i 1915 efter mange års indviklede forhandlinger. Der blev nu almindelig valgret til begge ting, dog således at valgretsalderen til folketinget blev 25 år og til landstinget 35 år. Ved grundloven i 1915 udvidedes valgretten til at omfatte kvinder og tyende. Når kvinderne fik valgret, skyldtes det ikke, at de nærmede
Før Venstres skolereform i 1903 var

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

165

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

sig ligestilling med mændene i det daglige liv, snarere tværtimod. I landarbejder- og arbejderhjem måtte konen ofte tage arbejde for at supplere familiens indtægt. Det drejede sig om dårligt betalt arbejde med rengøring, madlavning, syning eller ufaglært arbejde på en fabrik, og når hun også forventedes at klare husholdningen, var der ikke meget overskud til at tænke på valgret og politik. I landbohjemmene havde mænd og kvinder som tidligere hver sine faste opgaver, men kvinderne tabte terræn. Med indførelsen af slagterier og mejerier mistede de deres gamle vigtige arbejde med slagtning og behandling af mælken til smør og ost, så deres ansvarsområde blev efterhånden indskrænket til husarbejdet alene. Dertil kom, at det nye liv med deltagelse i politik og foreningsliv næsten udelukkende var et mandeforetagende, så kønsrollerne på landet fjernede sig fra tidligere tiders delvise ligeværdighed. I borgerskabets familier var konen hjemmegående. Hun havde ansvaret for at skabe en varm og harmonisk hjemlig atmosfære om mand og børn. I det højere borgerskab skulle hun også holde styr på

Den konservative opfattelse af det nystiftede Dansk Kvindesamfund. Tegning i ”Punch”, 1893.

166

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Alberti fik otte års tugthus for at have bedraget for det der i dag ville svare til mange milliarder. Tegning i ”Klods Hans”, 1902.

tjenestefolkene. Men det var ikke alle kvinder, der blev gift, og netop i det veluddannede borgerskab blev det almindeligt, at kvinder fik en uddannelse for at kunne klare sig selv, hvis ulykken var ude, og de ikke fandt en mand. Uddannede og selvbevidste borgerkvinder dannede i 1871 Dansk Kvindesamfund, og det var deres agitation, der førte til kvindevalgret først ved kommunalvalg i 1908 og siden ved rigsdagsvalg fra 1915. En række reformer havde inden da skaffet kvinderne visse rettigheder, fx fik de i 1875 tilladelse til at tage studentereksamen og at studere ved universiteter og andre højere læreanstalter, men stadig var den ugifte kvinde underlagt sin fars myndighed indtil sit 25. år, og den gifte kvinde var underlagt sin mands myndighed. Først ved ægteskabsloven i 1925 blev mand og kone juridisk set næsten ligestillede. (Tekst nr. 36-37) Ved valget i 1913 fik Socialdemokratiet og Det radikale Venstre tilsammen flertal i folketinget, og de radikale dannede regering 19131920. Når det mægtige Venstre så hurtigt var på tilbagetog, skyldtes det bl.a. at partiet i 1908 blev ramt af en ødelæggende skandale, P.A. Alberti, en fremtrædende venstremand, der 1901-1908 havde været landets justitsminister (!), meldte sig selv til politiet som storbedrager. Da den gamle kong Christian IX i 1901 endelig havde udnævnt et venstreministerium, måtte han til sin overraskelse indrømme, at disse venstrefolk var ganske tiltalende mennesker undtagen “ham med det italienske navn”. Alberti var kendt som en skrap antisocialist og en hård hund, og han fik som justitsminister indført pryglestraf for visse voldsforbrydelser. Han var også leder af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, og ved retssagen i 1908 viste det sig, at han havde bedraget sparekassen for 15 millioner kr. et enormt beløb, der oversteg et års indkomstskat. Dommen gav Alberti otte års tugthus og Venstre og dets ledere et knæk.

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

167

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udblik 1866-1914: Nationalisme og imperialisme
I det halve århundrede før Første Verdenskrig bredte den industrielle revolution sig fra England til det øvrige Europa. Det betød voksende velstand og et stærkt stigende befolkningstal. Men velstanden var meget ulige fordelt, og den fattige halvdel havde trange tider. 50 mill. mennesker udvandrede til USA, som efter 1900 produktionsmæssigt overhalede England. Andre meldte sig ind i fagforeninger eller tilsluttede sig socialistiske partier, der agiterede for større social lighed. Den mest indflydelsesrige af socialismens ideologer, Karl Marx, udgav i 1848 et lille virksomt programskrift, ”Det kommunistiske Manifest”, hvori han erklærede, at den private ejendomsret til produktionsmidlerne var roden til alt ondt. Staten eller et kollektiv burde overtage ejendomsretten, og planøkonomi burde afløse markedsøkonomien. Nationalismen blev i denne periode en meget stærk kraft. Bevidstheden om at tilhøre et etnisk, nationalt fællesskab med fælles sprog og tradition kunne fremkalde stærke lidenskaber, og med voksende velstand og voksende oplysning sivede disse holdninger ud i en større og større del af befolkningen. Det betød, at stater, der var sammensat af mange nationaliteter som Rusland, Østrig-Ungarn og Det osmanniske Rige på Balkanhalvøen, blev splittet og svækket af krav om større selvstændighed eller ligefrem løsrivelse. Modsat var de lande, vi i dag kender som Tyskland og Italien, dengang delt op i mange små stater. Derfor opstod der et udbredt krav om national samling, og det blev gennemført i begge lande, da den stærkeste stat satte militær magt bag kravet. I 1870 blev Italiens samling fuldbyrdet på initiativ af den norditalienske stat, Kongeriget Sardinien. Året efter blev de mange tyske småstater samlet i det tyske kejserrige på Preussens initiativ efter en kort succesrig krig mod Frankrig. Det nye Tyskland blev hurtigt en økonomisk og militær stormagt, der truede Englands førerstilling. De sidste årtier før den Første Verdenskrig markerede kulminationen af Europas overlegenhed økonomisk, militært og politisk i forhold til den øvrige verden. Efter 1870 opstod der et formeligt kapløb først og fremmest mellem England og Frankrig om at erobre eller få kontrol over de dele af Asien og Afrika, der

168

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

endnu var selvstændige. Også de nye lande, Tyskland og Italien, forsøgte sig som kolonimagter. Denne periode kaldes derfor undertiden imperialismens tidsalder. De vigtigste motiver til kolonikapløbet var formodentlig de økonomiske. Industrialiseringen havde skabt større international konkurrence, og stormagterne forsøgte derfor ved hjælp af kolonier på en gang at sikre sig råstofleverandører og et marked for både eksport og investeringer. På grund af nationalismen spillede den nationale prestige en stor rolle, og der var i Europa en udbredt racistisk opfattelse af, at den hvide race var andre racer overlegen og derfor havde både ret og pligt til at civilisere dem.

Blandt de nye nationalstater var Italien, der blev samlet til en stat i 1870. Den mellemitalienske region, Toscana, fordrev i 1859 den østrigske storhertug, og efter en folkeafstemning tilsluttede man sig allerede i 1861 det nye italienske kongedømme. Samtidigt maleri af G. Mochi af den toscanske deputation i audiens hos den nykårede italienske konge Victor Emanuel II.

INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

169

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

INDUSTRIALISERING
34. Rubens dampvæveri, 1880
Fra Illustreret Tidende 11. april 1880. Rubens fabrikker blev i 1918 overdraget til aktieselskabet Bloch & Andresen, der i 1927 nedlagde fabrikken på Rolighedsvej i København. Det er naturligt, at man er tilbøjelig til at se på det solide, især når der er tale om de grundpiller, på hvilke verdensindustrien hviler. Enhver kan derfor forstå, at man fremhæver jern og kul som de to forsvarligste og vigtigste bærere af denne. Disse to materialer støtter i en væsentlig grad hele nutidens industrielle udvikling, og de ligesom legemliggør soliditeten i

dette fundament. Dette sidste er ganske vist ikke tilfældet med det tredje stof, som man i industriel henseende plejer at rangere med de to førstnævnte, nemlig bomulden, men dens verdensherredømme er ikke mindre sikkert. Halvfjerdsindstyve millioner spindler, der hele jorden over snurrer rundt med ustandselig fart for at sammenføje de fine tråde, der senere skulle blive til en væv, som i alt kan anslåes til et sådant tal som 3200 millioner engelske pund, aflægger tilstrækkeligt talende vidnesbyrd om den rolle, som bomulden i sine forskellige former spiller i verdensindustrien. Det er ikke det mindst interessante ved denne storartede udvikling, at den falder omtrent i løbet af et århundrede, og at dette tidsrum omfatter både fabrikationens kamp for sin eksistens, den

170

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

gradevise og betydningsfulde omdannelse af hele spinde- og væverindustrien fra et håndgerningsarbejde til en af de smukkeste og fuldkomnest udviklede mekaniske industrigrene, og overvindelsen af de forskellige kriser og famines (: katastrofer), af hvilke fabrikationen stadig er gået større og fuldkomnere ud. Man skulle tro, at det kun var i de store industrilande sligt lod sig gennemføre, thi der, navnlig i England, Frankrig og de forenede Stater, findes centrene for verdens bomuldsindustrier og dermed beslægtede industrigrene, men af desto større interesse er det da, at der også hos os har kunnet udvikles et etablissement, som igennem hundrede år har stået sin prøve og som i dette tidsrum er fulgt med i udviklingen i den grad, at det nu ikke blot repræsenterer en selv efter en større målestok end vor hjemlige betydelig tilvirkning, men også viser denne på højden af dens udvikling. Det er den forretning, som i går for hundrede år siden blev grundlagt af J. H. Ruben, og som endnu fører dette navn som mærke på de bomuldsvarer og beslægtede frembringelser, der tilvirkes i det årlige kvantum af 6-8 millioner alen (: 1 alen = 0,63 m), og forsendes, ikke blot over hele landet, men langt ud over dets grænser (…) Det ene af de to billeder, vi idag bringer, giver et overblik over fabrikken i dens nuværende skikkelse. Det er allerede anført i begyndelsen af denne artikel, hvilket betydeligt opsving den her nævnte fabrikation har taget også i rent teknisk henseende netop i løbet af det hundredår, hvori den herværende fabriks levetid falder. Efter at Hargreave, Arkwright og Crompton havde opfundet og udviklet spindemaskinen, var det the Reverend Dr. Edmund Cartwright forbeholdt, at give den dens nødvendige sup-

plement i form af en mekanisk væverstol, og på denne hviler da en hel række af vigtige forbedringer, der ved dampens indførelse i fabrikkerne føre til maskinvæverstolen, der vel egentlig kan siges at være kommen til live i 1822, og ved hvilken samtlige arbejder er overtagne af maskinen og dampen, medens mennesket kun har beholdt den opgave, at føre tilsyn med denne og af og til gribe rettende og forbedrende ind i deres gang. En sådan væverstol med dens op- og nedgående, frem- og tilbageskridende bevægelse, hvorved skytten ligesom et lyn med et kraftigt slag farer gennem rendingen (: de fastspændte tråde, hvorigennem skudtrådene føres under væveprocessen), føjende maske til maske, tråd til tråd, har vistnok de fleste set, men selv om man kender en sådan væv nok så godt, vil ingen kunne forestille sig det storartede indtryk, man modtager, når man træder ind i fabrikkens store sal, og på engang overskuer et lokale, i hvilket halvfjerdehundrede (: 350) sådanne væve ere i samtidig virksomhed. Man bedøves og blændes på engang. Man bedøves, fordi selv ikke den kraftigste stemme, ikke den vældigste råber ville kunne tænke på at overdøve den støj, som denne samling af maskiner frembringer ved deres travle og ihærdige arbejde. Man blændes, fordi man ligesom synes at stå foran et kaos. Lyset falder ind fra oven gennem det zikzakformede tag, der ses på den mindre tegning, og netop derved undgår ingen af de mange genstande, som opfylde salen, tilskuerens opmærksomhed. Alt træder frem i klar, skarp tydelighed, om man end er længe om at sondre de enkelte dele af denne så komplicerede mekanisme fra hverandre og udfinde regelmæssigheden i denne tilsyneladende forvirring. Thi en sådan regelmæssighed findes der og må

KILDER TIL INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

171

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

der findes; jo længere man sunder sig på sit indtryk, desto bedre ser man, at disse hundreder af maskiner, opstillede i lange rækker ligesom soldater i geledder, kunne sammenlignes med et regiment, der på engang, mekanisk, uden en afvigelse, fuldendt disciplineret, udfører en og samme ordre. Dampen sætter det hele i bevægelse. Under loftet ligger i lange rækker – afvekslende med tykke varmerør og spinkle gasrør – slanke akselledninger, der sætter remskiver og remme i omdrejende bevægelse, og så på engang giver alle maskinerne sig til ligesom at marchere på stedet, skiftevis flyttende deres forskellige dele. Hver gang disse hundreder af skytter gennemfare stolene som efter fælles ordre, er det, som om alle soldater udførte et og samme geværgreb. Og blændes man end i begyndelsen af den brogede forvirring, der straks møder ens blik, og i hvilken de forskellige skikkelser, mest kvinder, der bevæger sig mellem vævene, bidrage til at frembringe afveksling, så gribes man senere, når

man har fået øje for regelmæssigheden og ordenen i dette virvar, af en endnu større beundring over et sådant skue. Vort andet billede viser et parti af denne sal, der i sin helhed indtager et fladerum af næsten en halv tønde land, og man vil deraf vistnok få et indtryk af dens storartethed. Men skønt væversalen er det sted i fabrikken, hvor man bedst får et samlet billede af virksomheden, så vil dog også en vandring gennem fabrikkens øvrige lokaler: blegerier, appreturværelser (: rum, hvori efterbehandlingen gives det vævede stof for at give det glans og fasthed), farverier, tørresale med deres mængde af til dels meget store og kostbare maskiner, og til hvilke der så endvidere slutter sig kjedelhuse, vandbassiner, arbejderboliger, give et stærkt indtryk af omfanget og betydningen i denne virksomhed, der i alt yder sysselsætte til omtrent 400 mennesker. At der må være et godt samarbejde mellem denne betydelige arbejdsstyrke og den, der leder og styrer det hele foretagende,

172

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

den nuværende ejer, grosserer B. Ruben, er næsten en selvfølgelig nødvendighed, og et udtryk derfor vil man finde blandt andet i den bestemmelse, han har taget i anledning af hundredårsdagen, idet han foruden andre fortjentsfulde dispositioner har sat en betydelig kapital fast, hvis renter skulle tjene til alderdomsunderstøttelse for dertil værdige arbejdere. Selv er han bleven hædret med, at der er føjet Danebrogsordenens sølvkors til det Ridderkors, han bærer siden 1877. Men endelig er der endnu et indtryk man tager med sig fra fabrikken, og dette er, at der er liv og fremgang i denne virksomhed, der bærer sine 100 år ikke som en alderstegen gubbe, men som et frodigt træ, der netop nu udfolder sig kraftigst og løvrigst.

35. Andelsmejerier, 1885
Den følgende tekst er en artikel skrevet af M. C. Pedersen og blev bragt i Vort landbrug, der var et Ugeblad for den danske Bonde, 1885. Artiklen bar overskriften ”Andelsmælkerier og Fællesmælkerier”. Spørgsmålet, på hvilken måde udnyttes den nymalkede mælk med størst fordel, påtrænger sig mere og mere, særligt for de mindre gårdes vedkommende, som i mange retninger er mere uheldig stillede end de større. Det er nok som bekendt, at smørret fra de mindre gårde har ondt ved at opnå samme pris som smørret fra de større gårde, selv om kvaliteten er ens. Det er imidlertid sådan, at små mærker meget sjældent bliver og måske heller ikke kan betales så højt som de større. Som et talende bevis for, hvor vanskeligt det er for mindre producenter at opnå en pris for smørret, som kan kaldes tilfreds-

stillende, skal jeg blot nævne, at en mindre gård i Thy med et kohold af 6 stk. blev ved Londonerudstillingen 1879 tilkendt 1. præmie; men uagtet smørret fra denne gård altså havde bestået sin prøve, havde ejeren indtil 1882 kun fået smørret betalt efter højest 2. klasses notering, hvilket ikke godt kan forklares på anden måde, end at mærket var for lille. (…) Imidlertid er der i de allersidste år foregået en fuldstændig forandring på mælkerivæsenets område, idet centrifugen mere og mere har vunden indgang, navnlig i de store mælkerier. Herved er imidlertid de mindre gårde blevne endnu mere uheldig stillede i forhold til de større, end de var i forvejen. Centrifugesystemet udmærker sig jo særlig derved, at så godt som alt fedtet kan uddrages af den nymalkede mælk, hvilket har til følge, at forbrug af mælk til 1 pund smør kommer til at ligge 3-4 pund lavere nede end ved noget af de andre systemer, når undtages mælkekærning. Da centrifugen i sin nuværende skikkelse er kostbar, bliver det kun gårde med en større mælkeproduktion, der kommer til at høste fordelene af dens gode egenskaber. De vanskeligheder, som de mindre gårde har at kæmpe med på mælkerivæsenets område, er også på mange egne blevne følte, og spørgsmålet, hvorledes der kunne hjælpes herpå, er ofte bleven diskuteret. I flere egne af landet har man søgt at løse spørgsmålet ved at sælge mælken til fællesmejerier (: privatejet mejeri) (…) men den pris, som fællesmælkerierne i almindelighed giver for mælken, er langtfra tilstrækkelig til, at de mindre gårde, som har et velindrettet mælkeri, og som kan nå en pris for smørret, der gennemsnitlig ligger over 1 kr. pr. pd., skulle have fordel af at sælge mælken (…)

KILDER TIL INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

173

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Grunden til, at fællesmælkerierne ikke godt kan give en højere pris for mælken, er vel nærmest at søge deri, at ejeren af et sådant mælkeri har sat en ikke ubetydelig kapital i bygninger og inventar, som han, når forpagtningstiden, der som regel kun gælder for 5 år, højst 7 år, er udløben og ikke igen kan fornyes, for en stor del mister, og derfor ved siden af at leve gerne skal tjene den kapital, som er sat fast i mælkeriet. Der er imidlertid en anden måde for de mindre gårde at få udnyttet mælken på, nemlig ved at slutte sig sammen og lade mælken behandle i fællesskab. Af sådanne aktie- og andelsmælkerier, som de også kaldes, er der i de sidste to år bygget en del i egnen omkring Varde. At andelsmælkerierne først har slået rod der, er for øvrigt ret mærkeligt, efter som jorderne der langt fra er af bedste kvalitet, og kvægholdet derfor også lige til denne tid mest har været baseret på opdræt, mens der derimod har været lagt mindre vægt på mælkeridriften. For øjeblikket findes der mellem Varde og Tarm ikke mindre end 9 andelsmælkerier, som i indeværende sommer bliver forøgede med 9 til, så der på ovennævnte strækning til efteråret vil være 18 andelsmælkerier samt 8 fællesmælkerier i virksomhed. Fra Vardeegnen, som må siges at være brændpunktet for andelsmælkerierne, er smitten i år ført videre til den sydlige og østlige del af Jylland, således optages linien mellem Ribe og Kolding i 2 mils bredde fuldstændig af større mælkerier, hvoraf dog en del er fællesmælkerier. I Horsensegnen samt på Fyn oprettes også en hel del andelsmælkerier, og så vidt mig bekendt, opføres i år det først andelsmælkeri på Sjælland nede i Stevns, så det næsten ser ud til, at de inden ret lang tid vil være udbredte over hele landet.

Andelsmælkerierne oprettes på den måde, at en større kreds af landmænd slutter sig sammen og tegner sig for et vist antal køer, som de vil levere mælken af. Udgifterne til mælkeriets opførelse tilvejebringes ved aktier, hvis størrelse som regel retter sig efter koantallet, der er tegnet, således, at jo flere køer, en mand har tegnet sig for, desto flere aktier må han udrede. (Se medfølgende kontrakt, som i det væsentlige er enslydende med dem, som findes i de fleste andelsmælkerier, ligesom den også i flere punkter svarer til fællesmælkeriernes kontrakter). (…) Fordelen ved andelsmælkerierne bliver naturligvis størst for de meget små producenter, da de er mest ugunstig stillede med hensyn til afsætningsforholdene. Fordelene ved at gå med til et andelsmælkeri er langt større for leverandører med 2-10 køer, end det er for leverandører med et kohold af 10-20, men selv for de sidste kan jeg ikke skønne rettere, end at det betaler sig godt at lade mælken behandle i fællesskab. På min rejse besøgte jeg en gårdejer, som holdt 16 jyske køer, der vedligeholdtes ved eget tillæg, og hvis gennemsnitsmælkeudbytte i de sidste år havde været ca. 4,600 Pd. Vedkommende gårdejer, der tillige var sognefoged, havde, førend han gik med til at levere mælken til et andelsmælkeri, et velindrettet vand og bøttemælkeri, og havde flere gange i Ribe nordre amts landboforening fået sit smør præmieret. Da jeg spurgte ham om, hvorledes han var tilfreds med at levere mælken til andelsmælkeriet, udtalte han sig omtrent således: ”Siden jeg begyndte med at give afkald på at behandle mælken hjemme, har jeg et udbytte, der svarer til 20 pd. smør årlig pr. ko mere end tidligere, og som jeg sammen med det øvrige får betalt

174

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

med 10 øre mere pr. pd.; denne merindtægt overstiger langt den sum, jeg skal udrede til driften af andelsmælkeriet.” Så længe derfor forholdene er således, at virkelig dygtige mælkerimænd må give penge for at få lov til at behandle mælken hjemme, er det ikke til at undres over, at de, når lejlighed tilbyder sig, søger at blive den kvit.

med våde hænder eller røres i gødningen, mens malkningen finder sted, og yveret må renses for snavs, om sådant findes, inden malkningen begynder. IV. Mælken skal leveres ren og uforfalsket, og af syge køer må ingen mælk leveres – ligesom ejheller af nykælvede køer før 3 dage efter kælvningen. Skulle det vise sig, at nogen leverandørs mælk er forfalsket – enten ved tilsætning af vand eller andre indblandinger, eller at syge køers mælk er blandet deri, eller spandene ikke holdes rene, da er vedkommende lukket ude af foreningen, og han er ifalden en mulkt (: bøde) af 10 kr. pr. stk. af hans malkekøer, foruden den straf, han ellers vil blive ikendt for hans bedrageriske forhold. Skulle det imidlertid oplyses, at forfalskningen er foregået uden leverandørens vidende og vilje, da bortfalder mulkten, hvorimod han i hvert fald skal erstatte skaden og det tab, som ved forfalskningen er lidt. V. Der må ikke fodres stærkere med kålrabi eller turnips (: roeart) i malkningsperioden, end at det ikke kan smages på mælk eller smør. Der må fremdeles ikke fodres med mugne ærter eller vikker (: ærteblomt, der avles som foder- og jordforbedringsplante) og vikker må kun bruges med ½ blanding om sommeren som grøntfoder. Der skal gives 1 pd. rapskager (: raps er en kålplante der dyrkes af hensyn til frøene, der indeholder ca. 40 % olie), til hver malkende ko, hvoraf der mindst daglig malkes 3 potter mælk. Rapskagerne fås gennem mælkeriet, og derved fås undersøgte varer under garanti og mulig til billige priser. I tilfælde af afspærring, brud på maskinen eller ildebrand, forpligter mælkeriet sig ikke til at modtage mælken.

Kontrakt fra Strelluf andelsmælkeri
Den 12. januar 1883 samledes undertegnede og vedtog følgende regler for oprettelsen af et andelsmælkeri: I. Andelsmælkeriet oprettes på aktier, og af hver aktie skal mælken daglig leveret af en ko, dog har hver lov til at beholde den mælk til husbrug, der behøves. Skummet mælk kan fås igen fra mælkeriet à 5 øre pr. kande, dog ikke ud over vedkommendes levering af sød mælk efter fradrag af den afskummede fløde. I forhold til hver levering udleveres kærnemælk. Vallen udleveres gratis til aktionærerne, som ikke køber skummet mælk – ligeledes i forhold til deres levering af nymalket mælk. II. For mælken betaler mælkeriet 14 øre pr. kande (: knap 2 l), når smørret koster 100 øre pr. pd. = smørudvalgets højeste notering. For hver 2 kr., smørprisen stiger, betales mælken med ¼ øre mere pr. kande, og ligeledes i modsat fald – mindre, når smørprisen går nedad. III. Leverandørerne forpligtet sig til at levere sund, ren og uforfalsket mælk, og mælkeristen samt bestyrelsen har lov til at komme og se efter i stalden, om malkningen foretages med tilbørlig orden og renhed. Der må således ikke malkes

KILDER TIL INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

175

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

VI. Enhver aktionær er berettiget til at sælge sine aktiver, dog kun på samme betingelse som i punkt I anført, så at mælken af en ko følger hver aktie. Ingen må afhænde sin aktieandel udenfor den kreds, mælkevognen kører, så mælken kan blive mælkeriet leveret. Om køb og salg må bestyrelsen underrettes. Vil en mand udløses af sit forhold til nærværende forening, kan det ske efter to års forløb ved, at han overlader foreningen sin aktieandel. – Enhver aktionær er i forhold til sine aktieandele medejer i mælkeriet og delagtig i udbyttet, som i sin tid måtte vindes – eller i modsat fald dækning af tab. VII. Aktionærernes anliggender ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af den årlige generalforsamling ved simpel stemmeflerhed, og enhver aktionær er pligtig at udføre dette hverv, dog er han berettiget til, når han har fungeret i 3 på hinanden følgende år, at fordre sig fritaget i et lige så langt tidsrum. Foreningens bestyrelse repræsenterer foreningen udad til – og hvad og hvilke afgørelser, der måtte træffes på foreningens vegne, skal være bindende for denne – forsåvidt det angår mælkeriets drift. VIII. I hvert års maj måned afholdes en årlig generalforsamling af foreningens aktionærer – efter forudskikket bekendtgørelse ved kirkestævne, ligesom bestyrelsen til hvilken som helst tid kan sammenkalde ekstraordinære generalforsamlinger. Ved enhver behandlet sag gør simpel stemmeflerhed udslaget, og ikke mødende medlemmer må fi nde sig i de mødendes beslutninger. Ved den ordinære generalforsamling fremlægges revideret regnskab for det forløben år, og tvende revisorer vælges for det kom-

mende år, ligesom bestyrelsesmedlemmer vælges i stedet for dem, der efter tur fratræder. IX. Bestyrelsen besørger lejet et stykke jord til at opføre mælkeribygningerne på, lader disse opføre, indkøber maskiner og redskaber – og besørger i det hele mælkeriets anlæg, og den er berettiget til at optage lån hertil på 10.000 kr., for hvilken sum samtlige aktionærer efter hvers aktieantal garanterer – alle som en og en som alle. X. Bestyrelsen har så vidt muligt at varetage aktieselskabets tarv, har til enhver tid ret til at påse, at alt i mælkeriet er, som det bør være; at der ikke drives kortspil, svireri eller andet upassende, og i dette tilfælde er hele mælkeriets personale pligtig til i alle dele at efterkomme bestyrelses ordre.

36. Om børnearbejde 1907
Det blev ved lov i 1873 forbudt at bruge børn under 10 år i fabrikkerne. Langt de fleste børn havde dog en form for arbejde ud over skolegangen. Den følgende tekst er skrevet af Millschou Christensen, der var kommuneskolelærer i Vejle. Teksten er skrevet i 1907. Der har alle tider været børn, som har et hjem, og børn, som ikke har noget hjem. Disse sidste tager samfundet sig af. Det var i sin tid særlig dem og de uden for ægteskab fødte, som blev behandlet slet, ikke fordi man ville det, men fordi tiden ikke forstod sin opgave. Der har imidlertid i vore dage dannet sig en ny gruppe foruden de to forannævnte. Nu er der nemlig ikke så få børn, som tilsy-

176

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

neladende har et hjem, men som i virkeligheden kun har et tilholdssted. Det er sådanne børn, som af omstændighederne tvinges til at være borte fra hjemmet 1214-16 timer i døgnet, kan hænde mere endnu, og børn fra hjem, hvor både fader og moder er på arbejdspladsen fra kl. 6 morgen til kl. 6 aften. (…) Det er dog i sidste instans for forældrenes – ikke for den billige arbejdskrafts – skyld, at børnene arbejder. Og de gør det med glæde, det må man lade dem. Ja, så gerne, at de endogså betragter skolen som en fjende, fordi den optager så meget af den tid, i hvilken de yderligere kunne indvinde et lille bidrag, der kunne blive en hjælp til forældrenes fortjeneste. Børnene ved så godt, at det for dem betyder lidt bedre føde og lidt mere klæder på kroppen, når de kan lægge deres ugeløn til forældrenes. Mange forældre ser nok med velvilje på skolen og dens gerning, i hvert fald så meget, som man med rimelighed kan forlange efter det hensyn, man fra den offentlige skoles side viser forældre. Det hensyn består nemlig væsentligst i, at man holder dem a jour med, hvor mange dage deres børn skulker. Dermed er i mangfoldige tilfælde alt samarbejde mellem de to parter færdigt. (…) Men hvor valget står mellem de to ting, føden til dem alle eller kundskaber til børnene, kan ingen fortænke dem i, at de vælger maden som det nødvendigste, så sandt som kundskaber selv fra et skolekateder med de bedste og dygtigste lærerkræfter hverken kan mætte, varme eller styrke sultne, forfrosne og overtrætte børn. Skolen er for dem kun et påtvunget gode. Man må ikke forlange, at børn skal tænke på og arbejde for en tid, der ligger 10-20 år fremme (den tid, barnet vil få gavn af sin fl id i skolen).

Det barn, der kan gøre det med en slunken mave og til stadighed handle derefter, må nærmest ikke være normalt. Denne betragtning kan i øvrigt også overføres på hjemmet. Dets første pligt er uden tvivl at skaffe føden og klæderne samt husly til veje. Således set, har forældrene ret til at sige: ”Først mad og så skolen!” Og skolen volder børnene fortræd, som det er, om end kun nødtvungent ifølge love og anordninger, skik og brug, således som skolen uden at spørge eller forhandle med forældre tvinges til at tage den ene time efter den anden af den i forvejen knappe tid, der er levnet barnet til at være barn i. Børn, som går i skole om eftermiddagen, har på grund af den knap tilmålte middag et slags privilegium på at komme
Mange gårdejere mente, at det var bedre at deres tjenestedreng arbejdede, end at han gik i skole: ”Hvad bestiller Din Broder i dag? – Han besteller ett nøj! – Hvor er han da henne? – Han er i Skull.” Tegning og tekst i ”Punch”, 1884.

KILDER TIL INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

177

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

mellem fem minutter og een à to timer for sent. De giver som oftest den undskyldning: ”jeg kom for sent fra min plads.” Det er vel ikke altid sandhed; men der er dog mange gange bleven anstillet undersøgelser, som har givet til resultat, at barnet havde ret. Jeg har selv været ude på lignende ekspeditioner. Jeg kom således en gang i en forretning, forretningen var – et hotel, kl. 9 aften og spurgte, hvorledes det forholdt sig med en af mine elvers arbejdstid der. Den lille fyr var endnu i funktion: han blev tilkaldt. Vi talte nærmere om sagen. Det blev lovet, at der skulle blive sørget bedre for hans rettidige skolegang for eftertiden. Kl. ca. 11 samme aften gik jeg forbi et billigt forlystelsessted. Der traf jeg atter drengen. Nu holdt han fyraften efter at have været i aktivitet på bypladsen fra morgen tidlig til middag kl. 1, derpå i skolen fra kl. 1 til kl. 6 aften og så atter fra skolen og i tjenesten igen. Nu, kl. ca. 11 aften, skulle han til at nyde frihedens sødme. For fuldstændigheds skyld må det tilføjes, at han fik sin gode mad på det sted, hvor han tjente. Men alligevel vil man vistnok give mig ret i, at den mad betalte han dyrt. For en ret linser og en daler havde man afkøbt ham hans ret til at være barn, medens det var tid, og medens det var dag. (…)

37. En ufaglært kvindes erindringer
Den følgende tekst er et uddrag af Maren Vests erindringer og handler om tiden som ufaglært kvinde i begyndelsen af 1900-tallet. Erindringerne er dikteret af Maren i 1932 og nedskrevet, af hvem ved vi ikke. Uddraget begynder med, at Karen (der er født på landet i 1885) er nygift og fortsat bor på landet. Det første år døjede vi meget med sygdom, og flinke mennesker fra den landsby, vi boede i, kom og bragte mad til os. Den lille pige, der blev født, da vi havde boet der nogle måneder var meget svag og døde et fjerdingår (: ¼ år) efter. (…) Til foråret flyttede vi derfra til en anden by, hvor vi arbejdede begge to på en gård. Der var vi kun et halvt år. Så flyttede vi til en anden by. Denne vinter arbejdede min mand med at slå med plejl (: tærske korn). Om foråret fik han i en anden by arbejde på et teglværk. Vor første lille søn var ikke uden en månedstid, da vi flyttede derhen, og han var så meget syg det meste af sommeren. Han kunne næsten ikke tåle mad, men han måtte alligevel med ud i roemarken, når jeg var ude at luge roer. Jeg var nødt til at gå på arbejde, og hjemme var der ingen til at passe på ham. Ved høstens tid måtte jeg sætte min dreng i pleje og gå ud at vaske om dagen. (…) Der var vi i halvandet år, så flyttede vi igen til en anden by, hvor vi havde alt forefaldende arbejde, og jeg også måtte gå i marken. En tid var manden ved et teglværk, men der var det skik, at man drak hele lønnen op, så der var ikke godt at være. Der var heller ikke ret meget arbejde, så der var vi kun i et år, så flyttede vi til en anden by, hvor min mand arbejdede på gården, og jeg gik og malkede og

178

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

desuden havde alt forefaldende arbejde. Mens vi boede her, fik jeg tvillinger, to små piger. De levede kun i eet døgn, og de kom i een kiste. (…) To måneder efter kom vi til byen (: København) at bo. Manden fik her arbejde på et jernstøberi. Det efterår fik jeg tvillinger, en dreng og en pige. Den lille pige levede kun i nogle dage, drengen i nogle uger. Senere blev jeg selv syg, og netop den dag, vi skulle flytte, kom jeg på hospitalet, så min mand måtte ordne det hele selv, skønt han kort tid i forvejen var kommet til skade på sin fabrik med noget forbrænding på benene. Så kom der en ung pige af familien og var hos manden, de dage jeg var væk. Hun blev konfirmeret, og min mand var med ude til hendes konfirmation, men der blev han så dårlig i benene, så han kunne næsten ikke slæbe sig hjem. Han ville ikke have, at nogen skulle gøre noget ved hans fødder, så han var jo så sort og snavset, da jeg en otte dage efter kom hjem fra hospitalet. Jeg fik så fat i en børste og sæbe og en balje varmt vand og fik snavset af dem, men det meste af sommeren gik, før de var lægte. Arbejderne fra støberiet samlede lidt sammen til os og kom og gav os, så vi fik lidt at leve for. Senere var manden igen et stykke tid på støberiet, men så kom han på en anden fabrik. I den tid kam han ikke med ret mange penge hjem, somme tider ikke uden med ti kroner om ugen. Resen brugte han selv sammen med kammeraterne. Den sommer fik jeg så en lille dreng, og da jeg blev rask derefter, måtte jeg selv begynde at gå på arbejde. Den store dreng sørgede så for den lille og gav ham flaske om dagen. Det næste år fik jeg en dreng. Han blev otte måneder, det sidste halve år

havde han ligget på hospitalet, så var han kommet hjem, men da han havde været hjemme i fjorten dage, dik han Kolerine (: voldsom maveinfektion), og så bar jeg ham halvdød i mine arme ud til Bispebjerg hospital, og der døde han så. Han ligger begravet på Bispebjerg kirkegård. I tiden derefter havde jeg en morgenplads ved rengøring i en større forretning inde i byen i tre år. Der fik jeg ni kroner om ugen for tre timers morgenarbejde. Så fik jeg en lille pige, og hende blev jeg hjemme hos og passede de første to år. I den tid fik jeg tvillinger, to drenge. Den ene døde i krampe, da han var fem dage. Den anden levede i tre uger, så kom han på hospitalet og døde der. Min mand hentede ham i hans barnevogn i en lille kiste. Han havde været så medtaget, at de havde sagt, at min mand skulle ikke åbne kisten igen, men jeg fik ham til det, for jeg måtte se drengen. Han ligger nu begravet i samme grav som den anden tvilling ude på Vestre kirkegård. Det var den drøjeste tid jeg har haft. Da tvillingerne kun var nogle dage, sad jeg oppe ved siden af sengen og vaskede. I lang tid havde min mand ikke noget arbejde. Så imidlertid fik han noget ved en vognmandsforretning, og jeg fik en formiddagsplads med rengøring hos en privat familie, hvor jeg fik min frokost, og når jeg ikke fik tid at spise den, tog jeg den med mig hjem og delte med mine børn. Så kom min mand til skade ved at læsse koks. En anden ramte ham over øjet med en skovl. Og det gik han længe med og var dårlig; det har vist ramt hovednerven, så somme tider er han endnu ganske øm i den ene side af hovedet. Et stykke tid efter kom min mand på hospitalet. Inden den tid havde jeg fået en lille pige. Han lå et halvt år. I den tid

KILDER TIL INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

179

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Især op til jul medvirkede den private godgørenhed til at afbøde den materielle nød. Major Søderstrøm fra Frelsens Hær deler pakker ud til fattige fra Istedgade-kvarteret i København, ca. 1920.

levede vi af, hvad jeg kunne tjene og lidt til hjælp til huslejen fra kommunen. Så var han hjemme et par måneder, så kom han af sted igen, og mens han lå på hospitalet, blev jeg syg og kom på hospitalet. Så lå vi begge på hospitalet. Jeg lå i seks uger og kom hjem til lille Juleaften. Og min mand kom så hjem til Nytår. Vi var ikke i sygekasse, så det var under kommunen det hele (: fattighjælp). Min mand var blot hjemme i en måned, så måtte han afsted igen. Og denne gang var han der to måneder. Det var på almindeligheden (: fattighospitalet ”almindeligt hospital”). Så gik der lang tig, hvor han ikke kunne arbejde, næsten et helt år. Så begyndte han lidt at arbejde igen. Jeg fik nu en lille pige, men derefter blev jeg syg og måtte på hospitalet og opereres. Der var jeg meget syg, men vi havde det så godt, og jeg var glad for at være der. Da jeg kom hjem, måtte jeg holde mig i ro en månedstid. Så begyndte jeg igen at arbejde med vask og rengøring. (…)

Efterhånden, som børnene voksede op og blev store, måtte de jo også til at hjælpe til. Først begyndte de med at gå lidt i byen for folk. Da den ældste søn blev tolv år, fik han plads ved mælkevognen. Han måtte så op klokken fire hver morgen, og passe at være hjemme, så han kunne være i skole kl. tolv. Det var han ikke ved så længe, for jeg var ikke glad ved, at han skulle så tidlig op. Han fik så en budplads ved et ugeblad. Der skete et eller andet derinde, så han fik nogle ørefigner og kom hjem og fortalte om det, så blev hans far vred over det, og tog ham derfra. Så fik han budplads hos en skrædder, hvor de holdt så meget af ham, og han havde det så godt. Men så syntes min mand, han fik for lidt løn, og så kom han i en anden plads. Der var han også glad for at være, og de var godt tilfredse med ham, for han var så ærlig hele vejen igennem. Det var ved en chokoladefabrik, hvor han kørte ud med varer, og der havde han meget med pengesager

180

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

at gøre. Både tyve og femogtyve kroner kunne han have hjemme liggende til om mandagen. Hans mor var så bange for, at de skulle blive borte, men det blev de aldrig. Og det var folk så glade for, at han kunne ordne regnskabet så godt. Men så ville hans far at han skulle i lære. Han havde nogen tid i forvejen været bud hos en konditor, men så måtte han ikke være der for politiet, han var for ung til at bære så store kurve. Nu kom han tilbage til ham, da han der havde fået interesse for faget, og der stod han så i lære i fire år. (…) Døtrene bliver jo tidlig vænnet til at bestille noget. Når jeg går på arbejde, må de ordne hjemmet, inden de går i skole. Eftersom de er blevet større, har de haft bypladser, inden de gik i skole. En af dem har også passet en lille dreng og kørt med ham. Og den plads fik hun, da hun var ni år. Hun havde den hen ved et par år, men så blev drengen for stor. Lægen forbød hende at bære på ham mere. Han var for tung. Den ældste af dem har nu en forretningsplads. Hun er 18 år, og hun begyndte med at få 35 kr. om måneden og kosten. Nu får hun 45. Hun bor hjemme og betaler lidt for vask og renlighed, og resten bruger hun så selv til tøjet. Hun er glad for sit arbejde, og fordi hun er blevet forfremmet i løn. Derfor mener hun, at folkene interesserer sig for hende. Den ene søn er femten år, og han arbejder på et savskæreri, hvor han får sytten kroner om ugen. Dem får jeg hver fredag aften, når han kommer hjem, og jeg sørger så for, hvad han skal have. Selv får han femogtyve øre om dagen til drikkepenge eller som vi nu kan blive venner til. Desuden får han en lille skilling om søndagen, et halvthundrede øre eller en krones penge, og så lidt ekstra til julegaver og sådant. Han slider så meget

fodtøj og træsko, og han er jo ikke færdig med at vokse endnu, så det er jo ikke så nemt at få det til at slå til. Hans cykel skal jo også holdes i orden, så der er jo noget for en anden een at tage fat i, når man har så mange at skulle holde med tøj og klæder. Hvert år får de små piger en pakke som julegave fra børnehaven, og der er som regel en lille kjole i til dem, og det er en nydelig pakke og en stor hjælp, så den må man jo være meget taknemmelig for. Jeg har altid tårer i øjnene, når de kommer hjem med den. Gennem skolen kommer den ene på sommerferie i Jylland. Hun har nu været fire år hos de samme mennesker, som hun holder meget af, og de er også glade for hende. De sender altid en pakke til hendes fødselsdag og til jul. (…) Det er, hvad jeg kan fortælle om, hvad jeg har oplevet i min tid. Det er jo ikke altid så nemt, når man skal klare sig selv og så de mange børn. Det er dyrt både at få dem og at få dem i jorden, når de skal ligge pænt. Da min ældste søn blev født, kostede en jordemoder to kroner. Nu er det anderledes. Det er snart en højtid, og børnene hvisker sammen om, hvad de skal samle sammen til deres mor, for at hun skal have at glæde sig over. Jeg har min mistanke om, hvad det er, de samler sammen til, men jeg søger jo at skjule mistanken. Sidste år havde jeg sparet sammen og betalt af, efterhånden som jeg tjente lidt, på en brun kjole til den store pige, og hun blev så henrykt for den, at hun tog mig om halsen og kyssede mig. Hun kom jo sent hjem fra sit arbejde juleaften, så hun havde ikke set noget i forvejen. Det er så rart for os forældre at se, at børnene er glade for den lille smule, man gør for dem.

KILDER TIL INDUSTRIALISERING OG DEMOKR ATI 1866 -1914
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

181

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE
1914-1945

8

Tidens danske malere isolerer sig fra 1930ernes krige og kriser. Deriblandt Rigsdagsbranden i Berlin 1933, Den spanske borgerkrig, krigen mellem Italien og Abessinien, konflikten mellem England og Tyskland samt den japansk-kinesiske krig. Maleri af Harald Engman, 1938.

I første halvdel af 1900-tallet fortsatte befolkningstallet med at stige kraftigt fra næsten 2,5 millioner i 1900 til godt 4 millioner i 1945. I 1900 beskæftigede landbruget ca. 525.000 mennesker eller 40% af arbejdsstyrken. Tallet var stigende og kulminerede i 1930 med ca. 625.000 beskæftigede. Siden har tallet været konstant faldende, og i 1945 var det igen, som i 1900, 525.000, men nu udgjorde bønderne kun 25% af den samlede arbejdsstyrke. Selv om flere og flere mennesker beskæftigede sig med industri og servicefag, var Danmark endnu i 1945 et udpræget landbrugsland. Næsten tre fjerdedele af eksporten bestod af landbrugsvarer, og det øvrige erhvervsliv var i høj grad afhængigt af landbruget. Landets samlede produktion var stigende, og i 1950 var den gennemsnitlige levestandard dobbelt så høj som i 1900. Under Første Verdenskrig 1914-1918 fastholdt Danmark sin neutralitet. Tyskland måtte som tabende part acceptere grænseændringer, og efter en folkeafstemning i 1920 blev den dansk-tyske grænse fastlagt på det sted, der stadig er gældende. I 1930erne blev Danmark som andre lande ramt af den alvorligste økonomiske krise, vi har kendt. Den medførte voldsom nedgang i produktionen og stor arbejdsløshed. Politisk skabte krisen kritik af demokrati og kapitalisme. I Danmark holdt det store flertal af vælgerne sig dog til de gamle partier, og 1930erne blev Socialdemokratiets store tid. Ved folketingsvalget i 1935 nåede partiet under ledelse af statsminister Stauning sit bedste resultat nogensinde, 46% af stemmerne. Den økonomiske krise ramte Tyskland hårdt og førte det nationalsocialistiske (nazistiske) parti og dets fører, Adolf Hitler, til magten i 1933. Hitlers aggressive udenrigspolitik satte gang i Anden Verdenskrig i september 1939. Sammen med Norge blev Danmark besat af tyskerne 9. april 1940. Den danske regering accepterede under protest besættelsen, og landet fastholdt formelt sin selvstændighed. Denne ejendommelige fredstidsbesættelse og den deraf følgende samarbejdspolitik varede til 29. august 1943. På det tidspunkt var det klart, at

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

183

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Tyskland ville tabe krigen, og den danske modstand var stigende. Efter en politisk krise ophørte regering og folketing med at fungere, og i krigens sidste to år indtil tyskernes kapitulation d. 5. maj 1945 var der tale om en regulær tysk besættelse.

Første Verdenskrig
Den 1. august 1914 begyndte Første Verdenskrig, og Danmark befandt sig i den ubehagelige situation, at landets to største handelspartnere, England og Tyskland, var i krig med hinanden. Den radikale regering under statsminister Zahle erklærede landet neutralt og indkaldte en sikringsstyrke på 50.000 mand, hvoraf de fleste skulle bemande Københavns befæstning. Når neutraliteten holdt i krigens fire år, skyldtes det dog især, at de krigsførende parter ikke havde en vital interesse i at tvinge Danmark ind i krigen. Allerede i krigens første dage kom neutraliteten i fare. Den 5. august henvendte tyskerne sig til den danske regering og spurgte, om danskerne ville udlægge miner i de danske farvande for at holde englænderne ude fra Østersøen, ellers ville de selv gøre det. De radikale og socialdemokraterne var indstillede på at give efter over for tyskerne, mens Venstre og Konservative var mere “engelskvenlige” og derfor bekymrede for, om englænderne ville opfatte mineringen som et brud på neutraliteten. Da kongen støttede regeringen, gav oppositionen efter, og minerne blev lagt ud. Englænderne erklærede storsindet, at de forstod og accepterede den danske beslutning. Hverken
Ideen med statsindgrebene under Første Verdenskrig var at sikre befolkningen forsyning med fødevarer til rimelige priser. Problemet var, at bønderne var uvillige til at sælge deres produkter til de fastsatte maksimalpriser. Tegning af Axel Thiess i ”Blæksprutten”, 1917.

184

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

danskere eller tyskere vidste dengang, at englænderne havde opgivet alle planer om at trænge ind i Østersøen. I de samme første krigsdage vedtog rigsdagen den såkaldte augustlov, der gav regeringen bemyndigelse til at gribe ind i erhvervslivets forhold for at sikre befolkningens forsyning af mad, brændsel og andre livsnødvendige varer under krigen. Det var en enorm myndighed, der derved blev overgivet til indenrigsminister Ove Rode, og i samarbejde med erhvervslivets organisationer foretog han en række indgreb som fastsættelse af maksimalpriser, rationering og statsopkøb af varelagre alt sammen for at fordele de knappe ressourcer og undgå urimelige prisstigninger. De omfattende statsreguleringer forhindrede dog ikke, at nogle befolkningsgrupper klarede sig betydeligt bedre end andre under krigen. Bønderne og producenter af eksportvarer havde gode tider, “gullaschbaronerne, ” der solgte mere eller mindre spiselige fødevarer til det hungrende tyske marked, havde endda særdeles gode tider. Også rederne tjente undertiden store penge, men sejladsen var usikker, 700 søfolk omkom. Lønmodtagerne klarede sig dårligt. Selv om de tilkæmpede sig små lønstigninger, kunne disse slet ikke måle sig med de store prisstigninger, og reallønnen faldt væsentligt.

