Protein
Forsøgsrapport

Glycin Alanin

Teori om protein
Forsøgsrapport
Proteiner er de største iblandt molekylerne. Derfor skal vi udover, at få kulhydrater og fedtstoffer, have proteiner. Fordi proteiner er livsnødvendige for kroppen. Proteinerne har organiske molekyler som findes i f.eks. Muskler, negle m.m. og et lille sidespring, så kan proteinerne i negle og hår ikke opløses i vand. Og det glæder mere generelt, de lange tråde som er fibre, hvorefter der også er noget der hedder: ”kugleprotein”. Et protein er ellers ret forskelligt, men er kemisk ens.
Proteins opbyggelse består af tyve forskellige aminosyrer. Disse tyve byggesten/aminosyrer kan kombineres på mange forskellige måder og bruges til at opbygge flere tusinde forskellige proteiner. Men ni ud af de tyve aminosyrer kan kroppen ikke selv producere. Derfor er proteiner livsnødvendige for kroppen, for de ni aminosyrer skal menneskerne selv indtage det igennem mad. Men videre i opbyggelsen er en aminosyre delt op i to dele: Én amin-del (HNH) og én syre-del (O=C-O-H ). Aminosyrer består hovedsageligt også af kulstof, brint, ilt, og kvælstof. Men som sagt er der flere tusinde af aminosyrer i et protein-molekyle. Aminosyrerne er også sat sammen i kæder med den samme binding. Altså en peptid-binding. De kan også kaldes peptid-kæder.
Indtagelse af proteinerne, som sagt før: ” Så skal de ni ud af tyve indtages igennem mad”. Det mad som protein findes for det meste i er bl.a. i kød, hjerter, fisk, æg, ost, mælk, ærter og andre frø-kerner. Hvis vi tager æg (hønseæg), udgør 16 procent protein af blommen og 10 procent protein af hviden. Hvis vi skal have noget mad med meget protein procent i, er det sådan noget som sojabønner (35 procent) protein og korn (ca. 10 procent) protein. Proteinerne kan også kaldes ”essentielle og ikke-essentielle”. Essentielle er de ni som kroppen ikke selv kan producere og ikke-essentielle er de 12 som kroppen godt kan producere. Så er man vegetar, skal man spise varieret for at være sikker på at få nok af de essentielle proteiner ellers vil det ikke komme til at fungere.
Protein kan godt forandres. I det tilfælde vil jeg sige f.eks. når et æg koges eller spejles, sker der det, at stoffet stivner (ægget). Bedre sagt som: Koagulerer. Først når stoffet (ægget) er blevet trukket ud, kan det ikke komme i sin oprindelige tilstand igen, ligesom vand. Med vand kan du det modsatte. f.eks. Hvis du fryser vand ned, kan det godt tøves op igen.
Vi har en del og forskellige række proteiner i kroppen, så som: (de ni som vi ikke indtager) a) Alfa-keratin (findes i hår, negle og hud). b) Insulin (Insulin bliver ofte brugt til diabetikere/ folk med sukkersyge). c) Myosin og aktin (muskelspænding og afslapning). d) Hæmoglobin (farver blodet rødt og indånding).’ e) Elastin (gør huden elastisk).
Osv.
Protein er et enzym, og for at blive kaldt enzym, skal stoffet/protein kunne noget helt særligt. Men enzymer er en form for en ”bruge-ting”. F.eks. det bliver brugt rigtig meget i industrien, til ostefremstilling, øl-fremstilling, spritfremstilling, vaskemidler, lægemidler og til nedbrydning af proteinstof f.eks. dyreskind el. rensning af testikler. Enzymer blev også brugt i oldtiden og der vil komme flere i de kommende år.
Vi har en lang række af nedbrydelser af fordøjelsen. Som det hele starter med at kroppen har store molekyler som ikke kan trænge ind igennem tarmvæggen og i ud blodet. Derfor bliver molekylerne spaltes i mindre molekyler. Nedbrydningen af næringsstofferne i maden sker ved at maden forgår igennem mange små trin og derved kræver hver og sit trin sit eget enzym. Det første enzym du møder er amylase/spyt, det nedbryder stivelse, ved at maden bliver tygget i munden. Det andet enzym du møder er pepsin og det enzym sker i mavesækken. Det sker ved at mavesyreren som indeholder saltsyre, men de spalter de store molekyler til små molekyler. Derefter kommer den tredje nedbrydning af kroppens indtagelse. Det kommer fra mavesækken til tolvfingertarmen. Der bliver maden angrebet af enzymer som nedbryder proteinerne. Det fjerde trin begynder med nedbrydning af fedt. Der kommer enzymerne fra en stor kirtel, nemlig: bugspytkirtlen. denne kirtel producerer også væske, som at neutralisere saltsyre fra mavesækken. Dermed bliver det hele spaltet og næringsstofferne slutter i tyndtarmen. Nu er protein i maden nedbrudt og bliver suget op af aminosyrerne. Tyktarmen er det sidste trin i processen, hvor der store mængder af bakterier, som angriber tarmindholdet og dermed bliver det yderligere nedbrudt.

