Dansk Historie Opgave 1.g
Elevnavn: Sebastian Mytaros LedgaardKlasse: 1.u Studieretning: Samfundsfag A/Engelsk A | Vejleder: Mikael Skou Hougaard Dansk |
Vejleder: Jacob Theis Winther Jørgensen Historie | Område: Danmark og de andre 1. fag Historie | Niveau: A | 2. fag Dansk | Niveau: A | | Opgaveformulering: Hvordan endte Danmark som slavehandlende nation, og kan Danmarks færden i Vest Afrika retfærdiggøres?a. Redegør for den danske trekantshandel, samt Det Danske Slavehandelsforbud i 1792.b. Analyser tekstuddraget ”Slavernes Kyst” samt ”Forordning om Neger-handelen” .Vurder herefter hvordan teksten belyser den danske slavehandel, og hvordan de sorte portrætteres.c. Diskuter hvordan dansk slavehandel har påvirket eftertiden, og danskernes selvopfattelse. |
Indholdsfortegnelse:
Side 3-5
Side 6-7
Side 7-8
Side 8-9
Side 10-11
Side 3-5
Side 6-7
Side 7-8
Side 8-9
Side 10-11
Den danske trekantshandel samt slavehandels forbuddet i 1792.
Analyse af ”Slavernes kyst”.
Analyse af ”Forordning om negerhandlen”. Side
Slavehandlens indflydelse påvirkning på eftertiden og danskernes selvforståelse.
Litteraturliste.
Den Transatlantiske slavehandel har ikke formået at indtage nogen større plads i gymnasiets undervisningsbøger. Dette er forståeligt, når man tager de forfærdelige hændelser i betragtning. De danske handlinger er forbundet med skam, men på trods af dette har jeg valgt at dykke ned i dette kontroversielle emne, vores skolebøger forsøger at undgå. Trods alle negativerne med denne handel, må vi erkende, at den skabte grundlaget for den økonomiske Florissante periode i slutningen af 1700-tallet. Trods de økonomiske fordele, hvordan formåede danskerne så at retfærdiggøre deres handlinger, og hvordan har disse påvirket eftertiden? Disse spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i min opgave såvel som min problemformulering.
A: Redegør for den danske trekantshandel samt Det Danske Slavehandelsforbud i 1792.
Den danske slavehandel kan dateres helt tilbage til vikingetiden med dens trælle. Men først med etableringen af kolonierne på Afrikas guldkyst og i Indien i 1600-tallet blev slaveri og slavehandel en del af dagligdagen for danskerne i det fremmede. I 1650’erne blev det første danske slavefort Frederiksborg grundlagt efter aftale med den afrikanske stat Fetu. Den umiddelbare årsag med dette etablissement var en stor interesse i guld og elfenben, som danskerne ville bytte med tekstiler, skydevåben og metal. Med begyndelsen af koloniseringen af de atlantiske øer i 1700-tallet steg efterspørgslen på slaver. De danske handelsfolk så dette som en god mulighed for at tjene en skilling og påbegyndte således et samarbejde med de afrikanske slavejægere . Samarbejde kunne de kun opnå med våben, som danskerne kunne tilbyde i retur for slaver . Dette var begyndelsen på den danske trekantshandel imellem Guldkysten, De Dansk Vestindiske øer og Danmark. Efter byttehandlen var indgået mellem slavejægerne og handelsmændene begyndte fragten af slaverne til De Dansk Vestindiske øer. Mennesketransporten var en nådesløs færd, og adskillelige slaver såvel som sømænd måtte lade livet under den langvarige transatlantiske rejse. Mennesketransporten var utrolig omfattende i perioden på omtrent 100 år, hvor flere end blev 85.000 slaver fragtet over Atlanten på Dansk-Norske skibe. Denne fragt skulle foregå så økonomisk fordelagtig som muligt og derfor uden hensyn til slaverne. Der var kun en ting, der var essentielt; at få flest mulig slaver fragtet over Atlanten i live.
