Free Essay

Eddike

In: Science

Submitted By kopenhagenk
Words 1095
Pages 5
EDDIKE

Formål:

Formålet med forsøget er, at bestemme indholdet af eddikesyre i husholdningseddike, ved at foretage en titrering med en NaOH-opløsning

Apparatur:

* En vægt * En målekolbe (250 mL) * En pipette med sugebold (25 mL) * Et stativ med muffe og klemme * En burette * En tragt * En konisk kolbe (250 mL) * En magnetomrører

Kemikalier:

* Husholdningseddike (5%) * 0,100 Μ NaOH * Phenolphthalein-opløsning

Fremgangsmåde:

Til at starte med skal man fremstille en fortyndet opløsning af eddike; En vægt nulstilles og massen af den tomme 250 mL målekolbe vejes. Herefter hælder man ved hjælp af pipetten 25,0 mL eddike i målekolben og massen af målekolbe og eddike vejes. Derefter fyldes målekolben op med demineraliseret vand til stregen, så man nu har præcis 250 mL opløsning. Til sidst sættes proppen på målekolben og indholdet rystes godt sammen.
Til titreringen overføres 25,0 mL af den fortyndede eddike til en ren 250 mL konisk kolbe. 3 dråber af i Phenolphthalein-opløsning tilsættes eddikeopløsningen. Man kan nu starte titreringen med 0,100 Μ NaOH, der ved hjælp af buretten langsomt dryppes ned i den koniske kolbe. Så snart en enkel dråbe fra buretten bevirker at opløsningen bliver svagt rød stoppes titreringen og Volumen af det tilsatte 0,100 Μ NaOH aflæses. Titreringen gentages to gange for at få et mere præcist resultat.

Teori:

Husholdningseddike er en opløsning af eddikesyre i vand. Desuden indeholder husholdningseddike små mængder af andre stoffer fx konserveringsmiddelet kaliumdisulfit. Husholdningseddike indeholder oftest mellem 5-7% eddikesyre. Ifølge deklarationen indeholder vores husholdningseddike 5% eddikesyre og en sådan blanding er målt til at have en pH-værdi på ca. 2,52.
Man kan bestemme indholdet ad eddikesyre i husholdningseddike ved hjælp af syre-base titrering. NaOH fungere her som basen og reaktionen ser således ud:

CH3COOH- + OH → CH3COO- + H2O

Reaktionsskemaet kan også skrives med stofformler:

CH3COOH- + NaOH → CH3COONa + H2O

Ved titreringen begynder pH-værdien at stige. Dette sker fordi at OH- fra buretten reagere med oxoniumionen fra kolben. Derved formindskes kolbens indhold af H3O+. pH værdien stiger jævnt og langsomt under titreringen indtil ækvivalenspunktet opnås og en enkelt dråbe af NaOH-opløsningen får pH til at stige flere enheder. Når et stof når ækvivalenspunktet betyder det at der er lige så mange syre ioner, som der er base ioner. Altså punktet hvor syre og base neutralisere hinanden. Efter at stoffet har passeret ækvivalenspunktet stiger pH-værdien igen jævnt som før. Ækvivalenspunktet for CH3COOH- og NaOH ligger på ca. 8,2. Denne proces kan illustreres af titreringskurven

Billede: http://vvi.no/interactive/index.php? module=ContentExpress&func=display&ceid=323 Til denne titrering anvendes indikatoren phenolphtalin, da denne har markant farveskift ved en pH-værdi på ca. 8,8. Denne indikatoren bruges, da vores opløsning vil ende på en pH-værdi på ca. det samme i ækvivalenspunktet. Hvis man brugte en anden indikator som fx Methylrødt hvor omslagspunktet er lavt, ville indikatoren altså ændre farve før syre og base ionerne havde neutraliseret hinanden og ækvivalenspunktet var nået.

