Analyse

Referat: Folkevisen starter i første strofe med at fortælle om familien. Om at de var mange søskende og at faderen døde meget tidligt. Sønnerne sleb deres spyd en søndag aften, inden de tidlig mandag morgen, red vrede ud for at finde hr. Torben. De red nord for skoven da de finder hr. Torben. De vil tage hævn. Hr. Torben tigger dem om at lade ham være, han tilbyder dem hus og gård og dermed også hans datter. Men de vil ikke have noget af ham, de var kun kommet for at få blodhævn. De dræbte ham og huggede ham ud. Så red de til hr. Torbens gård, hvor hans unge smukke datter stod med et drikke bægre i hver sin hånd. Hun skålede først med hendes fars drabsmand. Hun vidste på det tidspunkt ikke hvad der vat sket. Han bliver pludselig så fuld at han fortæller hende, at hvis han havde vidst hun var så god, havde han ikke slået hendes fra ihjel. Datteren bliver chokeret over denne indrømmelse, da hun jo ikke kan forsørge sig selv. Da drabsmanden synes godt om hende, tager han hende med på hesten, og med for at forsørge hende.

Genre: Genren er en folkevise

Type folkevise: Torbens datter tilhører folkevise-genren, riddervise. Riddervisen er kendetegnet ved, at være realistisk og omhandle adelens og riddernes liv, og skildrer konflikter i og mellem slægter. I dette tilfælde, er det konflikten mellem Hr. Torben og en anden slægt.

Titel: Torbens datter, som var en klassisk vise i middelalderen. Men forfatteren er ukendt.

Visens Opbygning:

Antal strofer: Visen strejker sig over 15 strofer, og i hver strofe er der to vers, undtagen i strofe 1 og 15 hvor der er fire vers. I de to strofer bliver der gentaget det samme i vers 2 og 4. I hver strofe er der enderim, og hvis man tæller omkvædet med, er det krydsrim.
(Skov-plov, strofe 3, vers 1-2)-( Fin-Min, strofe 4, vers 1-2)-(Gård-Mår, strofe 5, vers 1-2)

Omkvædet:
- under lide -
Der dagen han dages, og duggen den driver så vide. (Strofe 1 og 15, vers 2-4)

Motiv: Motivet i visen er hævn, som man kan se (strofe 2 til 7). De kom ikke for at få hans jord eller noget andet, men for at dræbe ham. Det var for at tage hævn.

Handlingsforløb: Indledning: En aften samlede en gruppe mænd sig og sleb deres spyd. En af deres slægtninge var blevet dræbt, og nu ville de hævne sig. Drabsmanden hr. Torben skulle selv lide døden. Mindre kunne ikke gøre det. Næste morgen red de ud, for at dræbe Torben, som gik og pløjede.
Klimaks: Mændene dræber Torben.
Afslutning: Mændene tager Torbens datter med sig, fordi de mener de gør noget godt for hende, da hun ingen far har mere.

Miljø: Miljøet er gammelt og det foregår på landet, hos Hr. Torben (strofe 4-5). Miljøet i visen passer også godt, til tidsperioden, som visen er skrevet i. Middelanderen fordi, det var også meget gammeldags med spyd (strofe 2) og plove (strofe 3).

Tid: Jeg mener at folkevisen strækker sig over 2 dage. Den første dag er søndag aften, hvor de sleb deres spyd og den anden dag, altså dagen efter, er mandag hvor de drager ud.
(Strofe 2). Og som jeg fortalte er den skrevet i middelaldertiden, som er 1200tallet.

Personer:

-Hovedperson
Torbens datter: Torbens datter, er den egentlige hovedperson i visen. Hun er en meget smuk pige (Strofe 11,vers 1) og vi får at vide at hun er tynd som en vånd (Strofe 9,vers 1). Jeg vil også sige, at hun er god til at tilgive, da hun jo rejser af sted med sin fars banemand/Drabsmand. (Strofe 15)

-Biperson
Torben: Vi får ikke noget konkret at vide, om Torbens rang, udseende og den slags, men han står og pløjer (Strofe 3, vers 2) , så går jeg ud fra at han er en bondemand. Han virker dog på ingen måde fattig, da hans datter tager imod rytterne, med et guldkar på hver sin hånd (Strofe 9, vers 2). Vi må også gå ud fra, at han tidligere har slået et andet menneske ihjel, siden rytterne komme for at få hævn (Strofe 4, vers 2).