Påskekrisen i 1920
På grund af krigen havde der hersket en vis borgfred i det politiske liv og på arbejdsmarkedet, men med freden den 11. november 1918 brød krigen ud. I de første par efterkrigsår kom undertrykte modsætninger frem til overfladen, og der opstod en polarisering i det danske samfund, som fik sin udløsning i påskekrisen i 1920. På den ene side stod arbejdere og små lønmodtagere repræsenteret af socialdemokrater og radikale; på den anden side bønder, selvstændigt erhvervsdrivende og højere funktionærer repræsenteret af Venstre og Konservative. Tre væsentlige problemer skilte parterne. Det første drejede sig om opfattelsen af de mange statsindgreb. Allerede i 1916 havde Ove Rode i en berømt tale erklæret, at staten i fremtiden også i fredstid burde gribe ind og regulere produktion og forbrug. Det var netop socialdemokratisk og radikal politik, og den havde fremtiden for sig. Under den økonomiske krise i 30erne blev staten igen aktiv, og i velfærdsstaten efter 1945 blev høj beskatning og statsregulering et dogme. Det synspunkt blev voldsomt bekæmpet af Venstre og Konservative, som ville tilbage til normale tilstande, og dermed mente de det liberale samfund, hvor statsmagten ikke blandede sig i det økonomiske liv. (Tekst nr. 38) Det andet problem var forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere. Efter krigens reallønsnedgang fik arbejderne i 1919 efter en række strejker og demonstrationer gennemført en væsentlig lønstigning og

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

185

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

fagbevægelsens gamle krav om 8 timers arbejdsdag. På fagbevægelsens venstrefløj optrådte der en militant bevægelse, der kaldte sig syndikalister, og inspireret af den russiske revolution i 1917 og tyske revolutioner i 1918 oprettedes i 1919 DKP, Danmarks kommunistiske Parti. Disse venstrefløjsbevægelser var dog ganske små og fik kun ringe betydning, men i øjeblikket gjorde de arbejdsgiverne nervøse. Ved overenskomstforhandlingerne i 1920 stillede fagbevægelsen nye krav bl.a. om automatisk dyrtidsregulering af lønnen. Da man ikke kunne forhandle sig til rette, udsendte arbejdsgiverne lock-outvarsel for 100.000 arbejdere til den 9. april. Det tredie problem hed Sønderjylland. Da Tyskland havde tabt Første Verdenskrig, og da fredskonferencen i Versailles besluttede at lægge folkenes selvbestemmelsesret til grund for nye grænsedragninger i Europa, fik Danmark chancen for at få den dansktalende del af Slesvig tilbage. Ved to folkeafstemninger i februar og marts 1920 blev grænsen fastlagt på det sted, hvor den siden har ligget. Der var især spænding om Flensborg, hvor det endte med, at 75% stemte tysk. Der opstod da i Danmark en meget nationalt sindet “Flensborgbevægelse”, der anså det for en blodig uret, at den gamle danske by skulle blive tysk, og som ønskede, at den danske regering skulle lægge pres på fredskonferencen for at skubbe grænsen mod syd, hvad ikke mindst franskmændene støttede. Bevægelsen fik opbakning af mange politikere i Venstre og især i Det konservative Folkeparti, som måske også her så chancen for at tvinge den forhadte radikale regering til at gå af. Også kong Christian X havde sympati for den nationale bevægelse, og i håb om hurtigt at få en ny regering opfordrede han statsminister Zahle til at opløse folketinget og udskrive valg. Da Zahle nægtede at gøre det, før en ny valglov var vedtaget, afskedigede kongen regeringen den 29. marts og udnævnte i stedet et forretningsministerium. Formelt var kongen i følge grundloven i sin gode ret, men det var et brud på det parlamentariske princip, der havde været gældende siden 1901, for regeringen havde stadig et flertal bag sig i folketinget. Socialdemokrater og radikale reagerede skarpt på kongens handling. De kaldte det statskup, og vrede demonstranter mødte op på Amalienborg slotsplads og råbte “ned med kongen” og “leve revolutionen”. Da fagbevægelsen og Socialdemokratiet proklamerede generalstrejke fra den 6. april, blev kongen og de ansvarlige politikere nervøse. Der blev indledt forhandlinger, og man nåede til et forlig. Der blev udnævnt et nyt forretningsministerium, hvis eneste opgave var at få vedtaget en ny valglov, der indførte forholdstalsvalg, og at udskrive valg. Valget blev gennemført allerede den 26. april og førte til nederlag for de radikale og sejr for Venstre, som dannede regering.

186

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Demonstranter på Grøntorvet i København under Påskekrisen i 1920.

Hvad blev så resultatet af påskekrisen? I det nationale spørgsmål viste det sig, at venstreregeringen og et stort flertal i folketinget holdt fast ved den grænse, som var blevet lagt på grundlag af folkeafstemningen. Efter den store genforeningsfest på Dybbøl banke i sommeren 1920 nøjedes den nye statsminister, Niels Neergaard, med at sige henvendt til de dansksindede syd for grænsen: ”I skal ikke blive glemt”. På arbejdsmarkedet blev arbejdsgiverne på grund af den politiske spænding tvunget til at afblæse den varslede lock-out, og arbejdernes krav blev imødekommet, bl.a. kravet om den automatiske dyrtidsregulering. På det politisk-ideologiske område vandt derimod højrefløjen. Den nye venstreregering 1920-1924 og den følgende 1926-1929 afskaffede de fleste af den radikale regerings restriktioner og forsøgte for sidste gang at gennemføre en renlivet liberalistisk politik. Endelig havde påskekrisen mere principiel betydning for det danske demokrati. Parlamentarismens princip blev nu endeligt fastslået, og kongemagten har siden ikke blandet sig i politik, men overladt politiske beslutninger til den ansvarlige regering.

Krisen i 30erne
1920erne var præget af voldsomme svingninger i det økonomiske liv, stærk fremgang blev afløst af akutte kriser med virksomhedskrak og stor arbejdsløshed. I 1930 startede en særlig hård og sej krise, den værste i industrialismens tidsalder, og først fra 1934 begyndte den at vende med et tilbageslag igen i 1937-38. Den startede i USA i 1929 og bredte sig derfra til hele den industrialiserede verden. Krisen nåede til Danmark i slutningen af 1930 og ramte først landbruget. Prisen på svinekød og smør faldt til det halve, og dertil

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

187

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Danmarks statsminister og ”landsfader” var i perioden fra 19291942 socialdemokraten Thorvald Stauning. Billedcollage med statsministeren ved et grundlovsmøde i Søndermarken den 5. juni 1932.

kom, at Tyskland lagde told på danske varer, og England gav Commonwealth-landene en fortrinsstilling på det engelske marked. For mange danske landmænd blev udgifterne større end indtægterne, og 1930-1934 gik 4.000 af landets 200.000 brug på tvangsauktion. Fra landbruget bredte krisen sig til byerhvervene, af hvilke især byggeri, transport og visse industribrancher blev hårdt ramt. Arbejdsløshedstallene steg alarmerende og kulminerede i 1932 med 32% af de arbejdsløhedsforsikrede, den værste måned var januar 1933 med 43%. De mennesker, der var ramt af krisen, forlangte naturligvis, at samfundet skulle gribe ind, og selv landmændene glemte deres liberale ideer og krævede statsstøtte til deres betrængte erhverv. I årene 1929-1940 lå regeringsmagten hos en socialdemokratisk-radikal flertalsregering under ledelse af statsminister Thorvald Stauning og udenrigsminister P. Munch. Regeringspartierne var netop tilhængere af større statsindgreb i samfundslivet, og især socialdemokraterne så krisen som et bevis på, at den uhæmmede kapitalisme ville føre til uacceptable modsætninger i samfundet. 1930erne blev Socialdemokratiets årti, ved valget i 1935 opnåede partiet 46% af stemmerne, det højeste nogensinde, og i 1936 fik socialdemokrater og radikale for første gang flertal i landstinget. De statsindgreb, der blev foretaget imod krisens virkninger, blev ikke gennemført efter en bestemt plan, men efter akutte behov. Her skal blot nævnes et par af de vigtigste. I 1931 ophævede englænderne guldindløseligheden for det engelske pund, hvilket i praksis betød en

188

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

devaluering. Dansk landbrugs konkurrenceevne blev derved svækket, så den danske regering besluttede at følge englænderne. I januar 1932 oprettedes et særligt organ, Valutacentralen, som fik til opgave at regulere importen for at sikre den danske valuta og fremme beskæftigelsen. Enhver importør skulle have en attest i Valutacentralen for at få lov til at købe varer i udlandet. Derved kunne man begrænse importen eller omlægge importen fra færdigvarer til råstoffer eller flytte importen til lande, der var villige til at købe danske varer. I løbet af 1930erne ekspanderede dansk industri på grund af denne beskyttelse. Ved overenskomstforhandlingerne i januar 1933, da krisen kulminerede, forlangte arbejdsgiverne en lønnedgang på 20%. Da kravet blev afvist, varslede de lock-out. I den situation indgik regeringen et omfattende forlig med Venstre. Forhandlingerne foregik i Staunings lejlighed i Kanslergade, og det blev derfor kendt som Kanslergadeforliget. Til gavn for arbejderne blev det ved lov bestemt at forlænge overenskomsterne og at forbyde strejker og lock-outer i et år. Det andet hovedpunkt var en devaluering af kronen, som var til glæde for landmændene, der derved fik højere priser for deres eksport. Englænderne
Stjerneskud: ”Ønsker du dig noget? – Arbejde. – Jamen, det skal være noget, der er muligt”. Tegning af Anton Hansen fra 1930erne.

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

189

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

knurrede, men accepterede. Desuden blev der vedtaget en række støtteordninger for de betrængte landmænd og for de arbejdsløse. Endelig indgik det i forliget at vedtage en gennemgribende socialreform, som socialminister K.K. Steincke længe havde haft under forberedelse. Den forenklede og udbyggede det gamle system og hvilede på den nye grundtanke, at den nødlidende havde ret til støtte, og at socialhjælp ikke burde opfattes som en ydmygende almisse. Næsten alle de degraderende fattighjælpsvirkninger blev afskaffet. (Tekst nr. 39-41)

Antidemokratiske tendenser
Den økonomiske krise skabte desperation og vrede, og mange mennesker vendte sig imod de gamle partier og hele det politiske system. Kommunisterne fik vind i sejlene og to mand i folketinget i 1932. De opfattede krisen som kapitalismens dødskamp og ville hellere give systemet dødsstødet end at være med til at redde det ved reformer og fred på arbejdsmarkedet. Utilfredse landmænd, der mente, at samfundet og Venstre gjorde alt for lidt for de kriseramte bønder, oprettede LS (Landbrugernes Sammenslutning). De mest utilfredse dannede endda deres eget parti, Bondepartiet, som i 1935 blev repræsenteret i folketinget med fem mandater. I LS og Bondepartiet var der en del, der viste sympati for det nazistiske Tyskland. Man skældte ud på det vattede demokrati og på socialister og fagforeninger, der krævede ind uden at bestille noget. De samme toner hørtes i Det konservative Folkeparti, især i ungdomsafdelingen, KU. KUerne optrådte efter tysk forbillede med læderstøvler og skrårem og gik ikke af vejen for et rask slagsmål med “de røde” ved politiske møder. Det faldt dog ikke i partiledelsens smag. Formanden, Christmas Møller, slog fast, at Det konservative Folkeparti loyalt byggede på det parlamentariske demokratis grundlag. I 1930 fik Danmark sit eget nazistparti, som stort set kopierede det tyske partis program. De danske nazister havde kun ringe opbakning i befolkningen, og på grund af indre stridigheder og inkompetent ledelse af føreren, den sønderjyske læge, Fritz Clausen, hvilede der altid et vist latterligt skær over partiet. I 1939 fik de dog tre mandater valgt ind i folketinget. Disse antidemokratiske bevægelser, som fik øget styrke af den økonomiske krise, kendte man også i de øvrige europæiske lande, og mange steder blev demokratiet løbet over ende og afløst af et diktatur. I Danmark bevarede befolkningen trods en til tider ophedet debat tilliden til det demokratiske system, og ved valg efter valg stemte mere end 90% på de gamle partier, som vedkendte sig og forsvarede det parlamentariske demokrati.

190

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Blandt dem, der sværmede for nationalsocialismen, var den internationalt berømte leder af Ollerup Gymnastikhøjskole, Niels Bukh, der her ”kommanderer sine karle”. Billedbladet, 1938.

Levestandard og dagligliv
I 1920erne havde landbruget sin sidste store fremgangsperiode, produktionen steg stærkt, og antallet af beskæftigede steg en smule. Det var husmandsbevægelsens store tid, og af jord fra godser og præstegårde udstykkedes 10.000 nye husmandsbrug, hvor familien med hårdt slid kunne klare sig uden i nævneværdig grad at have arbejde uden for hjemmet. Krisen fremskyndte vandringen fra land til by, og i 1930erne begyndte antallet af landbrugere at gå tilbage, mens bybefolkningen steg med 190.000. Det var ikke mindst disse nyindvandrede bønder, der som ufaglærte arbejdere i byerne blev ramt af arbejdsløshed. Arbejdsløsheden var en svøbe ikke mindst for dem, der var forsørgere. Understøttelsen var beskeden, og værre blev det, hvis man ikke var forsikret eller havde været ledig så længe, at man gik over på offentlig forsorg. For dem, der havde arbejde, gik det imidlertid fremad. Produktionen steg med øget mekanisering, for landbruget symboliseret ved selvbinderen, der i løbet af trediverne fandtes på hvert brug, og for industrien ved elektromotoren. Den gennemsnitlige levestandard voksede fra 1920 til 1940 med 50%. Kultur og livsstil var fortsat meget forskellig i by og på land, men de forandringer, som den øgede velstand medførte, slog først igennem i byen, og den nye bykultur smittede siden af på landet. Den mest attraktive bolig for en almindelig dansker i 1930erne var en to-

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

191

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

eller treværelses lejlighed i en af de nyopførte boligkarréer med altan og store vinduer, centralvarme og badeværelse med koldt og varmt vand i stedet for de gamle med kakkelovn og lokum i gården. Den øgede fritid skabte nye vaner. Biograferne blev meget populære, især da tonefilmen slog igennem omkring 1930. Mange begyndte at dyrke idræt, og tusinder gik til fodbold om søndagen, eller familien mødtes i kolonihaven. I slutningen af 30erne havde næsten hvert hjem radio og telefon og holdt mindst en avis. Alle cyklede, de 150.000 biler i 1939 var forbeholdt erhvervslivet og de velhavende. Kønsrollemønsteret ændrede sig kun lidt. Efter almindelige moralbegreber burde en mand kunne forsørge sin familie, og i 1939 var 85% af de gifte kvinder hjemmegående. Selv om de havde en uddannelse, var det en selvfølge, at de opgav deres job, når de blev gift. Næsten halvdelen af de erhvervsaktive kvinder var “ung pige i huset”, men deres tal faldt væsentligt i 1930erne, mens flere kvinder fik arbejde på kontor eller fabrik, så velhavende mennesker beklagede sig over, at det var svært at få en husassistent. Det samlede antal kvinder i erhvervsarbejde forblev nogenlunde konstant.

Neutralitet og besættelse
Danmarks udenrigsminister var i perioden fra 19291940 den radikale politiker og historiker P. Munch.

Sejrherrerne i Første Verdenskrig, England, Frankrig og USA, påtvang det tabende Tyskland hårde fredsbetingelser i den såkaldte Versaillestraktat fra 1919. I forbindelse med traktaten oprettedes en ny organisation, som blev kaldt Folkeforbundet, en forløber for vore dages FN. Folkeforbundets hovedformål var at få alle verdens lande som medlemmer og at forhindre krig imellem dem. Fra dansk side var der en vis bekymring for, om medlemskab ville være i modstrid med landets neutralitet, men sammen med andre neutrale lande blev Danmark dog medlem i 1920. Det var oplagt i et lille lands interesse at arbejde for en international retsorden. Tyskland ansås stadig for hovedtruslen. Det dansk-tyske forhold var dog harmonisk under Weimarrepublikken (1919-1933), og ved forsvarslove i 1922 og 1932 blev den danske hær og flåde reduceret. Da Hitler kom til magten i Tyskland i 1933, var det imidlertid slut med 20ernes fordragelige stemning. Han indførte almindelig værnepligt, besatte Rhinlandet og gennemførte andre brud på Versailles-traktaten. Folkeforbundet protesterede, men stod magtesløst, da England og Frankrig ikke ville handle, og Tyskland, Japan og Italien meldte sig ud, da de blev kritiseret. Den danske udenrigspolitiske kurs blev i 30erne lagt af den radikale udenrigsminister, P. Munch. Han var overbevist om, at Danmark ikke kunne modstå et tysk angreb, og han havde ingen illusioner om, at Danmark ville få hjælp hverken af Folkeforbundet, England

192

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

eller de nordiske lande. Dansk udenrigspolitik blev derfor at føre lav profil og undgå at provokere det nazistiske Tyskland. Derfor undlod Danmark at stemme, når Folkeforbundet vedtog kritik af Tyskland, Munch henstillede kraftigt til journalister og karikaturtegnere at neddæmpe den antinazistiske tone, og Danmark sagde i maj 1939 som det eneste nordiske land ja til en tysk opfordring til at underskrive en dansk-tysk ikke-angrebspagt. I januar 1940 gav Hitler ordre til at forberede Operation Weserübung, kodenavnet for angrebet på Norge og Danmark. Det vidste den danske regering naturligvis ikke, men man var klar over, at tyskernes hovedinteresse var Norge, og man forventede eller håbede, at de ved et eventuelt angreb højst var interesseret i enkelte militære støttepunkter i Danmark. Fra den 2. april kom der dagligt indberetninger fra den danske ambassade i Berlin om det forestående angreb, oplysninger, som antinazistiske tyske officerer havde ladet sive ud, men den danske regering troede ikke på dem og nægtede at indkalde reserver for ikke at skabe uro. Kl. 4.15 om morgenen den 9. april gik tyske tropper over den dansktyske grænse, og andre blev landsat i København, Korsør, Nyborg og andre byer, en afdeling tog færgen til Gedser. Efter få timers kamp, hvor 11 danske soldater blev dræbt, besluttede regeringen i samråd med kongen at give efter for overmagten og under protest at acceptere den tyske besættelse. I nationale kredse især blandt de konservative blev der hvisket om landsforrædderi, og gik man ikke så vidt, kritiserede man i hvert fald den svage danske forsvarsindsats. Det var konservativ opfattelse, at et stærkt dansk forsvar kunne have afskrækket et tysk angreb, og hvis det kom, kunne man have forsvaret landet med ære og markeret sin tyskfjendtlige holdning.

Samarbejdspolitikken 1940-1943
Danmark var efter den 9. april i en højst mærkværdig situation, landet var formelt set ikke i krig med Tyskland, men besat af tyske tropper, som påstod, at de forsvarede dansk uafhængighed. I besættelsens første tre år fungerede det danske samfund tilsyneladende som før. Regering og folketing var stadig landets højeste myndighed, og hær og flåde, politi og retsvæsen fortsatte deres virksomhed. På grund af den nationale krisesituation blev repræsentanter for Venstre og Konservative dog optaget i Stauning-Munch-regeringen. Alt var dog ikke som før. I praksis lagde den tyske besættelsesmagt gang på gang pres på den danske regering, som følte sig tvunget til at gøre indrømmelser. Tyskerne syntes i krigens første år uovervindelige, og stort set alle politikere og med dem det store flertal af befolkningen

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

193

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

så intet alternativ til samarbejdspolitikken. Men der var uenighed om, hvor vidt man skulle gå i samarbejdet. Erik Scavenius repræsenterede den mest samarbejdsvenlige fløj. Han havde været udenrigsminister under Første Verdenskrig og afløste P. Munch på samme post i juli 1940, fra november 1942 til august 1943 var han statsminister. Stauning var lammet og desillusioneret på grund af besættelsen og døde i maj 1942. Scavenius så det som sin opgave at få Danmark så uskadt igennem krigen som muligt. Derfor mente han, at man fra dansk side skulle være meget imødekommende over for tyskerne i “billige” politiske sager for til gengæld at kunne stå stærkt i forhandlinger om gode priser på danske landbrugsvarer, råvareforsyninger, uafhængig dansk administration og lignende spørgsmål. Han var et nøgternt forstandsmenneske og havde ikke Erik Scavenius, sans for de følelsesmæssige aversioner, det skabte hos folk, når han samarbejdede med for at tækkes tyskerne talte om “de store tyske sejre, der har slået tyskerne for at få verden med forbavselse og beundring”. Danmark så uskadt Indrømmelsespolitikken førte bl.a. til en klapjagt på danske komsom muligt gennem munister. Da Hitler i juni 1941 havde indledt sit angreb mod Sovjetkrigen. Dette gjorunionen, vedtog den danske rigsdag under tysk pres, men i modstrid de ham upopulær med den danske grundlov at gøre det kommunistiske parti ulovligt. blandt modstandsLedende danske kommunister blev arresteret og indsat i Horserødlejfolkene. ”Scavenius: ren i Nordsjælland. Senere på året rejste Scavenius til Berlin og skrev Det er godt at vide, under på en dansk tilslutning til antikominternpagten, der var vendt at hele folket står imod den internationale kommunisme. Endelig blev det tilladt danske bag mig”. Illegal teg- borgere at melde sig til “Frikorps Danmark”, som blev underlagt den ning af Herluf Bidsærligt nazistiske SS-hær og indsat på østfronten. strup, 1943. En del danske politikere syntes, at Scavenius gik for vidt, og nogle var så skeptiske, at de blev presset til at forlade det politiske liv. Det gjaldt bl.a. den tidligere formand for Det konservative Folkeparti, John Christmas Møller, der i 1942 flygtede til London, hvorfra han via BBC sendte radioudsendelser til den danske befolkning og blev forbindelsesled mellem de engelske myndigheder og den danske modstandsbevægelse. Også på tysk side var der uenighed om, hvilken kurs der skulle følges. En fløj under ledelse af den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, der kom til Danmark i 1942, mente, at tyskerne fik mest ud af besættelsen ved en mild kurs over for danskerne, og han var på god talefod med Scavenius. Best tillod endog, at der i foråret 1943 blev holdt folketingsvalg, ved hvilket stort set alle vælgere sluttede op om de fire gamle partier. De militære ledere ønskede derimod en skrap tvangskurs og en nazificering af landet. Først i slutningen af 1942 begyndte en dansk modstandsbevægelse så småt at gøre sig gældende. Initiativtagerne var først og fremmest kommunister, men også forskellige grupper af national-konservativ

194

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

indstilling. De havde kontakt med en engelsk organisation, SOE, der leverede våben, radioudstyr og opmuntring. I løbet af 1943 steg antallet af aktioner, især sabotage mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne, og mod tyske troppetransporter, og en stor mængde illegale blade blev trykt og uddelt. Trods den stigende aktivitet nåede antallet af aktive modstandsfolk dog aldrig over en procent af befolkningen.

Bruddet med tyskerne
I 1943 blev det klart, at krigen var vendt, og at det kun var et spørgsmål om tid, før Tyskland ville blive besejret. Det medførte et stemningsskred i befolkningen, som begyndte at se med større sympati på modstandsbevægelsen, selv om regeringen bekæmpede sabotagen og kaldte den landsskadelig virksomhed. I august 1943 nåede uroen et højdepunkt med sabotager, demonstrationer og strejker overalt i landet begyndende i Odense og Esbjerg. Werner Best kom i vanskeligheder og måtte overlade initiativet til den militære ledelse, der stillede en række vidtgående krav til den danske regering bl.a. om indførelse af dødsstraf for sabotage. Efter nogen tøven afslog regeringen. Tyskernes svar kom den 29. august. De erklærede landet i undtagelsestilstand, uskadeliggjorde den danske hær og flåde og afsatte regeringen. Nu var der ingen tvivl om, hvem der bestemte i Danmark, og at der var krigstilstand mellem

Fra 1943 skærpedes forholdet mellem besættelsesmagten og en stadig mere tyskfjendtlig befolkning. Julemiddag til gæsterne. Tegning af Harald Engman, 1943.

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

195

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Danmark og Tyskland. Det var det brud, som modstandsbevægelsen havde ønsket og kæmpet for. I krigens to sidste år skærpedes forholdet mellem besættelsesmagten og en stadig mere tyskfjendtlig dansk befolkning. Tyskerne slog hårdt ned på modstand med hævnmord på tilfældige danskere (clearingmord), ødelæggelse af dansk ejendom (schalburgtage), og henrettelser, 103 sabotører blev skudt. Den 2. oktober 1943 startede en aktion mod de 7.000 danske jøder. Moderate tyskere røbede dog planen, så alle blev reddet ved flugt til Sverige undtagen 400, der blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. I september 1943 mødtes lederne af forskellige modstandsgrupper og dannede Danmarks Frihedsråd. Deres mål var at koordinere modstanden og påvirke holdningen i befolkningen gennem illegale blade. Ingen kendte rådets medlemmer, men flere og flere fattede tillid til dets erklæringer og fulgte dets paroler, så Frihedsrådet blev efterhånden regnet for en slags underjordisk regering. Skønt regering og folketing var opløst, blev danske embedsmænd ved at fungere. Det gjaldt også politikorpset, hvis stilling dog blev stadig vanskeligere, da tyskerne åbenlyst overtog den politiske ledelse. Tyskerne stolede ikke på politiets loyalitet, og i september 1944 slog de til. 2.000 betjente blev arresteret og sendt i koncentrationslejr, men 7.000 gik under jorden, og mange blev aktive i modstandsbevægelsen. I begyndelsen af maj 1945 var engelske tropper nået til Lübeck, og den 4. maj om aftenen kapitulerede de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark. Frihedsbudskabet nåede til Danmark over engelsk radio, og få minutter efter var hele landet på gaden under øredøvende jubel. Bornholmerne deltog dog ikke i jubelen. De lå i den russiske interessesfære, og da den tyske kommandant kun ville overgive sig til englænderne, blev øen den 7. og 8. maj bombarderet af russiske fly og besat af russiske tropper. Disse tropper forlod uden problemer øen i 1946.

Økonomisk nedtur
Levestandarden faldt drastisk under besættelsen, mere end under Første Verdenskrig. Danmark blev totalt afskåret fra handel med England og andre allierede lande, og skønt Tyskland aftog den danske landbrugseksport og til en vis grad forsynede landet med kul og andre råstoffer, blev der alligevel hurtigt vareknaphed og varemangel. For at afhjælpe knapheden på en rimelig måde blev der indført rationering og maksimalpriser, og mangelen blev mødt med mere eller mindre virkningsfulde erstatninger. Kaffe og the forsvandt totalt og blev afløst af fantasifulde drikke brygget på cikorie eller andre urter, og tobak blev dyrket i baghaven. Kun tyske biler og danske udrykningskøretøjer

196

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

kørte på benzin, de få øvrige biler, der kørte, blev drevet af gas fra en gasgenerator eller trukket af heste. Mangelen på brændsel førte til udbredt brug af brunkul og tørv. Brændeværdien var ringe, men det gav arbejde i brunkulslejer og tørvemoser til tusinder af mennesker. Det var især lønmodtagerne, der blev ramt af den faldende levestandard, mens især landmænd, entreprenører og vognmænd klarede sig hæderligt. Tyskerne betalte nemlig godt for varer og tjenester, eller rettere sagt lovede, at de ville betale, når krigen var forbi. Den danske stat lagde foreløbig pengene ud og tog dem af en særlig værnemagtskonto i nationalbanken, som ved befrielsen lød på otte milliarder kr. Regningen blev aldrig betalt. En del erhvervsdrivende tjente særdeles mange penge på at arbejde for tyskerne. Hvis de overskred en grænse, der i almindeligt omdømme fandtes rimelig, blev de kaldt værnemagere og stillet til regnskab efter krigens afslutning. Befolkningen led mange afsavn under krigen, men den danske landbrugsproduktion og rationeringerne sørgede for, at ingen sultede. Sammenlignet med andre besatte lande slap Danmark billigt gennem krigen både med hensyn til tab af menneskeliv, ødelæggelser og materiel nød. Når man talte om “norske tilstande”, så samarbejdspolitikerne det som et skræmmebillede, modstandsbevægelsen derimod som et idealbillede. (Tekst nr. 42-45)

Udblik 1914-1945: Verdenskrige og verdenskrise
1914-1918 og 1939-1945 udkæmpedes to ødelæggende verdenskrige. Mange årsager til Anden Verdenskrig kan føres tilbage til fredsslutningen efter Første Verdenskrig, og parterne i de to krige var stort set de samme, så nogle historikere har ligefrem kaldt perioden 30-årskrigen. I årtierne før 1914 havde der jævnligt været alvorlig spænding mellem de europæiske stormagter. I 1914 gik det galt. Den direkte anledning var, at den østrig-ungarske tronfølger blev myrdet i Sarajevo, og da østrigerne anklagede nabolandet Serbien for at stå bag, erklærede de Serbien krig. De europæiske politikeres vilje til at undgå krig var ikke stor, og derfor blev det ene land efter det andet involveret i krigen på grund af indgåede aftaler. På den ene side stod de såkaldte centralmagter, Tyskland, ØstrigUngarn, Bulgarien og Tyrkiet, på den anden side ententemagterne Rusland, England og Frankrig, fra 1915 Italien og fra 1917 USA. Rusland gik i marts 1918 ud af krigen og sluttede separatfred. Alle forventede en hurtig og sejrrig krig, men det blev en lang og blodig

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

197

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

stillingskrig. Forsvarsvåbnene var på det tidspunkt stærkere end angrebsvåbnene. Soldaterne gravede sig ned i skyttegravsstillinger, som var næsten umulige at erobre, og når forsøget alligevel blev gjort, blev tusinder af soldater mejet ned af de effektive maskingeværer. Det rige USA’s indtræden i krigen blev afgørende for udfaldet, i november 1918 gav centralmagterne op. Ved Versailles-freden i 1919 blev de besejrede påtvunget meget hårde betingelser. Landegrænser blev voldsomt ændret på de tabendes bekostning. Tyskland blev erklæret ansvarlig for krigen og derfor afvæbnet og idømt en enorm krigsskadeserstatning. På initiativ af den amerikanske præsident Wilson blev der oprettet en organisation, Folkeforbundet, (forløber for vore dages FN, De forenede Nationer), hvis hovedformål var at undgå krig. I 1920erne syntes verden på vej til stabile og fredelige tilstande, men i 1930erne blev den industrialiserede verden ramt af den værste økonomiske krise i nyere tid. Det begyndte i USA i 1929 og bredte sig derfra til den øvrige verden. Krisen medførte stærkt faldende produktion og dermed faldende levestandard og stor arbejdsløshed. Krisen forgiftede det politiske liv og satte demokrati og kapitalisme på anklagebænken. I Tyskland fik Det nationalsocialistiske (nazistiske) parti vind i sejlene og blev landets største. I januar 1933 blev partiets leder, Adolf Hitler, rigskansler, og han pressede rigsdagen til at afskaffe demokratiet til fordel for et nazistisk diktatur. Nazismen vendte sig både imod liberalisme og socialisme. I stedet for partiopsplitning og klassekamp ønskede nazisterne et folkefællesskab ledet suverænt af en stærk mand, en fører. Ifølge nazismens raceteorier var den ariske race, det vil i praksis sige tyskerne, andre racer overlegen og havde derfor ret til at beherske dem. I en aggressiv og nationalistisk tone krævede nazisterne ophævelse af Versilles-traktaten fra 1919. Under Første Verdenskrig i 1917 oplevede Rusland to revolutioner. Først blev det enevældige zarstyre sat på porten, og senere på året i november tog det kommunistiske parti magten under ledelse af Lenin. I de følgende år blev Rusland, der ændrede navn til Sovjetunionen, omdannet til et socialistisk samfund, staten overtog ejendomretten til jord og fabrikker, og markedsøkonomien blev afskaffet til fordel for planøkonomi. Efter Lenins død i 1924 udviklede hans efterfølger, Stalin, et personligt diktatur, og samfundsforandringerne blev gennemført på grusom og umenneskelig vis. Alligevel så mange mennesker i den vestlige verden under den økonomiske krise i 1930erne hen til Sovjetunionen som et mere retfærdigt alternativ til det kapitalistiske samfund. I slutningen af 1930erne indgik Hitlers Tyskland et nært samarbejde med to andre aggressive lande, det fascistiske Italien un-

198

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

der Mussolinis ledelse og det militaristiske Japan (aksemagterne). De vestlige demokratier var nervøse og tøvende. I 1938 indlemmede Tyskland Østrig, og i 1939 blev Tjekkoslovakiet besat. Da Polen var næste land under tysk trussel, garanterede England og Frankrig landets sikkerhed. I august 1939 indgik Tyskland og Sovjetunionen til verdens forundring en ikke-angrebstraktat. 1. september gik tyskerne til angreb på Polen, som blev erobret på få uger. England og Frankrig fastholdt deres garanti og erklærede Tyskland krig, Anden Verdenskrig var i gang. I modsætning til Første verdenkrig blev Anden Verdenskrig en bevægelseskrig præget af de nye våben, fly og tanks, og derved blev civilbefolkningen i højere grad inddraget i krigshandlingerne. I krigens første år havde aksemagterne fremgang, og i 1941 kontrollerede de stort set hele Europa undtagen England. I juni 1941 invaderede Tyskland Sovjetunionen på trods af ikke-angrebstraktaten, og i december samme år overraskede Japan det neutrale USA ved at angribe flådehavnen Pearl Harbour på Hawaii. Dermed dannedes den store alliance mellem England, USA og Sovjetunionen, og på grund af disse landes befolkningsmæssige og økonomiske ressourcer begyndte krigslykken at vende ved årsskiftet 1942-43. Italien sluttede fred i 1943. Tyskland kapitulerede i maj 1945 efter at være blevet besat af russiske, amerikanske og engelske tropper. Japan gav op i august 1945, efter at amerikanerne havde kastet to atombomber over Hiroshima og Nagasaki.

De to verdenskrige kan opfattes som et forløb fra 1914 til 1945. En moderne Trediveårskrig afbrudt af en slags våbenhvile. Da Tyskland i maj 1945 endelig måtte kapitulere, tog Hitler og flere førende nazister deres eget liv – her en general fra Leipzig.

VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

199

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

STATENS NYE ROLLE
38. Ove Rode: Gimletalen, 1916
Den omfattende regulering, som blev resultatet af bemyndigelsesloven fra 1914, gav anledning til stor uenighed, og i 1916 blev den radikale Zahle-regering (1913-20) udvidet med tre kontrolministre, dvs. ministre, der ikke havde noget fagministerium, men som på deres partiers vegne skulle kontrollere regeringen. De nye ministre kom henholdsvis fra Socialdemokratiet (Th. Stauning), Venstre og Det konservative Folkeparti. Efter udvidelsen af regeringen holdt indenrigsministeren Ove Rode den 26. oktober i folketinget den tale, der senere blev kendt som Gimletalen. Den kamp, som statsmagten fører i disse år for at regulere priser og forsyninger, for at bekæmpe den uberettigede profit, vil forhåbentlig som enhver kamp styrke kræfterne, den vil forhåbentlig styrke statsmagtens kræfter også i fremtiden. Mange erfaringer og megen lære indhentes i disse år. (…) Et grelt lys er kastet over samfundstilstanden, vi ser det måske i hulspejl, i karikatur, men det er selve tilstanden, vi ser. Det, vi ser, er nu som før, rigdommes ophobning, fattigdoms trælsomme slid, en tilværelse i nød, ja, endogså sult, midt i en rigdom af livsfornødenheder, det ærlige arbejde, som kun kan skaffe en kummerlig tilværelse for måske at ende i alderdoms trang, enkelte store dygtigheders rigdom, måske også spillere, hvis held danner grundlaget for slægters rigdom. Hvad vi ser, er nu som før de økonomiske bølgebevægelser, der viser sig gennem stilstand, svag opgang, rivende opgang, krise, krak, fald, stilstand og på

ny samme bevægelse, planløs produktion, tilførsel, alt planløst, det samme før som nu. Derfor tror jeg, at når verden, samler sine erfaringer fra disse år og studerer de metoder, som er anvendte – og det er jo ikke blot her i landet, men omkring i alverdens lande, at erfaringerne strømmer ind og samler sig i dokumentmapper, som vil være guldgruber for fremtidens politik –, så vil denne tid ikke gå sporløst hen, så vil man forstå samarbejdets betydning, og så vil man se fællesskabets idé, der nu kulminerer i skyttegravenes grænseløse opofrelse og ødelæggelse, en gang triumfere i et opbygningsarbejde. Socialistiske talere har – og det forstår jeg så godt – benyttet disse tilstande til at kalde på arbejderklassen og vække mod og forhåbninger i den med hensyn til fremtiden, men jeg vil udtale, at hvis ikke et andet radikalt demokrati virksomt havde stillet sig på samfundsinteressernes side mod de privatøkonomiske interesser, ville forholdet have været anderledes nu, og så ville fremtidsbilledet have tegnet sig anderledes. Jeg tror ikke på en bestemt økonomisk teori, men jeg tror på social-radikale ideer, som, når krigen er afsluttet, sammen vil arbejde for at tilvejebringe bedre tilstande end de nu herskende (…). I denne tid, hvor mangfoldige forhåbninger er knuste, ville det være håbløst at drive politik, hvis ikke straks et nyt håb glimtede for slægtens øje; det er rigtigt, at ingen ved, hvad der kommer efter ragnarok. Men de gamle nordboere troede nu, at efter Ragnarok (: verdens undergang) kommer Gimle (: det sted i himlen hvor de lykkelige skal leve når verden er fornyet gennem Ragnarok). Lad os også tro derpå. Hvis man ikke troede derpå, synes jeg, var der ikke andet for demokratiske politikere at gøre, når de havde

200

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

gjort deres pligt i disse vanskelige år, end at gå deres vej, plante kål, dyrke deres have, glæde sig over naturen og samværet med de mennesker, de synes om, og så ved aftenstid gruble over tilværelsens gåder. Men jeg for mit vedkommende tror på lyset efter mørket, og jeg sætter mit håb mod tidens tegn.

39. Arbejdsløs i 1930erne
Uddrag af Peter Hansens roman ”Børn af en by” fra 1936. Romanen beskriver en arbejderfamilies skæbne i tidsrummet efter verdenskrisens gennemslag i Danmark. Hovedpersonen, Karl, er i begyndelsen af bogen i lære som typograf, men fyres kort efter at han er blevet udlært. Bogen har to tråde der flettes sammen: En kærlighedshistorie mellem Karl og en pige fra kvarteret, Jene, der ender tragisk med pigens død, delvis som følge af deres tiltagende elendighed. Og en historie som handler om Karls begyndende politisering. Han drages med ind i kommunistisk arbejde, men forlader det senere med afsky. I uddraget nævnes også Karls gamle ven Bergmann, der bor hos Karl og Jene. Karl havde ikke mere end en lille måneds tid tilbage af sin ordinære understøttelse. Han turde ikke holde sig i ro. Nervøsiteten drev ham fra trykkeri til trykkeri. En mærkelig følelse havde efterhånden grebet ham: Det dirrede i ham af misundelse ved at se andre mennesker arbejde. Ikke alene hvor han så kollegerne travlt optaget; men også på gaden, gav dette sig udslag. Længe kunne han stå og betragte et hold asfaltarbejdere og ønske, at det var ham, der svedende baksede med den tunge, brune masse, der lignede malet kaffe.

I arbejdet lå den ro, han længtes efter. Han troede sig i stand til at gå i lag med, hvad der så end måtte melde sig. Den var lykkelig, der ikke kendte til at frygte dagen i morgen. Tænk, at leve uden at ængstes, uden at tælle dagene til en understøttelses ophør! Det syntes ham noget stort. Og det forekom ham, at han var den eneste i gademylderet, der led. Alle andre så veltilfredse ud. Havde også grund til at være det! Han prøvede at få øje på nogen, der var genert. Var der virkelig ingen, der søgte at skjule sig? Nej, han fandt ikke en eneste. Selv de, som han bestemt tog for arbejdsløse, måtte ikke have det så slemt som han. De syntes i hvert fald at tage det mere overfladisk, når de sjokkede af sted, rygende på deres cigaretter. Mærkeligt nok følte han ikke den samme misundelse, når han så en stor luksusbil på gaden med mageligt tilbageslængte personer i. Heller ikke, når han på fortovet fik øje på de mere velstående, de dyrt påklædte mennesker. Det var, som han manglede forudsætninger for at kunne fantasere sig ind i deres tilværelse. De kom fra en ø, som han alligevel ikke formåede at svømme over til. Derfor lod han dem forsvinde og vendte med et skuldertræk tilbage til det, der lå ham nærmere. Kun tænkte han sommetider, hvor let en sag det ville være for en rig mand at hjælpe ham. Når Karl så var færdig med sine gadebetragtninger, lod han håbet vende tilbage. Og han gik videre i den ivrige søgen efter arbejde. Der var et bestemt trykkeri, hvor han flere gange havde henvendt sig. ”Kom igen senere!” var det stående svar, man gav ham. Og pligtskyldig fulgte han opfordringen. Den chance måtte forfølges.

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

201

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Nu stod han atter foran porten til dette trykkeri. Det var nøjagtig fjorten dage siden han sidst havde været her. Mon der ikke i den tid var blevet noget mere at bestille? Tøvende gik han et par gange frem og tilbage; men uden vilje til at gennemføre sit forsæt. Hvad tøvede han i grunden for? Hvoraf kom det, at han ikke i dag kunne gå lige ind? I et nu blev han klar over, hvad der foregik i ham. Håbløst at søge! Afskyeligt dette renderi! Modviljen voksede og voksede for hvert minut. Og en stemme råbte til ham med stigende røst: ”Lad være, Karl! Lad være! Det hjælper ikke alligevel!” Længe blev han stående for at genvinde sin handlekraft. Så gik han langsomt og med bøjet hoved sin vej. Tvivlen tog magt over ham og knuste det håb, han i mere end to måneder havde klamret sig til. Til hvad nytte at jage efter arbejde? Der var ingen, der havde brug for ham. Så var det alligevel sandt, hvad de andre på kontrolstedet sagde. Sætning for sætning huskede han de spydige bemærkninger, som han ikke havde villet høre på: ”Hvad stormer du byen rundt efter?” – ”Det er sgu ikke på den facon, man får arbejde!” – Sætningerne vedblev flimrende at fare forbi ham, som nyheder på en lysavis. Nej, det var sandt: Han fik ikke arbejde på den måde. Han havde været en slem idiot. Nu huskede han også, hvad Søren en dag havde sagt til ham: ”Der er kun een mulighed at få arbejde på, og det er gennem et godt bekendtskab!” Hvad nu? Understøttelsen ville snart høre op. Der var kun tre udbetalinger tilbage. Kun tre – tre – tre? Det svimlede for ham. Alt styrtede sammen og opløstes. Ingen ville hjælpe ham. (…) Hvor det dog var fjollet i den grad at lade fortvivlelsen tage overhånd! Det var

aldrig tidligere hændt ham. Og det måtte heller aldrig ske mere! Han fik såmænd nok arbejde. Ja, selvfølgelig fik han arbejde. Mange steder stod hans navn på listen. Men det gjaldt om at være tålmodig og vente. Endnu var der da hele tre uger at løbe på. (…) Formålsløs vandring giver den slentrende gang. – Billedet er velkendt: Med dukket hoved, med sløvt udtryk i ansigtet og med hænderne stukket i de udvidede bukselommer, bevæger han sig frem ad fortovet. Vi møder ham; men ser ham ikke. Han er blevet for almindelig. Hører ligesom sporvogne og hyrebiler til gadens ambulante inventar. Men den arbejdsløse er heller ikke ude efter opmærksomhed. Han slår blot tid ihjel. Fredsommeligt, og så ubemærket som muligt, kommer han slentrende på sin vej – mod hvad? Mod det ubestemte. Et øjeblik standser han ved et udstillingsvindue. Fortsætter så til det nærmeste gadehjørne. Ser sig rådvild omkring. Betænker sig. Skal det være gaden til højre eller gaden til venstre? Et puf fra en travl forbipasserende afgør kursen. Han forsvinder. Han går derhen, hvor hans ben fører ham. Han er en mekanisk figur, altid på vandring. Og gaderne er endeløse som solens vandring. For Karl lå der en rædsel blot ved tanken om atter at starte sin søgen efter arbejde. ”Det nytter ikke noget. Der er ingen, der har brug for mig!” sagde han til sig selv. Men han blev ikke siddende hjemme. Jene og Bergmann måtte ikke få færten af, at han havde opgivet. Som sædvanlig gik han derfor ud op ad formiddagen og blev borte nogle timer. Langsomt drev han rundt i byen, snart i en retning, snart i en anden. Han standsede, når der

202

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

var noget at se på, ellers gik han videre og grublede over sin tilværelse. ”De må ikke få noget at vide, ” gentog han bestandig. Meldte arbejdet sig, ville det være synd yderligere at have ængstet dem. Og kom arbejdet ikke – nå ja, så var det kun godt, at han havde fortiet sandheden længst muligt. Midten af oktober var nået. Vejret blev koldere og koldere. Folk gik allerede i vintertøj. Og hvem der havde et mål at gå efter, satte farten op. Luften fyldtes af fugtighed og et klamt søle lå og glinsede i gaderne. Men hist og her listede en ung mand af sted, kun iført et forslidt jakkesæt. Han hastede ikke, ænsede knapt andres travlhed. Hurtig gang giver appetit. Og hvorfor skulle han i det hele taget jage? Karl havde fået sin vinterfrakke frem og lignede allermindst en forskræmt arbejdsløs, der nærede frygt for vinteren. Men folk, der lagde mærke til ham, skulle blot vide, at der bag denne pæne, grå frakke stak en arbejdsløs, hvis eneste tanke var at blive i stand til at opretholde et hjem til sig selv, til en kvinde og til en gammel, godmodig kammerat. Karl så alt. Og han glemte intet. Han gik i en by, som han før havde holdt af. Nu var disse følelser ved at fortage sig. Han evnede ikke længere at se med barnets øjne. Eventyret var blevet til grim virkelighed på mindre end et år. Så kort tid var det siden, han glædede sig over det smukke, han mødte på sine spadsereture: Den solide velstand i gaderne, bygningernes arkitektur, monumenterne, lysreklamerne, kranerne, skorstenene, bilerne, sporvognene og andet, der tiltrak hans opmærksomhed. Da tænkte han, at den tid snart ville komme, hvor også han skulle blive retmæssig medejer af alle disse herligheder. Og at han med

sin ugeløn i lommen kunne købe, hvad han fik lyst til. Drømme og fantasier. I øjeblikket gik han i en by, der tilhørte andre. Den tilhørte de mennesker, hvis sorgløse ansigter og dyre påklædning stak mest igennem i gademylderet. Bag herrernes modefrakker anede han ”Livsværdierne”, pengene, som han selv var på vandring efter. Og damerne i de pralende pelskåber forekom han at være omvandrende formuer. Han misundte dem ikke. Han hadede dem snarere. Hvordan kom det, at denne klasse af mennesker uden savn, dag efter dag, kunne strø om sig med penge i restaurationer og butikker, mens han selv kun havde en understøttelse, der endda snart hørte op? Hemmeligt knyttede han hånden i lommen og følte en brændende lyst til oprør. Men han mærkede sin magtesløshed. Her skulle stærkere kræfter til end de, han besad. Og selv om der var tusinde og atter tusinde som han i byen, ville de ikke formå at udrette noget. En eneste mand med penge rådede over større slagkraft end en hær af forarmede, der kun havde hænderne at kæmpe med.

Demonstration i København i begyndelsen af 1930erne.