For at udregne eddikesyreindholdet i husholdningseddike skal man kende densiteten af eddiken. Man beregner densiteten ved hjælp af formlen:

Ρ= mV

Det er også nødvendigt at vide koncentrationen af eddiken c, samt stofmængde af eddikesyren n. Her benytter man sig af formlen.

c= nV

Hvorfra man kan udleder formlerne: V= Vc og n = c ∙ V

For at beregne massen af eddikesyren bruges formlen:

m=n ∙M

Når alle disse værdier (densitet, stofmængde, koncentration og masse) er udregnet kan man finde masseprocenten af eddikesyre ved at benytte formlen:

masse%= masseAmassebl ∙100%

Resultater:

Ækvivalenspunkt:

1. Titrering = 21,1 mL
2. Titrering = 21,2 mL
Gennemsnit= 21,15 mL

Masse af målekolbe tom | Masse af målekolbe med 25,0 mL | Masse af 25,0 mL eddike | Densitet for eddike g/mL | 94,40 g | 119,23 g | 24,83 g | 0,993 g/mL |

Volumen 0,100 M NaOH | Koncentrationen af eddikesyre i fortyndet eddike | Koncentration af eddikesyre i ufortyndet eddike | Eddikesyreindhold i masse% | 21,15 | 0,0846 | 0,846 | 5,121 |

Beregninger

1) Densiteten af eddike beregnet på baggrund af vejeresultaterne:

p= mV = 24,8325,0 mL = 0,993 g/mL

2) For at beregne stofmængden af eddikesyren i den fortyndede husholdningseddike, skal man først udregne den tilsatte stofmængde af NaOH:

n=c∙v =0,10 M ∙0,02115 L=2,115 ∙10-3 mol

3) Da mængden af NaOH er ækvivalent med indholdet af eddikesyre i 25,0 mL fortyndet eddike er stofmængden den samme:

nCH3C00H= 2,115 ∙10-3 mol

4) Man kan nu udregne koncentrationen af eddikesyre i den fortyndede eddike:

c= nV=0,002115 mol0,025 L=0,0846 M

Da vi fortyndede husholdningseddiken med en faktor 10 skal man huske at gange resultatet med 10 for at finde koncentrationen af ufortyndet eddike

0,0846 M∙10=0,846 M

5) Da vi nu kender koncentrationen kan vi udregne massen af eddikesyren:

m=n ∙M

MCH3COOH=60,052 g/mol m=0,846 mol ∙60,052gmol=50,804 g

Man kan beregne masse% af eddikesyre ved at bruge formlen:

masse%= masseAmassebl ∙100%

masse%(CH3COO) = 50,804g992g∙100%=5,121%

Fejlkilder:

Det vigtigste ved dette forsøg er at afmålingerne er meget præcise. De mest oplagte fejlkilder er derfor de ting der kunne have påvirket en præcis måling. Der kan evt. have siddet sæbe rester eller rester af andre stoffer. Man kan også have overset nogle luftbobler i buretten og derfor have foretaget en upræcis måling. Der kan også være dråber af NaOH der har sat sig fast på den koniske kolbes hals og derfor ikke er blevet koncentreret i blandingen. Derudover kan konserveringsmidlet kaliumdifulfit og nogle af de andre tilsatte stoffer i husholdningseddiken have påvirket ækvivalenspunktet en smule.

Diskussion:

Resultatet af eddikesyrens indhold i masse% ligger meget tæt på den teoretiske masse%. For at vide helt præcist hvor lang resultatet var fra tabelværdien kan man regne afvigelsen ud i %:

5,121-55 ∙100%=2,42%

Det er altså lykkede at bestemme indholdet af eddikesyre i husholdningseddike ved at foretage en titrering med en NaOH-opløsning, med en afvigelse på kun 2,42%

Konklusion:

Det kan konkluderes, at man med en simpel titrering kan bestemme indholdet af eddikesyre i husholdningseddike meget nøjagtigt. Ud fra vores forsøg og vores beregninger kan konkluderes, at densiteten af eddike er 0,993 g/mL, at stofmængden af eddikesyre i 25,0 mL er 2,115 ∙10-3 mol og at koncentrationen af henholdsvis fortyndet og ufortyndet eddike er på 0,846 M. Massen af eddikesyre ligger på 50,804 g og masseprocenten på 5,121% .
Konklusionen er, at titrering med en NaOH-opløsning har været en meget udmærket metode til at opfylde formålet, som var at bestemme indholdet af eddikesyre i husholdningseddike og resultaterne har været meget tilfredsstillende.

