SAMFUNDSFAG B

EU´s institutioner og beslutningsproces

Spørgsmål til: • B-bogen, side 49 – 59 • http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/11/04/114744.htm (12.40 min)

Nedenstående opgave bedes løst i grupper á 3-4 personer( 6 lektioner).

Opgaven skal have et omfang af cirka 3 sider og oploades efterfølgende i
Fronter => Mappen EU opgave

1) Forklar, med udgangspunkt i lektien, EU´s beslutningsprocedure.

Kom i denne sammenhæng ind på institutionernes roller: - Det Europæiske Råd - Ministerrådet - Europa-parlamentet - Kommissionen - EF-Domstolen

2) Foretag en sammenligning mellem EU´s beslutningssystem og Danmarks.

- Diskuter hvilket system der er mest demokratisk.

3) Tirsdag den 1. december 2009 trådte Lissabontraktaten i kraft.
Lissabontraktaten var flere år undervejs og løb ind i flere forhindringer – blandt andet fordi den blev nedstemt i Irland og der var også problemer i Polen og Tjekkiet. Alligevel blev traktaten til sidst ratificeret (godkendt) i alle EU-lande.

- Undersøg baggrunden for Lisssabontraktaten. - Redegør for elementerne i Lissabontraktaten. - Diskuter hvorvidt Lissabontraktaten er et fremskridt i forhold til tidligere traktater.

4) Klassen (2 lektioner): Gennemgang / debat i plenum.

|[pic] |[pic] |

[pic]Berlingske Tidende | 14.01.2010 | 1. sektion | Side 22 | 583 ord | artikel-id: e1d7bd47

Berlingske Kommentar: EU-høringer kunne blive model i Danmark

Af OLE BANG NIELSEN

BRUXELLES: EN gang imellem hjælper det at sætte politikere under lup i tre stive klokke-timer for at finde ud af, om de egentligt har nogen kompetence til at udføre deres job eller nogen ide om, hvad de vil. Den slags har foregået længe i USA, hvor Kongressen gennemfører høringer med ministrene og andre ledende skikkelser i regeringen for at få de største blålys sorteret fra. Og denne model har man kopieret i den Europæiske Union - der jo som USA trods alt også er en slags forbundsstat - når det gælder medlemmerne af EUs »regering« : EU-Kommissionen. Det foregår noget mere trægt end på den anden side af Atlanten. Der er trods alt 27 nationaliteter og næsten lige så mange sprog, som alle gerne vil komme til orde. Der bliver spurgt i øst og svaret i vest, og tolkene er også nogle gange ved at kløjes i teksten. Men øvelsen er ikke forgæves.

SÅLEDES ER EU-KOMMISIONENS formand, José Manuel Barroso, allerede ude i alvorlige problemer med at få sit samlede EUKommissionshold godkendt kun halvvejs inde i høringerne. Et par af kandidaterne til de betydningsfulde poster i EU-Kommissionen er allerede i fare. Det gælder især den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana Jeleva, som tirsdag aften ikke formåede at levere et overbevisende resultat under hendes høring. Den tidligere bulgarske udenrigsminister var ikke imponerende på sit kommende dossier: EUs humanitære hjælp og katastrofehjælp. Og endnu værre rodede hun sig ud i selvmodsigelser og fornærmet tavshed, når det gjaldt hendes privatøkonomiske forhold og ejerskab af diverse skuffeselskaber.

Konklusionen fra hovedparten af de EUparlamentarikere, som deltog i høringen, var, at Jeleva ganske simpelthen havde løjet for dem.
I går tog Barroso i første omgang Jeleva i forsvar og lod forstå, at han stod fast på hendes udnævnelse. Men veteraner i EUParlamentet, som den britiske liberale Andrew Duff og den østrigske socialdemokrat Hannns Swoboda, har allerede vendt tommelfingeren ned over for Jeleva.

Selv om hun kan regne med støtte fra den konservative og kristendemokratiske EPP-gruppe, er det næppe nok til at redde hende. I går blev der da også spekuleret kraftigt i Bruxelles og i den bulgarske presse i Sofia om, at den bulgarske premierminister Boiko Borisov allerede i weekenden vil skifte Jeleva ud med en anden kandidat til EU-Kommissionen for at redde landets ære og Barroso for yderligere problemer. Forsvarsminister Nikolaj Mladanov blev nævnt som den mest tænkelige kandidat.

HVAD SIGER DET så om EU og den demokratiske udvikling? Først og fremmest at der er ved at udvikle sig en egentlig form for europæisk politik over grænserne. Det viste sig allerede sidste år ved udpegelsen af EUs præsident, hvor de borgerlige regeringer, der har magten i hovedparten af EU-landene, insisterede på, at den første EU-præsident skulle være en af deres egne i skikkelse af den belgiske kristendemokrat Herman Van Rompuy. Grænserne mellem national og europæisk politik viskes langsomt ud.
Desuden viser det, at modellen med høringer er demokratisk sund. Hvis man i København fulgte eksemplet fra Bruxelles og Washington og lod kommende danske ministre gå gennem en tre timer lang offentlig høring for at afklare, om de vidste, hvad der var op og ned på deres ansvarsområde, kunne mange katastrofer i dansk politik sikkert undgås.