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

203

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

40. Kriselovgivning, 1933
Den 28. januar 1933 forelagde statsminister Th. Stauning i folketinget forslag til ”Lov om Forlængelse af Overenskomster og om Forbud imod Arbejdsstandsninger”. Forslaget blev med få ændringer vedtaget den 31. januar 1933 med 70 stemmer mod 25, og det indgik i Kanslergadeforliget (tekst nr. 41). Statsministeren: Det danske samfund befinder sig utvivlsomt i øjeblikket i den alvorligste situation, som nogen sinde har foreligget for Danmark. Vi befinder os i en tid med nærved 200.000 arbejdsløse, det vil sige med ca. 1 million mennesker af den danske befolkning ramt af arbejdsløsheden og uden sådan købeevne, at de er i stand til at holde nøden fra dørene. Vi befinder os i en tid, hvor 250.000 landbrugere på brug af forskellig størrelse er ramt af krisen; det vil atter sige 1 million mennesker ramt i en sådan grad, at i alt fald store dele ligeledes er uden sådan købeevne, at de er i stand til at bidrage til produktionens opretholdelse. Et halvt hundrede tusinde håndværkere og handlende er derefter ramt direkte ved landbrugskrisen på en sådan måde, at også de lider under tidens vanskeligheder, og for tusinder gælder det, at de næppe er anderledes stillet end de arbejdsløse. Skibsfart og importhandel er i forvejen i vid udstrækning indskrænket, delvis lammet. Det er på denne baggrund, hvor sådant noget som to trediedele af den hele befolkning er kriseramt og uden evne til at opretholde deres forbrug, uden evne til omsætning, til effektiv deltagelse i det, som er nødvendigt for at holde produktionen i gang – det er på denne baggrund, at samfundet står overfor en trussel om

en fuldstændig standsning af alt det, som endnu går sin gang, en trussel om at drive befolkningen og landet ud i en katastrofe, som aldrig er oplevet her i landet og næppe nogetsteds i verden. Jeg skal aldeles ikke forsøge at udmale, hvad der vil ske, hvis denne katastrofe indtræffer, hvis lockouten (: arbejdsgivernes standsning af arbejdet), og hvad dermed følger, bliver virkelighed. Ingen kan være i tvivl om, at det vil være en ulykke, en ulykke større, end måske nogen har forestillet sig. (…) Det har forekommet ministeriet, hele regeringen, nødvendigt at skride ind i denne alvorlige situation ved at anmode Rigsdagen om at vedtage den i denne situation nødvendige lov, den lov, jeg skal tillade mig at forelægge forslag til, nemlig om forlængelse af overenskomster, som er indgået mellem arbejderorganisationer på den ene side og arbejdsgiverorganisationer eller enkeltvirksomheder på den anden side om arbejdsforhold, overenskomster, der er opsagt eller kan opsiges til ophør inden 1. februar 1933. Disse overenskomster skulle efter lovforslaget forblive i kraft indtil 1. februar 1934, og for så vidt man ønsker til den tid at frigøre sig, må det på ny ske ved almindelig overenskomstmæssig fremgangsmåde. Arbejdsstandsning vil i den tid, loven består, være forbudt, og overtrædelser af dette forbud i denne lov henvises til afgørelse ved den faste voldgiftsret efter dennes sædvanlige regler. (…) Christmas Møller (konservative): I denne situation holder statsministeren en tale som den, vi hørte i mødet kl. 1 – en tale, som jeg vil karakterisere som en paniktale – en tale, som i udpræget grad, må få folk, der ikke kender vore forhold godt, til at tro, at de er endnu

204

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

vanskeligere, end de i virkeligheden er. Den højtærede statsminister talte om, at dette lovforslag kom i hele samfundets interesse. Hvad er dette lovforslag? Et rent og skært fagforeningsdiktat! Den eneste måde, hvorpå arbejdsgiverne kan frigøre sig, er, som vi alle ved, gennem lockoutvarsel, ligesom arbejderne med strejkevarsel, og statsministeren vil vel ikke benægte, at arbejderne skal have lov til at udsende strejkevarsel? (…) Jeg spørger, hvorledes vil regeringen, hvis dette lovforslag bliver gennemført, overhovedet gennemtvinge det? Jeg taler ikke om, at vi ikke skal være lovlydige borgere, men jeg spørger den højtærede statsminister, hvorledes man, hvis en arbejdsgiver skønner, at lønnende arbejde ikke kan skabes til den tarif, som man ved lov lader bestå et år, vil tvinge eller opfordre ham til at sætte arbejde i gang. (…) Aksel Larsen (kommunisterne): Vi står altså i den situation, at vi har et samfund, der på grund af sin planløshed i produktionsformen spaltes i to modsatte lejre i en stadig mere heftig bevidst indbyrdes klassekamp, og så kommer man samtidig og siger til arbejderne: Det er jeres samfund, og derfor må I redde dette samfund! Det er det aldeles ikke, og derfor kan vi ikke være med til at redde det, og det er ikke arbejdernes opgave, selv om Socialdemokratiet har knæsat det som international teori at være læge for den syge kapitalisme. Tværtimod, det er arbejderklassens opgave at være graverkarle for den døende kapitalisme, og ikke at være læge, og derfor vender vi os mod dette samfundsindgreb i en arbejdskonflikt. (…) Det ærede medlem hr. Christmas Møller forklarer os, at dette lovforslag

er udtryk for fagforeningsdiktatur. Vi fik ikke nærmere defineret, hvad fagforeningsdiktatur er; men hvis det ærede medlem hr. Christmas Møller dermed har ment at sige, at lovforslaget er i fagforeningsmedlemmernes interesse, er han fuldkommen på vildspor. (…) Spørg et hvilket som helst fagforeningsmedlem – af de menige medlemmer, ikke af dem, der sidder i hovedbestyrelserne, thi for dem foreligger det problem nemlig ikke – spørg dem, hvad de kunne tænke sig at få gennemført, og de vil svare: Må vi få arbejdstiden forkortet! I de overenskomster, der her skal videreføres uforandret, står der, at arbejdstiden er 8 timer. Det overholdes ikke, den er mere i mange tilfælde, men det står der altså i overenskomsterne. Derfor er det forståeligt, at man i den socialdemokratiske presse ikke mere råber op: Må vi få arbejdstiden forkortet, fordi man jo selv siger gennem sine praktiske handlinger: det vil vi ikke have, vi ønsker de nuværende overenskomster med de 8 timers arbejdstid eller mere forlænget uforandret i det mindste til 1. februar 1934. Så længe ønsker vi ikke, der overhovedet skal gøres noget for at forkorte arbejdstiden. Men fagforeningernes medlemmer er i høj grad af den mening, at arbejdstiden bør forkortes, ikke mindst naturligvis de arbejdsløse, der tillægger dette spørgsmål og spørgsmålet om overarbejde, som er overenskomsthjemlet, en meget stor betydning. Alene gennem dette ene spørgsmål om stillingen til arbejdstidens forkortelse i forbindelse med overenskomsterne kan det klart ses, at det, der er nedlagt i dette lovforslag, og det, fagforbundsførerne repræsenterer, er i modstrid med deres menige medlemmers interesser og meninger.

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

205

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

41. Kanslergadeforliget, 1933
Søndag formiddag 29. januar 1933 (dagen før Hitler fik overdraget magten i Tyskland) mødtes repræsentanter for Venstre med medlemmer af den socialdemokratiske/radikale regering i Staunings bolig i Kanslergade på Østerbro i København, og sent på natten sluttede de forlig. Dets hovedpunkter var: Gennemførelse af socialreformen, vinterhjælp til de arbejdsløse, indefrysning af gæld på landbrugsejendomme, nedsættelse af kroneværdien, lettelse i ejendomsskatterne, forlængelse af overenskomsterne (jvf. tekst 40). Derved blev lønnedgangen afvist og strejker og lockouter blev forbudt i et år. Den følgende tekst er den radikale indenrigsminister Bertel Dahlgaards beretning fra 1950 baseret på hans samtidige utrykte notater. I denne trøstesløse situation (: med stigende arbejdsløshed og trusler fra højreog venstrekræfter) knyttedes der da i de sidste dage af januar tråde mellem Stauning og politiske personligheder inden for Venstre, og søndag den 29. januar kl. 10 mødtes 10 mænd i Staunings hjem i Kanslergade. Med en ganske kort afbrydelse blev de sammen i 18 timer til mandag morgen kl. 4. Fra Venstre var mødt Madsen-Mygdal, Hauch og dr. Krag. Fra regeringspartierne deltog foruden Stauning, dr. Munch, Hauge, Bording, Fisker, Niels Frederiksen og denne artikels forfatter. Mødet hører til de ejendommeligste i sin art. En mærkelig atmosfære omgav det. Her sad Madsen-Mygdal, den mest inkarnerede tilhænger af kræfternes frie spil, og skulle pludselig gå ind i de mest vidtgående statsindgreb for at afværge et truende økonomisk sammenbrud. Mødet var rigt på dramatiske optrin, men det

var også præget af mange af deltagernes skarpsindighed med hensyn til at finde udveje. De to centrale punkter i forhandlingerne var afværgelsen af den store arbejdskonflikt og sænkningen af kronens værdi. Man enedes om at løse arbejdskonflikten ved en lov, der forlængede de bestående overenskomster. Venstre forpligtede sig til ikke at stemme mod en sådan lov. Spørgsmålet om en ændring af valutapolitikken, så sterlingkursen (: prisen på et engelsk pund) hævedes fra 20 til 22,40, hvorved en ny ligevægtstilstand i landets økonomi skulle nås, var omgivet med en egen fortætte stemning. Udenrigsminister Munch turde ikke garantere, at en sådan ændring ville blive tålt af England. Han redegjorde for alle de momenter, der måtte tages i betragtning, men et sikkert skøn, sagde han, var det umuligt at afgive. Man måtte regne med at man løb en risiko, dersom man af indre erhvervsmæssige grunde anså kronesænkningen for nødvendig. Spørgsmålet var så meget mere ømtåleligt, som det var kendt, at finansminister Bramsnæs var modstander af en kronesænkning. Dog, forhandlerne løb risikoen, og beslutningen blev taget. Flere måneder efter kom det til den danske regerings kundskab, at da kursen den 1. februar ændredes fra 20 til 22,40, sammenkaldtes det engelske kabinet, og der var her overvejende stemning for at afbryde forhandlingerne med Danmark om den dansk-engelske overenskomst. Senere skiftede stemningen, og det antages almindeligt, at dette skyldtes, at Danmark ved fastlæggelsen af den nye kurs ikke var gået under niveauet for Ny Zealands mønt, det land, Danmark konkurrerede med på det engelske marked.

206

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Men ved siden af disse centrale problemer skulle forhandlerne nå til enighed om en række indrepolitiske problemer af stor økonomisk rækkevidde: fremme af beskæftigelsen gennem udvidelse af kreditten efter lignende linier, som var anlagt i England og Sverige, rationering af svineproduktionen, der skabte større tryghed for det mindre landbrug, samtidig med at det større landbrug sikredes mod dumpingpriser for korn, sukkerordning, kødordning, kartoffelmelsordning, ændringer indenfor ejendomsbeskatningen m.m. Det hele var et storstilet forsøg på at genskabe en ligevægtstilstand, som de frie kræfter under de givne forhold ikke havde evnet at tilvejebringe. Forhandlingerne blev efterhånden næsten en fysisk styrkeprøve. Mange gange i løbet af dagen og natten var det hele på bristepunktet. Om natten ved tretiden kom det til et heftigt sammenstød, og Venstres forhandlere rejste sig og begyndte at tage tøjet på. Da lød pludselig Staunings dybe bas: ”Vi kan vel drikke et glas til afsked”. Bemærkningen udløste et smil hos de fleste. Samtalen kom i gang igen. Nye udveje blev fundet, indtil forliget var sluttet – det største, der endnu var set herhjemme. Dette ”Kanslergadeforlig” var symbolsk for den revolution, krigene og krisetiderne havde medført i det økonomiske liv og dermed i de opgaver, folkestyret stilledes overfor og vil blive stillet overfor i kommende tider. At Kanslergadeforliget var en politisk bedrift af høj rang, og at det havde overmåde gavnlige virkninger for den følgende tids økonomiske udvikling, kan næppe omtvistes.

FRIHEDSKAMP – STIKKERDRAB
42. Kæmp for alt hvad du har kært, 1945
Hans Edvard Teglers (1925-1988) blev som kun 19-årig topleder i en af de mest aktive modstandsgrupper under besættelsen: Holger Danske. Umiddelbart efter krigen udgav han en selvbiografisk roman, ”Kæmp for alt hvad du har kært”, hvor han beskriver frihedskampen indefra. Uddrag. Der er desværre mange danskere, der vil gå tyskernes ærinde, og for penge bringe landsmænd i Gestapos klør. Gang på gang sker der uheld for os, som kun kan forklares ved, at der må have været en stikker på færde. Fx har man absolut vished for, at H. H., Jens, og de andre, som blev taget i januar, blev stukket. Gestapo (: det hemmelige tyske politi) bliver bedre organiseret, for hver dag der går. Føletrådene forgrener sig videre og videre ud i det danske samfund. Vi står overfor to muligheder: enten må vi give op og rejse til Sverige, eller i hvert fald holde os i ro, eller også må vi på en eller anden måde lægge Gestapos virksomhed alvorligere hindringer i vejen. Hvad formåede Gestapo at udrette uden sine danske håndlangere? Intet eller i hvert fald forsvindende lidt. Det er altså føletrådene, som må angribes. Stikkeriet må bekæmpes effektivt. Vi anser stikkerne for det laveste krapyl, der overhovedet findes. Der gives i vor bevidsthed ingen større forbrydelse end at

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

207

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

være en forræder mod sit land og udlevere sine landsmænd til fjenden. Den, som gør det, er hjemfalden til lovens strengeste straf. Men det er jo ikke vores opgave at straffe. Skal stikkerne straffes, må det ske senere og i nøje overensstemmelse med loven, dansk lov. Det drejer sig imidlertid ikke om at straffe stikkerne, men om at beskytte vor bevægelse mod udslettelse. Det er et spørgsmål om at være eller ikke være for os, et spørgsmål om sejr eller nederlag for den danske modstandsbevægelse. Stikkerne må uskadeliggøres på en eller anden måde. Kunne vi holde dem indespærrede indtil krigens afslutning, ville det være fuldt tilstrækkeligt, men det lader sig ikke gøre. Vi har slet ikke midler til at fange og have alle de mennesker siddende, ikke folk til at bevogte dem. Så er det kun en mulighed tilbage. Stikkerne må dø, ikke som straf, selvom vi synes, at de fortjener det, men som en ren præventiv foranstaltning, for at hindre gentagelser. (…) D. 15/6 ringer jeg til Peter, chefen for min ældste gruppe, den der fulgte mig fra ”BOPA”, da jeg i februar gik over til ”Holger Danske”. Han beder mig komme ud til sig, og antyder samtidig forsigtigt, at han har noget meget vigtigt på tapetet. Jeg tager omgående af sted derud, mens jeg samtidig spekulerer på, hvordan jeg skal bære mig ad med at nå til sprængningsinstruktion klokken 17. Der er et nyt kuld, der skal uddannes. Ude hos Peter er fire af gruppens medlemmer samlede. Han forklarer mig ivrigt, at han endelig er kommet på sporet af en af de farligste stikkere, F. Han har fået at vide, at F. klokken 19 kommer ind på Rigshospitalet. Ved denne specielle

lejlighed er der en mulighed for, at han er uden livvagt, og derfor relativ let at få ram på. (…) Peter og jeg holder nærmest hjørnet af Blegdamsvej, de andre længere nede. På denne tid af aftenen er der en del færdsel især ud af porten, hvilket bevirker, at vi ustandseligt farer op, fordi porten åbnes. Pludselig kører en høj, mørk mand ud, og cykler i stærk fart ned ad Blegdamsvej mod Tagensvej. Det er Peter, der opdager det. Han siger slet ikke noget, men starter med det samme og begynder at køre over vejen. Jeg er oppe på siden af ham med det samme. I stærk fart går det ned ad Blegdamsvej. ”Er det ham?” ”Ja.” ”Helt sikkert?” ”Ja, bombesikkert.” Jeg kaster et blik bagud. Vore tre folk er med. De cykler ca. 15-20 meter bagefter os. Det er meningen, at de skal dække os, når vi skal tilbage og Peter og jeg sandsynligvis har tomme pistoler, eller gribe ind, hvis nogen forstyrrer os under aktionen. F. kører meget hurtigt, men vi haler støt og sikkert ind på ham. Vi må være meget forsigtige, så at han ikke aner uråd og får lejlighed til at bruge sin pistol. (…) ”Du er helt sikker på, at det er ham?” Peter er forpustet og siger kort: ”ja.” Fem meters afstand. Vi slipper styret med højre hånd og griber om pistolskæftet. Jeg afsikrer. Vi er nu næsten nede ved torvet. Jeg fæster øjnene på skikkelsen foran. I dette øjeblik ser jeg den i alle enkeltheder: Den

208

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

elegante hat, det velstudsede mørke hår, cotton-coat’en, der omslutter den høje skikkelse, de velpressede benklæder, skoene, der er nye og blankpudsede. Tiden står stille, mens vi suser af sted de sidste meter før Sct. Hans torv. Manden foran os lever endnu, han tænker, ånder, hører, ser, hans organisme fungerer, og alligevel kunne han lige så godt være død. ”Fyr.” Højre hånd farer op. Min pistol smælder fire gange. Der kommer en kort mundingsflamme, og det giver et ryk i hånden hver gang. Peter skyder også. Idet skuddene gjalder og projektilerne træffer deres mål, drejer F. hovedet og udstøder et uartikuleret skrig. I næste nu styrter han med cyklen. På grund af den stærke fart trimler han hen ad stenbroen. Hovedet slår imod med en underlig dump lyd. En kvinde på den modsatte side af gaden skriger højt og gennemtrængende. Pludselig står jeg ved siden af F., der ligger på ryggen og forsøger at rejse sig. Peter er også kommet af cyklen, han står lidt længere henne. Han har funktioneringsfejl i sin pistol, han flår i bundstykket for at afhjælpe den i en fart. F. udstøder en klagende lyd og forsøger at nå sin pistol, der er faldet ud af lommen på ham. Hånden famler efter skæftet ligesom søvngængeragtigt. Det er som om der er gået århundreder, siden det første skud faldt. To skud mod hovedet. Der kommer to små, røde huller, et under det ene øje, et i nærheden af næseroden. Hovedet falder tungt tilbage. Han holder sig for øjnene.

Jeg ser mennesker komme løbende fra alle sider. Nogle politibetjente kommer ovre fra stationen. Peter er situationens herre. Han river en håndbombe frem og råber så højt, at det kan høres over hele pladsen: ”Nu falder der bomber.” Resten foregår med lynets fart. Jeg samler F.’s pistol op, afsikrer den, og tømmer magasinet i brystet på F. Skuddene hamrer ubønhørligt. Med pistolen i hånden farer jeg hen til cyklen. ”Afsted, hurtigt.” Peter slår håndbomben an og kaster den. Den farer hvislende gennem luften og falder ned midt på pladsen. Pladsen er tom for mennesker. Vi farer afsted ud ad Nørreallé. Håndbomben springer med et skarpt, metallisk brag. En rude rasler ned. Natteluften svøber sig om os. Vi forsvinder i den tiltagende skumring. Tilbage ligger stikkeren. Blodet siver langsomt, og løber som små bække i mellemrummene mellem brostenene.

43. Dialog om drab og ansvar, 1944
I 1944 udsendte modstandsbevægelsen den illegale litterære antologi ”Der brænder en ild”. I en af teksterne lader forfatteren Martin A. Hansen noget uhistorisk to græske filosoffer fra ÷ 400-tallet, Sokrates og hans elev Simias, diskutere stikkerdrab. Sokrates og hans ven Simias sad en dag og talte om tilstanden i landet. Simias var bekymret over visse af de midler, patrioterne bruger i deres kamp mod landets

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

209

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

undertrykkere. Især var han betænkelig ved den henrettelse af modstandere, der også kaldes stikkerdrab. Simias siger: – Du ved, Sokrates, at jeg ikke vil forsvare disse stikkeres handlemåde. Selv om de virkelig handlede af overbevisning og i tro på fjendens sag og ikke blot af pengebegær, måtte jeg naturligvis regne det for en modbydelig gerning at angive og skaffe medborgere i rå vilkårlige bødlers hånd. Men jeg kan ikke lide den måde, man uskadeliggør dem på. Det forekommer mig, at når man uden rettergang, uden forsvarere, uden bevisførelse, uden lovlig domfældelse prøver at udrydde dem, så krænker man ikke blot vor retsidé og menneskeværdighed, men man griber ligefrem til vor fjendes usle metoder. (…) Nu disse henrettelser af stikkere. Hvordan kan man være vis på, det er de rette, man rammer? Og tror du, Sokrates, at nogen af os to med koldt blod kunne gå hen og dræbe et vildtfremmed menneske, man havde udpeget for os? Jeg kan ikke tro andet, end at man til det hverv må bruge rå og afstumpede personer eller fyre, der er pisket op i blindt og fanatisk had. Men er det vor sag, vort land og vore traditioner værdigt at benytte sig af redskaber, som ikke kan være så meget bedre end de bøddelknægte, fjenden bruger? Kan du forsvare det? Jeg synes, det er uværdigt og udansk. Og hvad fører det så til? Det fører til, ved du, at forbryderne på må og få gengælder mordene på nogle af vore bedste mænd. Det fører jo kun til forfærdelige repressalier. Sokrates: – Det forbavser mig ikke, Simias, at du ikke uden videre billiger disse gerninger, og selv om jeg ikke deler din mening, kan jeg bedre lide dit standpunkt end den blinde iver hos folk, som

straks er med på alt og hu-hej styrter sig ud i voldsomme handlinger uden at tænke på, hvad det kræver af selvbeherskelse og ansvarsbevidsthed. Man kan ganske vist nemt og hurtigt overbevise sig om, at disse stikkerdrab er uundgåelige. (…) Hvis jeg fi nder det rimeligt, at min nabo kommer løbende for at hjælpe til, dersom der går ild i mit hus, bør jeg naturligvis ikke sidde hjemme, hvis det brænder hos ham. Forlanger jeg, vi skal gøre noget ud af vor modstand, så må jeg også indrømme, at stikkerdrab er uundgåelige. Og kræver jeg, at stikkerne skal uskadeliggøres, kan jeg heller ikke vige tilbage for at dømme dem. Og selv om jeg ikke personligt får overdraget dommersædet, så må jeg være rede til nu og fremtidigt at dele ansvaret for dommen med de mænd, som på mine vegne udtaler den. Og jeg er overbevist om, Simias, at de ting, jeg her har nævnt for dig, står ganske klare for de mænd, som leder frihedskæmperne. Begivenhederne har vist dig ved flere lejligheder, at de ejer selvdisciplin og besindelse. De handler, som jeg her tænker, de har ansvarsfølelse, og ligesom de aldrig med overfladisk sind griber til disse forholdsregler, vil de i tvivlstilfælde hellere udsætte sig for fare end begå den frygtelig og uoprettelig fejl at ramme en forkert. Men er det sådan, kan du sige dig selv, at man ikke beslutter sig til en henrettelse, før man har samlet tilstrækkelig vægtige beviser sammen og foretaget en kendelse, der så vidt forholdene tillader det nærmer sig, hvad vi forstår ved ret. Du tager altså fejl, hvis du tror, det sker i blindt had. Disse stikkere dræbes ikke, fordi de måske er af en anden politisk anskuelse, thi ingen besindig landsmand ville vove at bede folket dele ansvaret med ham

210

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

for sådan en gerning; de fældes heller ikke, fordi de er moralsk usle væsener, men fordi deres uhyggelige hverv er af så farlig en art, at der kun gives det ene middel mod dem. Simias: – Alligevel, jeg forstår ikke, Sokrates, hvem der har givet disse dommere mandat og myndighed til at dømme dem. Sokrates: – Det har du og jeg. Det har jo alle, som mener, at vi bør gøre modstand.

44. Kritik af stikkerlikvideringerne, 1945
Hartvig Frisch var fra 1935 politisk ordfører for den socialdemokratiske folketingsgruppe, en post han måtte opgive i efteråret 1940 efter nogle hårde angreb på det danske nazistparti. Efter krigen forsvarede han ud fra en demokratisk synsvinkel samarbejdspolitikken. Hans holdning kom bl.a. til udtryk i en radiosamtale med forfatteren Karl Bjarnhof udsendt den 25. august 1945. Frisch refererer denne samtale på baggrund af et stenografisk referat i artikelsamlingen ”Tænkt og talt under krigen” (1945) Derfra gled samtalen (: med Bjarnhof) ind på spørgsmålet om de såkaldte stikkerlikvideringer. Da jeg vendte hjem fra San Francisco (: Frisch repræsenterede Rigsdagen ved underskrivelsen af FNtraktaten), udtalte jeg mig ved mit første offentlige møde med skyldig respekt for den betydning, den militære sabotage har haft for bedømmelsen af os i udlandet. Disse bedrifter er modstandsbevægelsens store indsats, og den skal vi andre ikke søge at tage en part i, som vi ikke har adkomst til. I øvrigt er det jo en

kendsgerning, at alle partier har haft repræsentanter med i denne del af den illegale kamp. Et helt andet spørgsmål er stikkerlikvideringerne. Her synes jeg, Frihedsrådet (: ledende organ for den danske modstandsbevægelse) må finde sig i, at der øves en historisk kritik af dets handlinger. Modstandsbevægelsen har jo nu i måneder gennemheglet alle de politiske partier for den politik, vi førte, skønt det også var en modstandspolitik blot med andre betingelser og andre midler. Da Bjarnhof derfor spurgte mig om mit syn på disse ”henrettelser”, som han kaldte det, svarede jeg ordret følgende (…): ”Hvis jeg havde siddet som medlem af Frihedsrådet på det tidspunkt i efteråret 1943, hvor man første gang tog den alvorlige overvejelse at gå til mord – og det var jo mord (Bjarnhof: ”Nej!”) – man må sige, at den form, det foregik under, var det, vi på dansk kalder mord. Hvis jeg havde været med til de overvejelser, ville jeg bestemt have lagt min stemme i vægtskålen for, at man lod være. Jeg ville have erkendt de farer, der var forbundet, også strategisk forbundet, med disse hæslige individer, stikkerne, men mit argument ville have været, at ved selv at slå ind på den vej åbnede man hele banen for en terroraktion fra tyskerne, som var hæmningsløs, og jeg ville have tilføjet: det bliver ikke os, de illegale, som denne terror særligt rammer, det bliver den store almindelige befolkning.” Da Bjarnhof heroverfor forstandigt spurgte, om den terror ikke var kommet alligevel, svarede jeg med at henvise til Norge, som oplevede mange frygtelige ting, men ikke mordepidemien, vi fik herhjemme. Efter at jeg var fremkommet med disse udtalelser, hvori jeg altså forsøgte en

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

211

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

kritisk vurdering af en bestemt side af Frihedsrådets virksomhed, er der fulgt en hetz, der langt overgår nogen tidligere siden befrielsen. Naturligvis vendte man straks udtalelsen om til, at jeg beskyldte frihedskæmperne, der havde udført ordrerne, for at være ”mordere”, og derefter sprang en række jurister frem og beviste, at disse likvideringer var nødværge, hvad jeg næppe tror, den højere jura vil lade passere. Da debatten ulykkeligvis faldt sammen med mindedagen for vore døde, betragtede man også det som en særlig ondsindethed af mig, ligesom man rettede de voldsomste anklager mod mig for at have været fej under besættelsen, skønt jeg næppe tror, nogen af disse højrøstede damer og herrer, af hvilke de fleste var vendt tilbage fra Sverige, ville have brudt sig om at være i mine sko i disse fem lange år. Men hovedsagen i det af mig fremførte synspunkt, som både var moralsk og strategisk, nemlig følgerne for de værgeløse landsmænd, det ville gå ud over, og forråelsen af vor egen mentalitet ved at gå til handlinger, som under de givne betingelser ikke kunne blive drab i kamp, alt det har man med få undtagelser ladet ligge. Man siger, at uden disse likvideringer kunne sabotagen ikke være fortsat. Jeg indrømmer, at det var det letteste at bringe stikkerne ud af verden, men tror også, der kunne gives andre metoder, heriblandt større forsigtighed med, hvem man indlod sig med. Interessant er betragtningen, man møder hos de unge, angående de landsmænd, der blev ofre for clearingmordene (: tyske mord ofte på tilfældige danskere som gengæld for attentater på medlemmer af værnemagten). Een ung mand sagde om dem: ”De var jo bare passive.” En anden meget aktiv

udtalte: ”Vi vidste godt, at en apoteker eller en købmand ville blive slået ihjel, men han gik jo blot og fumlede rundt og gjorde ikke noget for Danmark.” Sådanne ord viser, at den almindelige danske befolkning slet ikke af de unge blev taget med i betragtningen. Men når først Frihedsrådet følte sig som Danmarks regering, måtte det være uforsvarligt at ræsonnere sådan, og jeg går også ud fra, at man på højeste sted naturligvis først efter de alvorligste overvejelser er slået ind på den vej. Der er to ting, som i hvert fald må kræves. For det første må det løfte, der er givet i illegale blade om, at alle bevisligheder vil blive lagt på bordet, indfries. Der går forældre, brødre, søstre og børn rundt og venter på disse oplysninger i bevidstheden om, at også uskyldige er ramt. For det andet må samfundet indfri sin pligt overfor clearingmordenes ofre både med hæder og med erstatning. Også deres navne må indridses på besættelsestidens marmortavler, så meget mere som de blev myrdet på en tid, hvor det ikke engang kunne skrives i pressen, om de var gode landsmænd eller forrædere (: besættelsesmagten havde krævet at stikkerlikvideringer og clearingmord skulle offentliggøres i aviserne side om side). Det er nemlig min dybeste overbevisning, at hvis ikke den store part af ansvarlige danske til det sidste var blevet på deres post og havde opfyldt den pligt at tjene befolkningen, så havde den illegale bevægelse ikke kunnet øve sin gerning i det omfang, den gjorde. Og skal undergrundens militære bedrifter blive stående som et sandt minde i Danmarks historie, må kritik også kunne øves mod begivenheder, der aldrig vil kunne samle befolkningen.

212

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

45. Efter drabet, 2001
Under besættelsen likviderede modstandsbevægelsen ca. 400 danskere. Efter befrielsen besluttede de ledende modstandsfolk i Frihedsrådet, bl.a. Frode Jacobsen og Mogens Fog, at likvideringerne ikke skulle undersøges af politiet. Resultatet blev, at kun meget få af disse drab blev forelagt en domstol. Uddrag fra journalisten Peter Øvig Knudsens interview-bog ”Efter drabet” (2001). Den 25. juli skal den 22-årige Uffe Horwitz gennemføre sin første likvidering. Sammen med en kammerat fra sin BOPAgruppe cykler han tidligt om morgenen ud til Nørre Allé ved Rigshospitalet (: i København), hvor de har fået at vide, at offeret – en dansk vagtmand ved et tysk korps – hver morgen klokken syv passerer på vej til arbejde. Cyklisterne bevæger sig i en lind strøm ad cykelstien ind mod byen. Uffe Horwitz sætter sig skråt på sin cykel og venter, mens kammeraten, som kender vagtmanden af udseende, holder udkig lidt derfra. Kort efter kommer en kraftig mand, iført en mørk, uniformslignende frakke, langsomt cyklende. Kammeraten nikker bekræftende, og Uffe Horwitz drejer over vejen og sætter efter manden. Da han er nogle få meter fra sit offer, trækker han pistolen frem. ”Jeg brugte tromlerevolver, ” fortæller Uffe Horwitz i dag. ”Det skal du huske: Det er det sikreste våben. --- Men den anden hørte klikket, da jeg spændte hanen, og vendte sig om.” Manden udstøder et forskrækket råb og forsøger at køre fra sin forfølger. Men Uffe Horwitz indhenter snart den tunge mand og affyrer revolveren i nakken på ham. Med et brøl falder han af cyklen og

trimler om i græsset ud for Anatomisk Institut. De to cykler har viklet sig ind i hinanden, og Uffe Horwitz springer af i farten. Manden ligger i græsset og trækker vejret i hastige stød. ”Nåde, nåde, ” hvisker han. For hver gang, han stønner ordet, står et lille sprøjt af blod ud af hullet i baghovedet på ham. Kammeraten er nu også nået frem med sin pistol, og han skubber Uffe Horwitz til side. ”Jeg vil også skyde, ” siger han og trykker på aftrækkeren. Pistolen klikker, og kammeraten bander. Imens er forbipasserende begyndt at samle sig omkring stedet. Pistolen klikker igen, og Uffe Horwitz må træde til og affyre to skud i panden på den sårede mand. Så bliver der ro. De to modstandsfolk gennemroder mandens lommer og finder en lille pistol. Ingen af tilskuerne griber ind, da de springer på cyklerne og forsvinder i stor fart væk fra opløbet. Ved det nærmeste kryds skilles de og cykler hver sin vej. ”På forhånd havde jeg forestillet mig, at jeg bagefter ville have det meget mærkeligt. Men sådan var det ikke. Jeg cyklede lidt rundt i byen og købte mig en pakke smørrebrød til at have med på arbejde, som jeg plejede. Likvideringen havde meget bekvemt fundet sted klokken syv, og jeg skulle først møde klokken ni på det rationeringskontor, hvor jeg var ansat.” – Du mærkede ingen reaktioner? ”Jeg var lidt sær i hovedet, ligesom hvis man er ved at få en influenza. Men det udviklede sig ikke til noget, og jeg passede mit arbejde som på en hvilken som helst anden dag.” (…) – Ved du, hvorfra ordren til at likvidere manden på Nørre Allé kom?

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

213

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

”Vi spurgte opad og fik at vide, at han var vagtmand på tyske installationer, og så havde han selv valgt. Men det var måske lidt meget at gøre ud af det. Mange, som havde lavet lignende arbejde, blev efter krigen idømt otte måneders fængsel – og afsonede kun de fire.” – Ifølge de officielle forklaringer efter krigen fra Frode Jakobsen og Frihedsrådet likviderede man kun stikkere, som var farlige for modstandsbevægelsen --”De hed alle sammen bare stikkere. Ham, som jeg skød, foreligger der intet bevis for har været stikker. Han var bare i tysk tjeneste, og så havde vi bemærket, at han var ivrig. Den slags likvideringer havde den sekundære betydning, at færre tog den slags arbejde. I dag siger man jo, at Frihedsrådet udstedte tilladelserne til alle likvideringer, men jeg har efter krigen kendt flere af Frihedsrådets medlemmer, især Mogens Fog, og de anede ikke noget om, hvad der foregik. De kom med generelle anvisninger, men hvad de grovere ting angik, var de jo amatører. Mogens Fog havde aldrig set en revolver!” – I udvalgte altså selv folk til likvidering? ”Der var nogle få, vi fik besked på at gå efter, men ellers fandt vi dem selv. Inden likvideringen spurgte vi så opad – opad i tågerne. Hvor meget tågerne egentlig har vidst om sagerne, er der ingen, som aner. Man skal jo huske på, at det hele ikke var så stramt og militærisk organiseret, som man senere har kunnet få indtryk af. Oprindelig var vi jo bare en flok sammenløbne folk, og efterhånden holdt nogle af de sammenløbne bedre sammen og blev mere rutinerede.” Telefonen har ringet, en af Horwitz’ døtre. Han sætter sig igen i sofaen.

– Hvordan kan du i dine erindringer skrive, at du – selv efter at have skudt en mand – var ‘sorgløs’ og ‘uskyldig’? ”Uskyldig er nok heller ikke det rette ord. Naiv er mere præcist. Men andre blev jo mærkede af det på en helt anden måde og udviklede sig til rene revolvermænd. Hen mod krigens slutning kom der flere og flere desperados. Nogle folk var helt vilde og havde ikke andet i hovedet end at skulle ud og skyde. Mange af de drab, som skete det sidste halve år, var helt ved siden af.” ”Hos nogle mennesker kan meget stort mod tippe over i desperation. Det skete i min første gruppe, som efterhånden udviklede sig til en ren likvideringsgruppe. Lige fra starten var det en knaldhård gruppe, og vi fik faktisk lavet noget sabotage, men efterhånden blev de andre lidt for hurtige på pistoletten, og det begyndte at gå over i kriminalitet. Det ville jeg ikke deltage i, og så var jeg pludselig i dobbelt livsfare.” – Hvordan udviklede det sig til kriminalitet? ”Når man er bevæbnet, og der ikke er noget politi, så ryger alle skranker, og det er nærliggende at tømme nogle lagre og sælge varerne. Drivkraften blev, at man også selv skulle have noget ud af det, og så begynder man at komme ud i en gråzone. Yderkanterne af modstandsbevægelsen og sortbørshandelen kendte godt hinanden.” – Skete nogle af likvideringerne også i den gråzone? ”Ja. Drabet på julesparekassemanden var for eksempel en likvidering for penge. Julesparekassen var et system, hvor man betalte for eksempel ti kroner om måneden hele året og så i december fik udbetalt 110 kroner til gaver. I december

214

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

kunne julesparekassemændene derfor have temmelig mange penge på sig, og nogle af mine gamle gruppekammerater likviderede en af dem op til julen 1944. Men da havde jeg for længst forladt gruppen.” – Og de kaldte det en stikkerlikvidering? ”Det var jo nemt nok. De blev dog dømt for drabet nogle år efter krigen. Og sat fri ret hurtigt, fordi de også havde været gode modstandsfolk.” – Var det drab et undtagelsestilfælde? ”Næh. Der var også et ægtepar, som blev skudt. Det blev kaldt en stikkerlikvidering, men var i virkeligheden et opgør mellem sortbørskredse. Efter krigen har det sikkert været vanskeligt at afgøre, hvad der var hvad. København var jo en frygtelig by i den politiløse tid. Især Sydhavnskvarteret var et mørkt og barskt område, hvor både modstandsfolk og sortbørshandlere havde deres gang. Sortbørsfolk, stikkere, modstandsmænd – det gled over i hinanden i en grå zone, hvor det kunne være meget svært at vide, hvem der hørte til hvor.” – Har du selv været med til noget i den gråzone? ”I min første gruppe kom der pludselig mange penge på bordet, men så trak jeg

mig. Og dét var farligt. En formiddag skulle jeg til møde med min gamle afdelingsleder ‘Bøgh’ på hjørnet af Gammel Kongevej og Falkoner Allé ude på Frederiksberg. Da jeg ankom, så jeg, at de havde to mand på hvert gadehjørne. Det var den kendte likvideringsopstilling. Jeg var temmelig sikker på, at jeg ikke ville komme levende fra det. Jeg sagde til min gamle chef, at jeg ikke var kommet tilbage fra Sverige for at blive forbryder. Han var meget forbitret, men da vi begyndte at gå ned ad Gammel Kongevej, vidste jeg, at han ikke ville give ordre til nedskydning.” – Hvorfor blev du ikke skudt? ”Fordi jeg kunne fortælle, at jeg allerede havde talt med ‘Brandt’, altså Børge Thing, (: kommunistisk leder af BOPA) og var blevet optaget i hans afdeling. Så vidste ‘Bøgh’, at hvis jeg blev skudt, ville de andre vide, hvem der havde gjort det. Der var meget stor respekt om ‘ Brandt’ – den lille blikkenslager fra Herning med de vældige lederegenskaber. Jeg måtte fortælle ham alt om, hvad der var foregået. ‘Brandt’ sørgede så for at rydde op. Afdelingen fik en ny leder, og den gamle blev sendt til Sverige. Selv tog jeg fjorten dage til Gedser for at slappe lidt af.”

KILDER TIL VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914 -1945
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

215

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

VELFÆRDSSTATEN
1945-1973

9

Højhus. Maleri af Erik Hagens, 1979.

Erfaringerne fra besættelsen havde i 1945 bragt den gamle neutralitetspolitik i miskredit, og en “aldrig mere en 9. april”-stemning bredte sig i befolkningen. Da den kolde krig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen efter et par års forløb var en åbenbar kendsgerning, valgte Danmark side og meldte sig i 1949 ind i det USA-dominerede NATO. Også økonomisk opgav landet sin isolerede stilling og knyttede sig nært til det øvrige Vesteuropa gennem medlemsskab af en række organisationer som OEEC (1948), EFTA (1960) og EF (1973). Internationalisering prægede i stadig højere grad nationens liv. I det 20. århundredes anden halvdel blev landet ikke i det ydre ramt af så dramatiske begivenheder som i den første, men i det stille har danskerne siden Anden Verdenskrig oplevet en økonomisk og kulturel revolution, der hurtigere og voldsommere end nogensinde har ændret deres dagligdag. Målt i bruttofaktorindkomst pr. indbygger blev gennemsnitsdanskerens levestandard fordoblet i løbet af 1800-tallet, fra 1900 til 1950 skete endnu en fordobling, men fra 1950 voksede levestandarden til det tredobbelte på bare 40 år. Det vil sige, at en almindelig dansker i omkring år 2000 materielt set har ca. 12 gange så meget til rådighed som en dansker på Frederik VIs tid i begyndelsen af 1800-tallet. Perioden 1945-1958 var præget af genopbygning efter krigens økonomiske nedgang og af en begyndende integrering med andre vestlige lande. Landbruget var stadig det vigtigste erhverv, og den årlige økonomiske vækst lå på godt to procent. I den følgende periode, de glade tressere, 1958-1973, oplevede Danmark sammen med andre lande en højkonjunktur af helt usædvanlig art. Der blev fuld beskæftigelse, og den årlige vækst kom helt op på ca. fem procent. Industrien overhalede landbruget både i antal beskæftigede og i værdien af produktion og eksport. Efter 1945 udvidede statsmagten sine aktiviteter voldsomt med det formål at mindske lønforskelle, at støtte svagt stillede grupper i samfundet og at give borgerne en række servicetilbud. I 1950 betalte

VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

217

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

danskerne ca. 20% af deres indkomst i skat, i 1970 over 40%. De fleste af skattepengene blev brugt til undervisning, hospitalsvæsen og sociale udgifter. Denne såkaldte velfærdsstat blev først og fremmest skabt på socialdemokratisk initiativ, men de borgerlige partier lærte at acceptere den.

Fra neutralitet til NATO
Den 4. maj 1945 var næsten alle danskere modstandsfolk, men problemet bestod i også at få de allierede sejrherrer til at acceptere Danmark i det pæne selskab blandt Tysklands fjender. USA og England var velvillige og ønskede at invitere Danmark til at deltage i San Franciscokonferencen, hvor de sejrende lande forhandlede om oprettelse af en ny fredsbevarende organisation, De forenede Nationer. Sovjetunionen var mere forbeholden på grund af samarbejdsregeringens forfølgelse af kommunisterne under besættelsen. Russerne gav sig dog, og i september 1945 kunne rigsdagen i fuld enighed ratificere FN-pagten, som Danmark tilsluttede sig sammen med 49 andre lande. I Danmark håbede man, at de to nye supermagter, USA og Sovjetunionen, ville fastholde krigens samarbejde og gøre FN til en effektiv organisation. Sådan kom det ikke til at gå. I USA så man med stor bekymring på kommunismens medvind overalt i Europa og mente, at den hang sammen med den skrantende fredsøkonomi. De europæiske lande manglede nemlig maskiner og råstoffer for at få gang i produktionen, og de manglede dollars at købe for i USA. På udenrigsminister Marshalls initiativ iværksatte USA derfor i 1947 en kæmpemæssig hjælpeaktion for på en gang at sætte skub i den europæiske økonomi, at bekæmpe kommunismen og at knytte Europa nærmere til USA. De vesteuropæiske lande sagde ja tak til marshallhjælpen og dannede organisationen OEEC (Organization for European Economic Cooperation, forløberen for OECD), som fik sæde i Paris, og som fordelte hjælpen. Danmark modtog i årene 1948-1953 1,7 milliarder kr. fire femtedele som gave og en femtedel som lån. Marshallpengene gav dansk økonomi en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, men de blev ikke givet uden betingelser. Dansk udenrigshandel var fra 1930erne reguleret af importbegrænsninger og andre restriktioner. Nu forlangte amerikanerne, at OEEC-landene skulle liberalisere deres indbyrdes handel, hvilket skete i løbet af 1950erne. For dansk erhvervsliv var det på langt sigt en fordel, men i øjeblikket betød det en ubehagelig udenlandsk konkurrence. Efter et par års forløb blev modtagerlandene også presset til at indstille handelen med det kommunistiske Østeuropa, hvilket bl.a. ramte dansk eksport af skibe til Sovjetunionen. I folketinget stemte alene kommunisterne imod dansk modtagelse af marshallhjælp med den begrundelse, at Danmark ville blive un-

218

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Efter de mislykkede forhandlinger om et nordisk forsvarsforbund tilsluttede Danmark sig den Nordatlantiske forsvarsalliance. Engelsk plakat i anledning af NATO’s ti års jubilæum i 1959.

derlagt amerikanske interesser. De øvrige partier opfattede det som en rent økonomisk aftale, som man ikke kunne sige nej til. Så sent som i januar 1948 påstod den socialdemokratiske statsminister, Hans Hedtoft, at Danmark ikke havde taget parti i den kolde krig, men ville virke som brobygger mellem øst og vest. I februar 1948 skete der imidlertid nogle ting, der foruroligede den danske offentlighed og pressede regering og folketing til at tage stilling. I det demokratiske Tjekkoslovakiet overtog kommunisterne magten ved et kup, og Sovjetunionen foreslog Finland at indgå en venskabs- og bistandspagt, hvad man frygtede var indledningen til et sovjetisk pres. Dertil kom, at den danske ambassade i Washington sendte indberetninger hjem, der antydede muligheden af et kommunistisk kupforsøg i Danmark. Med den viden og bagklogskab, vi har i dag, er det klart, at der ikke forelå kupplaner, men samtiden var præget af den nyopståede koldkrigsstemning, og den danske regering var moden til at overveje landets sikkerhedspolitik. I april 1948 kom der fra svensk side et forslag om, at Sverige, Norge og Danmark skulle indlede forhandlinger om et nordisk forsvarsforbund. Sverige ville sikre sin neutralitet og forudsatte derfor, at forbundet skulle holde sig neutralt i øst-vest-konflikten. Norge derimod ønskede at holde døren åben til vestmagterne for i en nødsituation at kunne hente våben og hjælp derfra. Danmark forsøgte forgæves at mægle mellem de to standpunkter, og forhandlingerne brød sammen i januar 1949. Mens de nordiske forhandlinger stod på, forhandlede også USA, Canada og de fleste vesteuropæiske lande om et forsvarsforbund, Atlantpagten, vendt imod Østeuropa. I februar søgte nordmændene om optagelse i Atlantpagten, og kort tid efter besluttede den socialdemokratiske danske regering at følge Norge efter med beklagelse at have opgivet et nordisk forsvarssamarbejde. I folketinget fik regeringspartiet støtte af Venstre og Konservative, som fra starten havde foretrukket det atlantiske samarbejde. Kommunisterne stemte naturligt nok imod, og det samme gjorde de radikale, der kun kunne acceptere et forsvarsforbund med de øvrige nordiske lande. Medlemsskabet af NATO (North Atlantic Treaty Organization) forpligtede til at hjælpe de øvrige medlemslande ved et militært angreb, men kun med sådanne midler, som det enkelte land fandt passende. Det danske forsvar blev underlagt en fælles kommando, som dog kun ville træde i kraft i tilfælde af krig. I Thule på Grønland havde amerikanerne under Anden Verdenskrig bygget en militærbase med tilladelse af den danske ambassadør, men under protest fra den tyskkontrollerede danske regering. Denne base, der var vigtig for den militære varslingstjeneste, blev nu underlagt NATO. De danske forsvarsudgifter steg stærkt i de første år, og værnepligten blev udvidet fra 12 til 18 måneder. I løbet af få år fik socialdemokrater

VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

219

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

og radikale NATO-engagementet ned på et mere beskedent leje. Det blev stærkt kritiseret af de konservative, der ønskede en større dansk forsvarsindsats og henviste til, at NATOs ledelse jævnligt beklagede sig over, at Danmark ydede for lidt. Den situation blev i 1980erne kaldt “danmarkisering”. I 1950erne var det på tale at have amerikanske flystyrker stationeret i Danmark, men regeringen sagde nej, ligesom man afslog at have atomvåben på dansk jord i fredstid. Der har således i Danmark været en udbredt skepsis over for oprustning og et ønske om afspænding ved hjælp af forhandling. På trods af det har der konstant været et solidt flertal bag medlemskabet af NATO, også efter at de kommunistiske regimer i Østeuropa gik i opløsning i 1989, og NATO derfor har måttet søge en ny eksistensberettigelse.

Genopbygning og forsigtig vækst 1945-1958
I 1940erne og 1950erne var Danmark endnu først og fremmest et landbrugsland. To trediedele af dansk eksport bestod af landbrugsvarer, og det var landbruget, der skaffede den valuta, der var nødvendig for at importere råstoffer og færdigvarer. Men hvis landet skulle gøre sig håb om øget produktion og levestandard, kunne der ikke satses på landbrugserhvervet, for det havde grundliggende problemer. Der var nemlig mad nok i Europa. De fleste lande ønskede af sociale og sikkerhedsmæssige grunde at bevare deres landbrug og støttede det derfor med told og statstilskud. Så selv om dansk landbrug producerede bedre og billigere end de fleste, var det svært at udvide

Allerede i 1950erne fik socialdemokrater og radikale det militære engagement ned på et beskedent leje. Deling fra Syvende Regiment på march gennem Fredericia.

220

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Marshallhjælpen satte gang i økonomien. På plakaten står: ”Skænket af Amerikas Forenede Stater til Europas genopbygning”.

afsætningen. Menneskelige behov synes på de fleste områder umættelige, men det er vanskeligt at få folk til at købe flere fødevarer, end de kan æde. Stor produktion betød lave priser, og for den enkelte landmand var redningen derfor større produktivitet. Rationalisering har siden 1945 været det stadige krav til danske landmænd, hvis de ville overleve eller have del i den almindelige velstandsstigning. I 1950erne bestod rationaliseringen især i øget mekanisering, på næsten alle brug fik man traktor i stedet for heste, og ved malkning blev håndkraft afløst af malkemaskine. Lønomkostningerne blev nedsat ved, at over 100.000 mennesker eller ca. en fjerdedel af arbejdsstyrken forlod landbruget fra 1945 til 1958. De første år efter besættelsen var vanskelige for landmændene. Der var mangel på foderstoffer, korn og kunstgødning og mangel på dollars til import, så først i 1950 nåede produktionen samme størrelse som før krigen. Dertil kom, at det tyske marked forsvandt, og eksporten måtte søge tilbage til det gamle engelske marked. Men det tidligere så rige England var ikke rigt længere, eksporten faldt i omfang, og priserne var betydeligt lavere end dem, som tyskerne havde betalt under krigen. Udenrigsminister Christmas Møller, der i 1945 forhandlede sig til en handelsaftale med englænderne, blev ikke populær hos danske landmænd, da han forsvarede de lave priser ved at antyde, at danskerne havde en moralsk gæld at betale til England på grund af krigen. Marshallhjælpen satte gang i investeringerne, og efter 1950 steg efterspørgselen og dermed priserne på landbrugsvarer. Fra 1950 til 1958 voksede landbrugsproduktionen med 50%. Dansk industri i 1940erne var især små virksomheder, der producerede for hjemmemarkedet. Allerede i 1947 var industriproduktionen nået op på samme niveau som før krigen, og med marshallhjælp og et friere europæisk marked fik industrien stadig større betydning. Fra 1947 til 1958 steg industriproduktionen med 60%, skønt antallet af beskæftigede kun blev 10% større. Industriens andel af eksporten voksede fra ca. 20% i 1945 til ca. 35% i 1958. Den årlige økonomiske vækst i 1950erne var på 2-3%, noget lavere end i de fleste andre vesteuropæiske lande. Der var flere grunde til, at Danmark kom lidt bagefter. I 1949 devaluerede det skrantende England med hele 30%, og af hensyn til landbrugseksporten fulgte Danmark med, men det betød dyrere import ikke mindst fra USA. Koreakrigen i 1950 førte til stigende råstofpriser og forringede yderligere det danske bytteforhold. Visse brancher, især tekstilindustrien, havde svært

VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

221

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ved at klare konkurrencen, da OEEC-landene liberaliserede deres samhandel. Endelig greb regeringen jævnligt ind med finanspolitiske stramninger. Ved forhøjelse af skatter og afgifter ville man dæmpe forbruget for at undgå underskud på betalingsbalancen, men bagsiden af medaillen var nedsat vækst og arbejdsløshed. Arbejdsløsheden lå i 1950erne på 8-10%.