Similar Documents

Free Essay

Weqwew

...HCl og 0,010 M NaOH. Lav målingerne i skemaet. Fortyndingen til 0,0010 M, sker ved at afpipetere 25 mL opløsning og overføre det til en 250 mL målekolbe som derefter fyldes op til mærket med demineraliseret vand. Beregn pH for de angivne opløsninger. Mål pH i følgende opløsninger og afgør om de er sure eller basiske. Angiv hvilke ioner der findes i den vandige opløsning og opskriv syren eller basens reaktion med vand. Er der overensstemmelse mellem de beregnede og målte pH-værdier ? Kommenter. Kan du beregne hvor meget CH3COOH der har reageret med vand ud fra pH-værdien ? Tabel 2. Opløsning 0,1 M Na2CO3 0,1 M KHSO4 0,1 M NH4Cl Dernæst skal man måle på væsker fra dagligdagen, f.eks. drikkevand, regnvand, cola, juice, te, øl, citronsaft, eddike, blegevand, vand med opvaskemiddel, vand med maskinopvaskemiddel osv. Når man måler på regnvand, kan pH-metret være lang tid om at indstille sig. Sørg for, at vandet er tempereret til stuetemperatur, og arbejd meget renligt! Regnvandets pH kan variere ret meget. pH Ioner i opløsning 1 På grundlag af de målte pH-værdier beregnes først [H3O+] og derefter [OH-] i de væsker, man har målt på. Tabel 3. Opløsning Drikkevand Regnvand Cola Juice pH [H3O+] [OH-] CO2 i udåndingsluft. Hæld ca. 25 mL demineraliseret vand i et bægerglas. Mål pH. Klip hul i en plastikpipette og pust udåndingsluft igennem vandet. Mål pH løbende indtil den ikke ændrer sig mere. Angiv om opløsningen er sure eller basisk. Opskriv reaktionsskemaet for......

Words: 469 - Pages: 2

Free Essay

Syre Og Baser

...reagensglas er som sagt før at en syre kan have forskellige styrker. Den Stærkeste af syrerne er Salt- og Svovlsyre, derefter Oxalsyre, derefter Citronsyre og til sidst eddikesyre. Alle Syrerne får en bestemt luftart når der bliver tilsat Magnesium(Mg). Det er Hydrogen(H). Man kan altid se det er Hydrogen(H) der er luftart, hvis man tager og tænder en tændstik oh stikker den indover reagensglassene og der vil der ske det at tændstikken vil gå ud og sige ”puf”. Der findes Hydrogen i alle syrer. 3. Syrens Ledningsevne: I forsøget skal vi bruge; 1 strøm forsynder som vi skal putte 2 ledninger i (+ & -). Ledning 1 skal i 1 amperemeter og en ledning videre til en kulstang som ligger i et glas fyldt med syrer(salt-, svovl-, citron-, eddike- og oxalsyrer.) Mens Ledning 2 sættes fast til 1 anden kulstang som bliver puttet i de samme glas… Dette er hvad amperemeteret måler strømstyrken til at være når der ledes strøm gennem en syrer og kulstænger:(de står i rækkefølge efter styrke)- Svovlsyrer med 2M(M=molaritet) er stærkest. Svovlsyre(H2SO4) -2M | Ca. 1,3 Ampere | Saltsyre(HCL) -2M | Ca. 1,0 Ampere | Saltsyre(HCL) -1M | Ca. 0,5 Ampere | Svovlsyre(H2SO4) -1M | Ca. 0,5 Ampere | Oxalsyre- 1M | Ca. 0,3 Ampere | Citronsyre- 1M | Ca. 0,04 Ampere | Eddikesyre- 1M | Ca. 0,04 Ampere | Som skemaet viser, er det svovl-, salt- og salpetersyre(står godt nok ikke på skemaet) der er stærkest af syrerne. | | Eddikesyre- 1M | | Grunden til at Amperen......