Den mest benyttede, og også mest inhumane, metode blev kaldt ”tight-packing” og foregik således, at skibe blev fyldt med slaver til det absolutte bristepunkt. Dette resulterede i en dødelighed blandt slaverne på omkring 15% procent. Adskillige slaver pådrog sig sygdomme, der var forårsaget af den dårlige hygiejne i lastrummene, hvor slaverne var tæt pakket sammen. De resterende dødsfald skyldtes selvmord og mangel på mad og drikke. Størstedelen af selvmordsforsøgende foregik ved, at slaverne sultede sig til døde. Disse selvmordsforsøg blev faktisk så hyppige, at handelsmændene var tvunget til at opfinde redskaber, der imod slavernes vilje tvang deres munde op, så de kunne tvangsfodre. De slaver der overlevede den barske rejse havde ikke en lys fremtid. Straks efter ankomsten i Det Caribiske Øhav blev de sat i arbejde på de danske plantager. Her blev der produceret råvarer som sukker og bomuld. Disse varer blev efterfølgende transporteret tilbage til Europa, hvor de blev forarbejdet og i stor omfang reeksporteret med omfangsrig betydning for den danske økonomi. Der var ingen i Danmark, der stillede spørgsmålstegn ved slavehandlens grusomheder. Dette skyldtes dels en manglende forståelse for handlen i praksis, dels en erkendelse af den økonomiske nødvendighed for kolonierne.
”I det danske samfund var der i den florissante handelsperiode et klart indtryk af de tropiske besiddelsers økonomiske betydning, men ikke noget særligt kenskab til forholdene i tropekolonierne. Således var eksempelvis slavehandel og slaveri ikke noget, der overhovedet blev sat spørgsmålstegn ved før i anden halvdel af 1700-tallet” . Først da oplysningstiden for alvor slog igennem i midten af 1700-tallet, begyndte man at drøfte berettigelsen af slavehandel og en eventuel afskaffelse heraf. Det er her vigtigt at pointere at afskaffelse af selve slaveriinstitutionerne overhovedet ikke var til diskussion, da disse blev anset som værende en grundlæggende byggesten i den danske økonomi .
Manden bag den senere forordning i 1792 om forbud imod den danske transatlantiske slavehandel hed Ernst Schimmelmann. Hans motiver for afskaffelsen af slavehandlen har efterfølgende været meget uklare. ”Med omkring 1000 slaver under sig var familien Schimmelmann Danmarks ubetinget største slaveejer”. De vestindiske plantager var derfor af stor økonomisk betydning for Ernst Schimmelman personligt. Derudover var han qua sin position som finansminister ansvarlig for varetagelse af samfundsøkonomien, der umilddelbart talte for slaveriets fortsatte eksistens. Men Ernst Schimmelmann var i høj grad påvirket af oplysningstidens frihedsidealer og naturromantik samt i besiddelse af abolitonistiske tankegange. Og han var påvirket af lægen Paul Isert. Paul Isert havde tilbragt nogle år som læge ved de danske etablissementer ved Guldkysten og havde sejlet med det danske slaveskib Christiansborg til Vestindien . Efter hans hjemkomst til København skrev han en bog, der i høj grad kritiserede slavehandlen. Isert fremlagde et forslag, der gik ud på at etablere plantager i Afrika for at skåne slaverne for den grusomme rejse over Atlanten. Ernst Schimmelmann og Paul Isert indgik et tæt samarbejde med et fælles ønske om at etablere en plantagekoloni på Guldkysten.
Imidlertid var der opstået store vanskeligheder ved at gøre slavehandlen profitabel. Det var ikke længere et overskudsforetagende. Dette skyldtes at Danmark i stor stil havde leveret slaver til de franske caribiske øer under Den Amerikanske Uafhængighedskrig. Da denne endte, resulterede det i en ændring i efterspørgslen efter slaver, som forårsagede en naturligt lavere pris på disse. Alt dette ledte til Christian d.7.s ”Forordning om negerhandlen”, og i 1792, blev Danmark med den den første nation til at vedtage en ophævelse af sin slavehandel.
B: Analyser tekstuddraget ”Slavernes Kyst” samt ”Forordning om Neger-Handelen”. Vurder herefter hvordan teksten belyser den danske slavehandel, og hvordan de sorte portrætteres.
I 1967 udkom Thorkild Hansens dokumentariske roman Slavernes Kyst som det første bind i en romantriologi om Danmarks tid som koloni- og slavehandelsnation på Guldkysten i Afrika. Bogens femte kapitel omhandler Paul Iserts gøren som fortkommandant på slavefortet Kongensteen samt hans senere studier og færden med de indfødte.