De glade tressere 1958-1973
I 1958 startede en international højkonjunktur, der med små op- og nedgange skulle komme til at vare i 15 år. Den viste sig ved en konstant stigende efterspørgsel efter industrivarer, og den blev forstærket ved et forbedret bytteforhold, idet u-landenes råvarer faldt i pris, mens prisen på færdigvarerne steg. Trods alle bekymringer fra 1950erne viste det sig, at dansk industri kunne klare konkurrencen og udnytte de gunstige muligheder. (Tekst nr. 46) En række faktorer satte yderligere skub i udviklingen. De socialdemokratiske regeringer gennemførte gunstige afskrivningsregler, der lod firmaer slippe billigere i skat, hvis de foretog investeringer. Man så ikke mere så alvorligt på underskud på betalingsbalancen, fordi mulighederne for lån i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark nu var større end tidligere, og fordi den årlige vækst var større end underskuddet. Store teknologiske fornyelser effektiviserede produktionen, så man talte om den anden industrielle revolution. Endelig havde udviklingen en selvforstærkende virkning, optimismen blomstrede, og man investerede og forbrugte, fordi der var tillid til fremtiden. Resultatet af højkonjunkturen blev en årlig økonomisk vækst på mere end fem procent i gennemsnit. For eneste gang i industrialismens tidsalder forsvandt arbejdsløsheden. Der blev endog mangel på arbejdskraft, og gæstearbejdere begyndte at dukke op på mange virksomheder. Vigtigere var det dog, at kvinderne i stort tal blev lokket ud på arbejdsmarkedet. I 1958 var der 2 millioner mennesker beskæftiget i Danmark, 1, 5 millioner mænd og 500.000 kvinder. I 1973 var arbejdsstyrken steget til 2, 5 millioner stadig 1, 5 millioner mænd, men nu 1 million kvinder. Det var industrien, der skabte 1960ernes boom, Danmark blev en industrination. Fra 1958 til 1973 fordobledes industriproduktionen, selv om antallet af arbejdere kun steg ganske svagt. Værdien af industriens eksport overhalede landbrugets i 1961, og i 1973 udgjorde industrivarer 66% af den samlede eksport, mens landbrugsvarernes andel var skrumpet ind til 22%. Valutamæssigt vejede landbrugseksporten dog stadig tungt, da landbrugsproduktionen ikke i samme omfang som industriproduktionen byggede på importerede råstoffer.

222

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Højkonjunkturen fra 1958 medførte at kvinderne blev lokket ud på arbejdsmarkedet. Sæbereklame, Billedbladet, november 1958.

Landbruget derimod havde det skidt. Det var umuligt at udvide eksporten, og i 60erne holdt produktionen sig på nogenlunde samme niveau. Den fortsatte rationalisering viste sig bl.a ved høstarbejdet, hvor mejetærskeren afløste den gamle selvbinder. Landbrugets arbejdskraft blev halveret fra 320.000 i 1958 til 160.000 i 1973. Endnu i 1960 var der som ved århundredskiftet ca. 200.000 landbrug i Danmark, men i de følgende år blev der nedlagt ca. 20 brug om dagen, så tallet var i 1973 faldet til 140.000. Det var især de små husmandsbrug, der blev sammenlagt til større og mere rentable enheder. Nedskæringen var dog ikke tilstrækkelig til, at de tilbageværende landbofamilier kunne opretholde en levestandard, der fulgte med det øvrige samfunds velstand. Derfor pressede landbruget staten til at give tilskud til de enkelte brug og til at holde fødevarepriserne kunstigt i vejret. På den måde betalte staten i 1972 en trediedel af landmandens indkomst. I servicesektoren voksede beskæftigelsen kraftigt. Ikke mindst steg antallet af offentligt ansatte i undervisning, sundhedsvæsen og socialforsorg. Det var et led i en bevidst socialdemokratisk politik, hvis mål var skabelsen af en velfærdsstat, der stræbte efter økonomisk lighed, social tryghed og velstand. I 1957 underskrev seks lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg, Romtraktaten, og fra 1958 var Fællesmarkedet (EF), populært kaldet “De Seks, ” en realitet. EF var en toldunion dvs. et økonomisk samarbejde med indbyrdes frihandel og fælles ydre toldgrænser. Når toldunionen gradvist var blevet indført, var det tanken at udvide samarbejdet til en politisk union. Englæn-

VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

223

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

EF

EFTA

I 1957 underskrev seks industrinationer Romtraktaten. Dermed var EF dannet. EFTA (”De Syv”) blev dannet i 1959. Det var et frihandelsområde, men kun for industrivarer, og der var ikke planer om et nærmere politisk samarbejde.

derne foretrak et løsere frihandelssamarbejde mellem alle vesteuropæiske lande, men da det ikke kunne lade sig gøre, tog de sammen med svenskerne initiativ til oprettelsen af EFTA, som trådte i kraft i 1960. EFTA, som omfattede England, Sverige, Norge, Danmark, Schweiz, Østrig og Portugal (“De Syv”), var et frihandelsområde med indbyrdes frihandel, men egne toldgrænser over for tredielande. Det kostede svære overvejelser i Danmark, hvordan man skulle stille sig til de to markedsdannelser. Dansk eksport var nogenlunde lige stor til begge områder, og man måtte derfor frygte en handelskrig imellem dem. Landbruget foretrak fra starten EF, fordi man der havde planer om en landbrugsordning, der garanterede afsætning af landbrugsvarer til gode priser, og fordi frihandelen i EFTA kun omfattede industrivarer. Industrien og dele af fagbevægelsen frygtede derimod konkurrencen i EF, ligesom mange af kulturelle grunde foretrak et nærmere samarbejde med England og Norden. Da England og Sverige gav Danmark visse indrømmelser for landbrugseksporten, valgte Danmark at gå ind i EFTA. Fra dansk side blev det kun regnet for en foreløbig løsning. Allerede i 1961 søgte Danmark sammen med England om optagelse i EF, men ansøgningen blev afslået efter et veto fra den franske præsident de Gaulle. Det samme gentog sig i 1967, men i 1969 gik de Gaulle af, og den politiske situation i Europa var en anden. Efter lange forhand-

224

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Efter en voldsom kampagne både fra ja-siden og fra nej-siden stemte et klart flertal af de danske vælgere ja til, at Danmark den 1. januar 1973 skulle tilslutte sig EF.

linger blev Danmark, England og Irland medlemmer af EF fra den 1. januar 1973. I Danmark blev beslutningen om EF-medlemsskab taget ved en folkeafstemning den 2. oktober 1972. 89,6% af vælgerne deltog i afstemningen, 56,7% sagde ja, 32,9% nej. Venstre var det mest EFvenlige parti. Sammen med de konservative argumenterede de for medlemsskabets økonomiske fordele for dansk erhvervsliv og for landbruget i særdeleshed, og de så med sympati på en udbygning af det politiske samarbejde, fordi Danmark på trods af landets størrelse ville få forholdsvis stor indflydelse. Det radikale Venstre og Socialdemokratiet var delt, men et flertal gik ind for EF. De fremhævede de økonomiske fordele, men tog afstand fra en udbygning af det politiske samarbejde. Modstanden blev især formuleret af SF og andre venstrefløjspartier, af Retsforbundet og af en tværpolitisk sammenslutning, Folkebevægelsen mod EF. Modstanderne nedtonede EFs økonomiske fordele. Til gengæld understregede de faren for en uoverskuelig, bureaukratisk og udemokratisk statsdannelse med storpolitiske ambitioner, og de frygtede, at Danmark ved at opgive suverænitet kunne blive tvunget til at opgive væsentlige dele af velfærdsstaten. (Tekst nr. 49-51)

Politisk stabilitet og socialdemokratisk dominans 1945-1973
I besættelsens sidste år var der en skarp modsætning mellem modstandsbevægelsen repræsenteret af Frihedsrådet og de politikere, der havde gennemført samarbejdspolitikken. De indledte dog et samarbejde, og resultatet blev befrielsesregeringen den 5. maj 1945 bestående af ni ministre fra hver af de to grupper. Statsminister blev socialdemokraten Vilhelm Buhl, der havde afløst Stauning i 1942, og udenrigsminister den konservative John Christmas Møller, der i regeringen dog repræsenterede modstandsbevægelsen. Det første presserende problem var opgøret med landssvigerne. Folketinget vedtog hurtigt de love, der skulle ligge til grund for retsopgøret. For at undgå selvtægt og for at imødekomme den ophidsede lynchstemning brød disse love med en række almindelige danske retsprincipper. De gjorde handlinger strafbare, der ikke var strafbare i handlingsøjeblikket, altså straf med tilbagevirkende kraft, de genindførte dødsstraf, der var blevet afskaffet ved lov i 1931, de indskrænkede mulighederne for appel, og endelig gjorde de det muligt at fradømme folk deres borgerlige rettigheder. 34.000 mennesker blev arresteret, og der blev afsagt 14.000 domme, heraf 78 dødsdomme, hvoraf dog kun 46 blev eksekveret. Retsopgøret gav moralske tømmermænd. Blandt andet synes det urimeligt, at de “små fisk”, hvis sager var overskuelige, fik en hurtig

VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

225

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Fra november 1945 til november 1947 var den vestjyske venstre-bonde Knud Kristensen statsminister, Fotografi fra 1946.

og hård dom, da lidenskaberne endnu var i kog, mens de indviklede sager mod de økonomiske værnemagere trak ud og derfor endte med milde domme. Politikernes forhold blev undersøgt af en parlamentarisk kommission af politikere. Den arbejdede i otte år og endte med at fastslå, at der ikke var grundlag for at rejse sag mod nogen. Da besættelsen kom lidt på afstand, begyndte de gamle politiske modsætninger at komme frem til overfladen, og derfor fandt man det naturligt at afholde folketingsvalg, der fandt sted i oktober 1945. Venstre havde fremgang og dannede en mindretalsregering med den vestjyske bonde, Knud Kristensen, som statsminister. I Sydslesvig var der sult og kaos, og befolkningstallet var blevet fordoblet på grund af flygtninge fra de østlige tyske provinser. I den situation meldte tusinder sig ind i de danske foreninger tydeligvis for at få hjælp fra det velnærede Danmark. Mange i Danmark mente, at man skulle udnytte de mange nye dansksindede, af nogle kaldt “Speckdänen”, og få den engelske besættelsesmagts støtte til at flytte den dansk-tyske grænse mod syd. Et stort flertal i folketinget erklærede imidlertid, at grænsen lå fast. Det var statsminister Knud Kristensen ikke tilfreds med, og da han blev ved med at udtale sig til fordel for en grænseændring, stillede folketinget ham i oktober 1947 et mistillidsvotum, og han udskrev valg. For dette mistillidsvotum stemte også de konservatives formand, Christmas Møller, mens resten af partiet stemte imod. Christmas Møller forlod partiet som en kulmination på lang tids uro. Både i nationale og sociale spørgsmål havde han fjernet sig fra det konservative vælgerkorps, som ved valget i 1947 i stort tal flygtede over til den konservative venstremand, Knud Kristensen. Valget førte til en socialdemokratisk regering støttet af de radikale, og spørgsmålet om grænseændring var ikke mere aktuelt. Også på den politiske venstrefløj var der opbrud. Ved valget i 1945 fik kommunisterne 18 mandater i folketinget, og Socialdemokratiet gik det samme antal tilbage. Denne kommunistiske fremmarch, som også kendes fra andre europæiske lande, skyldtes formodentlig kommunisternes aktive medvirken i modstandskampen, ligesom Sovjetunionens krigsindsats som allieret smittede af på partiet. Dertil kom, at mange arbejdere følte, at de især havde båret krigens byrder, mens bønder og selvstændige havde klaret sig godt. De havde ikke tiltro til socialdemokraterne, som var kompromitterede på grund af samarbejdspolitikken, og de så hen til, at DKP kunne føre et kraftigere forsvar for deres interesser. Socialdemokratiet var i defensiven og følte sig presset til at indgå forhandlinger med DKP om et forenet arbejderparti. Disse forhandlinger brød dog hurtigt sammen på grund af indbyrdes mistillid. Ved valget i 1947 tabte DKP ni mandater, og socialdemokratiet gik

226

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ni frem. Den kolde krig var ved at blive erkendt, og den ophidsede koldkrigsstemning gjorde i de følgende år kommunisterne til en lille, isoleret gruppe, der blev holdt uden for indflydelse. 1950-1953 fandt Venstre og Konservative for første gang sammen i et regeringssamarbejde med den fynske gårdejer, Erik Eriksen, som statsminister. Denne regering fik i 1953 gennemført en grundlovsændring, der havde været længe under forberedelse. Landstinget blev afskaffet, men for at bevare en form for konservativ garanti blev det muligt for en trediedel af folketingets medlemmer at kræve en lov sendt til folkeafstemning. Parlamentarismen, som havde været statsskik siden 1901, blev grundlovsfæstet. Det nye folketing skulle have 179 medlemmer, og valgretsalderen blev nedsat fra 25 til 23 år. En ny tronfølgelov gav mulighed for kvindelig arvefølge. Den placerede kong Frederik IXs tre døtre foran to sønner af kongens bror, prins Knud. I de 15 år fra 1953 til 1968 dannede Socialdemokratiet regering, indtil 1966 støttet af de radikale. I den periode blev grundlaget for alvor lagt for den moderne velfærdsstat. Ikke mindst efter 1958 kunne regeringen glæde sig over en hastigt voksende samfundskage at fordele, og Socialdemokratiet gik i 1960 til valg under slogan´et: “Gør gode tider bedre”. Der blev indført folkepension, og socialforsorg, sygehusvæsen og undervisning blev stærkt udvidet. (Tekst nr. 47-48) Ved overenskomstforhandlingerne i 1956 stemte arbejderne nej til et mæglingsforslag og gjorde klar til arbejdskamp. Den socialdemokratiske regering tog da den vanskelige beslutning at få mæglingsforslaget ophøjet til lov. Arbejderne var rasende, og 100.000 demonstrerede på Christiansborg slotsplads. Kommunisterne udnyttede klogt situationen og vandt øget indflydelse i fagbevægelsen.
Erik Eriksen var (1950-1953) leder af den venstre-konservative regering, der fik vedtaget 1953-grundloven. Trods optræden i det nye medie: fjernsynet, kunne han ikke genvinde regeringsmagten, og fra 1953 til 1968 var statsministeren socialdemokrat.

VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

227

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Jens Otto Krag var socialdemokratisk statsminister 1962-1968 og 1971-1972. Aksel Larsen (bagerst) var formand for Danmarks Kommunistiske Parti 1932 – 1958. Efter bruddet blev han i 1959 formand for det nystiftede Socialistisk Folkeparti. Fotografi fra forhandlingerne mellem Socialdemokratiet og SF efter valget i 1966.

DKPs håb om fremgang ved det næste valg blegnede imidlertid snart. I november 1956 rykkede sovjetiske tropper ind i Ungarn og undertrykte en folkelig opstand. Ledelsen i DKP ville ikke rejse kritik mod den sovjetiske optræden, og i protest meldte mange medlemmer sig ud af partiet. Da formanden, Aksel Larsen, udtalte sig skeptisk om russerne, blev han i 1958 ekskluderet af partiet, og året efter tog han initiativ til oprettelsen af et nyt parti, Socialistisk Folkeparti. SF tog afstand fra den østeuropæiske kommunisme og understregede, at socialismen skulle nås ad demokratisk vej. Ved valget i 1960 blev SF repræsenteret med 11 mandater, mens DKP røg ud af folketinget. Socialdemokratiet opfattede SF som fordækte kommunister og nægtede ethvert samarbejde. Men da SF ved valget i 1966 fik 20 mandater og sammen med socialdemokraterne havde flertal i folketinget, udtalte statsminister Jens Otto Krag: “Man har et standpunkt, til man tager et nyt.” SF kom ikke til at deltage i regeringen, fordi partiet var imod NATO og EF, men indenrigspolitisk blev det støtteparti for den socialdemokratiske mindretalsregering. S og SF oprettede et kontaktudvalg, som af den borgerlige presse blev døbt “det røde kabinet”, hvor de to partier planlagde fælles udspil om skatte- og socialpolitik. I 1967 gennemførtes en devaluering af kronen. For at bevare fordelene ved devalueringen ønskede regeringen, at der skulle vedtages nogle følgelove, bl.a. indefrysning af en dyrtidsportion til skade for lønmodtagerne. Enkelte i SFs folketingsgruppe havde længe været skeptiske over for det nære samarbejde med socialdemokraterne, nu syntes de, grænsen var nået. Seks SFere brød ud af gruppen, regeringen kom i mindretal, og Krag udskrev valg. Udbryderne dannede deres eget parti, Venstresocialisterne, som kom til at føre en mere ideologisk og kompromisløs socialistisk politik. På den borgerlige fløj havde ledende politikere hos Venstre og Konservative i 1950erne talt for en sammenlægning af de to partier. Det var der dog ikke stemning for i partiorganisationerne, og da Erik Eriksen i 1965 gik af som Venstres formand, inviterede hans efterfølger, teologen Poul Hartling, i stedet de radikale til samarbejde. Da SF blev støtteparti for socialdemokraterne, følte de radikale sig sat uden for døren, og da Venstre samtidig formidlede en kontakt mellem de radikale og de konservative, som traditionelt især på grund af militærpolitikken ikke kunne være i stue sammen, så var der lagt op til et borgerligt VKR samarbejde. Det blev virkelighed i januar 1968, da de tre partier ved valget sikrede sig et solidt flertal og dannede regering under ledelse af den radikale Hilmar Baunsgård.

228

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udblik 1945-1973: Kold krig og europæisk integration
Efter Første Verdenskrig var der en udbredt desillusioneret stemning. Den krig føltes endnu mere meningsløs end andre krige, ingen kunne huske, hvorfor den var begyndt, og hvad man havde kæmpet for. På trods af endnu større tab og ødelæggelser under Anden Verdenskrig var stemningen dog lysere i 1945 end i 1918. Det var en almindelig opfattelse, at Anden Verdenskrig havde været en kamp mellem godt og ondt, og at demokrati og retfærdighed havde sejret over nazismens og fascismens barbari. De sejrende magter blev da også enige om at oprette en ny organisation til sikring af fred og internationalt samarbejde i stedet for Folkeforbundet. Det blev til De forenede Nationer (FN) med hovedsæde i New York. De tidligere europæiske stormagter, England og Frankrig, var stærkt svækkede på grund af krigen, og Tyskland og Italien var knust. USA og Sovjetunionen, der før krigen havde spillet en temmelig passiv rolle, blev nu så dominerende i international politik, at de fik benævnelsen supermagter. Det viste sig snart, at der var så store økonomiske, politiske og ideologiske modsætninger mellem de to supermagter, at krigens store alliance ikke kunne fortsætte. Omkring 1950 var det meste af verden delt i en vestblok under USA’s ledelse og en østblok under Sovjetunionens. Forholdet mellem de to blokke var så spændt, at man talte om ”kold krig”. USA havde de bedste kort på hånden, økonomisk og teknologisk var det langt foran andre lande i verden. Den kolde krig betød, at Europa blev delt langs det såkaldte ”jerntæppe”, Vesteuropa blev en del af vestblokken, Østeuropa af østblokken. Vestblokkens mål var at opretholde det privatkapitalistiske system i samfund med markedsøkonomi og parlamentarisk demokrati. For at styrke vestblokken gav USA de vesteuropæiske lande omfattende økonomisk støtte (marshallhjælp) og knyttede landene sammen i en militæralliance, NATO (1949). De østeuropæiske lande blev forandret til ”folkedemokratier” efter sovjetisk model. Det betød, at det kommunistiske parti fik den ledende rolle, erhvervslivet blev kollektiviseret eller nationaliseret, og markedsøkonomi blev erstattet af planøkonomi. Østblokkens militære modstykke til NATO blev Warszawapagten (1955). Stort set alle konflikter i verden havde eller fik nær tilknytning til den kolde krig. Det gælder fx den langstrakte Vietnamkrig, hvis overordnede tema var: Skal Vietnam tilhøre vestblokken eller østblokken? Krigen var i sit udgangspunkt en borgerkrig, og i den støttede Sovjetunionen indirekte den ene part, mens USA direkte støttede den anden med omfattende militærstyrker. Af mange grunde kunne USA

VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

229

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

alligevel ikke opnå sine mål og måtte i 1973 ydmyget trække de sidste tropper hjem. Det gav USA et stort prestigetab i den øvrige verden. På det økonomiske område haltede østblokken bagefter. Især i perioden 1958-73 (”de glade tressere”) oplevede den vestlige industrialiserede verden en uhørt stor økonomisk vækst (ca. 5% om året) med fuld beskæftigelse og stigende lønninger og priser. England, Frankrig, Holland og Belgien måtte i 1940erne og 1950erne opgive deres kolonier i Asien og Afrika. Til gengæld søgte de vesteuropæiske lande gennem forskellige former for økonomisk og politisk samarbejde at styrke deres stilling over for supermagterne og den øvrige verden. De vigtigste organisationer blev Fællesmarkedet (nu EU) skabt i 1958 som en toldunion mellem 6 lande, Frankrig, Vesttyskland, Italien og Beneluxlandene og EFTA (”De syv”), der i 1959 blev dannet som et frihandelsområde for industrivarer. EFTA omfattede England, Sverige, Norge, Danmark, Schweiz, Østrig og Portugal. Det var en ren økonomisk organisation uden planer for politisk samarbejde.

I de vestlige industrialiserede lande betød den økonomiske vækst at også almindelige mennesker fik råd til hus og en lille bil. Folkevogn model 1500. Vesttyskland 1961.

230

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

VELSTAND. VELFÆRD
46. Vi tjener mere, 1958
Tekst og billeder fra en artikel i BilledBladet, julen 1958 I 1958 tjener vi mere, lever vi længere, producerer vi mere, nyder vi flere goder og har mere fritid end nogen sinde. Julen 1958 bliver den mest strålende nogen sinde. Året 1958 er det bedste nogen sinde. Skeptisk? Godt, lad os så få lov at fortælle Dem en historie. Historien om Dem og de øvrige 4.552.000 danskere, alle os, der har rygende travlt med forberedelserne til julen. Vi har det godt i 1958. Vi lever længere, vi er mindre arbejdsløse, vi har mere fritid, vi har bedre forbrugsgoder, flere strålende, nye stoffer er til vor rådighed, vi producerer mere – vi tjener mere. Mere end hvornår? Mere end nogen sinde. Mere end i fjor, i forfjor – og i 1938. Det er året, vi vil sammenligne med. Det sidste, før fem års ragnarok (: Anden Verdenskrig). Dengang tjente en faglært arbejder 171 øre i timen, i dag har han 569. Lad os straks aflive myten om, at man i 1938 kunne få mere for pengene, at 171 øre dengang var mere værdifulde end 569 nu. Et eksempel: I 1938 måtte en mand slide i det i 22 minutter for at tjene til et stykke sæbe. I dag er sæben hans efter otte minutters arbejde. Endnu ét: Den gang skulle han arbejde i 37 minutter for en pakke vaskepulver, nu slipper han med 18 minutters arbejde.

Ét til: Vi har alle hørt, en pilsner ved århundredskiftet kunne fås for 8-10 øre – og vi har misundt dem, der nød godt af det. Uden grund. Vi kommer i 1958 lettere til en pilsner end nogen sinde. Arbejderen fra 1900 skulle pukle i 20 minutter, før han kunne løfte glasset. Arbejderen i dag kan nøjes med den halve tid. På 20 år er real-lønnen steget 33 pct. Realløn betyder gagens egentlige købekraft. Hvis en mand fra 1958 købte de varer, en mand brugte sin løn til i 1938, havde han en tredjedel til overs. Større produktion Det skyldes mange ting, men det skyldes først og fremmest, at vi producerer mere. I fjor producerede vi for 32,5 milliarder kroner, og alle, der er inde i de dele, siger, tallet i år kommer betydeligt højere op. I 1938 fik vi kun skabt for 7,5 milliarder kroner. Inden De får sagt kronens svindende værdi, vil vi skynde os at give Dem noget andet at sammenligne med, noget, der eliminerer værdiforskydningen. Ved at gå ud fra priserne, der gjaldt i Danmark 1949, var produktions-indkomsten i 1938 15,5 milliarder kroner. For i fjor til gengæld at være 24 milliarder. Det giver en reel produktionsforøgelse på lige ved 10 milliarder kroner. Nok et tal, der er til at tage og føle på. De mange penge, vi tjener, bruger vi igen, i julemåneden ca. 2,5 milliarder kroner. Konsum-omsætningen i Danmark ligger på ca. 1,8 milliarder kroner om måneden, og i december stiger den med ca. 40 procent. Fordi vi producerer mere, tjener vi mere, og når vi tjener mere, bruger vi mere. Derfor kan vi i år købe meget mere end i noget andet år.

KILDER TIL VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

231

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

232

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Mindre arbejdsløshed Det ved handelen særdeles godt. Den har altid intim kontakt med købekraften hos folk, for at den kan vide, hvad den har at rette sig efter. 1. december 1958 sagde handelen: – ”Folk har mange penge mellem hænderne. Så mange som aldrig før. Vi venter en stor jul, der siger sparto til alle andre – kort sagt alle tiders jul. Og selvfølgelig er vi glade”. Handelens optimistiske udtalelse har en reel baggrund. Den henviser til stigende realløn, den ved, at den bundne opsparing for 1950-51 – 70 millioner kroner – og renterne af den bundne opsparing for 1951-52 – andre 70 millioner – udbetales i denne tid, og den ved, arbejdsløsheden for tiden er ringe. Det sidste er én af årets glædelige overraskelser. Ved udgangen af oktober i år havde Danmark 35.150 arbejdsledige. Heraf var kun 13.400 egentlige arbejdsløse – dvs. de gik uden arbejde i syv dage eller mere. Lad os igen se på 1938. Da var arbejdsløshedstallet 97.100 – og der boede lige ved én million færre i Danmark end nu. Mens vi er ved årets glædelige overraskelser: Valutabeholdningen. Siden krigen har den det meste af tiden været trist. Vi har haft underskud. I dag har vi en valutabeholdning på over én milliard kroner. I 1938 kunne vi kun få 108 millioner på valutaregnskabets kreditside. Den store valutabeholdning og den ringe arbejdsløshed har forvirret nationaløkonomer. Hidtil har det altid været veltalende latin, at de to ting ikke kunne forenes. Og så kommer 1958 og vender op og ned på alle givne forestillinger.

Bedre underholdning Vi har det også bedre på andre måder. I 1938 havde vi ferie i to uger og dermed basta. Nu har de fleste 14 dages sommerferie og en uges vinterferie. Dengang var arbejdstiden 48 timer om ugen, men mange arbejdede meget læn-

KILDER TIL VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

233

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

andre steder i landet, men også uden for grænserne. I det hele taget er rejselivet vokset enormt de sidste år. Folk har råd til lange rejser, de tager ud, ser ny ting, oplever andre folk, andre skikke, udvider deres horisont. Ingen ved, hvor mange danske der drager ud, men der findes alligevel en konkret måde at sammenligne med 1938. Dengang brugtes ca. 50 millioner kroner i rejsevaluta. I 1957 var tallet 385 millioner, og i først halvdel af 1958 59 millioner. På andre områder har vi det også bedre nu end på noget tidligere tidspunkt. I 1938 deltes 3.777.000 danskere om 100.411 personbiler. I dag ruller 310.000 biler på gader og veje – og tallet stiger hastigt. Bilen er ikke længere en luksus for de få, men en nytteting inden for de manges rækkevidde. I 1938 sled folk sig til og fra arbejde på cykler. De havde aldrig hørt om knallerter. I dag suser 300.000 af os til og fra arbejde og på søndagsture på de fikse befordringsmidler. Mange penge bliver sat i knallerter, mange penge sættes også i den direkte underholdning. I 1938 nåede Louis Preils dansemusik ud til lytterne via 762.711 radio-apparater. I dag kan lytterne få rørt fødderne til moderne dansemusik via 1,5 millioner apparater. Og så er der fjernsynet I 1938 havde vi hørt, at den slags fandtes i USA og Storbritannien. Nu har vi det selv, og 200.000 apparater står rundt om i hjemmene til glæde og underholdning. Underholdes vil folk. Derfor bliver også vældige beløb sat i grammofonplader. I 1938 morede vi os til skrattende 78-pla-

gere. Nu har de fleste en arbejdstid på 47 timer om ugen – og de er hastigt på vej mod 45-timers ugen. Mere fritid, men alligevel større fortjenester. Derfor er mange flere end tidligere ude at rejse i julen. Ikke blot til familie

234

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

der. I dag glædes vi over musikken fra teknisk perfekte EP- og LP-plader – måske oven i købet gennem HI-FI-anlæg. I 1938 ville disse bogstaver intet have sagt folk, i dag er de dagligdags begreber. Ingen ved nøjagtigt, hvor mange plader der sælges, men alle siger, tallet er stigende, og adskillige fagfolk regner med, at fire millioner rækkes over diskene i 1958. Deraf en stor del i december. Længere levetid Mens De undrer Dem over, hvor den øgede fortjeneste, De efter alt det skulle have, er henne, kan vi fortælle om andre fremskridt, der foreløbig er kulmineret i 1958. Kulmineret, fordi vi ikke er nået længere i tidsregningen. En dreng, der fødtes i 1938 og var et sandt gennemsnitsmenneske, kan vente at blive 63,5 år. En dreng født i dag kan regne med at blive 69,9 år. En pige fra 1938 har udsigt til 65,8 år, en pige fra 1958 til 72,6 år. Så voldsomt er gennemsnitslevealderen gået i vejret på 20 år – takket være store lægevidenskabelige fremskridt. I 1938 havde ingen hørt om penicillin. I 1938 var det ikke almindeligt at vaccinere mod difteri. I 1938 var tuberkulosen stadig en frygtelig svøbe. I 1938 drømte ingen om at vaccinere mod polio. Fremskridt, vi alle nyder godt af, fremskridt, ingen har haft før os. Større lykke? Og nu venter julen henne om hjørnet som en strålende kulmination på et strålende år. En af dagene skal vi købe julegaver. På en af vore lister står:

”Elektrisk barbermaskine til svigerfar. Nylonstrømper til min søster. Perlonbluse til min kone. Strygefri skjorte til mig selv (jeg har brug for én og tør ikke løbe an på, jeg får den foræret). Terylene-benklæder til min største dreng. Plastic-rangle til den mindste”. Ganske almindelige ting – men i 1938 kunne vi ikke have købt dem ét eneste sted. De fandtes ikke. Siden krigen er en sværm af ny stoffer kommet over os. Stoffer, der gør hverdagen behageligere, lettere og i mange tilfælde billigere. Det er ting, vi i dag betragter med overlegen selvfølgelighed, men som ville have fået enhver 1938-husmor eller mand til at vrinske af fryd. Samtidig har en heldig kombination af stigende fortjeneste, afbetaling og lavere produktionspris skabt en masse dejlige varer, der er inden for manges rækkevidde. I flæng: Køleskabe, oliefyr, vaskemaskiner, el- og gaskomfurer, elrøremaskiner, frysebokse. Meget, meget mere. Hertil: Brugstingene anno 1958 er kønnere og mere praktiske end nogen sinde. Formgivningen har taget vor dagligdag under behandling. Netop i disse dage eksploderer julehandelen i et orgie af trængsel og omsætning. Hver eneste forretning bugner af de dejligste ting fra alverdens lande. Aldrig har der været større udbud – aldrig større købeevne. Vi 4.522.000 danskere er heldige. Vi lever i et godt år. Vi har det dejligt. Er vi lykkelige? Vi burde være det.

KILDER TIL VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

235

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

47. Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, 1960
Uddrag fra artiklen ”Den vanskelige balance” i debatbogen ”Hug og Parade. Tolv indlæg om velfærdskulturen” (1960). Hans Jørgen Lembourn (1923-97) var forfatter og politiker. Medlem af Folketinget 196477 for Det konservative Folkeparti – efter 1976 dog som løsgænger. De indvendinger, jeg har imod den hidtil førte velfærdspolitik, samler sig om følgende tre punkter: 1. De materielle og sociale mål, man søger at nå – og som alle stort set er enige om uanset hvilke politiske lejre man kommer fra – gennemfører man uden at skænke de moralske og psykiske virkninger ret mange tanker. Man går ud fra den naive grundtanke, at hvis blot man afskaffer de materielle mangler (manglende økonomisk evne til at helbrede sygdomme, bygge boliger, skaffe sig uddannelse etc.), så vil personligheden og en række gode egenskaber af sig selv frigøres i den enkelte og paradiset åbnes for tilgang her på jorden. Det er ikke tilfældet. Og hvis ikke man i tide gør sig klart, at de åndelige virkninger af velfærdsforanstaltningerne meget vel kan blive negative, risikerer man, at vi sikrer os ihjel. Jeg siger ikke, at man ikke skal fortsætte med at bekæmpe de sociale mangler i samfundet, men at man skal bekæmpe dem på en måde, så man, samtidig med at man yder en materiel hjælp, gir de menneskelige egenskaber, som man anser for værdifulde, en chance. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man blir mæt. 2. Tryghed er ikke under alle omstændigheder et gode. Der er risici i et samfund, som er for svære at bære for den

enkelte, men det betyder ikke, at man skal stræbe mod at fritage mennesket for enhver ubehagelig virkning af handlinger, der ellers ville skade det. Flere og flere blir for hver dag bedre i stand til selv at bære ansvaret for sit liv – levestandarden stiger, uddannelsesmulighederne vokser, sygdomsbekæmpelsen blir mere effektiv – og det naturlige resultat heraf burde være, at det offentlige påtog sig stadig færre af de opgaver, som hører til det enkelte menneskes daglige liv. Ikke desto mindre er det det modsatte, der sker. Resultatet er, at man skaber en falsk tryghed, for der vil altid være personlige problemer, som ingen offentlig myndighed kan løse, men man er blevet så vænnet til at lade andre ordne for sig, at man lidt efter lidt mister evnen og lysten til selv at præge sin tilværelse. 3. Der blir stadig mindre frihed. Friheden til selvudfoldelse må naturligvis begrænses i et samfund, men man kan jo også blive så glad for orden og reguleringer og organisationer, at man glemmer, at trods alt er organisationen til for medlemmernes skyld og ikke omvendt. Hvis ellers man er enig i det, jeg her har skrevet, så står man i dag i den situation, at man er klar over, at i et samfund med en så høj levestandard og en så jævn indkomstfordeling at ingen samfundsklasse lider nød, er graden af det personlige engagement afgørende for ens åndelige aktivitet og ens livsglæde. Samtidig konstaterer man, at mægtige kræfter i dette samfund tvinger os ud i en stadig større passivitet, fratar os arbejdsglæden og udvander personligheden og den moralske holdning. Også fritiden blir underlig fad, for den opleves ikke som et gode i sig selv, men som en art erstatning for den glæde og den selvudfoldelse man har mistet i arbejdet – den blir en

236

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

rekreation og føles derfor ofte som en forlængelse af arbejdsdagen. Man kaster sig ud i underholdning for kunstigt at bygge der personlige liv op, der gik tabt fra otte morgen til fire eftermiddag. Enten ved at hengive sig så passivt som muligt til forlystelser, man ikke selv bidrager til, men kun betragter, eller ved at udfolde en hidsig aktivitet på hobbies, en aktivitet der er mere trættende end fornøjelig. I begge tilfælde blir der mindre tid til at være sig selv og man mærker, at nuet smutter bort fra en, der blir kun fortid og fremtid tilbage, og man er bestandig på vej bort fra fortiden og ind i fremtiden – hvilket må være forklaringen på det paradoks, at i en tid hvor menneskene har flere fritimer end nogensinde, er der aldrig nogen, der har tid. Man har mistet evnen til at lade nuet være sig selv nok. Der skal noget mere til, og det er drømmen om, at næste øjeblik blir bedre, så lad os jagte det. I en sådan tilstand mister man lidt efter lidt selvbeherskelsen og forståelsen af nøjsomhedens værdi, man må i stedet forbruge hektisk, for det man har nu og her er ikke nok, og hvis man anstrenger sig lidt mere, vil man kunne erhverve sig flere goder i morgen, og lykke venter jo på os i morgen.

48. Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959
Uddrag fra essaysamlingen ”Digtere og dæmoner” 1959. Villy Sørensen (19292001) var forfatter og samfundsfilosof. ”Velfærdsstat” – er i manges mund et skældsord. De mener når de betragter deres samtidige medmennesker, i mindre grad når de betragter sig selv, at kunne konstatere at det er gået slemt tilbage

for menneskene. Disse så stort anlagte skabninger var engang – det falder tit vanskeligt at sige lige præcis hvornår – rigt udstyrede personligheder med friske sanser, store følelser og originale tanker, nu er de blevet upersonlige massemennesker med sløve sanser, kummerlige følelser og med de tanker andre har tænkt for dem, thi selv formår de ikke at tænke mere. Hvor skulle den, som ikke får lov til at herske enerådigt over lidet, fx sine egne penge, være i stand til at beherske meget, fx sig selv – den som gøres umyndig i småting formår ikke at tage stilling til store ting med sin personlige myndighed i behold. Jo flere kræfter man må bruge for at opfylde samfundets mange og ofte latterlige krav, jo mindre kraft har man til at stille større krav til sig selv end samfundet stiller, man skrumper ind for ikke at fylde mere end et skrantent samfundsmedlem bør. For sådanne indskrumpede væsener har livet ikke mange tillokkelser mere, derfor tager de hyppigt livet af sig, og når antallet af selvmord stiger, stiger også humøret hos velfærdsstatens modstandere. Nu har de godt stof til deres anklagetale: den der, som velfærdsstaten, tager initiativet og ansvaret og den frie personlighed fra gennemsnitsmennesket, tager livet af det med det samme og bliver netop derved skyld i dets død, er den nu kun af åndelig eller ligefrem af legemlig art!(…) Velfærdsstatens idé er – ikke at man, efterhånden som man får den alder der kræves som eneste krav, bør have ret til undervisning og bolig, arbejde og arbejdsløshedsunderstøttelse og folkepension, for det følger alt sammen af ideen – men at alle bør kunne føle sig sikre som samfundsmedlemmer, hvilket ikke vil sige at de også bør kunne føle sig sikre som mennesker, for det bør de ikke. Den stiltiende

KILDER TIL VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

237

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

forudsætning for hele velfærdssystemet er at det kun er et middel, ikke et mål; social sikkerhed kan aldrig være et mål i sig selv, kun en baggrund for den enkeltes personlige eksistens. (…) Velfærdsstatens store fortjeneste er at den, ved at søge kollektivt at fjerne de sociale traumer for menneskene, giver dem lejlighed til at udvikle deres individuelle personlighed med dens særlige evner. (…) Det ligger dybt i os – måske fordi vi dybest set er primitive og krigeriske væsener – at opfatte personligheden som den kæmpende personlighed. Velfærdsstatens angriber hylder denne opfattelse og lever også op til den – ved at angribe velfærdsstaten, af angst for at miste deres personlighed. Thi hvad er mennesket hvis det ikke har noget at kæmpe for? – a beast? Det er en god gammel borgerlig forestilling at en digter der har det godt skriver dårligt. Men Søren Kierkegaard skrev ikke dårligt. Og visselig var H. C. Andersen ikke plaget af materiel velfærd i sin barndom, det var der for resten mange børn der ikke var på den tid, og de blev ikke alle sammen digtere. Store ånder, som man i sin kritik gerne tager til norm fordi de rager op og derfor er mere iøjnefaldende, kan sagtens blive store under små forhold, fordi de er store i forvejen, men for det store flertal gælder det uindskrænket at dårlige kår ikke er de bedste. Den der må gøre sig uro og bekymringer om mange ting, fordi man nu engang har flere fornødenheder end det ene fornødne, har ikke kraft til overs til at beskæftige sig med dette ene, han opdager måske ikke engang hvad det er, og andre kan ikke gøre denne mageløse

opdagelse for ham. Han må altid være betænkt på at sikre sig, og den sociale sikkerhed bliver således let hans højeste mål.(…) En velfærdsstat søger at frigøre den enkelte fra massen – og overlader ham derefter til sig selv. Og så opstår problemet først for alvor for den enkelte. Var det før staten der suspenderede hans personlighed, for så vidt han ikke hørte til dens begunstigede mindretal, fristes han nu til at gøre det selv. Hvor samfundet byder en vis upersonlig sikkerhed, får man større lejlighed til at søge sin personlige sandhed – og måske også til at lade være. Den personlige sikkerhed man søger i en velfærdsstat er jo ofte af økonomisk art, og intet samfundsfortagende er så karakteristisk for velfærdsprincippet som et altomfattende forsikringsvæsen – der i øvrigt viser at det private initiativ i egen interesse kan gøre fælles sag med staten i kampen for menneskers økonomiske velfærd. Man forsikrer sig, naturligvis for at føle sig sikker, mod alle mulige ulykker: mod at komme til at knuse vinduesruder, mod at ens hund skal bide postbudet, mod brand og mod regnvejr, og mod døden selv. Man opnår naturligvis i intet af tilfældene mere end en økonomisk sikkerhed, man forsikrer sig økonomisk mod økonomiske tab, ikke mod personlige sorger. Pengene, forsikringsselskabet udbetaler, er en praktisk økonomisk hjælp i en ulykkelig situation – eller en uheldig situation for så vidt det kun drejer sig om en knust vinduesrude – de er ikke en trøst i nøden; de økonomiske sikkerhedsforanstaltninger kan ikke have nogen indvirkning på menneskelige følelser – eller kan de?

238

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

FOR OG IMOD EF
49. Ib Stetter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971
Fra en debat i Folketinget den 16. december 1971. Ib Stetter var medlem af Folketinget for Det konservative Folkeparti. Vi tilslutter os uden forbehold, at regeringen underskriver tiltrædelsestraktaten, og vi kan derfor også anbefale tingets medlemmer at stemme ja til den dagsorden, som hr. Poul Dalsager (: Socialdemokratiet) på de fire fællesmarkedspartiers vegne just har fremsat. (…) Den konservative folketingsgruppe går ind for, at det nordiske samarbejde fastholdes og uddybes i det omfang, det er foreneligt med indholdet i EF-traktaterne. (…) Jeg vil herefter omtale nogle af de kendsgerninger, som for os motiverer dansk tilslutning. Vi opnår med de omtalte frihandelsarrangementer en faktisk sammenslutning af de to hidtil adskilte markeder for handel med industrivarer i Europa. Erfaringen fra EFTA-samarbejdet viser, at et stort marked virker inspirerende på de mange medarbejdere i dansk industri. Vi overser ikke, at der ved import fra tredjelande af visse råvarer og halvfabrikata vil blive tale om pris- og omkostningsforøgelser på grund af EF-toldtariffen. Vi finder, at fordelen ved det store marked langt overvejer denne ulempe. Vi kommer med i en for os fordelagtig landbrugsordning, som indebærer, at vi opnår bedre eksportindtægter for vor store produktion af fødevarer. Jeg skal ganske undlade at komme med tal. Fagøkonomerne er enige om, at der både

på kort og på lang sigt er tale om en betragtelig gevinst for samfundsøkonomien. Omvendt er de også enige om, at der er tale om et betragteligt tab, hvis Danmark vælger at stå uden for et EF, udvidet med England. Ved en tilslutning skaber vi grundlag for at bevare og forbedre befolkningens levevilkår, men det er stadig kun et grundlag. Den mangeårige ubalance i dansk økonomi rettes ikke op alene ved tilslutning til EF. Vi må selv klare de såkaldte fundamentale svagheder i dansk økonomi. Det betyder, at vi skal stabilisere vort omkostningsniveau, bl.a. ved at føre en fornuftig indkomstpolitik og ved at begrænse de stadige stigninger i de offentlige budgetter, således at der bliver kapital og arbejdskraft til rådighed for produktion og eksport. Såfremt vi vælger at holde os udenfor, har vi stadig vore økonomiske vanskeligheder at kæmpe med, og vi må i så fald gennemføre foranstaltninger af hidtil ukendt omfang og virkning. Jeg henviser til fagøkonomerne, specielt det økonomiske råds markedsanalyse vedrørende denne situation. I det hele taget savner markedsdebatten, i hvert fald en stor del af den, klare forestillinger om, hvad der vil ske, når England går med og Danmark vælger at stå udenfor. Kan modstanderne virkelig tage ansvaret for, at Danmark på grund af en voldsom valutakrise fratages sin økonomiske selvstændighed? Det vil efter al sandsynlighed ske. Kan man tage ansvaret for, at manglende valutaindtægter og en uoverskuelig markedssituation for dansk industri fører til arbejdsløshed måske som i 1930erne? Det er en risiko, man må se i øjnene. Kan man tage ansvaret for, at de mange fællesopgaver, som vi gerne vil løse, nødvendigvis må udskydes, fordi det økonomiske grundlag falder

KILDER TIL VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

239

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

bort? Tør man virkelig henvise et isoleret Norden til selv at klare sin teknologiske udvikling, sine handelsmæssige og politiske problemer og sine forholdsregler over for multinationale virksomheder, liggende isoleret over for store økonomiske blokke i syd, i øst og i vest? Alt dette kan kun bringes på plads og i orden inden for rammerne af et omfattende politiskøkonomisk samarbejde. (…) Den kendsgerning, at man øger samhandelen mellem de europæiske nationer, er ensbetydende med at skabe flere chancer for at udbygge det politiske samarbejde på andre felter, og den konservative folketingsgruppe betragter en sådan udvikling som et gode. Vi ønsker dog ligesom socialdemokratiet, at meningsudvekslinger om militære og forsvarspolitiske spørgsmål som hidtil skal finde sted i NATO. Men vi anser det for en helt naturlig proces, at der efterhånden vil skabes en tradition for gensidige informationer og konsultationer i andre politiske anliggender. Dette kan kun medvirke til at fjerne spændinger i Europa og formentlig simpelt hen hindre dem i overhovedet at opstå. Det kan kun være en fordel for Danmark at være med i dette begyndende politiske samarbejde, være med til at afgøre, hvad De europæiske Fællesskaber skal udvikle sig til. Vor gruppe betragter det som en ulykke, såfremt befolkningen ved folkeafstemningen vælger at isolere os. Inden for det store fællesskab vil der blive truffet mange vidtrækkende beslutninger, som det øvrige Europa må acceptere og må leve med. Danmark skal nødvendigvis være med, hvor afgørelserne træffes, og medvirke til at påvirke og lede udviklingen i vor del af verden, og vi skal være åbne og positive og selv lære af den nære kontakt hen over landegrænserne.

Tinget og offentligheden har nu behandlet spørgsmålet om dansk tilslutning til EF i årevis, og vi nærmer os endelig tidspunktet, hvor beslutningen skal træffes. Vi ved, at nogle vælgere, hvis folkeafstemningen fandt sted i dag, ville stemme imod ud fra følelsesmæssige betragtninger, og det er helt naturligt. Vi danske er trods al vor kritik og tilsyneladende negativitet nationalt bevidste, og vi er på bunden så tilfredse med vort samfund, at vi føler os overbevist om, at alle andre vil strømme hertil og eventuelt forringe vore vilkår. Jeg tror, at frygten er ubegrundet, og at de andre befolkninger hver for sig nærer tilsvarende følelser for deres miljø og for deres samfund.

50. Frode Jacobsen: Imod Danmarks tilslutning til EF, 1971
Frode Jacobsen tilhørte det mindretal i den socialdemokratiske folketingsgruppe, som var imod tilslutningen til EF. Fra folketingsdebatten den 16. december 1971. I mit parti har man talt om de små bange mænd, som ikke tør være med. Jeg er en af dem. Og så skulle jeg vel beundre de store, modige mænd, som uden mindste fornemmelse af angst, angst for vort folks skæbne, træder ind på denne vej. Men jeg ville også være en lille bange mand, hvis jeg ikke stod her, med sad dernede på min plads, bange for, at jeg svigtede min pligt i en afgørende stund. Der er ingen, der kan vide, om det her bliver til lykke eller ulykke – så måtte man være en profet – men der skal handles. I hvert fald indtil for nylig har det været en deprimerende debat. Jeg ved godt, at det opfattes som det allersolideste, der kan tænkes, når nogen siger: vi må gøre

240

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

det op branche for branche og tælle op: er der flest minusser, eller er der flest plusser? Det anses for det allersolideste. Jeg viger ikke tilbage for at sige, at der er en uhyggelig mangel på alvor i denne situation. Jeg er enig i, at det vil være en økonomisk fordel at træde ind. Jeg er ikke spor bange for vor kultur. Vi er i et kulturelt fællesmarked allerede. Nej, det er en politisk angst, jeg føler i mig, for to ting: for vort demokrati og for vor ret til at tale med vor egen stemme. Vi taler om nærdemokrati. Efter min mening findes der ingen anden form for demokrati end nærdemokrati. Vi hører tit klagen over, at der er alt for lang vej ind til Christiansborg. Vejen til Bruxelles bliver betydelig længere. Vi ligger på maven for mastodontstaten. Jeg tror ikke på, at den er forenelig med sandt demokrati. Det er blevet sagt også her i dag, at alle medlemsstaterne bekender sig til demokrati. Ja vel, foreløbig er det et demokrati uden et parlament. Jeg er enig i, at hvis vi kommer ind, skal vi prøve på at styrke parlamentet, men dermed er det ikke gjort. I et virkelig demokratisk folkevalgt parlament ville Danmark først for alvor drukne. Vi ville vel ikke nå op på de 2 pct., som vores egen spærreregel forlanger. Det andet politiske er vor udenrigspolitiske frihed. Et folk, der ikke kan eller tør sige sin mening, mister sin identitet, og dermed hører det i virkeligheden op med at være et folk. Det er noget, som ikke kan opvejes af højere priser på flæsk eller noget andet. Noget af det mest deprimerende – synes jeg – har været tendensen til at fortælle, at det her kun drejede sig om økonomi. (...) Vi står over for en massiv vilje til en koordinering også af udenrigspolitikken.