Words: 1008 - Pages: 5

Free Essay

Biologi

...transport. Det er ikke alle stoffer der kan bevæge sig gennem cellemembranen, kun små uladede molekyler som vand, kuldioxid og nitrogen. Næsten alle andre molekyler transporteres gennem cellemembranen ved hjælp af proteinmolekyler. Disse proteinmolekyler er indlejret i membranen, og kan sammenlignes med isbjerge der flyder rund i membranens fedtmolekyler. (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi) Hypotese: Opstil en hypotese for forsøget. Det kan måske være en fordel at opstille to hypoteser: én hypotese om diffusionshastigheden i de tre celler og en om hvor stor en %-del af de tre celler, diffusionen har nået. Noter hypoteserne herunder: 1. 2. Materialer: • 3% Agar farvet med en spatelspids phenolrødt • kniv • Bægerglas • Eddike eller svag eddikesyreopl • Lineal • Ske Fremgangsmåde: Skær omhyggeligt tre blokke ud af agaren. De tre skal blokke skal have sider på 1 x 1 x 1, 2 x 2 x 2, og 3 x 3 x 3 cm. De tre celler sænkes ned i en svagt sur væske og efter præcis 5 minutter tages de op, skæres midt over og afstanden på farveskiftet måles med det samme og noteres i resultatskemaet. Resultater: Beregn hvor stor en del af agarklodsens rumfang diffusionen har nået. Noter reaultatet i skemaet under "% ændret". REGNEEKSEMPEL: I en agarblok på 2 x 2 x 2 cm er diffusionen nået 6 mm ind på 3 minutter. Uberørt af diffusionen er en central firkant på 0.8 x 0.8 x 0.8 cm. De udgør et volumen på 0.8 x 0.8 x 0.8 cm3 = 0.512 cm3. Tilbage er 8 - 0.512......

Words: 827 - Pages: 4

Free Essay

Diffusion

...Overflade cm2 | Rumfang cm3 | Overflade i forhold til rumfang | Ufarvet rumfang | 3x3 | | 54 cm2 | 27 cm3 | 2 | 5,04 cm3 | 2x2 | | 24 cm2 | 8 cm3 | 3 | 1,331 cm3 | 1x1 | | 6 cm2 | 1 cm3 | 6 | 0,216 cm3 | Efterbehandling Overflade: 6* (L*b) 6*3*3= 54 cm2 Rumfang: L*b*h 3*3*3= 27 cm3 (Det samme gør man, når man udregner det ufarvet rumfang. Man minusser det dog med Rumfang.) O/R: Overfladen/rumfanget 27/54= 2 Diskussion: a. Det vil den lille terning på 1x1. Det vil den, fordi overfladen i forhold til rumfanget er større i den lille terning end i de større. Det har vi også i forsøget bevidst, da det er den lille terning, der er bedst til at diffundere eddike pga. O/R b. Højden=1 bredde=1 Længde=27 Overflade arealet bliver større, så stoffet nemmere kan diffundere ind i organismen. Desto større overfladearealet er i forhold til rumfanget, desto nemmere har stoffet ved at diffundere ind, derfor er firkantens overfladeareal blevet større. Vi bevidste også i forsøget, jo mindre rumfanget er i forhold til overfladen er, desto mere af eddiken blev diffunderet ind, fordi firkanten, hvor O/R er størst har et mindre ufarvet rumfang. c. Længde*bredde*højde= 27*1*1= 27 cm3 Rumfanget er ligesom firkanten med kantlængden= 27 cm3 Længde* 4 sider= 4*27= 108 bredde *Højde*2 sider= 1*1*2= 2 108+ 2= 110 cm3 overfladen for den organisme jeg tegnede= 110 cm2 O/R i......