»Hvis man i København fulgte eksemplet fra Bruxelles og Washington og lod kommende danske ministre gå gennem en tre timer lang offentlig høring for at afklare, om de vidste, hvad der var op og ned på deres ansvarsområde, kunne mange katastrofer i dansk politik sikkert undgås.

le@berlingske.dk

|[pic] |[pic] |

[pic]Politiken | 28.08.2010 | 1. sektion | Side 12 | 625 ord | artikel-id: e228cfef

Lene E.: EU skal lave mere for de samme penge

EU vil have flere penge til at løse en række nye opgaver. EU-kommissionen peger på en EU-skat som en mulighed. Glem det, siger udenrigsminister Lene Espersen.

Af KÅRE PEDERSEN, THOMAS LAURITZEN, BRUXELLES

Europa skal opbygge en ny udenrigstjeneste. EU skal etablere et fast formandskab. EU skal holde øje med medlemslande, der ikke har styr på økonomien. Spørger man ude i medlemslandene, er der ingen grænser for, hvad EU skal foretage sig af nye vigtige opgaver allerede fra næste år, hvor Lissabontraktaten for alvor skal omsættes fra ord til virkelighed. Denne generøse slåen ud med hånden stopper dog øjeblikkeligt, når man også spørger medlemslandenes toppolitikere, om der følger en ekstra stor pose penge med opgaverne. Udenrigsminister Lene Espersen ( K) afviser i hvert fald blankt, at EU skal forvente, at der løber flere penge ind på kontoen i 2011. »EU skal ikke have et større budget. EU skal i stedet bruge sine penge klogere«, siger hun.

Strid med kommissionen

Lene Espersen lægger sig dermed på linje med regeringscheferne i lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der alle kategorisk har sagt nej til at give embedsmændene i Bruxelles flere penge. Holdningen blandt regeringerne er, at pengekassen skal begrænses - også når EU om kort tid går i gang med at forhandle om unionens langsigtede rammebudget for 2014-2020.
Et større EU-budget - flere opgaver eller ej - er ganske enkelt politiske uladsiggørligt på et tidspunkt, hvor alle 27 medlemslande selv er i gang med at skære ind til - og for nogles vedkommende igennem - benet på deres egne nationale budgetter, lyder det fra regeringerne. Også i København. »Vi står i en situation, hvor alle EU-lande er ved at konsolidere deres budgetter.
Så er det hverken sagligt eller politisk klogt at satse på et meget større EU-budget«, siger Lene Espersen.
Med den udmelding er der lagt op til et slagsmål mellem EU's forskellige institutioner med EU-kommissionen i spidsen og medlemslandenes regeringer.

Budgetkommissær Janusz Lewandowski har nemlig for kort tid siden præsenteret sit bud på EU's budget for 2011, og Lewandowskis bundlinje viser et behov for et budget seks procent større end sidste år - svarende til 980 mia. kr. Siden er EU-præsident Herman Van Rompuy kommet med sit bud på et budget, der er tre procent større end det i 2010, og lige nu er Europaparlamentet ved at lægge sidste hånd på deres budgetforslag.

Et forslag, iagttagere forventer bliver større end kommissionens forslag. Mellem de tre forslag skal der findes et kompromis, der samtidig nøje tager højde for medlemslandenes ønsker, fordi medlemslandene i sidste ende skal godkende budgettet.
Men som EU-ekspert Marlene Wind siger, så er situationen omkring budgettet mere tricky i dag, end den var før Lissabontraktaten.
For i år skal Europaparlamentet også godkende EU's budget. »Hvis parlamentet ønsker sig flere penge, kan medlemslandene blive sat i en ubehagelig skruestik«, siger Marlene Wind, der er professor på Københavns Universitet. Hun henviser til, at hvis parlamentet vender fingeren nedad, står de nationale politikere tilbage som dem, der bremser gennemførelsen af Lissabontraktaten. Kun få år efter, at mange af de samme politikere kæmpede som besat for at få den vedtaget.

Mulig EU-skat

For at komme diskussionen om øget medlemsbetaling i forkøbet, kommer kommissær Janusz Lewandowski i september med analyse, der peger på en fælles EU-skat på bankers finansielle transaktioner, flytrafik eller CO2 som en mulig løsning på striden. »Det er i hvert fald en måde, hvorpå man kan øge budgettet, uden at medlemslandene betaler mere til EU«, siger Janusz Lewandowskis talmand Patrizio Fiorilli, der i øvrigt oplyser, at Lewandowski selv er imod en EU-skat. Som ophavsmanden selv skyder den danske udenrigsminister også stort set forslaget om en EU-skat ned, før det har set dagens lys. »Jeg stiller mig meget skeptisk over for en EU-skat. Jeg går ikke ind for særskatter, og det risikerer at flytte arbejdspladser ud af EU«, siger Lene Espersen. Jeg stiller mig meget skeptisk over for en EU-skat Lene Espersen, udenrigsminister.

kaare.pedersen@pol.dk