Da Vinci Mysteriet er en roman, som senere er blevet filmatiseret. Den er skrevet af Dan Brown, som efterfølgende har skrevet mange bestsellers, men dette var altså hans gennembrudsroman. Noget af det som bogen er kendt for, er at den, på trods af at den er fiktion, virker meget ægte, og man kommer af den grund til at stille spørgsmålstegn, ved om det der står i romanen passer i forhold til hvad, der er anerkendt i det virkelige liv. Dan Brown skriver i Da Vinci Mysteriet at: ”Alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i denne roman er korrekte”. Det er en af de ting, som understøtter min pointe.
Romanen starter in medias res, altså midt i handlingen, med at stormesteren Jaques Saunière bliver dræbt på det berømte museum Louvre. Politiet mistænker straks Robert Langdon, en amerikansk lektor, som var i Paris for at holde foredrag. Dette skyldtes at Langdons navn stod skrevet på gulvet ved siden af Saunière. Han bliver tilkaldt af politiet, for at hjælpe med at undersøge mordet. Det er i hvert hvad han selv tror, men han ender med at blive jagtet af politiet, med Saunières barnebarn, Sophie, som han mødte ved gerningsstedet. Det ender i en vild jagt, som samtidigt handler om at finde den hellige gral.
Det er en kronologisk roman uden de store spring, men der er flashbacks, som tydeliggør handlingen, for eksempel ses det ofte at Sophie tænker tilbage på de ting, som hendes bedstefar (De er jo ikke biologisk i familie, men hun er opvokset hos ham, og hun har ikke kendskab til dette før sent i romanen) fortalte hende, da hun var lille.
Hvis man følger berettermodellen(bilag 1), så kommer anslaget allerede fra start af. Den konflikt der opstår ved Saunières død, fortsætter igennem hele romanen, og man kan sige at det er den, som starter handlingen. I starten er man ikke klar over, hvad Saunières død betyder, men jo længere man kommer i historien, des tydeligere bliver det, at der er nogle, som forsøger at destruere Priory of Sion-ordenens hemmelighed.
Præsentationen af hvem der deltager i konflikten, er ikke helt tydeliggjort fra start. Der er selvfølgelig folk som Langdon, Sophie & Fache, som er involveret helt fra start, men samtidig bliver Teabing og Silas først senere præsenteret.
Uddybningen strækker sig over et godt stykke, da der er mange involverede i konflikten, og dermed er der også mange holdninger til sagen. Langdon og Sophie prøver at analysere sig ind til kernen og forstå de budskaber, som Saunière videregav lige inden sin død. De bliver selvfølgeligt klogere jo længere man kommer i handlingen, men de begår dog fejl undervejs.
Dette ses i romanens point of no return. Der er flere vendepunkter i romanen, men point of no return er da de vælger at flygte med Teabing. De kommer til Teabing i god tro om at han kan hjælpe dem med at løse deres mysterium, men de ved på det tidspunkt ikke at de sidder og drikker te med fjenden.
Konfliktoptrapningen kommer, da Langdon og Sophie finder ud af at Teabing er deres fjende og at han er ude efter gralen. Han har udnyttet deres viden omkring emnet til at bringe ham tættere på gralen, og han regnede med, at på det tidspunkt at han gav sit sande jeg til kende, ville han vide nok til at finde den.
Klimaks og action hører ofte sammen, og klimakset opstår i kaosset med Langdon og Sophie, samtidigt med at Silas, som er opus dei, der betegnes som ”de onde”, dør.
Udtoningen kommer i takt med den lykkelige ende, hvor Sophie finder ud af sit sande jeg, og Langdon får løst gåden.
Det kan diskuteres, hvem der er hovedpersonen i romanen. Synsvinklen starter allerede hos Langdon: ”Robert Langdon var længe om at vågne”, som første linje står skrevet. Alligevel er Sophie den lidt maskerede hovedperson, da det klart er hende, som gennemgår den største udvikling. Hun går fra at være ansat i politiet, og dog have en kendt bedstefar og have haft en speciel barndom, men hun ender med at være sidste levende slægtning af Jesus. Den jagt og samtidige flugt som Sophie kommer ud på, er med til at klargøre hende til den rolle, som hun senere skal udfylde resten af sit liv.