Jeg har i min tekstanalyse valgt at fokusere på belysningen af den danske slavehandel samt portrætteringen af de sorte. Netop skildringen af de indfødte er et centralt tema i bogens femte kapitel. Forfatteren Thorkild Hansen er den altvidende 3 persons-fortæller, der beskriver Paul Iserts oplevelser i det afrikanske, bl.a. med brug af citater fra Paul Isert selv, som under sit ophold på Guldkysten sendte adskillelige breve hjem til København. Historien er kronologisk fortalt, og allerede på kapitlets første side møder vi en objektivisering af de sorte handelsvarer: ”Han lærte at det mindstemaal, en afrikaner skulde have for at betales som mandsslave, var fire fod og fire tommer, mens en kvinde kun behøvede at være fire fod høj. Naar de opfyldte disse Maal, gielde de for en Mand og en Kone, om de end ikke ere over 12 Aar gamle, efterdi man i Amerika allerhelst kiøber de yngre Slaver for at have desto længere Nytte af dem”. Det fremgår her tydeligt, at afrikanerne ikke bliver anset som værende deres handelsmænd ligeværdige. De er beskrevet som objekter og ikke som mennesker af kød og blod. Vores hovedperson Paul Isert har vanskeligt ved at acceptere behandlingen af slaverne, da han modsat sine landsmænd er i besiddelse af medlidenhed med dem. At være ”negerven” er ikke populært blandt handelsmændene på slavefortet Christiansborg, og Iserts tolerance og accept af den fremmede kultur resulterer i sidste ende i hans egen isolation.
”Følgerne lod ikke vente paa sig, Biørn og Kipnasse betragtede ham som forræder og overløber, isolerede ham og lagde ham for had” . Trods oplysningstidens fokus på ligestilling og frisættelse står det i tekstuddraget klart, at disse ikke er fælles vilkår. Det går hurtigt op for Isert, at de hvides foretagende i Afrika ikke kan retfærdiggøres, og det er derfor også uden indvendinger, da han bliver bedt om at forlade slavefortet: ”Jeg har siden den Tid en saadan Modbydelighed for dette Land, hvor Hænderne saaledes ere bundne paa mig, at jeg paa ingen Maade ønsker at blive her længere, men vil med det første Skib gaa tilbage igien til Europa”. Isert har på dette tidspunkt ganske simpelt været vidne til mere grusomhed, end han har været i stand til at kapere.
Det afgørende ved tekstuddraget er, at det fremstiller mennesket som grundlæggende styret af egne lyster og behov med en manglende forståelse for konsekvenserne af dets handlinger. Om de hvide negligerede sandheden eller bare havde en indifferent holdning til den, er vanskeligt at konkludere. Realiteten er dog den samme: at de hvide i dette tilfælde var de primitive. ”I teknisk henseende var europæerne de kultiverede og negrene de primitive, i moralsk forstand forholdt det sig omvendt”.
Analyse af ”Forordning om Neger-Handelen”.
Christian d.7 udstedte i 1792 ”Forordning om Neger-Handelen” med ønske om afskaffelse af den transatlantiske slavehandel med 10-årig virkning. Kildens oprindelse er København, nærmere bestemt Christiansborg, hvor loven blev underskrevet. Lovteksten er et sprogligt levn, da det er en tekst forfattet i fortiden og ikke en fortælling om denne. Kilden er autentisk og kan bl.a. benyttes i en rekonstruktion af fortiden. Da dette er en institutionel lovtekst, besidder den grundlæggende normative elementer. Den ønsker ikke at fortælle om hvordan noget forholder sig men, hvordan noget bør forholde sig. Lovteksten forklarer ikke, hvordan slavehandlen finder sted, den konkluderer blot at den ulovliggøres.
Behovet for at indføre en lov bekræfter, hvor omfattende dansk slavehandel var. Kildens modtagere er principielt hele den danske befolkning, da det er dem loven omfatter. Den henvender sig dog mere specifikt til danskerne involveret i slavehandlen på Guldkysten og i Vestindien. Formålet med indførslen fremgår tydeligt af teksten. Det er her tydeligt at regeringen ønsker at varetage landets egne økonomiske interesser fremfor at gøre en ende på den inhumane og bestialske behandling af slaverne. De sorte er ligesom i ”Slavernes Kyst” beskrevet som en handelsvare fremfor ligestående individer. Den ligestilling der var i højsædet i oplysningstiden gjorde sig ikke gældende for den sorte guldgrube. Det var som sagt et ønske om at varetage landets egne økonomiske interesser og etablering af selvforsynede slaveplantager, der stod til grunde for denne lov.