Words: 689 - Pages: 3

Free Essay

History

...Underlivet, i Armene og Benene, Sløvhed og Ligegyldighed, dog uden Tab af Bevidsthed, og ofte med Kraft til at gaa oppe, selv kort før Døden. Udtømmelserne ved Brækning og Diarrhoe kunne i Begyndelsen være galdeagtige, men senere bestaae de af en tynd, Havresuppe eller Riisvand lignende fnokket Vædske. Under disse Omstændigheder anvendes, foruden de allerede anførte Midler, Gnidning af Huden med Børster eller uldne Klude dyppede i Brændeviin med Salt og Peber (en Spiseskeefuld af hver til en Pægel3), eller i Campherspiritus eller Terpentinolie; hvor Huden er koldest lægges desuden Dunke med varmt Vand i, eller Poser med varmt Sand eller Aske; paa Armene, Læggene og i Hjertekulen lægges Sennepskager (Sennepspulver udrørt med varmt Vand eller Eddike og lagt mellem linnede Klude) som naar de have ligget 15 til 20 Minuter aftages, for kort efter atter at paalægges; den heftige Tørst og Brækninger lindres oftest ved iiskoldt Vand, eller ved at synke smaa Stykker Iis, sjeldnere befinder den Syge sig bedre ved lunkne Drikke. Strømmer Blodet til Hovedet med stærk Døsighed og Tunghed, anvendes kolde Omslag, som skiftes hver 4-5 Minuter, og 6-8 Igler i Tindingerne. De heftige Kramper lindres bedst ved Indgnidning med Campherolie, hvortil som anført kan sættes Opiumsdraaber. Da Sygdommen lettere hæves, jo tidligere Midlerne anvendes, er det godt at være forsynet med nogle af de ovennævnte, nemlig Americansk Olie, Campherdraaber, Opiumsdraaber, tyk Campherolie, Camillie- eller......

Words: 2767 - Pages: 12

Free Essay

.Djjs

...med de piskede hvider op og vende den på hovedet, uden at den piskede masse falder ud. Vi øger æggehvidernes volumen seks til otte gange, når vi pisker dem stive. • Skål og piskeris skal være helt rene og tørre. Rens gerne skålen med en teske eddike på et stykke køkkenrulle, før du går i gang. Brug en stålskål, hvis du har en. • Prøv at sætte elpiskeren på lav hastighed. Pisk æggehviderne helt stive, til du kan vende skålen på hovedet, uden at massen falder ud. • Prøv at sætte elpiskeren på høj hastighed. Pisk en ny portion æggehvider. Sammenlign de to resultater. Lad dem stå 5-10 min, kan du stadig vende skålene på hovedet uden at de piskede æggehvider falder ud? Er der forskel på de to skåle? Hvis ja, hvorfor mon? Æggehvider, der er pisket på lav hastighed, holder længere end æg, der er pisket i en fart, da der ved lav hastighed piskes mere luft ind i hviderne. 2 . Kan mælk også skumme? Man kan også få mælk til at skumme, hvis man pisker den. Dette skum stammer også hovedsageligt fra mælkens protein, men det har ikke en stabil struktur og forsvinder derfor hurtigt igen, da mælken ikke indeholder lige så meget protein som æggehvide. • Skål og piskeris skal være helt rene og tørre. Rens gerne skålen med en teske eddike på et stykke køkkenrulle, før du går i gang. Brug en stålskål, hvis du har en. • Varm evt. mælken op og pisk den derefter. Hvad sker der med mælken? Er der forskel på, om du har brugt sødmælk eller skummetmælk? Sammenlign de to resultater.......

Words: 35335 - Pages: 142