Sproget:

Sproget indeholder nogle faste vendinger og udtryk, som vi kan genkende fra mange andre folkeviser. Eksempler på dette er Hr. Torbens datter, der, var “så væn en mår” (strofe 5 og 8, vers 2) og Hr. Torben selv, der var “faver og fin” (strofe 4, vers 1). Noget andet, der er typisk for folkeviserne, er, at der ikke er den store beskrivelse af personerne. Mange har ikke engang et navn. I “Torbens datter” skildres for eksempel kun hr. Torben med navn, hvorimod resten af personerne intet navn har. Der bliver også brugt nogle ord, som man ikke rigtigt vil bruge, nu til dags. Fx mår (stofe 5, vers 2), vånd (strofe 9, vers 2) og frænde (strofe 4, vers 2).

Konflikt:

Konflikten opstår ved at Hr.Torben, har drabt banemandens fader. Derefter udvikler situation til at, banemanden ridder af sted for at hævne hans faders død. Han dræber Hr.Torben og derefter fortsatte de hen til gården. Der møder han, Hr. Torbens datter som han blev forelsket i hende. "Så slog han over hende kåben blå" (strofe 14, vers 2), blå symbolisere troskab, så jeg tolker det som om de sværger hinanden troskab. Folkeviser afsluttes næsten altid lykkeligt eller tragisk. I dette sammenhæng, er det lidt svært at forholde sig til en lykkelig afslutning. Men det vil jeg sige.

Tema/Budskab: Temaet i visen er hævn. Visen starter som et hævntogt, men ender som en kærlighedshistorie, hvor de involverede forbryder sig mod deres slægt, og bliver fredløse. Så budskabet må klart være, at man skal være tro mod sin slægt.

Perspektivering:

Resume af Nørdenes Forvandling: Alf har været syg i et stykke tid, og da han kommer tilbage i skolen er der sket noget mærkeligt. Han er ikke længere en af dem der griner med, når andre bliver drillet. Nu er det ham de griner af. Selv lærerne er ude efter ham. Efter den første forvirring har lagt sig, beslutter han sig for at gøre noget. Derfor slår han sig sammen med klassens anden mobbeoffer Tykke. Eller Toke som han rigtigt hedder. De kalder sig Magtens sønner og sværger på at få hævn. De vil forvandle sig til vindertyper og score alle pigerne. Der skal forandringer til, for at arbejde sig op fra bunden af hierarkiet. Noget af de første drengene gør er at ændre deres navne til Ulf og Bjørn.

Man kan se i begge fortællinger at det er hævn, som er de store overskrifter, som i Torbens datter kan ses (Strofe 4-6, vers 2). I begge fortællinger, er der også en konflikt som sætter hævnen i gang, for i Nørdernes Forvandling bliver de til mobbeoffer og i Torbens datter, har hr. Torben, slået banemandens fader ihjel. (Strofe 1, vers 3), men tilfældes er der en konflikt som sætter hævnen i gang. I begge fortællinger er de målrettet og gør som de har planlagt, for i Nørdernes Forvandling (sværger de på at få hævn) og i Torbens datter, ridder banemanden ud for at hævn sin faders død og da han er der, tilbyder hr. Torben hus, gård og datter, men dræber ham alligevel (Strofe 5). Og i begge historier formår de også og hævne sig. I begge historier ændrer de også deres sind og adfærd. På den måde, at i Nørdernes Forvandling ændre Alf og Toke sig og bliver en af de høje i hierarkiet. I Torbens datter, ændre banemanden og slutter fred med slægten, for han forelsker sig med hr. Torbens datter. (Strofe 11,12 og 13).