Det vil kun blive konsultationer i de første par år, siger man. Jeg synes, det er en underlig tale, når der er tale om en nations liv, at finde trøst i, at det sker ikke de første par år. Vi har vetoret. Ja, vi har vetoret over for udvidelsen af fællesmarkedet. Man kan komme med en masse paragraffer, men det er netop jura, og politikere er naive, hvis de ikke erkender, at dér, hvor jura står over for politik, er det juraen, som kommer til at vige. Hvordan kan nogen bilde sig ind, at hvis alle de andre i Europa ønsker at gå én vej, så kan Danmark sidde og forhindre det? Det ville ikke engang være rimeligt. (…) Siden 1950erne er der kommet et globalt perspektiv, og når vi taler om, at vi må ind i det større marked, er der grund til at rejse det spørgsmål: er det ikke et mindre marked, vi vil ind i og låse os fast i? De 8, eller hvor mange det bliver, er dog trods alt mindre end verden minus de 8. Og når nogle kan få sig til at påberåbe sig internationalisme, vil jeg sige det med så stærke ord som, at det er falskmønteri med ord at kalde det internationalisme, om de 10 rigeste lande i verden, så at sige, slutter sig sammen for at bevare deres dominans. Også for mig er det en svær afgørelse. Jeg prøver en objektiv overvejelse, men når statens magt sættes ind med en massiv propaganda imod individets selvtænkning, så må det kalde på oprørsånd hos alle, der har en smule oprørsånd i sig. Og når bankerne sætter ind med deres pengemidler for at få folk til at stemme, så må det skabe mistænksomhed hos dem, der lever af at sælge deres arbejdskraft.

KILDER TIL VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

241

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

51. Annoncer for og imod Danmarks tilslutning til EF, 1972

Ja-annonce bragt i danske dagblade op til folkeafstemningen, den 2. oktober 1972.

242

GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udsnit fra en annonce fra Folkebevægelsen imod EF, sommeren 1972.

KILDER TIL VELFÆRDSSTATEN 1945-1973
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

243

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DANMARK I EUROPA
1973-1989

10

Danmark blev medlem af EF fra 1973. Det gav dansk landbrug store fordele, som imidlertid blev overskygget af et økonomisk tilbageslag i alle industrialiserede lande, de glade tresseres højkonjunktur var slut. Store prisstigninger på olie i 1973 og 1979 forringede det danske bytteforhold og fremkaldte virksomhedslukninger og arbejdsløshed. Krisen forværredes af politisk ubeslutsomhed. Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 blev der vendt op og ned på sammensætningen af folketinget. Tre nye partier blev repræsenteret, og det politiske samarbejde blev forgiftet. Det betød, at svage mindretalsregeringer fortvivlet forsøgte at gribe ind, men med finansministerens ord ”nærmede dansk økonomi sig afgrunden” i begyndelsen af 1980erne. En borgerlig regering under den konservative Schlüters ledelse (1982-1993) søgte med vekslende held at skabe ligevægt i dansk økonomi. Ved den såkaldte kartoffelkur i 1986 blev underskuddet på betalingsbalancen og inflationen effektivt bekæmpet, men det blev betalt med lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed. De glade tresseres velstandsstigning og uddannelseseksplosion var medvirkende årsager til, at opfattelsen af autoritet og livsstil, moral og kønsroller forandrede sig voldsomt. I løbet af 1970erne oplevede man en regulær kulturrevolution, der satte skel mellem 1950ernes traditionelle landbo-Danmark og vort nuværende samfund.
Efter tilslutningen til EF i 1973 blev Danmark i stigende grad integreret i det europæiske samfund. ”Europavalg 84”. Tysk valgplakat i forbindelse med valget til Europaparlamentet.

Stagnation og fornyet vækst efter 1973
Danmarks handel med udlandet udgør næsten en trediedel af landets produktion, så dansk økonomi er yderst følsom over for bevægelser i international økonomi. Det viste sig klart ved oliekrisen i 1973. I løbet af 1960erne var olie blevet livsnerven i dansk energiforsyning, og importen af olie var blevet mangedoblet, elværkerne brugte olie, oliefyr afløste koksfyr til opvarmning, og den hurtigt voksende bilpark krævede benzin. Det samme skete i andre industrialiserede lande, og det gav de olieproducerende lande, samlet i organisationen OPEC,

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

245

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Oliekrisen medførte en flerdobling af olieprisen. Også petroleum, der mange steder i København blev brugt til opvarmning, blev meget dyrere. Fotografi fra 1973.

stor magt. I 1973 flerdoblede de prisen på olie, og da andre råvarer samtidig steg i pris, blev industrilandenes bytteforhold drastisk forringet, og højkonjunkturen smeltede væk. Den dyre olie tyngede slemt på betalingsbalancen, og der blev straks sat ind med spareforanstaltninger. I den første panik indførtes billøse søndage, og på længere sigt blev huse bedre isoleret, produktionen rationaliseret og importen af kul igen forøget, så i slutningen af 1970erne var forbruget af olie faldet. I løbet af 1980erne blev Danmark selvforsynende med olie og naturgas udvundet i Nordsøen. 1960ernes højkonjunktur var forbi, men det betød ikke tilbagegang. Den økonomiske vækst fortsatte i vekslende tempo. Dele af industrien blev hårdt ramt af oliekrisen i 1973 og igen i 1979, da der kom et nyt olieprischok. Byggeriet gik næsten i stå, og arbejdsløsheden nåede op på 220.000. Den dyre olie forøgede det i forvejen truende underskud på betalingsbalancen. I den situation skulle man forvente stagnerende priser, men inflationen løb tvært imod helt op på 12%. Når det gik sådan, skyldtes det bl.a. at en stærk fagbevægelse kunne fastholde et højt lønniveau på trods af arbejdsløsheden, og at den offentlige sektor voksede stærkt. Fra 1973 til 1983 steg antallet af offentligt ansatte fra 500.000 til 750.000. Da regeringen ikke ville stramme skatteskruen tilstrækkeligt til at dække udgifterne, førte det i årene efter 1980 til enorme underskud på statens budget. En borgerlig regering fik sat gang i produktion og beskæftigelse, og i årene 1982-86 gik det med statsminister Schlüters ord “ufatteligt godt”. Schlüter fremlagde et genopretningsprogram som et liberalt

246

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

alternativ til den socialdemokratiske model. Målet var at standse væksten i eller endnu bedre at indskrænke den offentlige sektor og de offentlige udgifter. Nøgleordene hed indskrænkninger, privatisering og brugerbetaling. Det private erhvervsliv skulle styrkes og konkurrenceevnen forbedres ved en stram indkomstpolitik. Det betød, at antallet af offentligt ansatte i løbet af 1980erne kun steg fra 750.000 til 800.000, og at fordelingen af samfundskagen blev skubbet til fordel for de selvstændigt erhvervsdrivende. Den automatiske dyrtidsregulering blev afskaffet, og mange lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster havde faldende realløn. Men den voldsomme økonomiske aktivitet medførte også katastrofale underskud på betalingsbalancen, og den enorme udlandsgæld med store rentebetalinger blev et så belastende problem, at der måtte gøres noget alvorligt. Ved den såkaldte ”kartoffelkur” i 1986 blev befolkningens købekraft voldsomt beskåret, og det blev dyrt at låne penge. Forbrug og import begyndte at falde, mens eksporten fortsat steg en smule. Fra 1989 var der for første gang i 30 år overskud på betalingsbalancen. (Tekst nr. 52-53) Det var først og fremmest industrien, der skabte den store produktionsstigning. Landbruget havde ganske vist stor fordel af Danmarks indtræden i EF i 1973. Det gav i 70erne mulighed for øget eksport og højere priser, men EFs landbrugsordning var så fordelagtig for de europæiske landmænd, at de producerede for meget. Derfor tvang EF dem ved faldende priser og ved kvoteordninger til at nedsætte produktionen, så dansk landbrugs fordel ved EF-medlemsskabet har siden 1980erne været faldende. Rationaliseringen i landbruget fortsatte. Fra 1970 til 2000 faldt antallet af helårsarbejdere fra 200.000 til 100.000, og antallet af brug faldt fra 150.000 til 60.000. I 2000 havde kun 10% af danske landbrug en gammeldags bedrift med produktion af lidt af hvert, mens resten koncentrerede sig enten om kornavl, svineavl eller kvægavl og mælkeproduktion.

Politisk turbulens efter 1973
Indtil omkring 1970 var det en almindelig international opfattelse, at det danske samfund var indbegrebet af politisk stabilitet. 90% af stemmerne gik altid til de fire gamle partier, hvis faste stok af kernevælgere sørgede for, at valgresultaterne kun svingede lidt fra valg til valg. Det billede fik et alvorligt grundskud ved jordskredsvalget i 1973. For de gamle partier blev valget en massakre, men til gengæld kom der fem nye partier i folketinget, hvoraf de to, DKP og Retsforbundet, var gamle kendinge. Ti partier i folketinget i stedet for fem gjorde det naturligvis langt vanskeligere at danne regering og lægge

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

247

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

en politisk linie. Dertil kommer at den politiske stabilitet yderligere er blevet rystet ved, at vælgertilslutningen til de enkelte partier siden 1973 har svinget voldsomt fra valg til valg. Der er flere forklaringer på denne ændring i det politiske liv. De gamle partier repræsenterede i høj grad bestemte erhverv, bønder, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdere, men disse grupper skrumper stadig ind, og i dag er de fleste danskere funktionærer eller lønmodtagere, der ikke føler sig særligt knyttet til et bestemt erhverv eller miljø. Oven i det kommer det moderne samfunds hurtige og voldsomme forandringer, der skaber usikkerhed og rodløshed og en trang til at søge nye ståsteder. I de sidste årtier er medlemstallet i de politiske partiers vælgerforeninger faldet stærkt, mens interessen har samlet sig om græsrodsbevægelser, der kæmper for en enkelt sag. Fjernsynets påtrængende rolle har også været med til at ændre det politiske billede. Alle kommer i nær kontakt med de politiske ledere, der på godt eller ondt påvirker hele landet, mens lokale vælgermøder og lokale politikere bliver mindre interessante. Fremskridtspartiet blev dannet i 1972 af skatteadvokat Mogens Glistrup i protest mod, at VKR regeringen 1968-1971 i modstrid med sine valgløfter havde forøget både skatter og offentlige udgifter. Glistrup, der ligestillede skattesnydere med besættelsestidens frihedskæmpere, ville afskaffe indkomstskatten og drastisk nedskære antallet af offentligt ansatte, “papirnussere”. Fremskridtspartiet var et ultraliberalistisk parti, der af nogle blev betegnet som populistisk, fordi det anviste nogle lette og populære løsninger på alle samfundsproblemer. Kristeligt Folkeparti blev også oprettet i protest mod VKR regeringen, som havde liberaliseret adgang til fri abort og ophævet forbudet mod pornografi. Det tredie nye parti, Centrumdemokraterne (CD), blev som Fremskridtspartiet skabt af en karismatisk leder med vælgertække, Erhard Jacobsen, der i en menneskealder havde repræsenteret Socialdemokratiet, men nu brød ud i protest mod partiets påståede venstredrejning. CD forsvarede bilejernes og parcelhusejernes interesser og bekæmpede venstreorienteret indoktrinering i skole, radio og TV. Regeringsdannelsen efter valget i 1973 var meget vanskelig, ikke mindst fordi alle partier nægtede at samarbejde med de 28 mandater, som Fremskridtspartiet sensationelt havde fået valgt. Symptomatisk for situationen endte det med, at Venstre med kun 22 mandater bag sig dannede en mindretalsregering under ledelse af Poul Hartling. Den holdt i godt et år, og ved valget i januar 1975 gik Venstre frem med 20 mandater til 42. De var imidlertid erobret fra andre borgerlige partier, og fra 1975 til 1982 blev landet regeret af skiftende socialdemokratiske mindretalsregeringer under ledelse af Anker Jørgensen, en kort tid i 1978-79 endog i en usædvanlig koalition med Venstre.

248

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Som nævnt var dansk økonomi i alvorlig krise omkring 1980, og socialdemokraternes egen finansminister, Knud Heinesen, advarede om Danmarks tilom, at landet stod på kanten af afgrunden. Da Anker Jørgensen ikke slutning til EF trak kunne samle flertal for effektive modforholdsregler, gik han af i sepJens Otto Krag sig tember 1982 uden at udskrive valg og overlod styret til en borgerlig tilbage som leder af regering. Fra 1982 til 1988 var det en firkløverregering bestående Socialdemokratiet af K, V, CD og Kr.F, fra 1988 til 1990 en trekantregering med K, V og overlod magten og de radikale og fra 1990 til 1993 en K-V regering. De ledende pertil Anker Jørgensoner var statsminister Poul Schlüter (K) og udenrigsminister Uffe sen, der fra 1975Ellemann-Jensen (V). 1982 var leder af De borgerlige regeringer var alle mindretalsregeringer, der måtte skiftende mindrehave støtte fra andre partier for at gennemføre deres program. Derved talsregeringer. kom Det radikale Venstre som så ofte før i en central position, og flere Tegning af Klaus gange skete der det ejendommelige, at de radikale sammen med S og Albrectsen, 1972. SF dannede et alternativt flertal, der påtvang regeringen beslutninger, som den var imod. I 1983 besluttede NATO at opstille nye raketter i Europa for at presse Sovjetunionen til nedrustningsforhandlinger. Den beslutning støttede regeringen, men det alternative flertal pålagde udenrigsministeren at indføje en dansk fodnote, der krævede flere forhandlinger, inden raketterne blev opstillet. Også i indenrigspolitiske spørgsmål om forureningsbekæmpelse og om skole- og kulturforhold gik de radikale undertiden sammen med oppositionen. I sådanne situationer var det tidligere almindelig praksis, at et alternativt flertal tvang regeringen til at gå af, eller at regeringen opfattede det som et mistillidsvotum og selv valgte at gå. Når det ikke skete i 1980erne, skyldtes det, at de radikale støttede regeringens økonomiske genopretningsprogram og anså det for så vigtigt, at de ikke
Efter sejren ved afstemningen i 1972

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

249

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ønskede en socialdemokratisk regering. På den anden side foretrak regeringen også at blive siddende på trods af, at den blev tvunget til at gennemføre love og beslutninger, som den var imod. Også i Danmarks forhold til EF kom det alternative flertal til at spille en afgørende rolle. I 1985 forelagde EF-kommissionen en Europæisk Fælles Akt, i Danmark populært kaldet “EF-pakken”, hvis mål var en udvidelse af EF-samarbejdet. Den indeholdt bl.a. en forberedelse af det indre marked fra 1993, en udvidelse af det udenrigspolitiske samarbejde og en mulighed for flertalsafgørelser i ministerrådet. Regeringen og Venstre i særdeleshed var velvillig. Det alternative flertal sagde derimod nej, men accepterede, at regeringen ville sende spørgsmålet ud til en vejledende folkeafstemning, hvis resultat de erklærede at ville følge. Det blev en sejr for regeringen, da 56% sagde ja til EF-pakken.

En kulturrevolution
Den enorme velstandsstigning i 1960erne og 1970erne medførte, at den almindelige danskers materielle dagligdag i de sidste årtier har set helt anderledes ud end i 1950erne. Endnu i 1950 boede de fleste danskere i en to eller tre værelsers lejlighed, og to trediedele af alle boliger blev opvarmet med kakkelovn og var uden bad. En gang om måneden blev der holdt vaskedag, og husmoderen, som var hjemmegående, kogte tøjet i grukedlen og skrubbede det rent på vaskebrættet. Kun de færreste familier kunne gøre sig håb om at spare sammen til en bil eller til en af de nymodens busrejser til udlandet. En væsentlig del af velstandsstigningen blev brugt på boligbyggeri. I 1980erne boede over 60% af danskerne i eget parcelhus, og dansk boligstandard var blevet blandt de højeste, hvis ikke den højeste i verden både med hensyn til størrelse pr. person, byggekvalitet og boligindretning. Det var nu næsten en selvfølge, at boligen som et mindstemål skulle indeholde køleskab, fryser, vaskemaskine og TVapparat, og at der stod en bil i carporten. Billige charterrejser slog igennem i 1960erne, og i 1990erne var rejser til næsten alverdens lande overkommelige for de fleste. En skolelov i 1958 afskaffede forskellen mellem landsbyskole og byskole, og i stedet for at børnene efter 5. klasse blev delt i en boglig og en ikke-boglig linie (mellemskole og “fri mellem”), blev der nu indført en udelt skole. Der var fortsat kun 7 års undervisningspligt, men alle skulle have tilbud om et 8. og 9. skoleår. Da undervisningspligten i 1975 blev udvidet til 9 år, gik allerede 90% af børnene i skole i 9 år. Det var imidlertid ikke lovgivningen, men velstanden, der skabte en uddannelseseksplosion fra 1960erne. I 1960 forlod halvdelen af børnene skolen efter 7 års skolegang, og kun 5% tog studentereksamen.

250

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Ungdomsoprøret medførte en forandring i moral, livsstil og omgangsformer. Collage 1981.

Kun et mindretal fik en faglig eller videregående uddannelse. I 1990 fortsatte næsten alle skolegangen efter 9. klasse, godt 10% i HF, små 30% i gymnasium, det samme i teknisk skole og godt 30% i handelsskole. Derefter kom så for en stor del videregående uddannelser. Velstandsstigning og uddannelseseksplosion er formodentlig en væsentlig årsag til, at også livsstil, omgangsformer og moralopfattelser er blevet afgørende forandret. Studenteroprøret ved universiteterne i 1968 vendte sig imod det autoritære “professorvælde”. De studerende krævede, at de selv og de menige lærere fik indflydelse på fagenes indhold og undervisningens form. Det var et led i et bredere ungdomsoprør, der stillede sig kritisk til tradition og autoritet. Det fandt sit politiske ståsted på den socialistiske venstrefløj og ny autoritet i marxistisk analyse. Selv om undomsoprøret mødte forargelse og modstand fra mange sider, sivede mange af dets ideer stille og roligt ud i det øvrige samfund, eller måske var ungdomsoprøret blot et symptom på en almindelig udvikling. I begyndelsen af 1970erne begyndte folk i skoler og på arbejdspladser at sige du til hinanden. Det var udtryk for, at det gamle autoritetsbegreb krakelerede. Især den yngre generation stillede sig kritisk over for den autoritet, der byggede på tradition og position, men anerkendte den, der kom af kompetence og dygtighed. Det førte til mere afslappede omgangsformer, men også til mere ubønhørlige

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

251

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

krav til lederen, ligesom det illustrerer den voksende betydning, som uddannelse har fået i det danske samfund. Også kønsrollerne er blevet rokket væsentligt. I 1950erne var det undtagelsen, at gifte kvinder var på arbejdsmarkedet. Det ændredes der voldsomt på med mangelen på arbejdskraft i 1960erne og det voksende uddannelsesniveau. Da arbejdsløsheden begyndte at stige i 1970erne og 1980erne, ville kvinderne ikke tilbage til kødgryderne. Kvindernes erhvervsfrekvens steg tværtimod konstant, og i den yngre generation er der omkring år 2000 stort set lige mange kvinder og mænd i arbejde. I 1960 var den danske arbejdsstyrke på to millioner mennesker eller 45% af den samlede befolkning. I 1988 var arbejdsstyrken steget til 2, 9 millioner, nu 57% af den samlede befolkning. Det samlede antal beskæftigede var i 1988 2, 7 millioner, det højeste nogensinde. Vi oplever det paradoks, at i en tid, hvor der er behov for stadig færre til at producere de materielle goder, vi har brug for, vil stadig flere have arbejde. Det gør det naturligvis ikke lettere for de 5-600.000 mennesker, der imod deres vilje i kortere eller længere tid er udelukket fra arbejdsmarkedet. Kvinderne har rystet mange mandlige bastioner og er rykket ind i tidligere udprægede mandefag. I 1970erne gik rødstrømper og kvindegrupper på barrikaderne og krævede fuld ligestilling med mændene ikke bare på arbejdsmarkedet, men også i hjemmet med hensyn til børnepasning, rengøring og madlavning. Ved overenskomsten i 1973 blev der indført lige løn for lige arbejde, og en lov i 1978 påbød lige behandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. I dag, i begyndelsen af 2000-tallet, er fronterne ikke så skarpe, selv om undersøgelser viser, at det huslige arbejde stadig i høj grad hviler på kvinden. I slutningen af 1960erne blev antallet af årlige skilsmisser fordoblet til ca. 14.000, et tal, der har holdt sig nogenlunde konstant siden. Kvindernes mulighed for at forsørge sig selv og en friere sexualmoral er formodentlig en del af forklaringen på det større skilsmissetal. (Tekst nr. 54-55)

252

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Udblik 1973-1989: Afslutningen på den kolde krig
I den kolde krigs verden stod Sovjetunionen og østblokken stærkt i 1970erne. Sovjetlederen Brezjnevs periode (1964-1982) er siden blevet kaldt en stagnationsperiode, men den effektive sovjetpropaganda suppleret med streng censur skabte i samtiden et billede både ude og hjemme af et Sovjetunionen i stabil fremgang. Samtidig blev den vestlige verden ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag bl.a. på grund af store olieprisstigninger i 1973 og 1979. Marxistisk tankegang satte et stærkt præg på det i de vestlige lande udbredte ungdomsoprør, på universiteter og den offentlige debat. USA’s internationale omdømme led stadig under landets katastrofale engagement i Vietnam indtil 1973, og mange af de nye selvstændige stater i den såkaldte tredje verden følte sig tiltrukket af en eller anden form for socialisme. I 1980erne indtrådte der i de vestlige lande en selvbevidst, konservativ reaktion imod denne venstredrejning symboliseret ved den engelske premierminister Margareth Thatcher og den amerikanske præsident Reagan, der direkte kaldte Sovjetunionen ”the evil empire”. I de samme år blev det uventet voldsomt afsløret, at Sovjetunionen var en kolos på lerfødder. Det blev nu klart demonstreret, at landet var håbløst bag efter den vestlige verden i teknologisk udvikling både militært og civilt. Den politiske umyndiggørelse af befolkningen fremmede uansvarlighed og korruption. Den russiske planøkonomi lagde i praksis mere vægt på kvantitet end på kvalitet og manglede de vestlige landes impulser til fornyelse og kvalitetsmæssigt arbejde både kæp (frygt for arbejdsløshed) og gulerod (mulighed for indtjening). Produktionen var præget af nedslidning, rovdrift på ressourcer og forurening symboliseret ved katastrofen på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986. 1979-1989 sendte Sovjetunionen tropper til Afghanistan for at støtte en kommunistisk regering imod muslimske oprørere. Det blev en blodig, håbløs og for soldaterne meningsløs krig, der med rette blev kaldt ”den russiske vietnamkrig”. I 1985 blev Gorbatjov sovtjetisk leder. Han erkendte problemerne og var overbevist om, at de kunne løses ved åben debat (glasnost) og ved reformer og omstrukturering (perestrojka). Reformerne skabte imidlertid kaos og nedgang i produktionen og modstand fra tidligere privilegerede grupper. Efter et forgæves kupforsøg af en af disse grupper i 1991 blev Sovjetunionen opløst, Rusland og de øvrige sovjetrepublikker blev selvstændige stater, og de kommunistiske partier måtte opgive deres magtmonopol. I slutningen af 1980erne tilkendegav Gorbatjov, at Sovjetunionen ikke som tidligere ville forbeholde sig ret til at gribe ind i de øst-

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

253

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

europæiske lande, hvis de fx ville ændre på forfatningen og ophæve det kommunistiske partis ”ledende rolle”. Det blev signalet til, at de østeuropæiske lande et efter et opløste de kommunistiske partier og indførte et parlamentarisk styre efter vestligt mønster. I 1949 var der blevet oprettet to tyske stater, en kommunistisk styret stat, DDR, der var en del af østblokken, og et kapitalistisk, demokratisk Vesttyskland, der var en del af vestblokken. På samme måde var Berlin delt i to, og i 1961 havde østtyskerne bygget en mur gennem Berlin for at standse den stigende flugt fra øst til vest. Den 9. november 1989 opgav de østtyske myndigheder at forhindre folk i at forcere muren, der bogstaveligt talt blev hamret i stykker. DDR blev opløst, og i 1990 blev de to Tysklande forenet i et samlet Tyskland med parlamentarisk demokrati. Berlinmurens fald kom til at stå som symbolet på opløsningen af den kommunistiske østblok.

Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, der siden 1961 havde været et meget konkret udtryk for den kolde krig mellem øst og vest. Foto Lehtikuva.

254

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DANMARK I 1980erne
52. Farvel til fattigfirserne, 1989
Uddrag fra en artikel af lektor Herman Knudsen, Ålborg Universitet i Politiken, 23/12 1989. Allerede inden det kom, blev det årti, som vi nu er ved at forlade, døbt fattigfirserne. I første halvdel af 70erne havde de gyldne tider for dansk økonomi nået sin afslutning – en vækstperiode med fuld beskæftigelse og voksende velstand både privat og offentligt var forbi. Og i den sidste halvdel af 70erne satte landet og staten sig for alvor i gæld for ikke at gøre dårlige tider alt for dårlige. Alligevel måtte hen ved 200.000 danskere se sig henvist til arbejdsløshed. Derfor de fattige forventninger til firserne. Og 80erne blev fattige. Ganske vist skulle vi ikke ret langt ind i årtiet, før begrebet fattigfirserne forsvandt i den offentlige debat. Det blev afløst af begreber som optimisme, opsving og opfindsomhed. Midt i årtiet kunne en stolt statsminister meddele, at opsvinget havde bidt sig fast. Men opsvinget var først og fremmest for de private erhvervsdrivende og de velstående. De lånte penge til nye investeringer og nye flotte biler. Dermed fik udlandsgælden endnu et kraftigt spark opad. De voksende investeringer var dog også baseret på en øget hjemlig indtjening for erhvervslivet. Fra 1980 til 85 mere end tredobledes industriens overskud. Overskud og lån blev delvis kanaliseret ind i voksende investeringer. Men det pudsige var, at investeringerne ikke gav de forventede afkast. Faktisk faldt pro-

duktiviteten i dansk industri i de år, hvor investeringerne toppede. Men det blev ikke observeret midt i den febervilde dans om guldkalven. Opsvinget var baseret, dels på Schlüters optimisme-signaler, dels på den kraftige omfordeling, der fandt sted fra arbejde til kapital i første halvdel af firserne. Den gennemsnitlige disponible realindkomst for en arbejder faldt fra godt 65.000 kr. i 1979 til knap 58.000 i 1985. Og dette fald i den disponible indkomst på omkring 10 pct. blev ikke rettet op i den sidste halvdel af årtiet. (…) Arbejderne og andre lønmodtagere, specielt den yngre generation, blev altså fattigere i firserne. Men endnu værre gik det for de arbejdsløse. Schlüter lagde dagpengene på is, alt imens priserne fortsatte med at stige. De arbejdsløse og efterlønsmodtagerne fik deres disponible realindkomster reduceret med hen ved 20 pct. Samtidig voksede de i antal fra godt 200.000 i 1979 til omkring 370.000 i 1989. De var dog ikke de eneste, der blev henvist til en relativ beskeden offentlig forsørgelse. Hen ved 100.000 befinder sig på længerevarende bistand, og antallet af førtidspensionister er gennem de sidste syv år vokset fra 150.000 til 250.000. Det betyder, at omkring 700.000 danskere – mere end en ud af fem i den erhvervsaktive alder – her ved udgangen af 80erne er udstødt af arbejdsmarked og erhvervsliv. Eftersom mennesket ikke lever af brød alene, må vi også vurdere 80ernes åndelige udvikling. Jeg er her tilbøjelig til at give Kim Larsen ret i hans konstatering af, at fordummelsen er tiltaget. Og hvorfor nu det i et land, hvor flere får mere undervisning end nogen sinde før? Måske har det noget at gøre med, at vi med hastige skridt har nærmet os ameri-

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

255

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

kanske tilstande på medie-området. Det er blevet muligt for mange af os at sætte os i sofaen og få den maksimale spænding og underholdning ud af tilværelsen ved at flakse fra kanal til kanal. Men betyder en sådan tilværelse ikke et tab af samfundsmæssig samhørighed, engagement, og realitetsforståelse? Mere afgørende betydning tror jeg dog, at opsvinget i det herskende ideologiske klima i 80erne har haft. Der er sket et omfattende tab af solidariske værdier, hvad enten disse var båret af den socialdemokratiske arbejderbevægelse eller af den venstrefløj, der blomstrede op sidst i 60erne, men visnede bort i løbet af 80erne. Troen på, at vi i fællesskab kan forandre verden til det bedre, er blevet svækket. (…) Den liberalistiske ideologis renæssance har svækket den sociale moral alvorligt. Med egeninteressen som højeste norm blev et liv i luksus igen højeste mode, og en smart overflade blev vigtigere end et helt indre. Økonomien blev i stigende grad en fiduskapitalisme. Store ressourcer blev sat ind på at hyre advokater og revisorer til at finde smuthuller i lovgivningen, så pengene kunne gå i egne lommer i stedet for i fællesskabets kasser. Trods en selskabsskat på formelt 50 pct. afslørede en undersøgelse, at de 10 største danske koncerner i 1986 i gennemsnit kun betalte 17 pct. i skat. I årene 1982-87 betalte halvdelen af samtlige aktie- og anpartsselskaber overhovedet ingen skat. Alligevel klagede folk med penge på lommen sig evindeligt over de ringe vilkår for egeninteressen i Danmark. Og var det først lykkedes at score puljen, hvad enten det nu skyldtes fiduser eller mere hæderlige forretningsmetoder, ja så valgte en del at drage udenlands. Skatteflygtningen kaldes de – et stakkels

folkefærd, som er tvunget i landflygtighed på grund af de ublu vilkår i Danmark. I 80erne fik rigets betroede ledere for alvor medlidenhed med disse ofre for samfundssolidariteten – og formue- og selskabsskatten blev lempet. Til gengæld skruede vi bissen på over for de udlændinge, som ikke med skattevæsenet, men døden i hælene flygtede til Danmark. De måltes også med egeninteressens målestok, dog her den nationale egeninteresse: Danmark er for danskere, og vi har ikke råd til at huse andre end os selv!

53. Det er gået helt ufatteligt godt, 1992
Uddrag fra en artikel i Berlingske Tidende (september 1992) i anledning af Den konservative statsministers Poul Schlüters 10 års jubilæum af journalist Henrik Schultz. Poul Schlüters hemmelige våben er hans åbningstale (: i 1982). Den emmer af optimisme, nytænkning og fremsyn. Og budskabet: ”Nu skal Danmark på banen igen,” anslår nogle dybe basstrenge i den forpinte danske folkesjæl. Og mandens ansigt er selv budskabet: Nyt, selvsikkert, optimistisk. Schlüter taler til de danskere, som skammer sig over, at landet lever over evne. Det er de fleste. Han taler til danskere, som er overmætte af den stillestående danske hygge. Trætte af underskud og kollektivt vokseværk. Han taler til unge med 68er-forstoppelse og lyst til noget helt andet end deres forældre. Men vigtigst af alt: Han giver folk en fornemmelse, som mange ikke har haft i mange, mange år. Nu bliver staten styret.

256

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I 1982 er tidsånden allerede ved at vende. Noget skubber Poul Schlüter i gang, andet kommer af sig selv. I folkedybet er ord som selvtillid, autoritet, ansvar og individ på vej op til overfladen. Mange danskere er motiveret for at stige på Schlüters nykonservative turbo-tog. De første tog-passagerer vækker mest opsigt. Og den nye togfører bryder sig egentlig slet ikke om dem. De er måske nok konservative, men ikke særligt nøjsomme. ”Skat, skal vi tage den rødvin til 161 kroner, som vi plejer?” Sådan lyder det nu i supermarkederne og hos købmændene i Skagen og Hornbæk. Første klasse er lynhurtigt besat. ”Yuppierne”, ”guldflipperne”, ”De unge, de smukke og de rige” er på sporet af en ny tid. Og det går hårdt for sig: Dux-senge, Porscher med kaleche, skiferier i Frankrig og fancy ungkarle-palæer med hightech. Der fnises af børn, Volvoer og solidaritet. Egoet og pengene dyrkes, og fotomodeller og børsbaroner gør grin med borgermusikken. Yuppierne, der er kongelige hofleverandører af fester, har det økonomiske fundament i orden: Et år efter Schlüters tiltræden har Københavns Fondsbørs oplevet det største boom i sin historie: Aktieværdien er steget med 75 procent eller 30 milliarder kroner. Det går fremad. Endelig væk fra afgrunden. (…) 68ernes børn, der døbes ”Nå-generationen”, er ikke til eksperimenter. De små årgange, som engang skal bære de tunge byrder af forældrenes forbrugsorgie, er nøjsomme danskere. De arbejder. Hårdt. For af alle aldersgrupper er de 20 til 24-årige hårdest ramt af arbejdsløsheden. De har fart på. Med at få en studentereksamen, som kan bruges

til noget. Med at skaffe sig en praktikplads. Med at finde et arbejde. Far, mor og et baby boom. Og målet? Deres drøm? At blive far, mor og børn, naturligvis. Og den farveløse generation gør noget ved det ude i forstæderne: Fra 1984 og frem er det boom i babyerne. Flere gifter sig. Familien – og det romantiske bryllup – er simpelthen sagen. (…) I 80erne bliver Danmark flerfarvet. Og det går ikke stille af. ”Dumsmart”, ”Perker”, ”Kloakbeduin” og ”Bekvemmeligheds-flygtning” bliver nye ord i det danske sprog. (…) Landets flygtninge fordeles ikke jævnt over kommunerne. De bosætter sig skævt dør om dør med Underdanmark. I Vesterbros slum og i de sociale boliger i Ishøj, Farum, Århus og Helsingør. Det er samfundets bagtrop, som får opgaven at byde de fremmede velkommen. Borgmester Per Madsen fra Ishøj – ”En tyrk pr. opgang” – er den foretrukne prügelknabe, når moralister fra det hvide strøg nord for København giver deres harme til kende i læserbreve. Debatten er ofte hadsk og ond. En kamp mellem ”racister” og ”humanister”.(…) Teknikken bryder for alvor igennem: PC’er, lommeregner, telefax, personsøger præger danskernes liv – og sprog. ”Compactdisc”, ”Zapping”, ”Datakriminalitet”, ”Virus”, ”Fax” og ”Remote-kontrol” hedder de nye ord. De er ikke så danske, at det gør noget. Og det er udstyret heller ikke. Den danske data-industri kan ikke holde tempoet, og i 1989 er 90 procent af alt det dataudstyr, som sælges i Danmark, importeret fra udlandet. Det går så hurtigt, at de færreste fatter det. Antallet af maskiner stiger, og prisen falder i forrygende tempo: En

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

257

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

edb-maskine, der ved 80ernes slutning koster 50.000 kroner, kan præsterer det samme som en, der kostede en million kroner ved årtiets begyndelse. En undersøgelse fra 1985 viser, at hver anden dansker arbejder med information under en eller anden form. Mange ved en PC’er. Den kommer til landet i 1983. Der sælges 12.000 styk, som senere bliver til næsten en halv million. Allerede i 1984 indfører skolerne edbundervisning. (…) Det er grønt – det er Danmarks Grønne træer og grønne mennesker bliver der stadig flere af i Danmark. I 80erne udvikler miljøet og det sunde liv sig til en folkesag.

Dagligdagen bliver grøn. Der jogges, der købes sunde råvarer – og ikke-rygerne kommer i flertal. (…) Danskerne er stort set holdt op med at strejke. ”Klassekamp” og ”rå kapitalmagt” er smidt på møddingen. Og i erhvervslivet smides finans-jonglørers bagtrop på porten. Ro, renlighed og regelmæssighed, om vi må be’. Industrialister, troværdige jakkesæt og rettidig omhu vinder frem. Det er for alvor de gamle dyders tid. Der holder Mercedes-biler foran Netto. (…) For 10 år siden sagde Poul Schlüter et par borgerlige ord til danskerne i sin åbningstale. Målet var at få dem til at tænke anderledes. At få ændret tidsånden. Det er gået helt ufatteligt godt.

Den konservative statsminister Poul Schlüter med en stemmeseddel til valget i 1988. Foto Peer Pedersen

258

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DEN INDSKRÆNKEDE KERNEFAMILIE
54. Familien lever, 1955-1958
I begyndelsen af 1950erne talte man bekymret om ægteskabets krise, derfor ønskede man i København at belyse børnefamiliernes situation gennem en større undersøgelse. Man bad bl.a. en række yngre præster om at følge nogle unge familier, hvis første fællesbarn de havde døbt. Den gang blev så at sige alle børn døbt. Blandt disse familier var familien O Uddrag af ”Familien lever. En familieundersøgelse” ved Kirsten Auken, m.fl. Påbegyndt 1954, udgivet 1962. Familien O Familien besøgt 1. gang 25/5 1955. Data: Fabrikant Peter Olsen, født i Tårnby d. 23/3 1927 og Kirsten Sørensen, født i Hillerød d. 9/1 1930, blev viet i en kirke i København d. 9/1 1954. Bagefter var der middag i lejet selskabslokale med 35 gæster. Det var ”rigtigt” bryllup med karet og hvid brud. Dagen efter rejste de nygifte på en 14 dages ferie til Norge. Familien bor nu Blomstervej 14. Første fællesbarn (Gorm) blev født på klinik d. 8/2 1955 og døbt d. 22/5 1955. Faddere og bedsteforældre var til frokost hos parret efter hjemkomsten fra kirke, og senere på dagen var der middag for 16. Personlige forhold: Manden er grosserersøn, yngst af to drenge. Broderen er ingeniør, gift. Faderen døde for et par år siden. Moderen lever og bor i den anden ende af byen, har aldrig haft arbejde uden for sit hjem. Hr. O. voksede op i et solidt, borgerligt milieu i København. Efter realeksamen blev han handelsuddannet (Sch-

midt & Co.). Så fulgte soldatertiden og supplerende faglig uddannelse i Tyskland og England. Kom derefter ind i faderens firma, men ville gerne være selvstændig. For et par år siden startede hr. O. sin egen virksomhed. Der var temmelig mange vanskeligheder i begyndelsen, men nu er det hele langsomt ved at komme i god gænge. Hr. O. har været gift før – med en engelsk dame. Ægteskabet varede kun få måneder og var en ”misforståelse”. Der var ingen børn. Hr. O. var skilt, da han ved en privat havefest mødte sin nuværende hustru. De havde kun kendt hinanden i 6 mdr., da de holdt bryllup – på hustruens fødselsdag. ”Vi vidste med det samme, at det skulle være os, så der var ingen grund til at vente.” Fru O. er eneste datter af overlærer. Begge forældre lever og bor nu i København, hvortil de flyttede, da datteren var 6 år. Fru O. havde en god og tryg barndom med moderen som det samlende midtpunkt i hjemmet. ”Mine kammerater holdt så meget af at komme hos os. Jeg havde det dejligt og kunne snakke med far og mor og alt.” Efter studentereksamen var fru O. et år i huset i England, fik derefter sygeplejeruddannelse, som hun var meget glad for. Færdig 1953. Hun opgav sit arbejde på et herværende hospital ved brylluppet, og der er i øjeblikket ingen ønsker eller planer om udearbejde. Hendes mand kunne heller ikke tænke sig, at hun skulle arbejde ude som gift. (…) Økonomi: Hustruen fik ved brylluppet 1.000 kr. af sine forældre. Pengene er sat ind på en bankbog. Tjente, da hun holdt op med arbejde, 600 kr. mdl. Manden kan ikke opgive nogen bestemt indtægt hverken ved bryllup eller nu. ”Den svinger jo en del på en nystartet fabrik.” Han ville helst ikke snakke

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

259

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

økonomi. Dog: til husholdning beregnes 300 kr. mdl. Ingen får faste lommepenge. Manden står for økonomien; det giver ikke anledning til diskussion mellem dem. Der er aldrig købt på afbetaling. Fritiden: Begge holder meget af at gå i teater. Der er aldrig problemer med at få nogen til at passe drengen, for begge bedstemødre vil hellere end gerne komme. Fru O. passer på, at vagterne bliver fordelt, så ingen skal føle sig snydt. Hr. O. har et par hundrede grammofonplader, både klassisk og jazz, og udvider stadig samlingen i ny og næ. Hustruen har tidligere spillet en del tennis, men er ikke kommet i gang efter brylluppet. Har i flere år gået på franskkursus hver vinter, dog ikke den sidste. Begge er politisk interesserede og i øvrigt velorienterede om tidens spørgsmål. Holder en fast morgenavis og køber desuden Information om lørdagen. Om søndagen nyder man at være sammen hjemme. Det hænder, at hr. O. står op og serverer morgenkaffe for fruen. Kirkegang af og til. Ofte kommer bedsteforældrene på besøg hos parret. Mange sommersøndage går med arbejde i haven. Sidste års sommerferie blev tilbragt hjemme; man havde jo lige været i Norge på bryllupsrejse. Der er ingen rejseplaner i år. Naboerne har man et venligt forhold til. Ikke egentlig omgang, men der sludres ofte over hækkene. Barnet: Vejede ved fødslen 3050 g. Ammes stadig. Han var både ønsket og planlagt, og begge er glade for ham og tager sig kærligt af ham. Begge vil gerne have et par børn mere, men ikke de første to år. De regner selv med at kunne bestemme tidspunktet. Besøget forløb hyggeligt. Fruen kom med sherry, hendes mand bød cigarer, og

samtalen gik frit og utvungent. Begge er velbegavede og vant til at omgås mennesker. Fruen er høj, slank og mørk, hurtig i tankegang og replik. Fabrikanten er en kraftig, flot mand, godsindet og meget rolig. De må have gode betingelser for at klare et ægteskab. Familien besøgt 2. gang 14/12 1955. Fru O. var alene hjemme med Gorm, der var anbragt i sin kravlegård inde i stuen, så hans mor kunne holde øje med ham fra køkkenet, hvor hun pudsede sølvtøj. Det meste er bryllupsgaver. Alle er og har været raske. Gorm har end ikke været forkølet, men fru O. er også meget omhyggelig med at passe ham. Han blev ammet i alt 8 mdr. Familien har fået telefon (GR 717). Ægtefællerne blev enige om, at det var uforsvarligt at være foruden, når der var et lille barn i huset. Ellers ingen nyanskaffelser. Fru O. har fået konto i Magasin, 100 kr. mdl. Man lever fredeligt og stille. Der er temmelig travlt på fabrikken i øjeblikket, så manden kommer ofte sent fra kontoret. Fru O. læser en del, når hun sidder alene om aftenen. Her er skinnende rent over det hele. I et hjørne af stuen hænger adventskransen. Ægtefællerne vil holde jul hjemme i år. De vil gerne skabe deres egne traditioner, også for drengens skyld, selv om han endnu er så lille. Alt vel her. Familien besøgt 3. gang 29/1 1957. Fru O. ringede mig op og spurgte, om jeg snart kom, hvorefter vi aftalte besøget i går aftes. Alle var hjemme. Gorm sprang rundt i stuen iført pyjamas, da jeg kom. Han er en køn, ret lang dreng

260

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

med brune øjne. Der synges aftensang for ham. (…) Fabrikanten har det sidste år været meget optaget af sin virksomhed, for meget, synes hustruen, som ikke er helt tilfreds. ”Han er da gift med mig og ikke med sin fabrik, ” siger hun lidt iltert. Hun er absolut interesseret i sin mands arbejde, men finder det urimeligt, at der slet ikke kan blive tid til lidt hjemmeliv. (…) Forældrene kommer ret ofte på besøg. I sidste uge var ægtefællerne med drengen til fødselsdag hos mandens mor. Aftenen efter var her et par forretningsforbindelser til middag, men ellers lever man som sagt lidt stille i vinter. Fru O. er med i en lille venindekreds af tidl. sygeplejersker, som spiser frokost hos hinanden en gang mdl. og snakker ”pigesnak”. (…) Bortset fra problemerne omkring mandens overarbejde synes der ikke at være vanskeligheder. ”Vi har det jo alligevel godt, ” siger de. Det er også mit indtryk. Familien besøgt 4. gang 3/3 1958. Familien er blevet forøget med en datter, et yndigt lille menneske, der blev født på klinik 20. jan. i år. Hun var både ønsket og planlagt. Efter forældrenes udsagn er hun jordens skikkeligste barn – om dagen. Om natten er det så som så med freden. Parret benytter lejligheden til at bestille barnedåb 2. påskedag. Manden vil selv bære sin lille datter, hustruen bar jo sønnen. Gorm har fået lov at komme med i kirke til dåben. Han er en glad og sund dreng, god af sind. Forleden havde han lagt sin store tøjhund ned i vuggen til den lille søster, hun skulle også have noget at lege med! Der har ikke hidtil været vanskeligheder med ham. Forældrene tager ham kærligt og bestemt. På sin

tre års fødselsdag havde han fem små legekammerater fra vejen til chokolade. Han skal ikke i børnehave. Fru O. har fra 1. dec. haft en ganske ung pige til at hjælpe sig i huset. Hun får 175 kr. mdl., bor hjemme. Familien fik folkevogn sidste efterår. Endnu har kun husherren kørekort, men det er meningen, at fruen skal havde det til sommer. Fabrikken går godt nu. Alle begyndervanskeligheder synes overstået, og man er begyndt at eksportere; det drejer sig om nogle spec. små maskindele. Økonomien volder ingen vanskeligheder her. Årsindtægten ligger på ”omkring 30.000 kr.” Det er stadig manden, der står for økonomien, men hustruen får alt, hvad hun skal bruge. (…) En familie, der på alle måder synes begunstiget. Ægtefællerne er en smule forskellige af temperament, men forstår at indrette sig efter hinanden. Det går støt og roligt frem mod sølvbrylluppet.

I 1950erne spurgte man hvad husmoderen tog sig til når manden var på arbejde. I en reportage fra 1958 søger Billedbladet at besvare spørgsmålet.

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

261

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

55. Hun og han, 1980
Uddrag fra en artikelserie af Merete Carlsen om den moderne familie. Alt for damerne, nr. 40, 1980. HUN er 34, og har en ledende stilling i en kontorvirksomhed. HAN er 35, og har for nylig startet egen virksomhed. De har boet sammen i 7 år og har to børn på 5 og 3 år, som begge er i privat dagpleje. De har begge været gift før, og han har et barn fra første ægteskab, som han ser hver anden weekend. De bor i et stort hus i en sjællandsk landsby og har hjælp udefra til rengøringen – De er spurgt om de samme ting, og har svaret hver for sig. Ingen af dem har læst hinandens svar. I den oprindelige artikel er HUN og HAN’s svar anført hver for sig. Her er de vigtigste spørgsmål klippet sammen med ægtefællernes svar.
Hvordan kombinerer I familieliv med, at I begge har krævende arbejde? HUN: Min arbejdstid er normalt fra 9 til 16.30, selv om jeg har en ledende stilling, så det er mig, der tager mig af indkøb, børn, madlavning osv. Min mand har ikke fast arbejdstid. Han er ofte bortrejst, og når han ikke er det, kommer han som regel ret sent hjem. Han tager intet af det huslige arbejde herhjemme. Han har altid været vant til at blive passet i alle ender og kanter, både af sin mor og sin første kone, og selv om jeg har prøvet at ændre på det, er det ikke lykkedes mig. Jeg kan godt i perioder blive skuffet over, at det er mig, der står med det fulde ansvar for det hjemlige. Han siger, at jeg godt var klar over, hvordan han var, før vi fik børn. Det var jeg også, men jeg havde faktisk regnet med, at han ville ændre sig, fordi vi begge ønskede de børn. Jeg vil heller ikke opgive mit arbejde, og det

betyder, at jeg føler mig meget stresset. Jeg har en fornemmelse af, at noget af mig forsvinder helt, bliver væk i alle de krav, omgivelserne stiller til mig. Jeg har ofte spurgt min mand, om han synes, jeg er den samme pige, som han blev forelsket i og giftede sig med, men han slår det hen og siger, at sådan kan man ikke stille det op. Min mand har en mere spændende karriere end jeg og møder i højere grad end jeg hele tiden nye og interessante mennesker gennem sit arbejde. Derfor kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om det er lige så spændende for ham at komme hjem til en kone, der er brændt ud efter en lang dag med arbejde, børn og husholdning. Det er svært også at have overskud til at være elskerinde og kammerat, sådan som man var det, da man kun var to. Når man får børn, bliver hverdagen anderledes, og romantikken ryger i nogen grad. Og der er det, jeg føler, at den pige, min mand forelskede sig i, ville komme mere frem, hvis han aflastede mig herhjemme. Som det er nu, føler jeg mig mere alene med de problemer, end jeg havde drømt om, da vi dannede par. Jeg synes, det er mig, der ”ofrer” mig og opgiver ting, jeg har lyst til, for familiens skyld. Fx havde jeg sidste vinter meldt mig til to aftenkurser, men var nødt til at opgive det ene for at få det hjemlige til at fungere, og det var jeg lidt skuffet over. Min mand siger, at jeg bare kan gøre det, jeg vil, og at vi godt kan få det til at fungere på en anden måde. Det er også rigtigt, at vi har økonomisk mulighed for, at jeg fx kunne tage halvdagsjob, men jeg ved, at jeg så ville få et mindre spændende arbejde. HAN: Jeg har altid følt, at det har været på min mors eller min kones betingelser, hvis jeg skulle gøre noget hjemme.