Kilden kan bedst benyttes, hvis man ønsker at belyse ophavsmændene og ophavssituationen, og netop at beskrive ophavssituationen gør den vældig fint. Hvor man ved første øjekast kan få det indtryk, at dette var første skridt imod afskaffelsen af slavehandel, sandsynliggør en nærmere analyse, at det i højere grad var det første skridt imod optimeringen af denne. Slavehandlen skulle gøres yderligere ”fordelagtig” for Danmark: ”at det kan være mueligt og er fordeelagtigt for Vore Vestindiske Øer at undvære Indkiøb af nye Negre”. Det kan være vanskeligt at se sandheden i øjnene, men først når den er erkendt, kan man forstå den.
C: Diskuter hvordan dansk slavehandel har påvirket eftertiden og danskernes selvopfattelse.
Danskerne er et stolt folkefærd. Vi er adskillige gange blevet kåret som verdens lykkeligste, og vi har et velfungerende velfærdssystem med en (i international milestok minimal) forskel på rig og fattig. Bliver vi spurgt, hvor vi kommer fra, fortæller vi stolt, at vi er fra Danmark. Vi er bestemt et nationalistisk folkefærd, men her kan det være relevant at stille spørgsmålet, om der mere at være stolt af end at skamme sig over.
Den danske slavehandel er noget at skamme sig over, uanset hvor meget vi forsøger at benægte det. Der bruges flittigt argumentet: vi vidste ikke bedre. Sandheden er dog den, at ignorance ikke retfærdiggør handlinger, hvor meget vi end ønsker det. Her er det også relevant at stille spørgsmålet: Vidste vi ikke bedre? Det er helt åbenlyst, at der på daværende tidspunkt ikke var samme definition af rigtig og forkert, men at dette skulle retfærdiggøre, menneskehandel har jeg vanskeligt ved at forstå. Danmark så slaveri som en fordelagtig forretning, og at individer blev dømt til livstid i trældom skulle ikke stå i vejen for dette. Der eksisterede i høj grad ignorance på daværende tidspunkt og en sørgelig erkendelse er, at den stadig er udbredt.
I vinteren 2012 publicerede Politiken en artikel om prostitution, der kom med følgende påstand: ”For mere end 200 år siden var Danmark det første land i verden, der indførte en lov imod slaveri. Det kan man være stolt over”. Denne påstand er faktuelt forkert. Danmark blev ganske vist det første land, som vedtog en ophævelse af den transatlantiske slavehandel, men Danmark kom efter en række lande omkring egentlige forbud mod slaveri. Forestillingen om Danmark som værende foregangsland i ophævelsen af slaveriet hænger naturligvis sammen med, at den understøtter et populært nutidigt selvbillede af Danmark som en særlig humanistisk nation. Dette skaber dog en forvrænget dansk selvforståelse langt fra sandheden. Danskerne tog stor del i den transatlantiske slavehandel. Danskerne indtog en væsentlig rolle i mishandlingen af slaverne. ”Forordning om Neger-Handelen” blev underskrevet for at varetage Danmarks egne interesser fremfor at fremme negrenes levevilkår. Alt dette er faktum, om det behager os eller ej. Alle vore heroiske gerninger bliver nøje beskrevet i historiebøgerne samtidig med vores inhumane handlinger bliver fejet under tæppet. Vores ignorance har forhindret den danske slavehandel i at sætte sit præg på vores selvopfattelse. Men måske er det på tide, at vi åbner øjnene, og tager et nærmere kig på bagsiden af medaljen.
