-------------------------------------------------
Indledning og redegørelse af: ”Gymnasielærer: Lykken er noget, man kan købe for penge”

Nikolaj Theil mener, at folk i dag burde springe ud af skabet og bekende os til materialismen og indrømme at det at have penge faktisk gør os gladere end hvis vi ingen penge havde.
Ifølge Theil er vi alle en del af forbrugersamfundet og har alle en angst for hvordan andre mennesker ser på os og vores status.
Theil skriver i sit debatindlæg at der selvfølgelig skal være mad på bordet og tøj til børnene, men at disse ting ikke bliver kæmpet for. I stedet kæmper vi for at få det nyeste nye. Her hentyder han til at penge faktisk gør os lykkelige.
Ud fra to undersøgelser af University of Michigan og University of Pennsylvania, bliver der konkluderet at rige mennesker er mere tilfredse med tilværelserne end fattige er.
Hans holdninger og forskellige eksempler på de små materialistiske ting i livet ender ud i et spørgsmål; Hvad gør dig mest glad, at iagttage støvpartiklerne danse i en solstråle eller en shopping tur i Magasin?

I artiklen er der brug af flere forskellige argumentationsformer. Dog er nogle mere dominerende end andre.
Nikolaj Theil bruger mange generaliseringer, f.eks. når han siger ”Hvis vi var så spirituelle, som vi gerne vil give udtryk for, hvorfor har i så ikke noget imod at være lønslaver?”.
Theil taler umiddelbart for ham selv, da han ikke kan tale på alles vegne og derfor formoder han at det er sådan tingene er. Ved at sige ”vi” i stedet for ”jeg”, understreger han sin pointe og gør den mere gyldig, hvilket får os læsere til at antage det samme og derfor tro mere på hans argumenter.

Da Theil er gymnasielærer må vi formode at han selv har en vis viden og man kan derfor konkludere at han selv er en form for autoritet.
Dog gør Theil sine argumenter mere pålidelige ved brug af autoritetsargumentation, f.eks. ved at henvise til schweizisk-britiske sociolog Alain de Botton der mener at menneskers selvopfattelse er bestemt af hvordan andre folk opfatter og vurderer os.
Derudover henviser han til undersøgelser lavet af University of Pennsylvania og University of Michigan der viser at hvis man kigger på rige og fattige, så er det de rige der er mest tilfredse.
Ved at henvise til disse autoritetskilder, virker hans pointe og argumenter mere troværdige, hvorimod havde han sagt at det var det han selv mente og formodede, ville det ikke virke så troværdigt. Hans brug at etos gør teksten meget pålidelig da han, som nævnt før, henviser til flere forskellige autoriter, der gør at hans artikel fremstår troværdig og fyldt med ovebevisende materiale. Og da han selv er gymnasielærer og har erfaring gør det artiklen endnu mere troværdig.
Derudover får han også brugt logos i sin artikel ved at henvise til to undersøgelser fra University of Michigan og University of Pennsylvania. På den måde skaber han noget pålideligt stof der informerer os om hvorledes materialistiske ting påvirker os mennesker og vores tilværelse. Han bruger her logos for at fremme sin etos, eftersom undersøgelserne ikke bliver mere uddybet end nødvendigt.

Theil har et bestemt ordvalg i artiklen hvilket gør at den for os læsere måske virker mere troværdig og overbevisende da det er en måde vi selv vil tale på.
F.eks. når han siger at han vil have en ”goddamn Volvo”. Ved at sige goddamn får han det til at fremstå som om at han virkelig brænder for den Volvo. Inden da nævner han også at han ikke vil have en ”fesen Peugeot” og et ”fesent parcelhus”.
Ved at bruge disse ord ”goddamn” og ”fesen” virker det mere menneskeligt. Disse er begge ord danskere i dag bruger for at beskrive deres holdninger.

Gennem heftige provokationer og mange holdninger får Theil sit synspunkt på verden i dag. Han skaber en god helhed igennem hele debatindlægget.
Da han er dansk lære har han en viden om hvad han skal skrive og formår at ramme sit publikum lige der hvor han har intentioner om.
Om man er enig eller bliver provokeret er op til læseren. Uanset hvad, får han skudt en masse meninger af og det virker.

Godt arbejde, Frederikke. Korrekt brug af danskfaglige begreber og et godt sprog. Overvej om NT er enig med sig selv? Eller om han måske provokerer så meget, at han faktisk vil have os til at kunne se glæden i støvkornene og ikke altid jagte den nyeste barnevogn?