262

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Jeg har ikke den samme opfattelse som min kone af, hvornår og hvor meget der skal gøres rent. Jeg behøver ikke rene skjorter hver dag, og jeg synes ikke, det er nødvendigt at bade børnene hver aften. Min kone laver god mad, og det kan jeg godt lide, men jeg har ofte sagt til hende, at hun ikke behøver gøre det hver dag. Jeg kan godt leve af leverpostejmadder. Jeg synes, min kone gør det sværere end nødvendigt for sig selv ved at påtage sig en masse, som hun ikke behøver, og min teori er, at det skyldes hendes egne normer for, hvad en kone ”bør”. Det er heller ikke sådan, at jeg nægter at tage mig af børnene. Når min kone beder mig om at være hjemme og passe dem, fordi hun skal et eller andet, siger jeg, at jeg ikke kan love at være hjemme, men at jeg nok skal sørge for, børnene bliver passet ordentligt. Det er bare ikke det, hun ønsker. Jeg mener, min kone har friheden til at vælge en anden tilværelse, hvis hun vil. Vi har økonomisk mulighed for, at hun kan tage halvdagsjob, begynde at lære noget helt nyt eller måske opbygge sit eget firma. Det sidste ville selvfølgelig give nogle problemer omkring det hjemlige, som vi ville være nødt til at finde en løsning på, men det er jeg også sikker på, vi kunne. Min natur er sådan, at jeg hverken kan eller vil skille arbejde og privatliv. Og det er nok snarere det, vores problemer med arbejdsdelingen hjemme bunder i. Jeg tror, min kone ser mit kraftige engagement i arbejdet som et udtryk for manglende interesse for hende og børnene.
Hvorfor ville du have børn? HUN: Af rent egoistiske motiver. Noget med et ønske om at videreføre familien. Jeg synes også, det er en enorm udfordring, måske den største i tilværelsen, at have børn. Det er positivt at lære at tage

hensyn til børn. Det bliver man mindre egoistisk af. Det negative ved at have børn er, at det tager meget af overskuddet fra parforholdet. Man har kun tid til det sent på aftenen, når man er ved at være brændt ud. Og det kan være farligt. Det er vigtigt også at værne om at få tid til at nyde hinanden. Og det gælder også for ham. HAN: Små børn er ikke rigtigt mig, men jeg synes, det er fantastisk spændende og inspirerende, når man kan begynde at snakke med dem og foretage sig ting sammen med dem til fælles fornøjelse. Jeg kunne godt tænke mig at få et barn til. Min betænkelighed ved det ligger i, at små børn jo er en arbejdsmæssig belastning. De har presset os endnu mere ud i det traditionelle kønsrollemønster, end vi har været, og det ville jo fortsætte en del år endnu, hvis vi fik en til.
Interesserer I jer for hinandens arbejde? HUN: Vi snakker i store træk om, hvad vi hver især har lavet i dagens løb. Men vi går ikke i dybden med det. Det orker vi ikke. Det er noget med at ønske fred og et andet liv, når man er hjemme. Vi har begge behov for at slappe af, og vi er begge enormt meget hjemmemennesker. HAN: Jeg er interesseret i, hvordan min kone befinder sig på sin arbejdsplads, om hun har det godt, men jeg interesserer mig faktisk ikke ret meget for, hvad det egentlig er, hun laver. Det er også begrænset, hvad jeg selv fortæller om mit arbejde. Det har noget at gøre med, at det er et lidt ømtåleligt emne, fordi hun somme tider føler mit arbejde som en trussel mod vores familieliv. Men vi snakker altid lidt om, hvordan vores arbejdsdag er gået. Og jeg har mødt fuld

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

263

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

opbakning fra min kone i forbindelse med, at jeg har startet egen virksomhed.
Er I enige om, hvordan I ønsker at tilbringe ferie og fritid sammen? HUN: Det synes jeg. I weekenderne og de aftener, vi begge er hjemme, slapper vi som regel af sammen med børnene og somme tider også med venner og bekendte. I ferierne kan vi lide at rejse sammen. Vi tilbringer det meste af ferierne sammen med børnene, og desuden har vi en aftale om, at vi i en uge hvert år holder en ferie alene sammen. Så kan vi godt lide at foretage os noget aktivt. Vi vil begge gerne besøge storbyer, og vi kan også lide fx at tage på kursus sammen. HAN: Absolut. Vi kan begge lide at rejse, især til storbyer, og ingen af os bryder os om at ligge og dase på en strand. I det daglige har vi begge mest behov for at slappe af, når vi har fri. Snakker I meget om jeres forhold? HUN: Ja, mest på mit initiativ. Jeg tror ikke på, man kan ændre hinanden, men man kan lære at forstå hinandens bevæggrunde bedre ved at snakke sammen om uenighederne. Vi har lavet en slags kontrakt på vores samliv, der bygger på, at vi satser på et livslangt forhold. Vi er selvfølgelig enige om, at kontrakten kan tages op til revision om nødvendigt. Vi har endnu ikke ændret på den, men ofte diskuteret den igen. HAN: Somme tider for meget efter min mening. Sådan at forstå, at det med arbejdsdelingen i hjemmet meget ofte står på tapetet, og jeg synes, vi kører i ring. Vi siger det samme hver gang, og det kan jeg godt blive lidt træt af. Men jeg er helt klar over, at det er vigtigt at bekræfte hinanden i forholdet. Det

er også derfor, vi har nedfældet i vores kontrakt, at vi ønsker at leve sammen resten af vores tilværelse. Vi har også i kontrakten en aftale om, hvor megen tid jeg må bruge på mit arbejde, og om, at jeg skal ringe hjem hver dag, fordi det betyder noget for min kone. Og selv om vi har de konflikter, vi har, så har jeg netop bevidst søgt en stærk person at leve sammen med.
Har I samme politiske holdning? HUN: Vi er nogenlunde enige i vores grundholdning og synes begge, det er vigtigt at følge med i, hvad der foregår i samfundet, men ingen af os er politisk aktive. HAN: Jeg tror, vi har nogenlunde samme grundholdning. Jeg ved ikke, hvad min kone stemmer på, men jeg har en stærk fornemmelse af, at det ikke er helt det samme som jeg selv. Laver I ting hver for sig? HUN: Arbejdsmæssigt gør vi det selvfølgelig, men det gælder nu mest min mand. Jeg har også somme tider møder uden for den faste arbejdstid, men jeg skal som pige først arrangere børnepasning, gøre børnene trygge og i det hele taget sørge for, at baglandet er i orden, og det synes jeg gør det sværere for mig. Privat har jeg nogle veninder, jeg ser cirka hver anden måned, mens min mand tager ansvaret for børnene. Jeg går til gymnastik og min mand til fodbold én gang om ugen. HAN: Jeg går til fodbold en gang om ugen, men ellers foretager jeg mig faktisk ikke noget uden min kone, når jeg har fri. Egne venner har jeg ikke behov for i privatlivet. Dem har jeg gennem mit arbejde.

264

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Hvad betyder seksuallivet for dig? HUN: Det er vigtigt. Jeg synes stadig, det er lige spændende at elske med min mand. Det er et punkt, hvor vi har det fantastisk godt, og det er i hvert fald ikke for nedadgående. HAN: Det er meget vigtigt. Hvis min kone og jeg ikke havde haft det så skægt sammen i sengen, kunne der godt være opstået nogle problemer. Med sex har jeg det også sådan, at det ikke er kvantiteten, men kvaliteten, der betyder noget. Og det er et punkt, hvor vi ikke har nogen problemer. Hvordan er din holdning til utroskab? HUN: Det går jeg slet ikke ind for. Da mit første ægteskab begyndte at gå ned ad bakke, havde jeg nogle forhold ved siden af, og det løste ingen problemer. Jeg tror ikke, utroskab kan redde noget, hvis et forhold er dårligt. Og hvis det er godt, tror jeg aldrig, jeg ville være utro. Ikke at det ville være verdens undergang, men det ville nok alligevel ødelægge noget. Jeg ville tage det som et dårligt tegn, hvis jeg følte trang til sidespring. Det har nok noget at gøre med, at jeg synes, man i hvert fald som pige ikke kan lade være med at blive følelsesmæssigt engageret, og det er farligt for ægteskabet. Og hvis man ikke bliver det, hvorfor skulle man så gøre det? Det ville bare være at forfladige nogle følelser. HAN: Jeg ville ikke kunne tåle, hvis min kone var mig utro. Det ville i hvert fald for en tid lægge en alvorlig dæmper på mine følelser for hende. Det er vel noget med sårede følelser. Hvis hun skal være mig utro, skal det i hvert fald være sådan, at jeg ikke får noget at vide. Til

gengæld spørger jeg heller aldrig om det – i modsætning til hende. Jeg svarer, at det har jeg ikke behov for, at jeg ikke bringer mig selv i de situationer. Men teoretisk har jeg ikke samme opfattelse af, hvad utroskab ville betyde for vores forhold, hvis det var mig, der havde sidespring.
Synes du, erfaringerne fra dit første ægteskab har været dig til gavn i det andet? HUN: Helt bestemt. Ægteskabet er hårdt arbejde, og jeg synes, man gør en meget mere bevidst indsats for at få det til at gå anden gang. HAN: Enormt meget. Det har lært mig, hvor vigtigt det er at holde ud og arbejde med forholdet, når der er vanskeligheder. Men selvfølgelig har det også givet problemer, at jeg har været gift før. Jeg er tilbøjelig til at glide af over for min første kone, hvis der er problemer, af hensyn til vores fælles barn, og det synes min nuværende kone er en belastning. Jeg synes det ikke. Det er en pris, jeg er villig til at betale for at have et rimeligt forhold til min tidligere kone og mit barn. Men der har været brug for al min diplomatiske sans i den sammenhæng. Og de problemer har jeg én gang for alle sagt, at jeg ikke vil diskutere mere. Hvordan ville du helst tilbringe nogle fridage alene sammen med din mand? HUN: Jeg ville gerne rejse til Paris med ham. Der har jeg aldrig været, og det har jeg ønsket i mange år. HAN: Jeg ville tage ud at rejse sammen med hende.

DANMARK I EUROPA 1973-1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

265

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DANMARK I VERDEN
EFTER 1989

11

”Verden er blevet mindre”, siger man. Deri ligger den kendsgerning, at moderne kommunikation, TV, radio, den skrevne presse og ikke mindst internettet giver os uhørte muligheder for at komme i kontakt med selv det fjerneste hjørne af verden. Dertil kommer, at mange virksomheder investerer i andre lande, arbejdskraft forcerer landegrænser, og mennesker rejser som aldrig før. Globalisering kalder man det. Danmark er medlem af en række internationale institutioner, der fremmer globaliseringen, FN, NATO, WTO (World Trade Organization, skabt i 1995 for at fremme international handel) og ikke mindst EU. Nogle ser globaliseringen som en positiv udfordring, andre ser den som en trussel mod lokalt særpræg og lokal selvbestemmelse. (Tekst nr. 56) 1993-2001 blev landet styret af socialdemokratisk ledede regeringer med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister. I 2001 skete der et ryk til højre i dansk politik, og regeringsmagten blev overtaget af venstre og konservative under ledelse af venstres formand, Anders Fogh Rasmussen. Både socialdemokratiske og borgerlige regeringer var enige om at føre en forholdsvis stram finanspolitik, og der blev rettet op på de mest påtrængende økonomiske problemer. Resultatet blev en stærk og stabil dansk økonomi. Antallet af indvandrere nåede op på 7-8% af befolkningen. Det skabte debat og delte meninger.

Aktiv internationalisme
Den aktive internationalisme førte til, at danske soldater blev sat ind i krigen mod Irak. Fotografi fra 2005.

Efter Berlinmurens fald og den kolde krigs ophør blev Danmarks udenrigspolitiske situation en anden. Fra at have været en lille, klemt småstat på kanten mellem øst og vest slog de skiftende regeringer nu ind på en kurs, der blev kaldt ”aktiv internationalisme”. Da Sovjetunionen i 1990 gik i opløsning, støttede den danske regering aktivt de de tre baltiske lande i deres krav på selvstændighed. Samme år invaderede Iraks diktator, Saddam Hussein, nabolandet, Kuwait.

DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

267

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Da en FN-hær under amerikansk ledelse året efter i den første golfkrig befriede Kuwait, deltog Danmark med korvetten, ”Olfert Fischer”. I 1990erne var der borgerkrig i det tidligere Jugoslavien, der blev opløst i mange stater. I den anledning sendte Danmark fredsbevarende FNstyrker til Kroatien og Bosnien og deltog i 1999 i et NATO-angreb på Serbien for at beskytte albanerne i Kosowo. Den 11. september 2001 angreb selvmordsterrorister i fly World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. Det blev signal til, at USA søgte at samle verden til modstand mod en ny fælles fjende, international terrorisme, og især det islamisk-fundamentalistiske terrornetværk al-Qaeda under ledelse af Osama bin Laden. Allerede i oktober angreb USA Taleban-styret i Afghanistan med den begrundelse, at det husede bin Laden, som dog ikke blev fundet. I 2003 indledte USA et længe forberedt angreb på Irak, da man mente, at Saddam Hussein støttede al-Qaeda og imod internationale aftaler havde rådighed over masseødelæggelsesvåben. USA kunne ikke få støtte til aktionen i FNs Sikkerhedsråd, da Frankrig, Tyskland og Rusland stemte imod. Derfor blev det en amerikansk aktion støttet af 45 lande. VK regeringen besluttede at sende tropper til krigen og den efterfølgende besættelse af Irak. Oppositionen stemte imod, den foretrak at følge den fransk-tyske linie. Irak blev hurtigt nedkæmpet, men masseødelæggelsesvåben fandt man aldrig.

Stærk økonomi
Som tidligere nævnt blev et stærkt stigende underskud på betalingsbalancen et akut problem i midten af 1980erne. Schlüter-regeringen reagerede i 1986 med den såkaldte kartoffelkur, der gjorde det dyrt at låne penge. Kuren var effektiv, forbruget og importen faldt, mens eksporten blev ved med at stige. I 1989 var der for første gang i 30 år overskud på betalingsbalancen, og samtidig faldt 1970ernes høje inflation på 10-12% til 2-3%. Betalingen for denne gunstige udvikling var stagnerende produktion og faldende realløn for mange grupper, især offentligt ansatte og modtagere af sociale ydelser, og ikke mindst en voksende arbejdsløshed, der i 1993 toppede med over 300.000 arbejdsløse eller mere end 10% af arbejdsstyrken. Tysklands genforening i 1990 var med til at rette op på den danske betalingsbalance. Anstrengelserne for at få det tidligere DDR (Østtyskland) økonomisk på fode skabte en enorm tysk efterspørgsel, som dansk industri og håndværk i høj grad kunne imødekomme. I årtier havde dansk økonomi været plaget af et et stort handelsunderskud i forhold til Tyskland. I 1990 vendte billedet, og i de følgende år indtil 2003 oversteg den danske eksport til Tyskland importen fra Tyskland.

268

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Danske regeringsledere 1988-2006 1988-1993. Poul Schlüter (Konservative) 1993-2001. Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokraterne) 2001Anders Fogh Rasmussen (Venstre)

Da en socialdemokratisk regering trådte til i 1993, var det arbejdsløsheden, der blev opfattet som det største problem. Den blev bl.a. bekæmpet ved at tilskynde flere ældre til at gå på efterløn og ved at indføre en række orlovsordninger. I begyndelsen af det nye årtusinde var arbejdsløsheden reduceret til under det halve, ca. 120.000. I mere end 10 år (til 2006) har dansk økonomi været præget af usædvanlig stabilitet og styrke. Der har været en årlig økonomisk vækst på 2-3%. Betalingsbalancen har fortsat vist overskud, hvilket næsten har afskaffet den store udlandsgæld og dermed de årlige tyngende renteudgifter til udlandet. Inflationen har ligget stabilt på omkring 2%, og arbejdsløsheden er faldet således der i flere brancher er mangel på arbejdskraft. Denne usædvanlige og skrøbelige balance skyldes bl.a. at de skiftende regeringer har været tilbageholdende med at øge statens udgifter, at lønmodtagerne har acccepteret beskedne lønstigninger, og at Danmark har været begunstiget af gode internationale konjunkturer.

Liberalismen i fokus
1970erne var socialismens årti. Internationalt stod den kommunistiske østblok stærkt, og i den hjemlige andegård var universiteter og den intellektuelle debat i det hele taget stærkt præget af socialistiske ideer. Danmark havde en socialdemokratisk regering. I 1980erne fulgte en konservativ reaktion imod denne venstredrejning. Fra 1982 til 1993 blev Danmark styret af en borgerlig regering under ledelse af den konservative Poul Schlüter, Det konservative Folkeparti var storebror og Venstre lillebror. Efter Berlinmurens fald i 1989 og den socialistiske verdens opløsning har liberale ideer været på fremmarch. Venstre, Danmarks liberale parti, har haft voldsom fremgang, og ved valget i 2001 blev partiet for første gang siden 1924 større end Socialdemokratiet. I den borgerlige regering, der blev dannet i 2001, var Venstre storebror og de konservative lillebror. I løbet af 1980erne modtog Danmark netto ca. 60.000 udlændinge, heraf især mange flygtninge fra urocentre som Mellemøsten, Sri Lanka og Jugoslavien. Det skabte stor debat og delte meninger i befolkningen, og indirekte blev det anledning til K-V regeringens afgang i januar 1993. I følge dansk lov har en fremmed, der har fået opholdstilladelse i Danmark, ret til at tage sin nærmeste familie med til landet. I 1987 besluttede den konservative justitsminister, Erik Ninn-Hansen, at henlægge ansøgninger om tamilske familiesammenføringer formodentlig for at imødekomme den opfattelse, at flygtningestrømmen skulle standses. Tamiler er et forfulgt mindretal i Sri Lanka. Tamilerne selv, Dansk Flygtningehjælp og til sidst statens ombudsmand kriti-

DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

269

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Den nye leder af socialdemokratiet Poul Nyrup Rasmussen (til venstre), statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fotograferet i 1992. Året efter førte Tamilrapporten til Schlüter-regeringens afgang, hvorefter Poul Nyrup dannede regering.

serede ministeriets praksis. Selv om justitsministeren blev udskiftet, og sagerne blev behandlet, besluttede statsminister Poul Schlüter alligevel i 1990 for at skaffe klarhed om sagen at lade foretage en dommerundersøgelse. I januar 1993 blev Tamilrapporten offentliggjort. Den var meget fordømmende over for Erik-Ninn Hansen, og folketinget besluttede at anlægge rigsretssag imod ham. Rigsretten, som ikke havde været i funktion siden 1910, afsagde dom i 1995. Ninn-Hansen blev idømt 4 måneders betinget fængsel for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven. Også andre politikere og embedsmænd i ministerierne blev udsat for kritik. Statsminister Schlüter følte rapporten så belastende, at han besluttede at gå af uden at udskrive valg. I 1987 var Anker Jørgensen som socialdemokratisk formand blevet afløst af Svend Auken, der med sin karismatiske udstråling skaffede Socialdemokratiet et kanonvalg i 1990, dog ikke godt nok til at vælte Schlüter-regeringen. Problemet var, at Det radikale Venstre ikke havde tillid til Auken og hans fløj, og derfor så det håbløst ud for socialdemokraterne at komme til magten. Derfor skete der det helt usædvanlige, at partiet på en ekstraordinær kongres i 1992 vragede Auken til fordel for den mere pragmatiske og midtsøgende Poul Nyrup Rasmussen. Efter Schlüters afgang i 1993 dannede Nyrup derfor en flertalsregering bestående af en koalition af socialdemokrater, radikale, CD og Kristeligt folkeparti. I 1994 blev der holdt valg, hvor socialdemokraterne tabte syv mandater og CD fire. Kristeligt folkeparti nåede ikke over spærregrænsen. Regeringen blev dog siddende som en nu

270

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

svækket mindretalsregering. Valgets store vinder var Venstre, som dog kun fik lidt ud af sin styrke. Mens en sammenslutning af de små venstrefløjspartier, Enhedslisten, fik 6 mandater. Efter Berlinmurens fald var de blevet mere grønne end røde og talte mere om græsrodsbevægelsernes mærkesager end om socialistiske visioner. Efter et valg i 1998 fortsatte den socialdemokratisk-radikale regering med det snævrest mulige flertal bag sig. I 1995 var Fremskridtspartiet endnu engang gået i stykker i en strid mellem slappere og strammere, og en gruppe under ledelse af Pia Kjærsgaard brød ud og dannede ”Dansk folkeparti”. Ved valget i 1998 samlede dette parti de fleste af højrefløjens vælgere på to hovedprogrampunkter, modstand med EU og mod fremmede. Valget i 2001 markerede et ryk til højre. Venstre blev landets største parti og dannede regering sammen med Det konservative Folkeparti med Anders Fogh Rasmussen som statsminister. De konservative havde i slutningen af 1990erne været i voldsom tilbagegang på grund af indre splid og stadige formandsskifter. I 1999 stabiliserede de situationen med Bendt Bendtsen som ny formand. Støtteparti for regeringen blev Dansk Folkeparti, som på grund af indvandrerdebatten havde stor fremgang. Selv om Det radikale venstre også havde fremgang, mistede partiet sin sædvanlige, indflydelsesrige rolle som tungen på vægtskålen i dansk politik. Valget i 2005 ændrede ikke det parlamentariske billede. Ganske vist gik Venstre tilbage med fire mandater, men det opvejedes af en fremgang på to til de konservative og Dansk folkeparti. Hos oppositionen gik de radikale kraftigt frem, mens et socialdemokrati i krise måtte indkassere endnu et valgnederlag. Formand Mogens Lykketoft gik af og blev efter kampvalg afløst af Helle Thorning Schmidt.

Velfærdsstaten
Velfærdsstaten blev skabt i de glade tressere. I 1956 indførtes folkepension med samme grundtakst til alle uanset indkomst. Dette såkaldte universalistiske princip blev herefter almindeligt ved kommende sociale reformer. I sammenhæng med den store velstandsstigning i 60erne steg taksterne på folkepension, invalidepension, sygedagpenge, boligstøtte og mange andre sociale ydelser, også kaldet overførselsindkomster. Også tilgangen til uddannelsessystemet eksploderede under højkonjunkturen. Alt dette medførte naturligvis stærkt stigende offentlige udgifter og tilsvarende et stærkt stigende skattetryk fra 20% i 1950 til over 50% i 2000. Det føltes først som et problem, da de gode tider var forbi, og økonomien begyndte at stagnere fra 1973. Udgifterne til overførselsindkomster, først og fremmest arbejdsløshedsunderstøttelse, steg

DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

271

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Velfærdsstaten omfattede bl.a. vuggestuer og børnehaver, som var en vigtig forudsætning for at kvinderne kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Børnehave i Odense. Fotografi fra 1970erne.

stærkt, og den offentlige sektor fik vokseværk. Det medførte stort underskud på statens budget og en stadig mere belastende udgift til renter. Schlüter-regeringen fik midt i 1980erne standset stigningen i statsgælden, men den blev ikke nedsat. Først fra midten af 1990erne begyndte man for alvor at afdrage på gælden. Gør man status over velfærdsstaten ved årtusindskiftet, må man konstatere, at den har været en succes i den forstand, at det store flertal af befolkningen ikke ønsker den væsentligt ændret. Problemet er imidlertid, hvordan man skal finansiere de udbredte krav om endnu mere velfærd. Befolkningsudviklingen fører i de kommende år til, at pensionister vil udgøre en stadig større del af befolkningen. Denne ”ældrebyrde” bliver dyr, men pensionisterne vil formodentlig stå på deres ret. Siden 1979 har det været muligt for 60-65årige at gå tidligt på pension og få efterløn. Det var en ordning, der i tider med arbejdsløshed skulle anspore udslidte ældre til at overlade deres arbejde til yngre kræfter. I 1990erne blev efterlønnen så populær, at en trediedel af de 60-65årige benyttede sig af den. Det blev både dyrt og ubekvemt, da mange højtkvalificerede forlod arbejdsmarkedet. Derfor indskrænkede den socialdemokratiske regering i 1998 i samarbejde med oppositionen fordelene ved efterlønnen. Imidlertid havde statsminister Poul Nyrup Rasmussen under valgkampen i 1998 lovet, at han ikke ville røre ved efterlønnen. Dette løftebrud var formodentlig en væsentlig årsag til socialdemokraternes tilbagegang ved valget i 2001. Også andre områder kalder på bevillinger. Internationale undersøgelser antyder, at den danske folkeskole og dansk forskning sakker

272

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

agterud. Sundhedsvæsenet har aldrig behandlet flere patienter end nu, men synes umætteligt. Det virker rimeligt at imødekomme nye behandlingsmetoder og større krav om behandling, men hvor går grænsen? I synet på velfærdsstaten er der efterhånden kun nuanceforskelle mellem den socialdemokratiske og den borgerlige halvdel af folketinget. Socialdemokratiet, der påtager sig fadderskabet til velfærdsstaten, er positiv over for udvidelse af den, men er samtidig bevidst om, at der er grænser for, hvor meget skatten kan drives i vejret. Den liberale kritik af velfærdsstaten, der anklager den for at dræbe initiativ og virkelyst, blev bl.a. fremført af Anders Fogh Rasmussen i begyndelsen af 1990erne, men da han blev statsminister i 2001, rykkede han politisk mod midten og opgav kritikken. Han erkendte, at hvis man vil have magten i Danmark, kan man ikke beskære velfærdsstaten.

De fremmede
Siden midten af 1980erne har det stigende antal fremmede i det danske samfund været et varmt emne i den almindelige debat og i valgkampene. Det har fremkaldt mange nuancer af reaktioner fra direkte fremmedfjendtlighed til forskellige grader af bekymring. I 1994 udgjorde indvandrere og efterkommere (dvs. 2. generationsindvandrere) 266.000 eller 5,1% af den samlede befolkning. Dette tal var i 2004 steget til 442.000 eller 8,2% af befolkningen. De indvandrere, der især har givet anledning til debat, er de mennesker, der stammer fra ikke-vestlige lande. De talte i 1994 160.000 og i 2004 det dobbelte, 313.000. Det helt dominerende problem er at få indvandrerne integreret i det danske samfund og give dem mulighed for at få et arbejde, som de kan leve af. Det forudsætter naturligvis, at de indretter sig efter dansk sæd og skik, og at de lærer det svære danske sprog. Men integrationen har vist sig meget vanskelig, uden at kunne sproget er det svært at få job, og uden job er det svært at lære sproget. I 2003 var 75,5% af de 16-66årige af dansk oprindelse i arbejde, mens det tilsvarende tal for indvandrere fra ikke-vestlige lande var 45,1%. Blandt disse var der store varianter, idet beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra Somalia, Irak, Afghanistan og Libanon var under 30%, mens tallet for folk fra Vietnam og andre østasiatiske lande var over 60%. Det har vakt yderligere bekymring, at der formodentlig på grund af den helt utilstrækkelige integration er en høj kriminalitet blandt unge 2. generationsindvandrere, og at over halvdelen af dem er funktionelle analfabeter, når de forlader skolen. Andre vestlige lande står over for samme problemer, men det er en udbredt opfattelse, at Danmark har været dårligere end de fleste andre lande til at integrere de fremmede. Som forklaring på det har man bl.a. anført, at det danske sprog er svært at lære, at det danske

DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

273

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I valgkampen 2001 gjorde både Socialdemokratiets Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom sig gældende med utraditionelle valgplakater.

samfund er meget homogent og velordnet og dermed svært at trænge ind i, og endelig at Danmark ikke som tidligere kolonimagter har tradition for nær kontakt med fremmede kulturer. Det politiske parti, der mest konsekvent er imod indvandring, er Dansk Folkeparti. Venstre og Konservative ønsker også at indskrænke indvandringen, men i en mindre aggressiv tone. Støttet af erhvervslivet understreger de borgerlige partier tilmed, at det både kan være nødvendigt og ønskeligt at modtage indvandrere med en høj uddannelse. Socialdemokratiet har også følt sig presset til at skærpe indvandringsreglerne af frygt for at miste stemmer til Dansk Folkeparti. I valgkampen i 2001 var indvandringen et hovedtema, og det gav Dansk Folkeparti 22 mandater og en central rolle som støtteparti for VK regeringen. Minister for flygtninge og indvandrere, Bertel Haarder, tog initiativ til love, der indskrænkede mulighederne for at opnå asyl og ret til familiesammenføring. For eksempel ville man undgå tvangsægteskaber, hvor unge ægtefæller blev hentet i indvandrernes hjemlande, og indførte derfor den regel, at de fremmede ægtefæller skulle være mindst 24 år gamle. Reglerne virkede, antallet af indvandrere faldt drastisk i de følgende år. (Tekst nr. 57-58)

274

GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Danmark og EU
Som tidligere nævnt var Danmark blevet medlem af EF i 1973. Dengang var det først og fremmest et økonomisk samarbejde i en toldunion, og det økonomiske tilbageslag i Europa i 1970erne og begyndelsen af 80erne satte udviklingen i EF lidt i stå. Berlinmurens fald i 1989, opløsningen af den kommunistiske østblok og et nyt, stort Tyskland skabte imidlertid en ny situation, og på fransk-tysk initiativ blev der indledt forhandlinger om en udvidelse af EF-samarbejdet. I 1991 underskrev de 12 EF-lande Maastricht-traktaten, der markerede et væsentligt skridt hen imod en politisk, monetær og militær union. EF skulle nu hedde EU (den europæiske union). En række nye områder som uddannelse og folkesundhed blev inddraget i samarbejdet, flere sager skulle afgøres ved flertalsafgørelser i ministerrådet, og parlamentet fik større beføjelser. Endelig ville man i tre faser arbejde sig frem til en økonomisk og monetær union (ØMU) med fælles mønt (euro). I Danmark vedtog man at lade ratificeringen afgøre ved en folkeafstemning, som fandt sted den 2. juni 1992. Siden 1986 syntes den almene holdning til EF at være blevet mere positiv, og det endte med, at også Det radikale Venstre og Socialdemokratiet anbefalede et ja, mens alene SF og Fremskridtspartiet sagde nej, idet de dog understregede, at det kun var til unionen og ikke til EF. Til alles overraskelse stemte 50,7% nej til Maastricht-traktaten, som Danmark derefter ikke kunne tiltræde. De fleste folketingspolitikere måtte erkende, at der var et alvorligt troværdighedsproblem, når et stort flertal i folketinget blev underkendt af folkets flertal, og der blev givet utallige forklaringer på det chokerende afstemningsresultat. Også i andre lande skabte det udvidede samarbejde uventet folkelig modstand, i Frankrig gav en folkeafstemning således kun 51% ja til Maastricht-traktaten. Alle politiske partier undtagen Fremskridtspartiet fandt nu sammen i det såkaldte “nationale kompromis”, som ved ”fire forbehold” skulle bevare Danmark som EU-medlem, men holde landet uden for visse dele af Maastricht-traktatens forpligtelser. Danmark ville ikke sætte unionsborgerskab i stedet for dansk statsborgerskab og ville ikke deltage i ØMUens 3. fase, i fælles forsvarspolitik og i det retlige samarbejde. Efter nogen skumlen blev det accepteret af de øvrige EU-lande, og ved en ny folkeafstemning i maj 1993 blev det vedtaget med 57% ja-stemmer. EU’s medlemstal blev i 1995 udvidet til 15, idet Sverige, Finland og Østrig kom til. Grækenland var blevet medlem i 1981 og Spanien og Portugal i 1986. Med Amsterdamtraktaten i 1997 og Nicetraktaten i 2000 gennemførtes en række strukturelle ændringer. Parlamentet fik igen udvidet sine beføjelser, flere sager kunne afgøres ved flertal i

DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

275

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ministerrådet, og beslutningsproceduren i ministerrådet blev ændret. Et væsentligt problem drejede sig om magtforholdet mellem store og små medlemslande. Da de øvrige EU-lande nærmede sig 3. fase af ØMUen, ønskede den danske regering og et flertal i folketinget at hoppe med på vognen ved at ophæve forbeholdet. Men den skeptiske halvdel af befolkningen nu domineret af Dansk Folkeparti ville det anderledes, 53% stemte imod. De østeuropæiske lande, der i 1990erne havde været igennem en vanskelig omstillingsproces fra et kommunistisk, planøkonomisk samfund til et samfund med privatkapitalisme og parlamentarisk demokrati, stod nu i kø for at blive medlem af EU. Ved et EU-topmøde i København i 2002 blev man enige om betingelserne for optagelse af ti nye lande, der blev medlemmer i 2004. Samme år vedtog man en ny EU-forfatning, der på en gang fremmer unionsbestræbelserne og regulerer styrkeforhold og afstemningsregler i Kommissionen, parlamentet og ministerrådet efter den voldsomme udvidelse. Denne forfatning skulle efter planen ratificeres af de enkelte medlemslande og derefter træde i kraft i 2006. Imidlertid blev forfatningen forkastet af et markant flertal ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland i 2005. Derfor er forfatningens ikrafttrædelse blevet udsat på ubestemt tid.

Udblik efter 1989: Den ny verdensorden
I 1991 forsøgte kommunistiske officerer i Sovjetunionen at tage magten ved et kup. Kuppet mislykkedes, og det blev signal til den endelige opløsning af Sovjetunionen, hvis delstater nu blev selvstændige med Rusland som den største. Rusland slog ind på en vanskelig og pinefuld overgang til parlamentarisk demokrati og privatkapitalisme. Den samme proces blev med større held gennemført i de østeuropæiske lande, som ønskede nærmere tilknytning til Vesteuropa. Som en reaktion imod fortiden blev de kommunistiske partier enten opløst eller forandret til socialdemokratier, og de fleste vælgere samlede sig i de første år om liberale eller nationale partier. I slutningen af 1990erne, da det viste sig, at overgangen til privatkapitalisme skabte arbejdsløshed og større sociale skel, vendte mange vælgere tilbage til socialistiske partier, dog uden at ønske det gamle system tilbage. Nogle østeuropæiske lande blev optaget i NATO, og i 2004 blev ti lande medlem af EU. Den nye demokratiske frihed bragte også nationale lidenskaber til live. I det tidligere Jugoslavien rev Slovenien, Kroatien, Makedonien

276

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

og Bosnien-Hercegovina sig løs og blev selvstændige stater, men det var en grusom proces, der i løbet af 1990erne førte til blodige borgerkrige og etniske udrensninger. Efter 1989 var USA verdens eneste supermagt med EU, Rusland og Kina som beskedne modpoler. Det vestlige, liberale demokrati med privatkapitalisme syntes i den store verden at være et mål uden realistiske alternativer. Det skabte en vis modsætning mellem den arabisk-islamiske verden og ikke mindst USA, islamiske fundamentalister så USA som roden til alt ondt. Denne polarisering blev voldsomt forstærket, da selvmordsterrorister i kaprede fly den 11. september 2001 fløj ind i World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. Dette fik USA til at erklære krig mod en ny fælles, ubestemmelig fjende nemlig international terrorisme, især det islamisk-fundamentalistiske terrornetværk, al-Qaeda, under ledelse af Osama bin Laden. Den øvrige verden bakkede mere eller mindre velvilligt USA op. Allerede i oktober 2001 angreb og nedkæmpede USA det såkaldte Taleban-styre i Afghanistan med den begrundelse, at det husede alQuaeda. I 2003 startede USA en krig imod Irak støttet af 45 lande først og fremmest England. Man mente, at Iraks diktator, Saddam Hussein, støttede al-Qaeda og var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. USA ønskede, at det skulle være en FN-krig, men Frankrig, Tyskland og Rusland stemte imod i Sikkerhedsrådet. Det antydede et køligere forhold mellem USA og Europa end i den kolde krigs dage. Krigen var hurtigt overstået, men derefter startede en vanskelig besættelse med det formål at indføre demokrati i Irak.

USA’s præsident Georg Walker Bush på vej til en ceremoni i anledning af fire-årsdagen for angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. I sin tale understregede han sin forpligtigelse til at føre krig mod terrorismen. Foto Susan Walsh.

DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

277

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DANMARK I VERDEN
56. Danmark, EU og globaliseringen, 1997
Følgende artikel er skrevet af journalisterne Pia Fris Jensen og Jørgen Steen Nielsen og bragt i Information 1/10 1997 under overskriften ”Fremtiden tilhører de uddannede”. Globalisering og ny teknologi overflødiggør den kortuddannede arbejdskraft, konkluderer årets redegørelse fra Erhvervsministeriet. Den danske virksomhed Danfoss har nu for første gang i sin historie flere ansatte på egne fabrikker i udlandet end i Danmark. Det står at læse i den store Erhvervsredegørelse 1997, som erhvervsminister Jan Trøjborg (S) offentliggjorde tirsdag. Redegørelsens hovedbudskab er, at globaliseringen og teknologiudviklingen stiller såvel dansk erhvervsliv som velfærdssamfundet over for større udfordringer end nogensinde. Især de kortuddannede risikerer at blive taberne i det internationale spil, hvis samfundet ikke formår at finde modstrategier. ”I et internationalt perspektiv ser globalisering og ny teknologi i dag ud til at kunne forklare en meget betydelig – hvis ikke den betydeligste – del af det fald i efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft, som alle industrialiserede lande har været vidne til”, fastslår erhvervsredegørelsen. Den præsenterer i alt 77 nye initiativer, som regeringen har planlagt for at give erhvervslivet bedre rammebetingelser og dermed bedre betingelser for at bringe flere i beskæftigelse.

Rekordvækst i handel
”Der er ikke tvivl om, at omfanget af globaliseringen er betydeligt større i dag end nogensinde før i historien”, hedder det i den over 400 sider store redegørelse. Tendensen afspejles bl.a. i det forhold, at væksten i den samlede globale handel de senere år har været tre gange højere end den økonomiske vækst. Virkningen ”gælder især inden for de primære erhverv og industri, hvor globaliseringen er mangedoblet i omfang. Servicesektoren, der i dag udgør den største del af økonomien, er betydeligt mindre globaliseret, men der er klare tegn på, at den er ved at åbne op.” Det er bl.a. handelen med lavtlønslandene i Sydøstasien og Østeuropa, der påvirker det hjemlige erhvervslivs konkurrenceevne og evne til at holde de kortuddannede i beskæftigelse. I dag udgør handlen med lavtlønslandene godt nok en begrænset del af verdenshandlen. I Nordamerika udgjorde importen fra lavtlønslandene således omkring en femtedel af den samlede import i 1993, mens den i Europa udgjorde knap en tiendedel. Men begge steder er importen fra lavtlønslande steget med hele halvtreds procent i løbet af 1980erne. I og med at lavtlønslandene specialiserer sig i at fremstille varer ved hjælp af kortuddannet arbejdskraft, fører det til mindre efterspørgsel efter de samme varer fremstillet i OECD-landene. Det har medført større lønspredning i Nordamerika og større arbejdsløshed blandt kortuddannede i Europa. Denne tendens vil fortsætte, hvis ikke udbuddet af kortuddannede falder, konkluderer erhvervsredegørelsen.

278

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Teknologien udstøder
Konkurrencepresset tvinger virksomhederne til at rationalisere deres produktion ved at investere i ny teknologi og nye organisationsformer. Den slags investeringer begunstiger de bedst uddannede. ”Internationale analyser tyder på, at globalisering sammen med ny teknologi i dag kan forklare den største del af faldet i efterspørgslen efter kortuddannede.” Spørgsmålet om det er globaliseringen eller teknologiudviklingen, der bærer hovedansvaret for, at de kortuddannede går bag af dansen, svarer lidt til spørgsmålet om hønen eller ægget kom først. De internationale analyser, som undersøger sammenhængen mellem teknologiudvikling og overfløddiggørelse af kortuddannede, har meget forskellige bud på, hvor stor effekten er – om end alle er enige om, at den er betydelig. ”Selvom der endnu ikke har dannet sig en egentlig faglig konsensus, tyder alle hidtidige resultater på en klar sammenhæng mellem brugen af ny teknologi og en lavere efterspørgsel efter kortuddannet arbejdskraft. Analyserne konkluderer, at mellem 30 og 70 pct. af faldet i efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft kan tilskrives ny teknologi”, hedder det i redegørelsen. Det understreges dog, at man ikke kan konkludere, at ny teknologi har større betydning end globalisering: Når globalisering medfører øget konkurrence, stimulerer det virksomhederne til at indføre ny teknologi og nye organisationsformer – og så er det vanskeligt at skille den ene årsag ud fra den anden.

primære erhverv samt industrien. Men mange af de forhold, som har gjort servicesektoren til en lukket sektor er under opbrud, betoner erhvervsredegørelsen. Den teknologiske udvikling gør det således i stigende grad muligt at handle med serviceydelser på tværs af grænser – nu er det for eksempel muligt at levere en telefonsamtale i Danmark fra USA og at levere en bankydelse via internettet. Deregulering, udlicitering og privatisering har i mange OECD-lande åbnet op for udenlandske direkte investeringer på helt nye områder som telekommunikation, postudbringning, energiforsyning og bankydelser. En stor del af væksten i udenlandske direkte investeringer siden midten af 1980erne skyldes lige præcis investeringer i servicesektoren.

57. Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? 1999
Følgende tekst er en tale af Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis årsmøde i oktober 1999. Det bliver os, der må besvare det spørgsmål, vore børn og børnebørn stiller: Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? Ja, hvad gjorde vi egentlig? Vil vi til den tid kunne se os selv i spejlet og med god samvittighed sige: jeg gjorde mit bedste! Jeg spildte ikke mine kræfter, min tid og min energi på fjollede mundhuggerier om bagateller. Jeg hyttede ikke mit eget skind for at fremme karrieren. Jeg satte mit fædreland og mit folk over alt andet. Vi i Dansk Folkeparti er parate til at besvare spørgsmålet!

Global service
Hidtil har globaliseringen i overvejende grad præget landbrug og fiskeri og andre

KILDER TIL DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

279

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

For det er jo os, det danske folk, der har ansvaret. Vi har stadigvæk muligheden for at ændre begivenhedernes gang. Vi har stadigvæk muligheden for at få det Danmark tilbage, vi er ved at miste, for vi udgør stadigvæk flertallet i vort eget land. Men det indebærer, at vi holder op med at kredse så meget om os selv og vort eget. En amerikansk præsident udtrykte det på den måde: Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land! Det er op til den enkelte dansker. Det er op til dig og mig. Du har ansvaret og du har endnu mulighederne (…) Lad os med dette i baghovedet se på, hvilken dybt alvorlig situation, det er, et folketingsflertal over en periode på kun 15 år har ført Danmark ud i: Mest alvorligt er det, at den samlede kreds af mennesker, der bor inden for Danmarks grænser, nu ikke længere kan betegnes som en homogen og samlet nation. Dermed være ikke sagt, at det danske folk ikke længer eksisterer, for det gør det i allerhøjeste grad! Men vi er, som følge af den store folkevandring fra syd, dybt inde i en situation, hvor vi, som bor indenfor Danmarks grænser, ikke længere er enige om, at danskheden er værd at bevare – værd at slås for. Og det er noget ganske nyt. Det er fra godhedsindustrien blevet hævdet, at Danmark altid har været et indvandrerland, men den påstand er rent vås. For uanset hvad der har været af indvandring i tidligere tider – af roepolakker, kartoffeltyskere, af hollændere, af tyske og polske jøder eller af huguenotter – så har disse grupper været kendetegnet af, at de af kultur og natur var en del af den vestlige tænkemåde.

Det siger sig selv, at der skulle nogle år til, inden de havde fået sig tilegnet det danske sprog og inden de havde vænnet sig til, at sådan gør vi altså i Danmark. (…) Men de havde viljen til integration, for de havde besluttet sig for et nyt fædreland og havde sagt farvel til deres gamle land. Og efter en enkelt generation var det danske slået igennem, og disse grupper var blevet en naturlig del af danskheden. Ikke alene var de altså på forhånd en del af den vestlige kulturkreds, de kom også drypvis og i et ganske anderledes lavt antal end nu. Den jødiske indvandring drejer sig om cirka 7.000-8.000, fordelt over mere end 250 år. Af hollændere drejer det sig om cirka 400 familier, og af huguenotter om hen ved 800 personer. Den suverænt største gruppe af indvandrere i Danmarkshistorien indtil for 20-25 år siden var polakkerne. De kom i et samlet tal på cirka 14.000. Men denne polske indvandring strakte sig over 60 år. Jeg gentager: På 60 år indvandrede 14.000 polakker. Det er stort set det samme antal fremmede, nutidens Danmark lukker ind hvert evig eneste år! Blandt andet via udlændingeloven. Men nutidens indvandring består ikke af kristne mennesker fra den vestlige kulturkreds, som er glødende ivrige efter hurtigst muligt at blive en del af danskheden. Nutidens indvandrere er for det meste mennesker fra den tredje verden og hovedsagelig muslimer, som ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden. Tværtimod ankommer disse mennesker med bagagen fuld af noget helt andet. De kommer ofte med den dybeste foragt for alt vestligt, for alt

280

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

dansk og for alt kristent. De kommer med bagagen fuld af mandschauvinisme, af rituelle slagtninger, af omskæring af pigebørn og af kvindeundertrykkende tøj og traditioner, som hører hjemme i den mørkeste middelalder. Og frem for alt ankommer mange med bagagen fuld af religionsfanatisme, bedreviden og arrogance. Sag efter sag i det seneste år dokumenterer, at Islam overalt trænger sig frem på danskernes bekostning, og at regeringen ikke alene lader stå til, men med lovgivning ligefrem hjælper Islam på vej. Tørklædesagen er kun én af sagerne. Badesagen, tvangsomskæringer af pigebørn, den systematiske kvindeundertrykkelse og rituelle slagtninger er andre. Danskerne tvinges af regeringen og Folketingets store flertal til at acceptere det hele. (…)Ikke alene danskere, men også andre europæiske borgere ser overalt muslimske samfund vokse frem og ser disse stille krav om plads til deres kultur med en selvsikkerhed, som om Europa allerede var deres. Men samtidig er vi klar over, at samtlige muslimske lande i verden er diktaturstater, hvor menneskerettighederne massivt tilsidesættes, og vi siger selvfølgelig nej til at lade den muslimske kultur vinde indflydelse på Danmarks og Europas forhold. Truslen mod vort demokrati kommer nemlig ikke fra os, der påpeger problemerne og kræver demokratiske løsninger. Truslen kommer fra dem, der fornægter problemerne og søger at lukke munden på kritiske borgere og politikere. (…) Den er gal over alt: I København og Odense huserer indvandrerbander og sætter ved hjælp af vold og trusler om vold dagsordenen. I de store byers omegnskommuner – som Ishøj, Brøndby Strand, Vollsmose og Gjellerup – hvortil

flygtningene strømmer, flygter til gengæld danskere den anden vej – nemlig de lovlydige borgere – og vel at mærke dem, der har pengene til det. De danskere, som ikke er så godt ved muffen – de har bare at blive boende.

58. Kosmopolitiske nationalister, 1999
Følgende tekst er et interview fra Information med daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Radikale Venstre) fra december 1999. Dagen før denne samtale fandt sted, var Elsebeth Gerner Nielsen på Vejle Handelsskole, hvor hun sammen med andre politikere optrådte som gæstelærere hele dagen. Gerner underviste i ”kunst og kultur”, og bad til sidst elverne om at svare på, hvilken ting fra deres private liv og hvilken værdi de helst ville tage med ind i næste århundrede. Svarene overraskede hende: ”Da jeg var på deres alder, ville jeg have talt om min egen frihed, om mulighederne for at uddanne mig og rejse og måske nok have nævnt velfærdssamfundet som den værdi, jeg ville tage med mig. Men de nævnte familien og hyggen, sammenholdet og traditionerne, og den værdi, de ville tage med var danskhed.” Hvad lagde de i det? ”Sproget, vores madkultur, vores demokratiopfattelse og alle nævnte også foreningerne.” Hjalp du dem ikke bare en lille smule med et par ledende spørgsmål? ”Jeg holdt et foredrag om de bærende drømme i det 19. og 20. århundrede. Den store drøm i det 19. århundrede var opbygningen af nationalstaten efter vi tabte Norge i 1814 og Sønderjylland

KILDER TIL DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

281

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

i 1864 og fik grundloven i 1849. På det tidspunkt begynder man at male billede efter billede af det danske landskab, man vender blikket indad og vi får for alvor det danske skriftsprog. I det 20. århundrede blev den bærende drøm velfærdsstaten og individets frisættelse, som efter min mening har haft nogle omkostninger.” Elevernes svar lyder nærmest som en genoplivning af nationalromantikken? ”Næh, snarere som en genoplivning af det, der var før 1968. Men ikke kun det for de vil også gerne rejse, de bruger Internettet og har venner rundt om i verden. De unge er bare opmærksomme på, at subjektet i samfundet ikke nødvendigvis er individet, men godt kan være fællesskabet og netværkene i modsætning til min generation, som har været utrolig fokuseret på individet og tilfredsstillelsen af de individuelle behov.” Og det 21. århundredes drøm? ”Den er lidt svær at få øje på. Der er ikke en samlende drøm for danskerne længere.” Hvad er din drøm? ”Jeg mener, vi skal være verdensborgere i Danmark.” Verdensborgere? ”Vi skal være kosmopolitiske nationalister. Det lyder som en modsætning. Men jeg tror, vi er nødt til at være stærkt forankrede i vores egen kultur og egne værdier for at kunne gå verden åbent i møde.” Men kulturen og værdierne forandrer sig hele tiden? ”Danskhed har altid været en sammensat størrelse, som udvikler sig i dialog med verden omkring. Benny Andersens digt om at være verdensborger i Danmark slutter: ”alverden samles i mig.” Skjorten er indisk, bukserne fra USA, bilen fra Japan, bogstaverne latinske osv., men der er en kerne, som har overlevet siden 1849.” De politiske rettigheder?