Påvisning af protein
Forsøgsrapport
Formål: At undersøge om forskellige madvarer indeholder protein.

Materialer: * 1 reagensglas * 0,1 M CuSO4 (kobbersulfatopløsning) * NaOH 1 M * 2 pipetter * Æggehvideopløsning (1 del hvide til 10 dele vand) * Beskyttelsesbriller!

Sikkerhed:
NaOH 1 M: Ætsningsfare. Kommer stoffet i øjnene skyldes straks grundigt med vand, og der skal søges læge. Der skal bruges beskyttelsesbriller. NaOH (natriumhydroxid) må ikke komme på tøjet, da der som skrevet er ætsningsfare.

Forsøgsbeskrivelse: a) Hæld ca. 2 cm. Æggehvideopløsning i et reagensglas. b) Tilsæt 2 ml. 0,1 M CuSO4 og ryst reagensglasset. c) Tag briller på ! d) Tilsæt 2 ml. 1M NaOH og ryst reagensglasset.

Prøven:
Man har påvist protein, hvis prøven bliver farvet violet. * Prøv nu at påvise protein i forskellige madvarer i stedet for æggehvideopløsningen. Faste stoffer skal rives og mases i en morter, inden de opløses.

Teori:
Hvad skal vores krop bruge proteiner til?:
Et ”lille” sidespring: Proteiner er med til at reparere det muskelvæv som du nedbryder under træning eller under hårdt fysisk arbejde. For at opnå at du kan bibeholde den muskelmasse som du har anbefales det i dag at indtage et sted mellem 0,8 – 1,5 gram protein pr. kg. kropsvægt. Også en del af kroppens celler består af protein, bl.a. Muskler, hjerne og hud.
a) Kroppen skal bruge proteiner, til at nedbryde og gendanne musklerne hele tiden.
b) Det øger kalkoptagelsen fra mavesækken og bevarer muskel- og knoglemassen.
c) Protein fremmer udskillelsen af væksthormon, og det er med til at forbrænde fedtet.
d) Protein giver mere varme under stofskiftet end samme mængde kulhydrat.
e) Protein er nødvendigt for opbygning og reparation af muskelvæv.
Forsøget er en del af et større forsøg, som du kan lave, når vi har været igennem både fedt, kulhydrater og proteiner.
Tag et billede ! (af resultatet).

Konklusion
Forsøgsrapport

* Protein er livsnødvendigt. * Der er 20 forskellige former for proteiner og ni ud af tyve proteiner skal indtages igennem mad. * At proteiner skal være noget særligt, for at blive kaldt et enzym. * At et enzym bliver brugt rigtig meget i industrien, til ostefremstilling, øl-fremstilling, spritfremstilling, vaskemidler, lægemidler og til nedbrydning af proteinstof f.eks. dyreskind el. rensning af testikler. * Enzymer blev også brugt i oldtiden og der vil komme flere i de kommende år. * At der er flere trin af protein i kroppen når proteinerne skal optages.