Sådan øges kvaliteten i gymnasiet

Kronikken, Sådan øges kvaliteten i gymnasiet, er publiceret af lektorerne fra Skanderborg Gymnasie: Jens Fredslund, Morten Holm Mortensen og Søren Rasmussen
24. september 2014 22:30
I denne kronik taler regeringen om et ”Kvalitetsløft”, her har lektorerene så lagt deres definition af begrebet - ”Kvalitetsløft” - i de danske gymnasier overfor regeringens og ministerens definition af begrebet.
________________________________________________________________________________

Lektorerne siger, at i deres drøm om et bedre gymnasie, er man er nødt til at se begrebet kvalitet i forhold til de kompetencer, som en elev skal have med sig efter 3.g.
Med det mener de, at man ikke kun skal fokusere på det faglige, man skal også have det, som de kalder almene-kompentencer med, som; Selvstædighed, Ansvarlighed, samarbejdsvilje og innovation.
Her mener de så, at der hverken fra regeringen eller ministeren, danner sig et konkret svar på hvordan kvaliteten i gymnasiet skal forstås.
Det regeringen har gjort, er at de har sat en masse tal op;

”95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse,
60 pct. en videregående uddannelse og
25 pct. en lang videregående uddannelse.”

Problemet med det her, er at de ikke på nogen måde siger noget om kvaliteten, og hvordan kvaliteten kan forbedres, skriver lektorerene.

Og i et interview sammen med ministeren, siger han at kvaliteten i undervisningen kan forbedres vha, mere lærer og elev tid, og komme med mere nuanceret undervisning.
Lektorerens svar på dette, er at undervisningen idag, allerede prøver sig frem med nye og anderledes metoder at undevise med, så det er ligesom ”prøvet”. Og de bruger argumentet

” Men hvilken kvalitet løftes med disse tiltag? Der findes ikke forskning, der entydigt viser, at læringen øges alene ved, at lærerne er mere sammen med eleverne. Der skal andet og meret til.”

De mener ikke at man får luftet de kompetencer som der også er vigtige vha. Mere lærer-elevtid (Selvstædighed, Ansvarlighed, samarbejdsvilje og innovation). Så den ide de er kommet med, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og gymnasierektorerne, er at man skal anvende, anvendelsesorienteret undervisning, dette er et begreb som man man umulugt kan benægte, men det som de gerne vil få frem, er at det ikke kun er ”snæver faglig viden” som er anvendelses orienteret, de giver nogle eksempler

”Fysik alene bygger ingen bro. Og man kan heller ikke rense et vandløb eller lave en effektiv kampagne for Dansk Flygtningehjælp ved hjælp af viden fra de enkelte fag alene.”

Så det de viser igen, er at man har brug for at lærer eleverne noget andet end fagligviden også (Selvstædighed, Ansvarlighed, samarbejdsvilje og innovation).

Statsministeren brugte så fint et eksempel på en elev, ”Emil”, og fortalte om en dag på hans gymnasie, hvor han ikke kun blev udfordret fagligt, men udfordret på hans almene menneskelige koompentencer ( personlige autoritet, realistiske sans osv...) ekspels skulle han i tysk selv finde på en opgave, som der kunne træne hans tyske ordforråd, her fandt han så på et stafet på skolen, hvor de skulle finde ord og forklare dem på tysk.
Statsministerens pointe med det her, er at han ikke kun bliver trænet på det fagliheden, så andre kompentencer også kommer i spil.

Og Udfra disse synspunkter og ideer, kan man vel skabe bred enighed om, at hvis man skal være klædt godt på til at komme ud i det danske samfund, og skulle kunne virke, som en god medborger, er det ikke kun vigtigt at have styr på det faglige, en det er også vigtigt at øve de almene menneskelige kompetencer.