”Ja, og et ord, som folkeoplysning. Undervisningsministeriet har valgt at kalde det folkeoplysning i udenlandske taler og artikler, fordi det ikke kan oversættes. Lige så med folkehøjskoler det er meget dansk, vi har ret til at oplyse hinanden om hvad som helst med udgangspunkt i vidt forskellige værdigrundlag og ideer og oven i købet få offentlig støtte til det. Et andet element er det antiautoritære, som hænger sammen med folkeoplysningen. Vi har en tradition for, at tale eksperter og magten midt imod. Jo længere sydpå man kommer, desto større autoritetstro og tillid til eksperter.” I flere kronikker har du lagt vægt på at uddanne ungdommen i dansk kultur og tradition. Men bliver kultur ikke bare eksamensstof og som sådan glemt efter endt skoletid, hvis den ikke leves? ”Jeg mener godt, man kan tilegne sig eksempelvis vores sprog og hovedtrækkene i vores historie og opbygningen af vores demokrati, selv om man ikke er aktiv i elevrådet og ens forældre ikke stemmer ved Folketingsvalget. Det, der kitter et samfund sammen, er værdier og drømme det er vigtigt, at der er noget, vi alle sammen har kendskab til … måder at omgås, det sprog vi taler, symboler, som vi alle knytter nogenlunde samme mening til. Udgangspunktet for det er selvfølgelig børnene, opdragelsen, skolen. Men i samme åndedrag vil jeg understrege, at det er fuldstændigt afgørende, at vi giver vores unge redskaberne til at gøre oprør mod det, nogle betragter som den fælles referenceramme. For den dør uden fornyelse. Det er derfor jeg hele tiden prøver at sætte fokus på næste århundreds drøm. Vi kan nemlig ikke hægte det danske op på, hvad det har været. Vi er nødt til at have en drøm, noget, som samler os.”

282

GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Altså en ny stor fortælling? ”Ja, selv om vi, der er vokset op med postmodernismen har svært ved at tro på de store fortællinger. Jeg har bare endnu sværere ved at tro, at de store fortællinger bare er brudt sammen.” Har du sådan en fortælling inden i hovedet? ”Ja, en fortælling om et Danmark, som bliver stadig mere forankret i de store internationale sammenhænge EU, OSCE, FN og nogle danskere, som er med til at sætte internationale dagsordener.” Tror du ikke, de danskere, der arbejder i internationale organisationer, får en anden fortælling end andre danskere. Der findes jo folk i Jylland, som aldrig har været i København? ”Jeg taler ikke om et projekt for en lille elite. For det drejer sig også om, hvordan vi tager imod flygtningen og indvandrere altså om det ansvar den enkelte dansker påtager sig i verden. Udover det internationale engagement handler min drøm også om at tage det bedste fra velfærdsstaten med os ind i næste århundrede, så vi ikke sætter det, mine bedsteforældre kæmpede for over styr. Mange, som ikke længere kan finde det gode gamle Danmark, føler sig usikre og utrygge.” Har der været bedre tider en gang? ”Nej, det tror jeg ikke. De gamle var før hen overladt til familiens for godt be-

findende, var det bedre? Det kan ikke sammenlignes! Men mange af vore sociale strukturer er brudt sammen i løbet af de seneste 30 år, og det lagrer sig som usikkerhed og utryghed. For mig handler det ikke bare om, at staten påtager sig at løse flere opgaver, men om, hvordan vi genskaber netværkene, humanismen, næstekærligheden.” Næstekærlighed det er et meget gammeldags ord. ”Ikke desto mindre er det, hvad sagen drejer sig om. At genskabe det civile samfund, understøtte næstekærligheden, solidariteten og humanismen. Vi har en stærk tradition at bygge på, fx foreningslivet og højskolerne og andelsbe … nej, den vil jeg ikke tage med, det er for gammeldags?” Hvad med arbejderbevægelsen? ”Den er også for gammeldags, nej, nu skal jeg ikke genere nogen. Det er en interesseorganisation, jeg har meget respekt for, men det er svært at få øje på bevægelsen. Med andre ord er min drøm at skabe større tryghed i samfundet, sikre at alle mennesker føler, at de er en del af helhed, der rækker ud over dem selv. Det har vi et fælles ansvar for, det kan staten aldrig klare alene.”

KILDER TIL DANMARK I VERDEN – EFTER 1989
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

283

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

DANMARKSHISTORIEN I KORTE TRÆK

12

Oldtiden indtil 800
Den sidste istid begyndte for ca. 70.000 år siden og varede i ca. 55.000 år. For ca. 15.000 år siden blev klimaet mildere, og indlandsisen, som dækkede hele Danmark undtagen Vestjylland, begyndte at smelte væk. De første sikre tegn på mennesker dateres til omkring ÷11000, og i de næste 7000 år levede de formodentligt få tusinde danskere som jægere og samlere. Omkring ÷4000 skete der en stor økonomisk omvæltning, den såkaldte landbrugsrevolution, som indebar, at agerbrug og kvægavl afløste jagt og fiskeri som hovederhverv. Bønderne blev bofaste og flyttede sammen i landsbyer, hvor de byggede lerklinede, stråtækte langhuse med beboelse i den ene ende og stald i den anden. Imponerende storstensgrave (runddysser, langdysser og jættestuer), som dateres til århundrederne omkring ÷3000, tyder på, at storbønder har skilt sig ud som høvdinge. Arkæologerne deler oldtiden ind i tidsafsnit, der markerer tidens vigtigste materiale. Den ældste periode indtil ÷1800 kaldes stenalder, tiden før ÷4000 ældre stenalder eller jægerstenalder og tiden fra ÷4000 til ÷1800 yngre stenalder eller bondestenalder. Efter stenalderen følger bronzealder (÷1800 til ÷500) og jernalder (÷500 til 800). Klimaet blev stadig varmere, og i bronzealderen var sommeren et par grader varmere end i dag. I løbet af jernalderen ændrede klimaet sig igen og blev lidt koldere og fugtigere som i vore dage. Landbruget krævede hårdt slid, men sammenlignet med jagttiden gav det mulighed for at mætte flere munde. Et forsigtigt skøn siger, at der ved bronzealderens slutning levede ca. 200.000 mennesker i det danske område og ved jernalderens slutning ca. 500.000. Da meneskene blev bofaste bønder, blev de mere bevidste om at begrave deres døde med omhu. Gravskikkene ændrede sig jævnligt, men det var almindeligt at give den døde gaver som våben og smykker med i graven. Det tyder på, at man har gjort sig tanker om guddommelige magter og et liv efter døden. I jernalderen udviklede man en mytologi og en tro på personlige guder fx Odin og Thor.

Mindestøtten på Skamlingsbanken 10 kilometer sydøst for Kolding. Skamlingsbanken og dens mindesmærker symboliserer både kampen for danskheden i Sønderjylland og kampen mod tyskerne under besættelsen 194045. Illustreret Tidende 1868.

DANMARKSHISTORIEN I KORTE TR ÆK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

285

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Vikingetid 800-1050
Oldtidens historie kendes kun på grundlag af arkæologiske fund og kaldes derfor med et lidt misvisende udtryk ”forhistorisk tid”. Omkring 800 begynder ”historisk tid”. Skriftlige kilder supplerer nu fundene, og det betyder, at man nu også kan få noget at vide om navngivne personer, om begivenheder og om, hvad mennesker tænkte om livet. Således ved vi, at der omkring 800 var en dansk konge, der hed Godfred, som forsvarede den danske sydgrænse ved Ejderen. I vikingetiden steg befolkningstallet. Mange nye landsbyer blev grundlagt, og de første egentlige byer (koncentration om handel og håndværk) dukkede op, Hedeby ved Slesvig og Ribe. Landet blev samlet til et rige med fastlagte grænser og med en konge i spidsen. Danmark fik nærmere kontakt med det katolske Europa, og i begyndelsen af 800-tallet missionerede en tysk munk, Ansgar, kaldet Nordens apostel, i Danmark og Sverige, men kun få syntes at blive omvendt til kristendommen i denne omgang. Først da kong Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet lod sig omvende, gik det stærkt. I løbet af 1000-tallet blev landet kristnet. I samme periode drog mange fra de nordiske lande på plyndringstogter. Svenskerne rejste især mod øst ad de russiske floder, nordmændene mod vest til de atlantiske øer og danskerne sydpå til Frankrig og England. Det drejede sig først og fremmest om at plyndre og komme hjem med gods og ære, men efterhånden udviklede det sig også til handel og kolonisering. Således fik den danske vikingehøvding, Rollo, af den franske konge overladt Normandiet (vesteuropæerne kaldte vikingerne normanner), og andre danskere koloniserede det østlige England, der blev præget af dansk lov (danelagen). I 1013 erobrede den danske konge, Svend Tveskæg, hele England, og hans søn, Knud den Store, herskede over både England, Danmark og Norge. Ved hans død i 1035 opløstes riget, vikingetidens ekspansion var slut.

Middelalder 1050-1500
Middelalderen er den periode, hvor Danmark var katolsk, fra det tidspunkt, da kristendommen slog rod i landet, til reformationen, da den danske kirke brød med paven i Rom. I samme periode ændrede den danske konge med støtte af kirken status fra at være høvding til at være egentlig statsleder. Gradvist udvidede kongen sine beføjelser som hærleder, som ”fredens vogter”, dvs. ansvarlig for lov og orden og som lovgiver. Især i højmiddelalderen (1050-1250) styrkede både kongemagt og kirke sit tag i befolkningen gennem et nært samarbejde mellem stærke ledere som kong Valdemar den Store (1157-1182), kong Valdemar Sejr (1202-1241) og ærkebiskop Absalon.

286

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Også økonomisk var højmiddelalderen en opgangsperiode. Ny jord blev taget under plov og nye landsbyer grundlagt. Befolkningstallet steg og nåede formodentlig op på ca. 1 million. Over 50 byer skød op overalt i landet. Fra omkring 1300 var det slut med fremgangen, befolkningstallet faldt, og jord og mange gårde lå øde hen. I 1348 blev landet tilmed ramt af en ødelæggende pest, Den sorte Død, der bortrev ca. ¼ af befolkningen. Også politisk gik det galt. I århundredet fra 1240 til 1340 gik landet næsten i opløsning på grund af evige magtkampe mellem konge, kirke og godsejeradel. I 1282 tvang adel og kirke kongen til at underskrive en håndfæstning, der begrænsede kongens magt. I de følgende 400 år måtte danske konger underskrive en lignende håndfæstning for at blive valgt. Under kong Valdemar Atterdag (1340-1375) og dronning Margrete I (1387-1412) genvandt kongemagten sin tidligere position. Under dronning Margrethe blev Danmark, Sverige og Norge tilmed sluttet sammen i den såkaldte Kalmarunion. Svenskerne rev sig dog snart løs, men forbindelsen mellem Danmark og Norge skulle komme til at vare til 1814.

Reformation og renæssance 1500-1650
Fra slutningen af middelalderen havde Danmark udviklet sig til et stændersamfund, dvs et samfund, hvor de fire stænder, gejstlighed, adel (godsejere), borgerstand og bondestand havde hver sine rettigheder og pligter. De to første stænder var de privilegerede stænder, hvilket bl.a. indebar, at de var skattefrie og havde monopol på at sidde i rigsrådet, der valgte og kontrollerede kongen. Kong Christian II (1513-1523) var en energisk konge, der ville styrke kongemagten ved at støtte sig til borgere og bønder. Derfor blev han afsat af rigsrådet og indsat som fange på Sønderborg slot. Da efterfølgeren Frederik I døde i 1533, ville det have været naturligt, at rigsrådet valgte hans søn, der også hed Christian, til ny konge. Det overvejende katolske rigsråd tøvede imidlertid, da det vidste, at han var ivrig tilhænger af Martin Luthers opgør med den katolske kirke, der netop fandt sted i de nordtyske stater i disse år. Denne tøven førte til et oprør af borgere og bønder, der ønskede at genindsætte Christian II. Det pressede rigsrådet til at vælge Christian III, der slog oprøret ned med hård hånd (Grevens fejde 1534-1536). Kong Christian III indførte derefter reformationen, der indebar, at den danske kirke brød med paven i Rom. Kongen blev kirkens øverste myndighed og overtog kirkens store ejendomme. Gejstligheden mistede sine privilegier, og borgere og bønder var sat på plads for lang tid. Konge og adel var borgerkrigens sejrherrer.

DANMARKSHISTORIEN I KORTE TR ÆK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

287

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Christian IV (1588-1648) var en farverig og energisk konge. På det økonomiske område ønskede han at efterligne de effektive hollændere, så han oprettede handelskompagnier og fabrikker og anlagde nye byer. Magtpolitisk ville han hævde Danmarks førerstilling i Norden over for Sverige, men alt syntes at mislykkes. Erhvervsvirksomhederne gav kun tab, og da han blandede sig i 30årskrigen i Tyskland, endte det med en militær katastrofe. Svenskerne tvang i 1645 Danmark til at afstå bl.a. Gotland og Halland.

Enevældens tidsalder 1650-1750
Århundredet fra 1650 til 1750 var plaget af ulykker og trange tider. Efterspørgselen og dermed priserne på de danske eksportvarer, korn og stude, faldt, og samfundet som helhed blev fattigere. Hele 1600tallet og indtil 1711 blev befolkningen med få års mellemrum ramt af voldsomme pestepidemier. Dertil kom plyndringer, ødelæggelser og drab under de tilbagevendende blodige og kostbare krige mod svenskerne, som for at føje spot til skade førte til stadige brandskatninger af befolkningen. I 1657 så Frederik III en chance for revanche mod svenskekongen, der var optaget af krig i Polen. Svenskerne svarede dog igen ved resolut at gå op i Jylland og i vinterkulden over isen til Fyn og videre over sydhavsøerne til Sjælland. Danmark var på nippet til at gå helt i opløsning, men ved den endelige fredsslutning kunne landet dog nøjes med at afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. I Den skånske Krig (1675-79) og Store nordiske Krig (1709-1720) forsøgte de danske konger forgæves at tilbageerobre de tabte provinser. Efter svenskekrigen 1657-1660 tog Fredrik III magten ved et kup og indførte enevælden, som blev landets styreform indtil 1848. Enevældens smukke ideal var, at alle indbyggere skulle være ligestillede i forhold til den almægtige monark, men sådan kom virkeligheden slet ikke til at se ud. Ganske vist mistede den gamle adel sine privilegier, men enevælden skabte blot en ny adel af godsejere og embedsmænd, der var afhængige af kongen. Bønderne derimod nåede bunden i økonomisk og social elendighed presset af skatter, øget hoveri og stavnsbånd.

Den danske revolution 1750-1866
I tiden efter 1750 blev det moderne Danmark grundlagt. Tekniske og strukturelle forandringer i landbruget førte til en vækst i produktionen, som har været stadig stigende i de sidste 250 år. I 1750 levede 80% af befolkningen af landbrug, i 2000 mindre end 5%, som tilmed producerer mere end i 1750. Lokomotivet for denne fremgang var en

288

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

hurtigt voksende efterspørgsel efter dansk korn, som skyldtes den begyndende industrielle revolutuion i England og den almindelige befolkningstilvækst overalt i Europa. Processen blev fremmet af de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 kom til at stå som symbolet for bondens nyvundne frihed, men i praksis havde andre reformer større virkning. Jorden blev udskiftet, så bondens spredte agerstrimler blev samlet på et sted, og fæstebønderne blev tilskyndet til at købe den jord, de dyrkede. I 1818 var 60% af bønderne selvejere. Også en lille klasse af købmænd tjente mange penge i slutningen af 1700-tallet. Danmark holdt sig uden for de store krige mellem tidens stormagter, England og Frankrig, og det gav store muligheder for den neutrale skibsfart. Fra 1807 blev Danmark involveret i Napoleonskrigene på fransk side. Det blev til ulykke for landet. Helt frem til omkring 1830 var der trange tider. I 1830erne begyndte veluddannede borgere at kritisere det enevældige system. De var tilhængere af liberalismen, så i stedet for lavstvang og statskontrol ønskede de frihed for erhvervslivet, og i stedet for enevælde ønskede de parlamentarisk demokrati. Samtidig blev nationalismen en folkelig kraft. I hertugdømmet Slesvig, som sprogligt set var delt, blev der strid om, hvorvidt tysk eller dansk sprog og kultur skulle være dominerende. De danske nationalliberale ønskede et ”Danmark til Ejderen”, mens de tyske nationalliberale ønskede et samlet Slesvig-Holsten løsrevet fra Danmark og tilknyttet Det tyske Forbund. Striden endte med en borgerkrig (1848-1850) mellem kongeriget og de to hertugdømmer Slesvig og Holsten (hvis hertug var den danske konge). Kongeriget vandt borgerkrigen, men de europæiske stormagter tvang Danmark til at bevare helstaten som hidtil. De nationale lidenskaber var med til at fremme kravet om demokrati, og i 1848 opgav Frederik VII sin enevældige magt. 5. juni 1849 underskrev kongen en ny grundlov, der indførte parlamentarisk demokrati. En rigsdag bestående af to kamre, et landsting og et folketing, fik den lovgivende magt, og den udøvende magt kom til at ligge hos ministre udnævnt af kongen. Forholdet mellem kongeriget og hertugdømmerne blev stadig mere spændt, og i 1863 ville den danske regering skære igennem ved at knytte Slesvig til Danmark ved den såkaldte Novemberforfatning, mens Holsten kunne sejle sin egen sø. Det førte til krig mod Preussen og et knusende dansk nederlag i 1864. Danmark måtte afstå hertugdømmerne inclusive det dansktalende Nordslesvig (Sønderjylland) til Preussen.

DANMARKSHISTORIEN I KORTE TR ÆK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

289

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Industrialisering og demokrati 1866-1914
I 1870erne og i 1890erne slog industrien for alvor an i Danmark. Både i København og mange provinsbyer blev der bygget fabrikker, især jernstøberier, bryggerier og tekstilfabrikker, der leverede varer til hjemmemarkedet. Men også landbruget blev effektiviseret. Fra 1882 organiserede danske bønder sig i en andelsbevægelse og oprettede bl.a. andelsmejerier og andelsslagterier. Det skabte et enormt skridt fremad for dansk landbrug både i kvantitet og kvalitet. Omkring 1900 var smør og flæsk langt de største eksportartikler og tidens rigeste og mægtigste land, England, den største kunde. Allerede i 1866 blev grundloven revideret i ikke-demokratisk retning, der blev indført privilegeret valgret til landstinget. Det betød, at overklassens parti, Højre, der især repræsenterede godsejere og embedsmænd, fik flertal i landstinget, mens bøndernes repræsentanter, der samledes i Venstre, havde flertal i folketinget. Hvem skulle så danne regering? Venstre mente, at det burde være folketingets flertal, mens Højre overlod det til kongen, som de vidste foretrak en højremand. I næsten 30 år (1870-1901) lå regeringsmagten hos Højre, hvis frontfigur var statsminister Estrup. Med alle midler forsøgte Venstre at få regeringen til at gå af, og undertiden førte denne såkaldte forfatningskamp til borgerkrigslignende tilstande i landet. Først i 1901 udnævnte kongen et Venstre-ministerrium. Denne begivenhed kaldes systemskiftet, for siden har parlamentarisme været fast skik i Danmark, dvs at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Begyndelsen af 1900-tallet var Venstres store tid, og de fik gennemført en række reformer, bl.a. en demokratisering af skolen og en ny revision af grundloven i 1915. Den privilegerede valgret til landstinget blev igen afskaffet, og kvinder og tyende fik valgret. I 1905 brød venstrefløjen af Venstre ud og dannede Det radikale Venstre, hvis mærkesager blev antimilitarisme og social sikring af de svageste. På disse punkter kunne de samarbejde med arbejdernes parti, Socialdemokratiet, der første gang blev repræsentere i folketinget i 1884 og siden stormede frem fra valg til valg og overhalede Venstre i 1924.

Verdenskrige og verdenskrise 1914-1945
I første halvdel af 1900-tallet fortsatte befolkningstallet med at stige kraftigt fra næsten 2,5 millioner i 1900 til godt 4 millioner i 1945. I 1900 beskæftigede landbruget ca. 525.000 mennesker eller 40% af arbejdsstyrken. Tallet var stigende og kulminerede i 1930 med ca. 625.000 beskæftigede. Siden har tallet været konstant faldende, og i 1945 var det igen som i 1900 525.000, men nu udgjorde bønderne kun 25% af den samlede arbejdsstyrke.

290

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Selv om flere og flere mennesker beskæftigede sig med industri og servicefag, var Danmark dog endnu i 1945 et udpræget landbrugsland. Næsten tre fjerdedele af eksporten bestod af landbrugsvarer, og det øvrige erhvervsliv var i høj grad afhængigt af landbruget. Landets samlede produktion var stigende, og i 1950 var den gennemsnitlige levestandard dobbelt så høj som i 1900. Under Første Verdenskrig 1914-1918 fastholdt Danmark sin neutralitet. Tyskland måtte som tabende part acceptere grænseændringer, og efter en folkeafstemning i 1920 blev den dansk-tyske grænse fastlagt på det sted, der stadig er gældende. I 1930erne blev Danmark som andre lande ramt af den alvorligste økonomiske krise, vi har kendt. Den medførte voldsom nedgang i produktionen og stor arbejdsløshed. Politisk skabte krisen kritik af demokrati og kapitalisme. I Danmark holdt det store flertal af vælgerne sig dog til de gamle partier, og 1930erne blev Socialdemokratiets store tid. Ved folketingsvalget i 1935 nåede partiet under ledelse af statsminister Stauning sit bedste resultat nogensinde, 46% af stemmerne. Den økonomiske krise ramte Tyskland hårdt og førte det nationalsocialistiske (nazistiske) parti og dets fører, Adolf Hitler, til magten i 1933. Hitlers aggressive udenrigspolitik satte gang i Anden Verdenskrig i september 1939. Sammen med Norge blev Danmark besat af tyskerne 9. april 1940. Den danske regering accepterede under protest besættelsen, og landet fastholdt formelt sin selvstændighed. Denne ejendommelige fredstidsbesættelse og den deraf følgende samarbejdspolitik varede til 29. august 1943. På det tidspunkt var det klart, at Tyskland ville tabe krigen, og den danske modstand var stigende. Efter en politisk krise ophørte regering og folketing med at fungere, og i krigens sidste to år indtil tyskernes kapitulation d. 5. maj 1945 var der tale om en regulær tysk besættelse.

Velfærdsstaten 1945-73
Erfaringerne fra besættelsen havde i 1945 bragt den gamle neutralitetspolitik i miskredit, og en ”aldrig mere en 9. april” stemning bredte sig i befolkningen. Da den kolde krig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen efter et par års forløb var en åbenbar kendsgerning, valgte Danmark side og meldte sig i 1949 ind i den USA-dominerede militæralliance, NATO. Også økonomisk opgav landet sin isolerede stilling og knyttede sig nært til den vestlige verden ved at sige ja tak til amerikansk hjælp (marshallhjælp) 1948-1953 og ved medlemskab af vesteuropæiske handelssammenslutninger, EFTA fra 1960 og EF fra 1973.

DANMARKSHISTORIEN I KORTE TR ÆK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

291

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

I det 20. århundredes anden halvdel blev landet ikke i det ydre ramt af så dramatiske begivenheder som i den første, men i det stille har danskerne siden Anden Verdenskrig oplevet en økonomisk og kulturel revolution, der hurtigere og voldsommere end nogensinde har ændret deres dagligdag. Målt i bruttofaktorindkomst pr. indbygger blev gennemsnitsdanskerens levestandard fordoblet i løbet af 1800-tallet, fra 1900 til 1950 skete endnu en fordobling, men fra 1950 voksede levestandarden til det tredobbelte på bare 40 år. Det vil sige, at en almindelig dansker i dag materielt set har ca. 12 gange så meget til rådighed som en dansker på FrederikVIs tid i begyndelsen af 1800-tallet. Perioden 1945-1958 var præget af genopbygning efter krigens økonomiske nedgang. Landbruget var stadig det vigtigste erhverv, og den årlige økonomiske vækst lå på godt 2%. I den følgende periode 19581973 oplevede Danmark sammen med andre lande en højkonjunktur af helt usædvanlig art. Der blev fuld beskæftigelse, og den årlige vækst kom helt op på ca 5%. Industrien overhalede landbruget både i antal beskæftigede og i værdien af produktion og eksport. I det meste af perioden blev Danmark styret af socialdemokratiske regeringer, der udnyttede velstandsstigningen til at gennemføre en voldsom udvidelse af statsmagtens aktiviteter med det formål at mindske lønforskelle, at støtte svage grupper i samfundet og at give borgerne en række servicetilbud. De øgede statsudgifter krævede højere skatter, i 1950 betalte danskerne 20% af deres indkomst i skat, i 1970 over 40%. De fleste af skattepengene blev brugt til undervisning, hospitalsvæsen, folkepension og sociale sikringer. Denne såkaldte velfærdsstat var først og fremmest et socialdemokratisk projekt, men de borgerlige partier lærte at acceptere den.

Danmark i Europa 1973-89
Sammen med England og Irland blev Danmark i 1973 medlem af EF. Det gav dansk landbrug store fordele ved at sikre afsætningen af produktionen til gode priser. Disse fordele blev dog overskygget af et økonomisk tilbageslag i alle industrialiserede lande, de glade tresseres højkonjunktur var slut. Store prisstigninger på olie i 1973 og 1979 forringede det danske bytteforhold og fremkaldte virksomhedslukninger og arbejdsløshed. Krisen forværredes af politisk ubeslutsomhed. Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 blev der vendt op og ned på sammensætningen af folketinget. Tre nye partier blev repræsenteret, Kristeligt Folkeparti, Centrumdemokraterne og ikke mindst Fremskridtspartiet, der stormede ind med 28 mandater og blev folketingets næststørste parti. Det var et protestparti, der ville indkomstskatten til livs. Ingen ville

292

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

samarbejde med Fremskridtspartiet, og det blev derfor vanskeligt at samle et flertal i folketinget. 1973-1982 blev landet styret af svage mindretalsregeringer, de fleste socialdemokratiske under Anker Jørgensens ledelse. Omkring 1980 så det meget skidt ud, og med finansministerens ord ”nærmede dansk økonomi sig afgrunden”. Der var lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed og i den situation mærkeligt nok også underskud på betalingsbalancen og høj inflation. Det sidste skyldtes bl.a. en kraftig vækst i antallet af offentligt ansatte og et højt lønniveau. I 1982 opgav Anker Jørgensen regeringsmagten uden at udskrive valg. 1982-1993 var den konservative Poul Schlüter statsminister i forskellige borgerlige koalitionsregeringer. Schlüter-regeringen standsede væksten i de offentlige udgifter og fik gang i produktionen. Da det førte til kæmpeunderskud på betalingsbalancen, gennemførte regeringen i 1986 den såkaldte kartoffelkur. Den gjorde det dyrt at låne penge og indskrænkede dermed forbruget. I løbet af få år blev der overskud på betalingsbalancen, og inflationen faldt til 2%. Det blev betalt med lav vækst og høj arbejdsløshed. De glade tresseres velstandsstigning og uddannelseseksplosion var medvirkende årsager til, at opfattelsen af autoritet og livsstil, moral og kønsroller forandrede sig voldsomt. I løbet af 1970erne oplevede man en regulær kulturrevolution, der satte skel mellem 1950ernes traditionelle landbo-Danmark og vort nuværende samfund.

Danmark i verden efter 1989
Med Berlinmuren fald i 1989 var den kolde krig slut, og der var nu kun en supermagt, USA. Udenrigspolitisk optrådte Danmark i de følgende år mere aktivt end tidligere og sendte bl.a. fredsbevarende FN-styrker til det borgerkrigshærgede Balkan og deltog i en NATOaktion imod Serbien. Fra 2003 deltog Danmark sammen med 45 andre lande i USA’s krig i Irak med det formål at vælte Saddam Husseins regime og indføre demokrati. Beslutningen blev taget af VK regeringen, oppositionen var imod med den begrundelse, at det ikke var en FN-aktion. I Europa var der stadige anstrengelser for at udvide samarbejdet i EF. Med Maastricht-traktaten i 1991 tog man et stort skridt i retning af en politisk union, EF blev til EU. Ved en folkeafstemning i 1992 sagde et flertal af den danske befolkning imidlertid nej til traktaten. Man blev derefter enige om 4 forbehold, der skulle holde Danmark uden for visse dele af samarbejdet, og så blev traktaten godkendt ved en ny afstemning. I 1995 blev Sverige, Finland og Østrig medlem af EU, og i 2004 optog man ti nye medlemmer blandt de østeuropæiske

DANMARKSHISTORIEN I KORTE TR ÆK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

293

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

lande. Derfor blev der også vedtaget en ny forfatning for EU, som efter planen skulle træde i kraft i 2006, men er udsat på ubestemt tid, da den blev vraget ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland i 2005. 1993-2001 blev Danmark styret af socialdemokratisk ledede regeringer med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister. Ved valget i 2001 skete der et ryk til højre, og valget i 2005 ændrede ikke ved den nye magtfordeling. Venstre blev Danmarks største parti og dannede regering sammen med de konservative med Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, som leder. Indvandrerproblemer og indvandrerfrygt var et vigtigt valgtema, og det gav stor fremgang til det nye parti, Dansk folkeparti, der blev støtteparti for regeringen. Både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer førte en forholdsvis stram finanspolitik, så offentlige udgifter og lønniveau blev holdt rimeligt i ro. Det medførte, at den danske økonomi ved årtusindskiftet var usædvanlig stærk. Der var overskud på betalingsbalancen og en lav inflation på ca. 2%. Til gengæld var den økonomiske vækst beskeden, og arbejdsløsheden lagde sig fast på små 200.000.

294

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

HISTORISK METODE OG MATERIALEKRITIK

Historikeren arbejder med historisk tid dvs. perioder, hvor der findes skriftligt materiale, der kan fortælle os om den tidsperiode og det problemfelt som vi ønsker at vide noget mere om. Historikerne undersøger den fortidige virkelighed og fremlægger undersøgelsesresultaterne i bøger, artikler etc.: Den fortidige virkelighed historikere bøger, tidsskrifter

Det er i historie ikke muligt direkte at iagttage sit emne og der er ikke mulighed for at lave egentlige forsøg, idet dette jo ville kræve ”en gentagelse af fortiden”. Den fortidige udvikling kan kun studeres gennem de spor og efterladenskaber (kilder) fra fortiden, som findes i nutiden: Den fortidige virkelighed kilder historikere bøger, tidsskrifter

Den fortidige virkelighed har sat sig spor i form af kilder, og det er dette kildemateriale, historikeren må bearbejde for at få kendskab til den fortidige virkelighed. Historikeren arbejder både med skriftligt og ikke-skriftligt kildemateriale.

Kilder
Kilder er et meget centralt begreb i faget historie. Kilderne er alle de skriftlige og ikke-skriftlige efterladenskaber, der findes fra en given periode i historien. Der findes fx en kolossal mængde af efterladenskaber fra middelalderen, både skriftlige kilder af samtidige forfattere og bygninger, redskaber og våben. Kilderne giver os altså fast grund under fødderne, men de kan ofte være svære at forstå, fordi de bygger på en viden og en indforståethed som man havde dengang kilden blev til. Det gælder både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. For at forstå kilderne får man ofte brug for ekspertbistand. Denne bistand får vi ved at læse historikeres tolkninger af de fortidige kilder. Ligesom naturvidenskabsmanden bygger på andre videnskabsmænds undersøgelsesresultater, således vil historikeren i meget høj grad bygge

HISTORISK METODE OG MATERIALEKRITIK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

295

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

på andre historikeres resultater. Vi bruger begrebet fremstillinger om de bøger, som historikere har skrevet som et resultat af deres undersøgelser: Den fortidige virkelighed linger kilder fremstillinger nye fremstil-

Fremstillinger
Fremstillinger spiller en anden central rolle i historieforskningen, ved udarbejdelse af historiebøger og i enhver historieundervisning. Uden fremstillinger kommer man ingen vegne når man arbejder med kilderne. Kilderne taler ikke bare af sig selv. Men man skal i sit arbejde med de historiske fremstillinger være klar over, at det er en historikers tolkning af kilderne og andre fremstillinger. Man kan derfor i en historisk undersøgelse – eller i en projektopgave – ikke nøjes med at bruge én historisk fremstilling. Man må holde forskellige fremstillinger op mod hinanden og supplere undersøgelsen med læsning af kilder. Da alle historiske fremstillinger er subjektive er det vigtigt at vide, hvem forfatteren er, hvad bogen hedder og hvornår bogen er udkommet. I modsætning til brug af kilderne, hvor vi helst vil have kilder så tæt på den tidsperiode vi arbejder med, er vi mest interesserede i at få så nye fremstillinger som muligt. Når vi anvender en fremstilling er det en fordel, at den er skrevet mange år efter det, som den beskriver, fordi kildegrundlaget således er mere mangfoldigt.

Materialekritik
Selvom historikere anvender fremstillinger i deres undersøgelser, så er kildematerialet altså til syvende og sidst det eneste forbindelsesled mellem undersøgeren og den fortidige virkelighed. Kilderne er således fundamentet for den historiske undersøgelse. Ligesom når man bygger et hus skal fundamentet være i orden – ellers falder det hele meget nemt sammen. Det gælder også i historie og vi skal derfor se nærmere på, hvordan man arbejder med kilderne. Arbejdet med kilder er et centralt led i faget historie. Materialekritikken går i alt sin enkelthed ud på at finde ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. For at finde ud af det skal vi først og fremmest finde ud af, hvilke problemfelter kilden skal belyse. Kilden taler ikke af sig selv, det er os, der skal stille den spørgsmål, og derfor er det naturligvis vigtigt, at vi ved, hvad vi gerne vil finde svar på i kilden. Du kan stille kilden spørgsmål og

296

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

nogle af dine spørgsmål får du direkte svar på i kilden, andre må du finde svarene på i fremstillingsdelen – eller i helt andre historiebøger. Når du arbejder med kilderne, må du have nogle redskaber som gør dig i stand til at vurdere teksten som historisk kilde. Begrebet tendens er et vigtigt begreb i historieundervisningen. At en kilde har en tendens eller er tendentiøs betyder, at den er farvet i en bestemt retning, har en bestemt grundholdning. Tendensen viser sig i værdiladede ord eller forklaringer eller ved at udelade forhold, der taler imod forfatterens hensigt med kilden. Det sidste kan naturligvis kun konstateres ved at læse andre kilder. Man skal være meget opmærksom på, hvem der er afsenderen, og hvad formålet med kilden er. Uden at vide dette kan man ikke afgøre, om kilden har tendens. I historieundervisningen vil de kilder, som I arbejder med, altså dels være et produkt af fortiden (levning) og dels indeholde nogle berettende elementer, der kaster lys over de problemfelter som I arbejder med i undervisningen. Det er vigtigt, at man betragter kilderne i deres helhed, men i begyndelsen er det en god ide, at arbejde efter den følgende model. Når I har arbejdet med modellen nogle gange, ved I hvilke centrale spørgsmål I skal stille når i arbejder med kilder som beretninger:

1. Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning)? 2. Hvem er kildens afsender? 3. Hvornår er kilden nedskrevet (er den samtidig med begivenhederne)? 4. Er det en første- eller andenhåndskilde? (dvs har forfatteren selv overværet det, som han beskriver, eller har han det på anden hånd?) 5. Hvem har oprindeligt været modtager? 6. Hvad står der i kilden: opdel evt i hovedpunkter og find det væsentlige 7. Hvad er forfatterens formål med kilden? 8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? 9. Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse?

HISTORISK METODE OG MATERIALEKRITIK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

297

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Internettet
På Internettet kan hvem som helst lægge hvad som helst. Når du arbejder med Internettet skal du derfor først og fremmest gøre dig klart, hvem der er afsender. Der er fx stor forskel på, om en webside er etableret af en tredjeklasse i Folkeskolen eller af Institut for Historie på Københavns Universitet. Alt andet lige er de mest pålidelige informationskilder offentlige myndigheder, organisationer og institutioner heriblandt universiteter og højere læreanstalter, men også større aviser og nyhedsbureauer vil ofte være ret pålidelige. Sider der er produceret af politiske partier, private foreninger og enkeltpersoner må man forholde sig mere kritisk overfor. Som udgangspunkt kan man som bruger af websider til opgaveskrivning stille sig selv følgende spørgsmål:

1. Hvem har lavet websiden. Er det en privatperson eller en institution? 2. Hvad er formålet med siden. Er den, der har lavet siden, personligt involveret i det som siden fremlægger? 3. Hvem er målgruppen for websiden? Man kan ofte ud fra sproget, antal billeder og formidlingen i det hele taget finde ud af om siden er beregnet fx for skolebørn, for unge under uddannelse, for studerende eller for videnskabeligt interesserede. 4. Hvordan kan siden bruges til at belyse din problemstilling? Udvælg de dele af siden du mener, at du kan bruge i dit arbejde. 5. Synsvinkel eller tendens. Er der noget i indholdet, der viser, at websiden har en bestemt politisk holdning eller belyser tingene ud fra en bestemt synsvinkel?

Henvisning til internettet
Hvis man har anvendt materiale fra Internettet skal det også anføres i litteraturlisten normalt i et afsnit efter boglisten. Princippet er det samme som for litteraturlisten: Der skal være en “titel”, en overskrift på det afsnit af en webside man har brugt, og så skal du skrive hele adressen (URL), der står øverst på skærmen.

298

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

HISTORISK BILLEDANALYSE
I den historiske billedanalyse skal billederne ikke alene læses som udtryk for forskellige opfattelser i tiden, men også som vidnesbyrd om historiske tilstande og begivenheder. Det gælder også for billederne i denne bog. Det kan derfor være nyttigt at betragte billedanalysen i lyset af kildekritikken.

Fup eller fakta
Først spørgsmålet om ægtheden. Forestiller billedet det, der angives, eller er det forfalsket gennem beskæring, retouchering eller sammenkopiering? Problemet med fotografiforfalskninger er blevet mere påtrængende de senere år, fordi man ved hjælp af den moderne reproduktionsteknik kan kopiere enkeltdele fra forskellige fotografier sammen, uden at man kan se, det er et falsum. Overvejelserne vedrørende ægthed gælder først og fremmest for fotografiet, fordi vi umiddelbart opfatter et fotografi som en sand gengivelse af en scene fra det virkelige liv. Taler man om tegning eller maleri er sagen endnu mere kompliceret. Fx vil man ikke kalde maleriet af de fremstormende danske soldater side 135 for en forfalskning selv om det uden tvivl er et idealbillede, der ikke har meget med den historiske virkelighed at gøre.

Billedet som beretning
Selv om et billede er ægte, behøver det, der fortælles, ikke at være sandt. Det er jo billedmagerens fremstilling af begivenheder og tilstande i fortiden, og som historiker må man søge at gøre sig klart, på hvilken måde fremstillingen forholder sig til den virkelighed, der berettes om. Først må man spørge om billedmagerens forhold til den begivenhed eller situation, der fremstilles. Har hun selv været til stede? eller har hun blot hørt om det, hun fremstiller? eller er det fri fantasi? Med fotografiet er det relativt simpelt, når vi ser bort fra forfalskninger og spidsfindigheder. For selv om fotografiet kan være iscenesat således, at det ikke uden videre kan siges objektivt at afspejle den historiske virkelighed, er det ofte tæt på. Teknikken forudsætter nemlig, at ophavsmanden har tid og sted til fælles med motivet. Anderledes er det med tegninger og malerier, der kan være udført efter forlæg, efter oplysninger fra andre, efter hukommelsen eller efter fantasien.

HISTORISK METODE OG MATERIALEKRITIK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

299

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Derefter må man undersøge fremstillingens tendens. Man må spørge om, hvilken hensigt billedmageren har haft med sin beretning, og om hvorledes denne hensigt kommer til udtryk i det foretagne udvalg af virkeligheden. På Le Coffres maleri af Frederik IV i kroningsdragt (s. 103) har maleren fremstillet kongen som en urokkelig enevældig hersker: højt på strå og med fuldkommen magt over situationen. Dette indtryk opstår i kraft af billedets komposition og de anvendte symboler. Kongen er placeret på en forhøjning nøjagtig midt i billedet, og et næsten guddommeligt lys falder på hans person. Synsvinklen, som er moderat frøperspektiv, får herskeren til af virke ophøjet. Modsætningen mellem de rolige lodrette linier (kongen og søjlerne) og de voldsomme bugtede diagonale linier i paryk og stofkaskader understreger kongens urokkelige ro i en kaotisk verden. Tendensen er yderligere understreget af det udbyggede symbolsprog med kronen og scepteret som symbol på kongemagten og med søjlerne som symbol på kongens kraft og fasthed. Men modvirkes af den forsigtige hånd på kronen, den knugende hånd i kanten af hermelinskåben og det reserverede og mistænksomme blik. Maleriet har en tydelig tendens. Det er bestilt og betalt af Frederik IV. Maleren har derfor en interesse i at fremstille kongen så magtfuld som muligt for at få beskueren overbevist om kongemagtens velgørende virkning. Men maleren har samtidig forsøgt sig med en psykologisk karakteristik af kongen, som ikke er entydig positiv. På trods heraf er det tydeligt, at maleriet først og fremmest er et symbol på den enevældige danske stat og ikke en fremstilling af personen Frederik. Denne måde at fremstille den enevældige konge kender man fra overalt i Europa. Modellen var Hyacinthe Rigauds brømte portræt af Ludvig XIV fra 1701.

Billedet som levning
I forbindelse med kildekritikken taler man om levning som noget der er levnet fra fortiden, dvs. produkter eller spor af fortidig menneskelig virksomhed. I vor sammenhæng er det bygninger og billeder frembragt af fortidens mennesker, hvorigennem vi kan udlede, at disse mennesker har foretaget den handling, som har frembragt det værk, der foreligger for os. Selv om det, der berettes om fortiden, skulle være præget af bestemte interesser eller måske er direkte forkert, kan billedet alligevel anvendes som levning, dvs. som en del af den fortidige virkelighed og dermed også som udtryk for tidens ideologi. Ved at undersøge og opmåle Le Coffres maleri (s. 103) kan vi direkte udlede oplysninger om malemåde og de anvendte materialer; men vi kan også fortolke

300

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

fremstillingen som udtryk for en bestemt opfattelse af forholdet mellem herskeren og hans undersåtter. Uanset om Le Coffres fremstilling af Frederik IV, og dermed den enevældige kongemagt, er tendentiøs, så kan vi ud fra billedet bestemme, hvorledes kongen gerne ville opfattes, og sammen med andre kilder fra perioden (kilde nr. 22-23) kan maleriet belyse enevælden og enevældens selvforståelse.

Forslag til billedgennemgang
Skellet mellem levning og beretning er godt at have i hovedet når man beskæftiger sig med historiske billeder, men i en undervisningssituation, hvor der arbejdes med redigeret billedmateriale vil man normalt anvende billederne både som beretninger og som levninger. Opgaven bliver da dels at analysere billedmagerens beretning eller budskab, dels at afdække den historiske virkelighed eller ideologi, der sætter sig igennem så at sige bag ryggen af billedmageren. Man kan da lade sig inspirere af følgende skema, hvor man først ser på helhedsindtrykket og derefter går nærmere ind på billedets enkeltdele.

1. Helhedsindtryk
Denne fase drejer sig om det umiddelbare indtryk man får ved at se på billedet. a. Hvad er det for en slags billede? Hvilken genre eller type tilhører det? b. Hvad forestiller billedet? Hvad er dets motiv? Hvilke situationer, handlinger og problemer drejer det sig om? Er det et autentisk eller iscenesat billede? c. Hvem er afsender, hvem har oprindeligt været modtagere og hvad har formålet været?

2. Analyse
I denne fase går man nærmere ind på billedets enkeltdele for så præcist som muligt at kunne fastlægge billedets beretning. Man skiller betydningselementerne fra hinanden for at kunne undersøge dem nærmere. a. Beskriv eventuelle personers kropssprog og hvordan er de placeret i forhold til hinanden. Hvad siger disse forhold om personernes følelser, holdninger og hensigter? b. Beskriv tingssproget og symboler. Overvej om der i de enkelte billedelementer ud over grundbetydningen også ligger en bibetydning. (En rose er fx ikke altid kun en rose, den kan også være et symbol på kærligheden).

HISTORISK METODE OG MATERIALEKRITIK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

301

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

c. Beskriv billedets former og farver. Hvordan er dets komposition, beskæring og balance? (Nogle billeder er opbygget symmetrisk således at midterfeltet fremhæves på det øvriges bekostning. Derved formidles ro og orden, men det kan også virke lidt stift og kedeligt. Rykkes det centrale felt lidt til en af siderne bliver der straks mere spænding og bevægelse i billedet). d. Beskriv billedets rumvirkning (forgrund, mellemgrund, baggrund). Er der rumlige fortegnelser eller rumopløsning? e. Beskriv perspektiv og synsvinkel. Er motivet set nedefra i frøperspektiv, lige for i normalperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? (Gengivelse i normalperspektiv virker almindeligvis neutralt mens enten fugle- eller frøperspektivet ofte har en symbolsk betydning). f. Beskriv bevægelserne i billedet. Hvilke linier dominerer? (Vandrette og lodrette linier giver relativt ro, mens skrå linier skaber uro og bevægelse). g. Beskriv lys- og farvevirkningerne? Er der anvendt farvesymbolik eller er farven og/eller lyset brugt til at fremhæve særlige dele af billedet?

3. Fortolkning
Her gælder der om at samle de resultater, der kom frem via analysen af billedets enkeltdele, således at det umiddelbare helhedsindtryk kan blive til en egentlig helhedsforståelse af billedets beretning eller budskab. a. Find de overordnede modsætninger eller paralleller i billedet b. Hvilken stemning eller holdning dominerer? c. Prøv på baggrund af billedets grundlæggende værdisystem at give et forslag til, hvad billedets beretning og/eller budskab er. Hvad har billedmageren villet sige med sit billede. (I nogle billedtyper som fx politiske karrikaturtegninger er budskabet ret entydigt. Andre billeder er flertydige enten fordi vi ikke kender nok til datidens symbolbrug eller fordi billedmageren har søgt “objektivt” at registrere virkeligheden. Men en dyberegående analyse vil ofte kunne afsløre, at selv billeder, der fremstår som objektive, er udtryk for en bestemt afsenderhensigt).

4. Historisk sammenhæng/ideologi
På dette plan anvendes billedet hovedsageligt som levning, som en del af den fortidige virkelighed. Man skal bestemme den menneskeog samfundsopfattelse der ligger bag det billedmæssige udtryk og

302

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

placere billedet i forhold til andre kilder og dermed i forhold til den historiske virkelighed. a. Hvilke oplysninger, værdiforestillinger og holdninger kan udledes af billedet? b. Hvordan forholder billedet sig til sin samtid? Bekræfter det tendenser i tiden, eller er det tværtimod et opgør med den herskende opfattelse?

HISTORISK METODE OG MATERIALEKRITIK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

303

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

HISTORIEPROJEKTER

Historie kan ofte indgå i projekter, hvor der skal udarbejdes en projektopgave eller en skriftlig rapport. Ligeledes kan man i 1. hf og 2. g vælge at skrive opgave i historie. Opgaveskrivningen har to formål: For det første skal du prøve at arbejde med metoder og problemstillinger inden for et historisk emne, for det andet skal du oparbejde en erfaring i at skrive en selvstændig opgave. Formålet med opgaven har altså både noget at gøre med processen (selv arbejdet med opgaven) og produktet (det færdige resultat).

Emnet og litteratursøgning
Opgavens emne skal ligge inden for et af de emner I har arbejdet med i historieundervisningen. Det er vanskeligt at finde et godt emne. Det skal jo helst være noget, som interesserer dig (bare en lille smule). Men det er også vigtigt at der findes litteratur om emnet. Det er en god ide at begynde med at bladre lidt i dine historiebøger og finde et hovedområde, du synes lyder spændende. Derefter går du på biblioteket (start på skolens) og finder yderligere materiale. På biblioteket finder du et par ”brede” værker, det kan være en verdenshistorie, der sætter dig mere ind i emnet. Et ”bredt” værk betyder, at bogen behandler en lang række emner og ikke kun det emne, du skal skrive om. Når du har overblik over emnet, begynder du at læse specialværker, det vil sige bøger der kun handler om dit emne. Bag i disse specialværker finder du en litteraturliste, der henviser til andre specialværker. Bibliotekaren kan også hjælpe dig med at lave en litteratursøgning på Internettet. Gå i gang med litteratursøgningen i god tid – det kan tage lang tid at få bøgerne skaffet hjem.

Problemformuleringen
Det er en god ide at tage notater til det, du læser i opgaveforløbet. Når du således har skaffet dig overblik over dit emne, skal du lave en problemformulering, som viser, hvad din opgave eller dit projekt skal handle om.