Litteraturliste
Bøger:
Gøbel, Erik.: Det danske slavehandels forbud 1792. Syddansk Universitetsforlag, 2008
Hansen, Thorkild.: Slavernes Kyst. Nordisk Bogproduktion a.s. Haslev., 1967
Internettet, e-resurser mm:
Afskaffelse af slavehandel, http://kildepakker.sa.dk/undervisning/wp-content/uploads/sites/12/2015/02/tl_slavehandel_11_lsv_AfskaffelseAfSlavehandel.pdf
DEN DANSKE KOLONI PÅ GULDKYSTEN”, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-koloni-paa-guldkysten/
Den Transatlantiske Slavehandel - 4. Mellempassagen, http://www.emu.dk/modul/den-transatlantiske-slavehandel-4-mellempassagen
”En person der driver slavejagt som erhverv”. Ordnet.dk, http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=slavejæger
ERNST SCHIMMELMANN 1747-1831, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ernst-schimmelmann-1747-1831/
Fornuftigt at droppe forbud-men slå ned på slaveri, Politiken, http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1820363/fornuftigt-at-droppe-forbud---men-slaa-ned-paa-slaveri/
FORORDNING OM NEGERHANDLEN 1792,Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/.
MERKANTILISME OG DANSKE TROPEKOLONIER, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
MYTE: VAR DANMARK DET FØRSTE LAND, DER OPHÆVEDE SLAVERIET?, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet/
OPLYSNINGSTIDEN, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oplysningstiden/
Slaver og trælle i vikingetiden, Nationalmuseet. http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/
Thorkild Hansen, Forfatterweb, http://www.forfatterweb.dk/oversigt/hansen-thorkild/slavernes-kyst
--------------------------------------------
[ 1 ]. En periode fra 1778-1807 i Danmark, hvor handelen i København blomstrede voldsomt.
[ 2 ]. ”Slaver og trælle i vikingetiden”, Nationalmuseet,.
[ 3 ]. ” DEN DANSKE KOLONI PÅ GULDKYSTEN”, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-koloni-paa-guldkysten/.
[ 4 ]. ”En person der driver slavejagt som erhverv”. Ordnet.dk
[ 5 ]. FORORDNING OM NEGERHANDLEN 1792,Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/.
[ 6 ]. MERKANTILISME OG DANSKE TROPEKOLONIER, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
[ 7 ]. Den Transatlantiske Slavehandel - 4. Mellempassagen, http://www.emu.dk/modul/den-transatlantiske-slavehandel-4-mellempassagen
[ 8 ]. Gøbel, Erik.: Det danske slavehandels forbud 1792, side, 13. Syddansk Universitetsforlag, 2008
[ 9 ]. Gøbel, Erik.: Det danske slavehandels forbud 1792, side 13. Syddansk Universitetsforlag, 2008
[ 10 ]. ERNST SCHIMMELMANN 1747-1831, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ernst-schimmelmann-1747-1831/
[ 11 ]. Gøbel, Erik.: Det danske slavehandels forbud 1792, side, 22. Syddansk Universitetsforlag, 2008
[ 12 ]. Gøbel, Erik.: Det danske slavehandels forbud 1792, side, 15. Syddansk Universitetsforlag, 2008
[ 13 ]. MYTE: VAR DANMARK DET FØRSTE LAND, DER OPHÆVEDE SLAVERIET?, Danmarks historien, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet/
[ 14 ]. Thorkild Hansen, Forfatterweb, http://www.forfatterweb.dk/oversigt/hansen-thorkild/slavernes-kyst
[ 15 ]. Hansen, Thorkild.: Slavernes Kyst, side 111,Nordisk Bogproduktion a.s. Haslev., 1967
[ 16 ]. Hansen, Thorkild.: Slavernes Kyst, side 118,Nordisk Bogproduktion a.s. Haslev., 1967
[ 17 ]. Hansen, Thorkild.: Slavernes Kyst, side 118,Nordisk Bogproduktion a.s. Haslev., 1967
[ 18 ]. Hansen, Thorkild.: Slavernes Kyst, side 122,Nordisk Bogproduktion a.s. Haslev., 1967
[ 19 ]. Hansen, Thorkild.: Slavernes Kyst, side 117,Nordisk Bogproduktion a.s. Haslev., 1967
[ 20 ]. Afskaffelse af slavehandel, side 1, http://kildepakker.sa.dk/undervisning/wp-content/uploads/sites/12/2015/02/tl_slavehandel_11_lsv_AfskaffelseAfSlavehandel.pdf
[ 21 ]. Fornuftigt at droppe forbud-men slå ned på slaveri, Politiken, http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1820363/fornuftigt-at-droppe-forbud---men-slaa-ned-paa-slaveri/ 