Computerspil og dannelse: Essay

Eftersom computerspil er blevet langt mere almindelige og omfattende end de var da de først kom frem er der selvfølgelig en del meninger om emnet.
Om computerspil er gode eller dårlige er for alle ikke lige let at svare på, der er mange forskellige holdninger omkring emnet og det er ikke kun en for eller imod situation, men trods de mange meninger er der alligevel to typer af personer som Bo Kampmann Walther forklarer i sin kronik ”Computerspil er vor tids medie-sorteper”, han kalder disse to typer for ”den omvendte kasket” og ”tweedjakken” disse to personligheder er modsætninger ”den omvendte kasket” er ham som elsker computerspil og alt andet nyt, den modsatte personlighed kalder Bo Kampmann Walther for ”Tweedjakken” det er ham den traditionsbundne for hader alt nyt og moderne, disse ”Tweedjakker” tilhøre for det meste den lidt ældre del af samfundet.
Disse Tweedjakker mener at man bliver dummere af at spille computerspil, et argument som man kan have svært ved at tage seriøst eftersom størstedelen af ældre mennesker aldrig har sat sig ind i hvad computerspil ”rigtigt er”. Et andet argument for at computerspil skulle være dårlige er at de åbenbart ”ødelægger dannelsen” blandt unge, hvad der menes med dannelse er jeg ikke sikker på, først er man nød til at klargøre ordet dannelse, er dannelse det samme i dag som det var for 50år siden? Er det at høre Mozart og danse lancier en vigtig del af ens dannelse? Eller er selve ideen om hvad dannelse i virkeligheden er ændret? Dannelse afhænger af samfundets normer, og normer ændrer sig gennem tiden, sådan er det også med meningen af dannelse. Disse normer bliver også kraftigt påvirket af teknologien, man har visse forventninger til personers teknologiske kompetencer, folk forventer at du ved hvordan man ringer med en mobiltelefon eller tænder et tv, teknologien er ganske enkelt en uundværlig del af nutidens samfund. Dannelse i dag er blandt andet at have færdighederne til at bruge den teknologi som man skal kunne i det moderne samfund. Unge og børn er den del af befolkningen der har taget bedst imod denne forandring, dette er også derfor at disse fornævnte ”Tweedjakker” tilhører den ældre generation, en generation som ikke kan følge med i de nye og skiftende tider. Den ældre generation forstår sig simpelthen ikke på den nye teknologi og sidder derved stadig fast i sine gamle meninger og sine historier om ”dengang jeg var dreng”. Eftersom computerspil for det mest er brugt til underholdning og ikke har direkte funktioner i samfundet som f.eks. mobiler, er der folk som er yderst skeptiske overfor disse spil. Bo Kampmann Walther forklarer i sin kronik hvordan computerspil har trukket en ”medie-sorteper” efter som de er ofre for stor kritik i medierne.
Bo Kampmann Walther mener at det dannede menneske burde være en blanding af de såkaldte ”Tweedjakker” og ”omvendt kasketter”, Bo Walther kritisere folkets sort-hvide tankegang.
Man burde dog også se på de gode ting ved computerspil, altså udover det at de er sjove har de også en værdi i forhold til uddannelse, eftersom de fleste computerspil foregår på engelsk får børn/unge indøvede det i en ung alder. Specielt vis disse spil foregår online og sammen med andre mennesker fra rundt omkring i verden, her bruges engelsk som kommunikation enten i form af tale eller skrift, her løser folk fra rundt i verden opgaver og samarbejder, på tværs af sprog og kultur. Det vidnes jo også at nogle af de bedste engelsk talende elever er folk der spiller computerspil med andre, en stor del af dannelsen i den nye samfundsorden er jo netop globalisering og internationalisering. Derfor kan computerspil have en stor positiv effekt på børns udvikling, men det er dog ikke sagt at man ikke bør lave undersøgelser hvorvidt computerspil muligvis kan skade børns dannelse. At computerspil er en afgørende rolle i de unges fremtid er nok at overdrive lidt, men andre beskæftigelser som såkaldte dannede personer giver sig til kan have lige så lidt relevans for fremtidens samfund, det at leve i fortiden gavner ingen.