304

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Hvad er en problemformulering? En problemformulering har ikke noget at gøre med et problem i ordets gængse forstand, men derimod et område, som du gerne vil undersøge nærmere. Problemformuleringen er en hjælp til dig, så du ikke skriver hulter-til-bulter om et emne, men derimod struktureret, logisk og klart med en rød tråd gennem hele opgaven. En problemformulering hjælper dig således også så du ikke læser om ting, der ikke har relevans for din opgave. Din problemformulering tager lang tid at lave, og det kræver at du har læst meget om emnet, og at du har overblik over, hvad det er du vil med opgaven. I opgaveskrivning taler man om tre niveauer: redegørelse – analyse – vurdering. Det laveste indlæringsmål er at forstå, beskrive og gøre rede for. På dette niveau har du kendskab til emnet og kan præsentere nogle kendsgerninger, facts om emnet. Du skal også kunne gøre rede for disse kendsgerninger ved at sætte dem ind i en sammenhængende beskrivelse. Når du gør rede for noget, beskriver du ”sådan og sådan var det”, ”personen reagerede sådan og sådan”. Redegørelsen er grundlaget for det videre arbejde og er således typisk det første kapitel i din opgave. Det mellemste indlæringsniveau er analyseniveauet. Her skal du kunne se kendsgerningerne i en helhed, analysere din beskrivelse og forklare: ”hvorfor var det sådan og sådan?”, ”Hvorfor handlede den person sådan?”. I analysen skal du forklare sammenhænge, og denne del af opgaven bør fylde mest, da det er her, du skal vise din forståelse af emnet. Det øverste og sværeste indlæringsniveau er det vurderende niveau. Her skal du i det materiale, du bruger, skelne mellem forfatterens redegørelse og hans vurdering eller fortolkning: ”Hvilke konsekvenser havde den begivenhed efter forfatterens mening?”, ”Hvordan vurderes de personlige konflikter, som den person har?”. I din vurdering skal du med andre ord give en begrundet fortolkning af nogle forhold i din opgave. Det er vigtigt, at din opgave har alle tre niveauer. Det kan du sikre ved at skrive det direkte ind i din problemformulering.

Opgavens struktur
Indholdsfortegnelse: Dette er en oversigt over opgavens indhold med sidetal, der viser, på hvilken side det enkelte kapitel begynder. Indledning: Indledningen kommer lige efter indholdsfortegnelsen og skal indeholde en kort præsentation af emnet. Derudover skal indledningen indeholde din problemformulering, så læseren kan se, hvad det er opgaven/projektet går ud på. Til sidst skal du kort præsentere de vigtigste af de bøger, du har benyttet i din fremstilling.

HISTORISK METODE OG MATERIALEKRITIK
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

305

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Selve fremstillingen: Dette er selve opgavens hoveddel, hvor du skriver hvad du har fundet ud af og således besvarer din problemformulering. Fremstillingen skal inddeles i kapitler og hovedafsnit. Du skal altid holde læseren underrettet om, hvor du har hentet det materiale, du refererer. Det betyder, at der efter hvert afsnit skal være en litteraturhenvisning, fx (Thomsen s. 27-29). Når du skriver direkte, hvad der står i bøgerne, citerer du, og så skal du bruge citationstegn ”…”. Et citat skal altid forsynes med en litteraturhenvisning. Citater skal kun bruges ved korte, markante formuleringer. Litteraturhenvisningen skal stå i parentes efter stedet, nederst på hver side eller bagerst i opgaven. En litteraturhenvisning skal tydeligt angive, fra hvilken bog citatet stammer. Litteraturhenvisninger er en dokumentation for brugen af bøgerne, så læseren kan kontrollere, hvor du har dine oplysninger fra, og hvordan du har brugt dem. Litteraturhenvisninger kan simpelthen ikke undværes. Som en tommelfinger-regel skal der være 3-5 litteraturhenvisninger på hver side i opgaven. Konklusion: Din konklusion er afslutningen på din opgave, hvor du besvarer hele din problemformulering ud fra opgavens hovedpunkter. En konklusion skal fylde minimum én side. Det er en god ide, hvis du under opgaveskrivningen løbende skriver ting ned, som du vil have med i din konklusion. På den måde skal du blot samle sammen og sammenskrive konklusionen til sidst. I din konklusion må du ikke indtage nye oplysninger. Konklusionen skal bygge på de ting, der står i din opgave. Litteraturlisten: Her skriver du de bøger du har brugt i opgaven, og altså ikke kun dem du henviser til i dine litteraturhenvisninger. Leksika og fremmedordbogen skal ikke medtages. Litteraturlisten skal se således ud: Thomsen, Bente: At sky det jordiske, Gyldendal 2003 (forkortet Thomsen) Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie, Systime 2000 (forkortet Grundbog) ”M.fl.” antyder at der er mere end en forfatter. Forkortelsen bruges af nemhedsgrunde ved litteraturhenvisninger, fx (Thomsen s. 27-29).

306

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

ARBEJDSSPØRGSMÅL
Tekst 1
1. Hvem er tekstens afsender og modtager? 2. Hvad fortæller teksten om vikingesamfundet? 3. Hvad er Rigs vandring et symbol på? 4. Hvordan vil du vurdere teksten som historisk kilde til vikingesamfundet?

Tekst 8
1. Hvad er formålet med teksten? 2. Hvilke forholdsregler skal man gør for at opnå frelse?

Tekst 9
1. Lav en liste over de ting som Niels Jensen testamenterer bort 2. Diskuter hvilket samfundslag Niels Jensen tilhører og giv et bud på hans erhverv

Tekst 2 og 3
1. Hvem har skrevet henholdsvis tekst 2 og tekst 3 2. Sammenlign de to teksters syn på kristningen af Danmark og forklar forskellene

Tekst 10-11
1. Hvem er forfatter til henholdsvis tekst 10 og tekst 11? 2. Sammenlign de to tekster med hensyn til Rygens erobring op påpeg ligheder og forskelle

Tekst 4
1. Redegør for tekstens syn på vikingesamfundet 2. Hvordan er teksten som kilde til at belyse vikingernes handel og samfund?

Tekst 12-13
1. Beskriv ud fra de to tekster retningslinjerne for Østersø-handlen 2. Hvilke interesser har kongen i denne handel? 3. Hvad er kongens mål med privilegiebrevet (tekst 13) og hvad får købmændene ud af det?

Tekst 5
1. Hvem er tekstens afsender og modtager? 2. Sammenlign tekstens syn på vikingerne med grundtekstens fremstilling. Forklar eventuelle uenigheder

Tekst 6
1. Hvordan beskriver teksten henholdsvis Sven Tveskæg og den engelske konge. 2. Redegør for konflikten og påpeg de steder, hvor teksten viser sympati eller antipati overfor en af parterne

Tekst 14
1. Hvordan beskriver Poul Helgesen sin egen rolle, kongens rolle og adelens rolle? 2. Hvilken kritik anfører han overfor de katolske præster og munke, som var gået over til Luthers lære? 3. Hvilken forskel er der, ifgl. Helgesen, på den katolske og den lutherske lære?

Tekst 7
1. Hvem er tekstens afsender og modtager? 2. Hvordan er pavestolens syn på anderledes tænkende og hvilke forholdsregler tages i brug overfor disse?

ARBEJDSSPØRGSMÅL
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

307

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Tekst 15
1. Hvilke argumenter anfører kongen for forandringerne? 2. Hvori består forandringerne? 3. Hvem vinder og hvem taber med denne forordning?

Tekst 22
1. Afsender, modtager og formål med flyvebladet? 2. Hvilke argumenter opstiller kongen for statsomvæltningen?

Tekst 23 Tekst 16
1. Afsender – modtager? 2. Formål med formaningen? 3. Hvem har ifgl Palladius ansvaret for at bekæmpe trolddom? Hvordan? 1. Hvilke argumenter anføres for den enevældige kongemagt? 2. Hvilke indskrænkninger er der i kongens magt?

Tekst 24 Tekst 17
1. Hvad er baggrunden for loven? 2. Hvad fortæller loven om folketroen? 3. Hvad er formålet med loven? Er det sandsynligt at det nås? 1. Fra hvilken synsvinkel anskues grønlænderne? 2. Hvilket arbejde er der for missionen?

Tekst 25
1. Hvad er kongen blevet vred på grønlænderne over? 2. Hvad vil han gøre ved det? 3. Hvilken holdning har kongen til grønlænderne?

Tekst 18
1. Hvorfor forskriver Christen Pedersøn sig til Fanden? 2. Hvilke argumenter er der for dødsstraf?

Tekst 19
1. Hvad fortæller biografierne om familiemønstret i landsbyen? 2. Hvilket indtryk får man af forholdet mellem befolkningsgrupperne? 4. Hvad fortæller biografierne (sammen med tabellen) om livsvilkårene i Søbymagle?

Tekst 26
1. Hvorledes er grønlændernes kulturelle stade i forhold til danskernes ifgl. Holberg? 2. Hvad bruger Holberg beskrivelsen af grønlænderne og deres spørgsmål til?

Tekst 24-26
Sammenlign og diskuter holdningen til grønlænderne i kilde 24, 25 og 26.

Tekst 20
1. Hvad er, ifgl. brevet, årsagerne til landets ulykke? 2. Hvordan kan ulykkerne afværges ifgl. brevet? 3. Hvad fortæller brevet om kongens situation?

Tekst 27-28
1. Redegør for forskellen mellem et fæstebrev (tekst 27) og en hoveriaftale (tekst 28) 2. Hvilke forpligtelser pålægges der fæstebonden ud fra de to tekster 3. Hvad tror du fæstebonden har syntes værst om, at svare landgilde eller hoveri?

Tekst 21
1. Hvilke indskrænkninger i kongens magt fremgår af håndfæstningen? 2. Hvilke privilegier tildeles adelen?

Tekst 29

308

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

1. Beskriv i korte træk hvad forordningen går ud på? 2. Hvilke rettigheder får bonden som følge af denne forordning?

Tekst 35
1. Redegør for M.C. Pedersens ide? 2. Vurder hans argumenter for sin ide 3. Hvorledes er andelsmejeriet styret og organiseret? 4. Hvilke krav stilles der for medlemskab af andelsmejeriet og hvad er begrundelsen herfor?

Tekst 30
1. Beskriv ud fra teksten, hvordan Hoter oplever udskiftningen 2. Hvorfor har Hoter denne opfattelse? 3. Vurder teksten som historisk kilde til landboreformernes historie

Tekst 36
1. Hvad er tekstens syn på børnearbejde 2. Hvori ser tekstens forfatter et problem?

Tekst 31
1. Hvad er ifølge Orla Lehmann slesvigholstenernes program?
2. Hvordan beskriver han stemningen i hertugdømmerne? 3. – og hvordan opfatter han situationen i Danmark og den danske regering? 4. Hvad foreslår han?

Tekst 37
1. Beskriv ud fra teksten Marens hverdag og levevilkår 2. Diskuter årsagerne til, at flere af hendes børn dør mens de er ganske små 3. Diskuter forholdet mellem arv og miljø ud fra teksten

Tekst 32
1. Beskriv martsdagenes begivenheder efter Lundbyes brev. 2. Citer og forklar steder i Lundbyes og Molbechs breve, der fortæller om deres sympatier og antipatier og dermed om deres politiske holdning.

Tekst 38
1. Hvorfor bør politikerne, ifgl. Rode, i højere grad gribe ind i samfundsudviklingen? Hvordan? 2. Hvordan forholder Ove Rode sig til socialismen? 2. Hvad menes der med, at efter Ragnarok kommer Gimle?

Tekst 33
1. Hvordan beskriver Peter Vedel stemningen i Preussen og det øvrige Tyskland? 2. Hvilke råd til Vedel gerne give den danske regering i anledning af den krig, der er ved at bryde ud mellem kongeriet (Danmark) og hertugdømmerne?

Tekst 39
1. På hvilken måde kan romanuddraget anvendes som kilde til 1930ernes arbejdsløshed? 2. Hvilken ændring sker der i Karls holdninger i løbet af teksten?

Tekst 40 Tekst 34
1. Beskriv arbejdsgangen på Rubens klædefabrik 2. Hvad er tekstens holdning til Ruben og hans fabrik? 1. Hvad foreslår Stauning? Med hvilket formål? 2. Hvilke argumenter anfører Stauning for sit forslag? 3. Hvilke argumenter anfører henholdsvis Christmas Møller og Aksel Larsen mod forslaget?

ARBEJDSSPØRGSMÅL
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

309

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Tekst 41
1. Hvilken holdning har Dahlgaard til forliget/hvad er tekstens tendens? 2. Hvilke dele af aftalen skulle tilgodese arbejderne (socialdemokratiets vælgere) og hvilke dele skulle tilgodese landbruget (venstres vælgere)?

Tekst 42-45
Diskuter ud fra teksterne 42-45 berettigelsen af stikkerdrab under besættelsen. Inddrag også nutidige problemstillinger som fx selvmordsbomber i Mellemøsten.

Tekst 46
1. Hvilke argumenter anføres der for den forøgede velstand? 2. På hvilken måde bruges fotografierne til at understøtte budskabet? Analyser evt. et eller flere af billederne ved hjælp af billedanalyseskemaet side xxx 3. Diskuter om der som en konsekvens af den forøgede velstand også er tale om stigende velfærd.

Tekst 42
1. Hvilke argumenter anføres for drabene? 2. Hvem skal ifølge Teglers dømme til døden? 3. Hvordan oplever han selve likvideringen? Er beskrivelsen troværdig?

Tekst 43
1. Afsender, modtager og formål? 2. Hvorfor lader Martin A. Hansen to gamle græske filosoffer diskutere den meget aktuelle problemstilling? 3. Hvad er forfatterens holdning/tendens? 4. Hvilke argumenter anfører Simias mod stikkerdrab? Hvilke modargumenter giver Sokrates? Hvem ”vinder” debatten? 5. Hvem er, ifgl. Sokrates/Martin A Hansen, ansvarlig for ”dødsdommene”?

Tekst 47-48
1. Hvilke indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik? 2. Hvem/hvad er skyldig i menneskets passivitet? 3. Hvordan forholder Villy Sørensen til Lembourns ”slags”? 4. Hvad er ifgl Villy Sørensen velfærdssamfundets fare?

Tekst 44
1. Hvorfor var Frisch mod stikkerlikvideringerne? Hvilket alternativ opstiller han? 2. hvorledes opfatter han forholdet mellem frihedskampen og samarbejdspolitikken under besættelsen?

Tekst 49-51
1. Hvordan forholder Stetter sig til Norden? 2. Hvilke argumenter anfører Stetter for tilslutningen til EF? 3. Hvilke argumenter anfører Frode Jacobsen mod tilslutning til EF? 4. Hvorledes anvendes illustrationerne i tekst 51 til at understøtte synspunkterne? 5. Diskuter hvilken argumentation der forekommer mest overbevisende med nutidsbriller

Tekst 45
1. Sammenlign beskrivelsen af stikkerdrabet med beskrivelsen i tekst 42. Hvad er forskelle og ligheder? 2. Hvilke argumenter er der i teksten for og imod stikkerdrab?

310

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Tekst 52-53
1. Hvilke faktorer fremhæver henholdsvis Henrik Schultz og Herman Knudsen som karakteristisk for 1980erne? 2. Hvilke årsager anfører de to forfattere som forklaring på udviklingen? 3. Påvis den ideologiske grundholdning i de to tekster 4. Hvilken af de to tekster forekommer mest troværdig? Hvorfor?

Tekst 56
1. Hvilke fordele og ulemper er der ved globalisering for det danske samfund ifølge teksten? 2. Hvilke samfundsgrupper bliver ifølge teksten særligt påvirket af øget globalisering?

Tekst 57
1. Redegør for Pia Kjærsgaards synspunkter vedrørende udviklingen i Danmark i 1990erne 2. Hvilke eksempler giver hun for at underbygge sine synspunkter? 3. Diskuter om disse eksempler er en trussel mod det danske samfund og dansk identitet

Tekst 54
1. Hvordan er familiens kønsrollemønster? 2. Hvilke positive træk er der ved familien? 3. Hvilke problemer fremgår direkte og indirekte af beskrivelsen? 4. Hvilken tendens er der i beskrivelsen?

Tekst 58 Tekst 55
1. Redegør og forklar forskellen mellem 50erfamilien (tekst 54) og 80er-familien 2. Hvilke positive – og hvilke negative træk er der ved 80er-familien? 3. Vurder de to ægteskaber og deres fremtid. 1. Forklar ud fra teksten, hvad der menes med ”kosmopolitiske nationalister” 2. Hvad er tekstens syn på globaliseringens konsekvenser for Danmark?

ARBEJDSSPØRGSMÅL
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

311

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

NAVNEREGISTER
A
Abel, dansk konge, 58, 70 Absalon, biskop, 54, 68, 286 Adam af Bremen, 3, 44 Alberti, P.A., 167 Andersen, Stig, marsk, 58, 238 Ansgar, 32, 286 Asser Rig, 54 At-Tartusschi, arabisk købmand, 45 Auken, Svend, 259, 270

Clement, skipper, 76 Columbus, Christoffer, 85 Cæsar, 21, 22

D da Gama, Vasco, 85 Dahlgaard, Bertel, 206, 310 Dalsager, Poul, 239 de Gaulle, 224 de Meza, general, 137 Dudo, historieskriver, 35

E B
Baunsgaard, Hilmar, 228 Bendtsen, Bendt, 271 Berg, Christen, 160 Bernstorff, A. P., 125, 129, 131 Best, Werner, 194, 195 Bin Laden, Osama, 268, 277 Bismarck, 137 Bjarnhof, Karl, 211 Brandt, Enevold, 125, 215 Brezjnev, 253 Buhl, Vilhelm, 225 Bukh, Niels, 191 Bush, George Walker, 277 Egede, Hans, 107, 117, 119 Ellemann-Jensen, Uffe, 249, 270 Erik den Røde, 107 Erik Eriksen, 227, 228 Erik Klipping, 58 Esbern Snare, 67 Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, 153, 159, 160

F
Faust, Johann, 93, 94 Fog, Mogens, 213, 214 Frederik I, 75, 76, 87, 287 Frederik III, 6, 97, 99, 101, 102, 113, 114, 115, 288 Frederik IV, 101, 103, 107, 117, 300, 301 Frederik V, 124 Frederik VI, 125, 126, 132, 133, 134 Frederik VII, 123, 135, 136, 137 Frisch, Hartvig, 211

C
Christensen, I. C., 165, 176 Christian II, 75, 76, 88, 287 Christian III, 73, 76, 88, 89, 287 Christian IV, 81, 82, 84, 92, 106, 114, 288 Christian IX, 159, 167 Christian VII, 124 Christian VIII, 133, 134, 135 Christian X, 186 Christmas Møller, John, 190, 194, 204, 205, 221, 225, 226, 309 Christoffer af Oldenburg, 76 Clausen, Fritz, 190 Clausen, H.N., 137

G
Glistrup, Mogens, 248 Godfred, dansk konge, 29, 286 Gorbatjov, 253 Gregor den store, pave, 51 Griffenfeld, 104, 105 Grundtvig, N.F.S., 158

312

GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

H
Hansen, Martin A., 209, 310 Harald Blåtand, 30, 31, 286 Hartling, Poul, 228, 248 Heimbach, Wolfgang, maler, 97 Heinesen, Knud, 249 Helgesen, Poul, 87 Helmold,, historieskriver, 68 Hitler, Adolf, 183, 192, 193, 194, 198, 199, 206, 291 Holberg, Ludvig, 4, 6, 97, 106, 119, 120, 141, 308 Hussein, Saddam, 267, 268, 277 Hørup, Viggo, 160 Håkon, norsk konge, 59

L
Larsen, Aksel, 205, 228 Lehmann, Orla, 136, 137, 146, 148, 150, 309 Lembourn, Hans Jørgen, 236 Lenin, 198 Lornsen, Uwe Jens, 134 Ludvig XIV, 108, 300 Lundbye, Johan Thomas, 13, 147 Luther, Martin, 76, 77, 78, 80, 81, 86, 87, 92 Lykketoft, Mogens, 271

M
Magellan, Ferdinand, 85 Magnus, 53, 54 Margrethe I, dronning, 59, 287 Marx, Karl, 161, 168 Molbech, Christian, 147 Moltke, A.G., 124 Moltke, Vilhelm, 150 Monrad, D.G., 136, 137, 148, 149 Muhammed, 36, 37 Munch, Peter, 188, 192, 193, 194, 206 Munk, Kirsten, 83, 84

I
Ibn Fadlan, arabisk købmand, 45

J
Jacob II, engelsk konge, 108 Jacobsen, Erhard, 248 Jacobsen, Frode, 5, 213, 240, 310 Jensen, Pia Fris, 278 Juel, Niels, 101 Jørgensen, Anker, 248, 249, 270, 293

N
Napoleon, 131, 132, 140 Neergaard, Niels, 187 Niels, dansk konge, 53, 54 Nielsen, Elsebeth Gerner, 281 Nielsen, Jørgen Steen, 278 Ninn-Hansen, Erik, 269, 270

K
Karl 10. Gustav, 99 Karl den Store, frankisk konge, 29, 44 Karl I, engelsk konge, 108 Karl V, tysk kejser, 75 Kjærsgaard, Pia, 271, 279, 311 Klavs Tøndebinder, prædikant, 88 Knud den 6., 53 Knud den Store, 34, 286 Knud Lavard, 54, 55 Knudsen, Peter Øvig, 213 Krag, 228 Krag, Jens Otto, 228, 249 Kristensen, Knud, 226 Kristoffer, dansk konge, 58

O
Olaus Magnus, svensk historieskriver, 69 Olav 1. Tryggvason, norsk konge, 47 Oluf, norsk prins, 59 Otto, kejser, 44

NAVNEREGISTER
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

313

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

P
Palladius, Peder, 90 Pio, Louis, 161 Ploug, Carl, 137 Polo, Marco, 85 Poppo, tysk præst, 32, 44 Poulsen, Svend, 100

T
Tacitus, 21, 22 Teglers, Hans Edvard, 207 Thatcher, Margareth, 253 Thorning Schmidt, Helle, 271 Trøjborg, Jan, 278 Tscherning, kaptajn, 136, 148, 149, 150

R
Rasmussen, Anders Fogh, 267, 269, 271, 273, 294 Rasmussen, Poul Nyrup, 267, 269, 270, 272, 294 Reagan, Ronald, 253 Reventlow, 129 Reventlow, Christian Ditlev, 125 Rode, Ove, 185, 200 Rollo, 34, 286 Ruben, B., 173 Ruben, H.J., 171

V
Valdemar Atterdag, 59, 287 Valdemar den Store, 53, 54, 286 Valdemar den store, 67 Valdemar Sejr, 53, 55, 56, 57, 286 Vedel, Peter, 150 Victor Emmanuel II, italiensk konge, 169 Vilhelm Erobreren, 34

W
Watt, James, 139 Widukind, historieskriver, 44 Wilson, Woodrow, 198

S
Scavenius, Erik, 194 Schlüter, Poul, 245, 246, 249, 255, 256, 257, 258, 268, 269, 270, 272, 293 Schouten, Wilhelm, 85 Schumacher, Peder, 102, 104, 105 Sørensen, Villy, 5, 237 Stalin, 198 Stauning, Thorvald, 183, 188, 189, 193, 194, 200, 204, 206, 207, 225, 291 Steincke, K.K., 190 Stetter, Ib, 239 Struensee, 124, 125 Svend Tveskæg, 30, 31, 34, 286

Z
Zahle, statsminister, 184, 186, 200

Æ
Æthelred, engelsk konge, 47, 48, 49

314

GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

KILDEFORTEGNELSE
TEKSTER
Kapitel 2:
1. fra Martin Larsen: Guder, Helte og Godtfolk, side 45-51, Munksgård 1954 2.fra I.P. Jacobsen (oversættelse) af Widukind: Sachserkrønike, side 122-23, Selskabet for Historiske Kildeskrifters Oversættelse 1910 3. fra Arendse og Johnny Thiedecke: De danske vikinger, side 107, Pantheon 2003 4, 6. fra Jørgen Bjernum: Kilder til vikingetidens historie, side 27-28, s. 73-78, Gyldendal 1971 5. fra Harding Sørensen: Danmark i vikingetiden, side 61-63, Gyldendal 1979 Kapitel 3: 7. fra Bente Thomsen: At sky det jordiske, s. 72-74, Gyldendal, 2001 8. fra H. St. Holbeck: Odense bys Historie, 114116, Hempelske Boghandels Forlag 1926 9. fra Lars Bisgaard: Arven fra Middelalderen, side 64-65, Gad 2002 10. fra Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike, side 227-28, Vinten 1984, 11. fra Kilder til Danmarks historie i det 12. århundrede, Gyldendal, 1971, s. 75-76 12. her efter Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusinde år, Systime 1986, s. 84-85 Kapitel 4: 14. Fra Kai Hørby: Reformationen i Danmark, s. 95-99, Gyldendal 1971 15. Fra Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år, s. 77-78, Systime 1986 16, 18. her efter Keld B. Jessen m.fl.: Fra sagatid til førromantik, s. 94-96, 101-102, Systime 1998 17. Fra Morten Lund: Magt og mentalitet, s. 45-46, Gyldendal 1990 Kapitel 5: 19. Fra Ole Højrup (red): Levnedsløb i Sørbymagle og Kirkerup kirkebøger 1646-1731. Her efter: Anette Faye Jacobsen og Anne Løkke: Familieliv i Danmark, Systime 1997 20. Fra Morten Lund: Magt og mentalitet, s. 106-108. Gyldendal 1990 21. Fra Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år, s. 115-116, Systime 1986 22. Fra Harry Haue m.fl.: Fra stamme til folk, s. 213-214, Gyldendal 2000 23. Fra Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år, s.119-120, Systime 1986 24. Fra Hanne Guldberg Mikkelsen: Inuit og den lange vej, s. 59-60, Gyldendal 1998 25, 26. Fra Inger Worsøe: Inuit, s. 123, 128-131, Systime 1985 Kapitel 6: 27-28. Fra Fussing: Kilder til Danmarks historie, V, side 15-16, 18-20, Gyldendal 1971 29. Fra Bryld og Haue: Det agrare Danmark, s. 133-134, Systime 1982 30. Fra Ebbe Kløvedal Reich: Den bærende magt, s. 52-56. Vindrose 1983 31-33. Fra Olaf Søndberg: Den danske revolution, s. 91—92, 104-107, 109-110, Systime 1999 Kapitel 7: 34-35. Fra Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, s. 55-57, 33-36, Gyldendal 1984 36-37. her efter Anette Faye Jacobsen & Anne Løkke: Familieliv i Danmark 218-220, 215218, Systime 1986

KILDEFORTEGNELSE
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

315

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Kapitel 8: 38. Fra Folketingstidende 1916-17, spalte 852 ff. 39. Her efter Bondebjerg og Harsløf: Arbejderkultur II, s. 132-135, Medusa 1979 40. Fra Folketingstidende 1932-33, spalte 275758, 2776-77, 2789-93 41. Fra Kaarsted og Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie 1920-1939, s. 109-111, Gyldendal 1969. 42. Hans Edvard Teglers: Kæmp for alt hvad du har kært, s. 97-105, Gyldendal 1945 43. Der brænder en Ild, s.21-31. Folk og Frihed., efteråret 1944 (Martin A. Hansen: Dialog om drab og ansvar) 44. Fra Hartvig Frisch: Tænkt og talt under krigen, s. 128-131, Fremad 1945 45. Fra Peter Øvig Knudsen: Efter drabet, s. 75-76, 78-81, Gyldendal 2001 Kapitel 9: 46. Fra Billed-Bladet, d. 12/12 1958 47. Hans Jørgen Lembourn: Den vanskelige balance, i “Hug og Parade, Tolv indlæg om velfærdsstaten og kulturen”, 1960 48. Fra Villy Sørensen: Digtere og dæmoner, Gyldendal 1959 49, 50. Fra Folketingets Forhandlinger 51. Der var engang en folkeafstemning – Annoncer og artikler forud for afstemningen om EF i 1972, med forord af Jens Otto Krag og Sven Skovmand, s. 26, 37, Forlaget Samtid 1979

Kapitel 10: 52. Fra Ebbe Foged m.fl.: Danmark i opbrud, s. 170-172, Gyldendal 1999 53. Henrik Schultz: Og det var Danmark… Berlingske tidende, d. 6/9 1992 54, 55. Her efter Anne Okkels Olsen & Knud Ryg Olsen: Når lyset bryder frem, s. 98-103, Systime 1981 Kapitel 11: 56. Pia Fris Jensen & Jørgen Steen Nielsen: Fremtiden tilhører de uddannede, Information 1.10.1997 57. Uddrag af Pia Kjærsgaards tale på Dansk Folkepartis årsmøde i oktober 1999 58. Information, 23. december 1999

316

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

BILLEDER:
s. 8: ill. nr. 1: Collage af Richs-billeder fra 1939: Vort flittige folk, Knud Ryg Olsens billedarkiv s. 12: Thorvaldsens Museum, foto: Ole Woldbye s.14,16: © OlafSøndberg-her efter Olaf Søndberg ”Danmarks historie”, Systime 1993 s. 17, 154: kilde ukendt s. 19: © Flemming Bau s. 20, 21, 23: Nationalmuseet s. 22, 128: her efter Andrup/llsøe/Nørlund: ”Danmarks historie i billeder”, København 1955 s. 24: foto: Capitolium Museerne, Rom s. 26: her efter: “The Bayeux Tapestry – The Complete Tapestry in Colour”, commentary by David M. Wilson, Director ofthe British Museum, Thames and Hudson 1985 s. 29: her efter Jørgen Paulsen & Erik Kjersgaard ”Danmark historisk billedbog 1-4”, Dansk Historisk Fællesforening, Hillerød 1969-71 s. 30, 32, 53, 55, 58, 76, 89, 94, 98, 106, 108, 116, 120, 135, 138, 139, 158, 160, 162, 166, 167, 177, 180, 184, 187, 191, 219, 223, 225, 230, 232, 233, 234, 251, 261, 272, 284, 291: Knud Ryg Olsens billedarkiv s. 31: foto: Landinspektørernes luftopmåling 1986 s. 33: Systime A/S s. 34: her efter ”Tapisserie de Bayeux”, udgivet af Edition Ville de Bayeux s. 36: her efter Robert Laffont: ”Histoire Universelle des Armees”, Paris 1965 s. 49: her efter: Joachim Herrmann: ”Wikinger und Slawen”, Karl Wachholtz Verlag, Neumiinster 1982 s. 50: foto: Århus Domkirke/Poul Pedersen s. 52: her efter John Evans “The Flowering ofthe Middle Ages”, Thames and Hudson 1966 s. 54, 136, 137: Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, foto: Ole Haupt

s. 56: her efter A. Fabricius: ”Illustreret Danmarkshistorie for folket”, 4. udgave Gyldendal 1914 s. 57, 60-61, 72, 74, 85,105,118,125,144,170, 172, 188, 192,221,226,287,290: Det Kgl. Bibliotek s. 62: foto: Staatsarchiv Hamburg s. 63: foto: Firenze, Santa Trinita, Sassetti kapel s. 69: her efter Erik Kjersgaard ”Danmarks historie -bind 4, Borgerkrig og Kalmarunion 1241-1448”, Politikens Forlag 1963 s. 70: foto: Soren Hallgren Foto s. 77: Nationalmuseet s. 78: Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for kunst s. 80: foto: Jens-Jørgen Frimand s. 82, 96, 288: foto venligst udlånt af Rosenborg Slot, De danske kongers kronologiske samling s. 84, 132: Privateje. Foto: Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot/Kit Weiss s. 100: Gyldendals billedbibliotek, tegnet af John Fowlie s. 103: Privateje. Foto: Vermund Bendtsen s. 113: Nationalmuseet, foto E.V. Jensen, 1938 s. 122,289: Københavns Bymuseum s. 126: Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for kunst, foto: Hans Petersen s. 130: foto: Handels- og Søfartsmuseet s. 133, 224: Systime AIS s. 134: her efter Boss/Johansen/Kofod: ”Nationalisme, krig og demokrati -Danmarkshistorien 1814-1864”, Gyldendal Uddannelse 1999 s. 143: Statens Museum for Kunst, foto: SMK Foto s. 152: her efter Erik Kjersgaard: Arbejdspladser i kunsten”, Dansk Arbejdsgiverforening 1971

KILDEFORTEGNELSE
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

317

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

s. 155: her efter Bente Scavenius: ”Guldalderens verden”, Gyldendal1996 s. 156: © Fyns Kunstmuseum/Odense Bys Museer. Foto: Wermund Bentsen Fotografi ApS s. 165: foto venligst udlånt af Århus Lokalhistoriske Samlinger s. 169: Museet i Florens s. 182, 195: her efter: Josef Petersen: ”Harald Engman -Billeder fra besættelsestiden”, Egmont H. Petersen 1945. © boet efter Harald Engman. Gengivet iflg. aftale med boet s. 189: Arbejdermuseet s. 194: © Herluf Bidstrup/Copy-Dan Billedkunst 20050492-01 s. 199: foto: Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945 s. 203: her efter Jørgen Paulsen & Erik Kjersgaard ”Danmark historisk billedbog 1-4”, Dansk Historisk Fællesforening, Hillerød 1969-71 s. 216, 291: © Erik Hagens. Gengivet iflg. aftale med kunstneren s. 220: foto Jan Simonsen, Pressehuset, ca. 1959

s. 227: © Scanpix/OlafKjelstrup/Mogens Amsnæs s. 228: her efter Harry Haue et al: ”Det moderne Danmark 1840-1992 -forudsætninger og forløb”, Munksgaard 1997 s. 242, 243: her efter ”Der var engang en folkeafstemning -Annoncer og artikler forud for afstemningen om EF i 1972” med forord af Jens Otto Krag og Sven Skovmand, Forlaget Samtid 1979 s. 244, 292: Landeszentrale fur politische Bildung Dusseldor, Ministerium fur Wirtschaft und Arbeit des Landes Nordrhein-Westfalen s. 246: © Scanpix s. 249: © Klaus Albrectsen. Gengivet ifl.g aftale med kunstneren s. 254: © Polfoto/Lehtikuva s. 258: © Polfoto/Peer Pedersen s. 261, 293: © Polfoto/Nabil al Jurani s. 270: © Scanpix/Keld Navntoft s. 274 tv: © Polfoto/Jens Dresling s. 274 th: © Scanpix/Allan Lundgren s. 277: © Polfoto/AP Photo/Susan Walsh

318

GRUNDBOG TIL DANM ARKSHISTORIEN
© 2006 Forfatterne og Systime A/S

Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt.

Similar Documents

Premium Essay

Bobos’ in Paradise

...What is the purpose of life? To earn inexhaustible money and a high social status in a business cocktail gathering or to have an unrestrained life which one can do anything according to one’s will? BOBOS’ in Paradise is written by David Brooks, who is a political and cultural commentator and working for New York Times. He is also the editor and commentator of different news and magazines. The key term of the title of this book – BOBO is Brook’s famous coinage, which uses to describe the new class that arouse after the 1990s. What is BOBO? It is the combination of bourgeois, those defend the tradition morality of the middle class and advocate capitalism, and bohemian, those flout conventions according to their wills and promote counterculture. These two cultures are usually regarded as two entirely opposite view against each other. This book first introduces the behavior of the bourgeois and Bohemian in their history, then analysis the characteristic and behavior of the new class - BOBO’s. The content of the book is mainly divided into six parts, the consumption, business life, intellectual life, pleasure, spiritual life and politics. The first part of the book mentions about the consumption behavior of BOBOs. It changed from the culture of consumerism of bourgeois in the 1950s, to 1960s which promoted the concept of haphazard and natural, one of the extreme cases was that “going up among the peers’ estimation by going down in lifestyle” in order to suit the image......

Words: 1087 - Pages: 5

Free Essay

Bobo

...BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo bobo. Bobo bobo bobo bobo. BOBO bobo bobo bobo bobo......

Words: 301 - Pages: 2

Premium Essay

Bobo

...Activity-Based costing method When designing the ABC method it is necessary to determine which activities we need to include in the cost of the production. The number of the activities that we are going to include needs to be optimal so the ABC method won’t be that much complicated and it would be easier to undestand. When identifing the activities it is important to chose all relative activities that are the main generators of the cost. Table x: The structure of costs Costs | Amount of costs | Percentage | Direct Costs | 2.200.000 | 27.5% | Indirect costs | 5.500.000 | 72.5% | Total production Costs | 8.000.000 | 100% | Table x : Direct costs and amount of production Product | Heater S | Heater M | Heater + | TOTAL | Amount of production | 230 | 235 | 220 | | Cost of Direct Material | 600.000 | 500.000 | 600.000 | 1.700.000 | Direct Labor cost | 200.000 | 200.000 | 100.000 | 500.000 | Table 1. Identifying Activities Activities | 1.Administration | 2.Sales * Distribution of the product * Contacting customers * Cost acconting | 3.Purchase * Contacts with suppliers * Supply of inputs * Quality controll of the inputs | 4.Finance * Processing of suppliers invoices * Payments * Billings | 5.Accounting * Material Accounting * Accounts receivable * Accounting suppliers * Wage accounting * Taxation | 6.Production * Transport * Monitoring of production * Execution of the production process | Once we......

Words: 1518 - Pages: 7

Premium Essay

Bobo

...Heritage Assessment: Comparing Cultural Differences Between Diverse Families Rashawn Llewellyn Grand Canyon University: NRS-429V 01/24/2016 Heritage Assessment: Comparing Cultural Differences Between Diverse Families Understanding the differences and similarities of cultures can be a challenging task for many. Nurses interact directly or indirectly with individuals and families of different backgrounds daily. The biggest concern for many health professionals is to provide the best care to their patients in order to achieve or progress towards health. With this goal nurses have to understand that caring for patients have to be individualized as cultures have differences, even those who have the same culture can adhere to traditions differently. This can be very challenging for many Healthcare providers especially in the United States of America as this country was developed on many immigrants working together as one. The most important key as a nurse is having the skills and understanding to approach and provide care individually based on the beliefs and values of their patient, this will aid to meet the patient wishes. With the help of the Heritage Assessment Tool we are able to get a more detailed look at how closely certain individual or families adhere to their traditional values. [[NEEDS A THESIS STATEMENT HERE: “In this essay, the author will…”]] Heritage Assessment Tool The Heritage Assessment Tool is a questionnaire made up of 29 questions which helps when...

Words: 1532 - Pages: 7

Free Essay

Bobos

...Brief Itinerary for Colorado 2014 This is a very rough outline of what to expect the week of our trip. Of course, there will also be time to explore Colorado and for social activities. Some of the workdays (Thursday, for example) might be half days. Also, be prepared that quiet hour times may change based on other groups at the residential site. Our work sites will be in both the Denver and Boulder area of Colorado. There will be a bus available to take us to all work site locations. Saturday, March 15th 4:45 am: All students that are on campus must be at the SAC parking lot at this time with luggage on the bus, ready to head out. Any student that wishes to leave their car (including commuters) at South P must be at the South P parking lot where there will be another bus heading out. Every participant must leave with the group from Stony Brook Campus. 5:00 am: Both buses leave for LaGuardia Airport 10:20 am: Flight #4430 from LGA to DEN takes off 12:40 pm: Flight #4430 lands in Denver. Shortly after, head out by bus to the residential site (volunteer shelter provided by CCI organization—address will be provided soon). Set up beds, explore the site, etc. 6:00 pm: Dinner, group activities, plan for next few days. 10:00 pm: Quiet Hours 11:00 pm: Lights out Sunday, March 16th – Thursday, March 20th 6:00 am-7:45 am: Breakfast and preparation for workday (making lunch bags, etc) 8:00 am: Be on bus heading out to work site 11:00 am-12:00......

Words: 358 - Pages: 2

Premium Essay

Bandura's Science Experiment

...interested in the connection between children and aggressive behavior through modelling. Bandura knows that learning can be learnt through cognitive determinism, but what he wants to know is the extent that children learn through observation of adult behaviour. Instead of inheriting violent actions children can observe and imitate aggressive behaviours. Bandura believes that aggressive behaviour in children is influenced by models and media. As a result colleagues of Bandura and Bandura himself created the experiment: “The Bobo Doll Experiment”. Bandura’s hypothesis is the connection between aggressive modeling and aggressive behaviour in children, fitting with his views on social learning. Hypothesis: A hypothesis is a further way of stating a question (Galenza, 2013). Moreover, a hypothesis is the relationship between variables and predictions on what the answer to the question is going to result in. Bandura has more than one prediction in the “Bobo Doll Experiment”. He had four predictions: he predicted that children who were exposed to model aggressive behaviour would imitate that same aggression when the model was no longer present, he predicted that children who were exposed to a non-aggressive environment would imitate aggressive behaviour when the model was no longer present, he predicted that children would most likely imitate models of same sex instead of opposite sex, and his final prediction was boys would behave more aggressive than girls would......

Words: 977 - Pages: 4

Premium Essay

Bobo Le Chapeau

...About SG 3100SNw/SG 3110SFNw Firmware Updates (Windows) TABLE OF CONTENTS 1. About Firmware Updates ......................................................................... 2 2. Update Procedure ...................................................................................... 2 3. Operating Environment and Other Requirements ................................ 2 Operating Environment ..........................................................................................2 Supported Operating Systems ...............................................................................2 About Drivers .........................................................................................................3 4. Update Cautions ....................................................................................... 3 Caution 1. ...............................................................................................................3 Caution 2. ...............................................................................................................3 Caution 3. ...............................................................................................................3 Caution 4. ...............................................................................................................3 5. Disclaimer .................................................................................................. 4 6. Firmware Update Operating Instructions.........

Words: 1374 - Pages: 6

Premium Essay

Describe and Evaluate Social Explanations for Aggression

...Describe and evaluate social explanations for aggression (16 + 8 marks) There are a number of different theories which offer explanations for aggression. These include social psychological explanations and biological explanations. Some of the social explanations are social learning theory and deindividuation. Social learning theory was developed by Albert Bandura and is based on the behaviourist approach that our aggressive behaviour is learnt. He proposed that it is similar to operant conditioning where learning takes place due to observation and imitation. H explains that modelling has an influential role on the manner of the aggression, as if role models are seen t be aggressive this encourages those who observe them to exert similar behaviour. He also explains that vicarious learning takes place which is indirect rewarding of behaviour. AN example of this would include a child observing another child hitting someone in order to get the toy they desired. A number of factors influence the aggression levels learnt and shown in individuals, one of which is self-efficacy. This refers to the ability to perform the aggressive act, thus we are only likely to be aggressive if it is likely that we will succeed! Other characteristics of models influence whether someone will imitate behaviour, as if they have high power and status or are similar to he individual then this is likely to increase imitation. Therefore violence in the media is an increasing problem in the world......

Words: 1331 - Pages: 6

Premium Essay

Psychology Assignment

...explains human behaviour in cognitive, behavioural and environmental influences. Everyone and everything around us has an impact on how we all behave. Bandura particularly focused on how aggression progresses in children. Bandura says that childrens behaviour is influenced and learned by observing whats going on around them in the environment that they are in. Children also observe the way people behave around others and are influenced by them in good ways and bad ways, this is shown by the bobo doll experiment. Children are especially influenced by the role models in this society, at first they will observe everything they do such as their behaviour and further down the line they will start to copy what they do and reinact it themselves. Sometimes this could be a good thing sometime this could be a bad thing. He also looks at how we are affected by the rewards and punishments that we experience every day. Bandura believed that direct reinforcement could not account for all types of learning. Bobo Doll study - Bandura, Ross and Ross (1961) In 1961, psychologist, Albert Bandura set up an experiment to see if social behaviours such as aggression could be picked up by observation and imitation; he tested 36 boys and 36 girls from the Stanford University Nursery...

Words: 8024 - Pages: 33

Free Essay

Should Professional Sports People (Such as Afl Footballers, National Cricketers) Be Role Models?

...Should professional sports people (such as AFL footballers, national cricketers) be role models? In this context, consider the role of observational and social learning, and what role they are modeling. Make sure that you primarily address psychological rather than sociological aspects of being a role model. Sport has always been a fundamental principle of Australian Society. The social and cultural roles of sport have provided Australians with unity as well as a sense of patriotism. Our interest in sport has not only contributed to expanding our “national consciousness” but was also a factor towards federation in 1901 (Cashman, 2003). Currently, almost 70 per cent of Australians engage in some form of sporting activity every week (Department of Foreign Affairs and Trade, 2012) and through this our passion towards sport has even extended to an elite level. Within Australia there is a considerably large football culture, where “thousands of Australians descend on football stadiums” to support their respective teams (Australian Government, 2008). Of these codes the most “loyal and dedicated fans” are those devoted to Australian Rules Football (AFL) (Australian Government, 2008) and their devotion also spreads to those who play it. Due to the physical and social benefits that sport has on young Australians, the negative consequences which may arise due to them idolizing sports men and women, are quite often overlooked. In most cases, young boys view sportsmen such as AFL......

Words: 2310 - Pages: 10

Premium Essay

Albert Bandura

...Albert Bandura had a theory of learning called the Social Learning Theory. The Social Learning Theory is a theory in which people learn through observing other people and their actions and reactions. (Woolfolk). Psychology cannot tell people how they ought to live their lives,. It can however, provide them with the means for effecting personal and social change.” (Bandura)"Learning would be exceedingly laborious, not to mention hazardous, if people had to rely solely on the effects of their own actions to inform them what to do.” (Cherry) Bandura performed an experiment with a doll. This famous Bobo doll experiment was observations by children of adults being aggressive with a doll. In turn, the children were observed being aggressive with the doll also. Bandura’s Social Learning Theory identifies three basic models of observational learning. The first model is a live model which is a person performing an observable behavior. A second model is a verbal model which is behaviors described and explained by a person. The third model is a symbolic model which shows humans or fake beings performing certain behaviors in T.V programs, movies, books or online. (Cherry). Observational learning is not always an effective observation due to the many people involved. This theory involves both the model and the learner (Cherry). The Social Learning Theory has four components: paying attention, retaining information or impressions, producing behaviors, and being motivated......

Words: 579 - Pages: 3

Free Essay

Miss

...and deinidividuation. Social Learning Theory (SLT) is defined as learning behaviour that is controlled by environmental influences rather than innate or internal forces. The behaviour shown by individuals during this theory of aggression is often referred to as modelling or observational learning; this is a form of vicarious experience. It is believed that humans are not born as aggressive individuals so the acts of aggression can only be acquired through direct experience and the observation of others. The behaviourists’ explanation emphasises on reinforcement. This is when certain behaviour is rewarded, encouraging it to be repeated and learned. Aggression that is associated with a reward is likely to be learned. Bandura et al (The Bobo doll) tested this theory of aggression and found that children who observed a model behaving aggressively towards a doll were likely to carry out the same behaviour when allowed to interact with the doll. His findings found that when left alone with the doll children would even improvise their own aggressive actions towards the doll. This behaviour was more commonly shown when the adult’s aggressive behaviour was rewarded; this supports the claim that rewards influence the likelihood of imitation. This study can be criticised based on two factorsthe lack of ecological validity and demand characteristics. The children participating in this study may have been aware of what the study required of them, also it is difficult to generalise......

Words: 1206 - Pages: 5

Premium Essay

Social Learnning Theory

...only knowing one way of living. The psychological theories prove that early stages of moral and cognitive developments in behaviors down the line. All behaviors we observe are not always learned or carried out, each determines on the rewards of the behaviors. The three core concepts of the Social Learning concept are, the idea that people learn through observation, secondly that the idea that internal mental state are essential part of the process. Finally, this concept recognizes that just because you learn the behaviors you do not necessarily have to change your behaviors. As we study the three concepts, we can break down the steps to figuring out how it all pertains to the human behaviors Observational Learning In Bandura Bobo doll experiment, he demonstrated that children learn and imitate behaviors they...

Words: 1447 - Pages: 6

Free Essay

Social Bahavior

...controlled. Weaknesses Low ecological validity. Many psychologists have criticized laboratory studies on imitation. Because the model involves the child and the adult model and this is a very limited in social situations. The child has no interaction with the model and this makes it impossible to influence the model. And also the child and the model are strangers. Another criticism of this study is that demonstrations are measured immediately. Long-term effects cannot be discovered with such single exposure. The experiment also sounds unethical we don’t know whether the children suffered long-term consequences or not as a result of this study 2. Children behavior were used to demonstrate this model by doing experiment (bobo doll experiment) which was to establish relationship between their behavior and environment and there consequences. Children observe all people around them and try to adopt the behavior in various ways. Bandura, Ross and Ross (1961), they tested 36 girls and 36 boys aged between 3-6 years old. The pre-test was done...

Words: 561 - Pages: 3

Premium Essay

Ethical Guidelines to Be Complied by Psychologists in Research and Analysed the Issues as Well as Importance to Conform Why It Must Be Followed at All Times.

...psychologist themselves. At the outset, researchers must obtain the informed consent all participants to encourage consensual agreement. However, some areas of the research are left untold due to validity of the outcome. Therefore, it can be claimed that it does not always occur. The participants must have a debrief at the end of research to have a good frame of mind and to remove any worries with sense of dignity and views. For example, subjects of Milgram (1963) were offered a good aftercare indicating no further harm to all learners. Researches must ensure participant are protected to avoid causing distress. However, this has not always been the case in some researching. For example, It could be debated in Bandura et al. (1961)- Bobo Doll experiment. that aggression could have profound effect in the child’s life when it being learned. Ideally, there must be a degree of honesty to all participant about the actual research however some section of the research may be left untold. For example, craik and Tulving (1975), research about learning process-where subjects we not informed that they would be tested on their memory. Thus minor case of deception. All datas of participant must be kept confidential to protect participants’ identity as possible. However, some pseudonyms are sometimes used in psychology to maintain anonymity. for example,...

Words: 660 - Pages: 3