Sophie
Sophie
Langdon
Langdon
Gådens løsning
Gådens løsning
Politi, Opus Dei, Teabing
Politi, Opus Dei, Teabing
Sophie
Sophie
Saunière
Saunière
Her ses en aktantmodel, hvor Sophie selvfølgelig er hovedpersonen. Saunière er hjælperen, som tog sig af Sophie fra hun var helt lille, hvor resten af hendes familie blev myrdet, i hvad der senere blev maskeret som et færdselsuheld. Han har passet på hende, som mere end hvis hun var hans eget barn, da den hemmelighed han vil beskytte med sit liv, samtidigt er hende.
Modstanderne er der mange af, da der er forskellige interesser omhandlende Priory of Sion og den hellige gral, samt politiet er interesseret i at stoppe hende, da hun hjalp Langdon, politiets største mistænkte, med at flygte. Politiet er dog ikke hendes største modstandere, da opus dei og Leigh Teabing har utroligt mange ressourcer og magt, hvilket gør at de flere steder er ved at stoppe Sophie og Langdon på deres mission.
Målet/objektet er løsningen på gåden, som opstår da Saunière bliver myrdet. Der opstår flere gåder i løbet af romanen, men jo mere viden man får, des bedre forstår man at gåden er én og samme; nemlig at det ikke handler om Jaques Saunières død i sig selv, men om noget større – nemlig at Jesu’ kød og blod skal bevares.
Giveren af denne løsning er Langdon, da han med sin iver og ekspertise, leder Sophie frem til løsning, som giver hende svar på, hvem hun virkelig er. Hans mod gør, at han vil ofre næsten alt for at finde frem til svaret på, hvorfor hans ven Jaques Saunières skulle slås ihjel, og hvilke beskeder han forsøgte at give.
Modtageren er igen Sophie, som aldrig ville kunne have løst mysteriet uden hjælp fra Langdon. Hvis ikke Saunière havde skrevet Langdons navn inden sin død, havde Sophie sandsynligvis aldrig fundet ud af hvem hun var, men i stedet risikeret at dø.
Romanens budskab er at oplyse om de løgne og mangel på oplysninger, som kirken har spredt og tilbageholdt igennem historien. Dan Brown hylder organisationen Priory of Sion, som tvivlsomt har eksisteret på den måde, som den gør i Da Vinci Mysteriet. Dette betyder dog kun at det ikke er selve organisationen som Dan Brown hylder, men dem som har kæmpet for sandheden, og som har holdt den hemmelig for at holde den i live. Et tydeligt eksempel på dette er, at Dan Brown i romanen påstår, at Jesus var gift og havde børn med Maria Magdalene, der i biblen bliver fremstillet, som en prostitueret. Formålet med dette fra kirkens side, var at sørge for at mændene kunne beholde deres position i samfundet over kvinderne.
Da Vinci Mysteriet af Dan Brown er en fantastisk roman, hvilket også bliver bevist af hvor mange eksemplarer, som er blevet solgt. Romanen er så fyldt med viden at ens hjerne næsten ikke kan følge med. Man bliver derfor meget grebet af den, og når man først er gået i gang, så stopper man ikke. Man kan sige at det religiøse tema måske ikke er så aktuelt, da man må siges at være mindre religiøse i dag end tidligere, så betydningen er ikke enorm. Men hvem ved, hvordan man ville tænke, hvis vi kendte historien som den der bliver påstået i romanen. Det er svært at sige om man så ville have et anderledes religiøst syn.
Ikke desto mindre sætter den en masse tanker i gang.
--------------------------------------------
[ 1 ]. Brown, Dan: Da Vinci Mysteriet s.7
[ 2 ]. Brown, Dan: Da Vinci Mysteriet, S 12
