Et skud i Tågen

Et skud i Tågen er en novelle, skrevet af J. P Jacobsen, og er fra 1875. Novellen giver et detaljeret billed af, hvordan den naturalistiske tankegang fungerer, samt hvilke problemstillinger denne behandler og hvilke virkemidler den benytter af.
Novellen handler om manden Henning, som flytter hjem til sin farbroder og kusine, som bor på gården Stavnede, i en tidlig alder, da hans far dør. Gennem årene udvikler Henning en fascination og kærlighed til kusinen Agathe, og det ender med, at hun bliver den afgørende faktor for, at han ikke forlader gården, da hans tilværelse der ellers ikke er særlig god. Agathe er gift med Niels Bryde, og har ikke de samme følelser for Henning, som han har for hende. I skjul går Henning rundt rundt og begærer Agathe samtidigt med, at han hader Niels, da Henning mener Niels står i vejen for Agathe, så Agathe ikke kan opdage kærligheden, han tror der er i mellem dem. I forsøget på at drive Agathe og Niels fra hinanden, lyver Henning over for Agathe, hvor han fortæller hende, at Niels har været hende utro. Hun tror dog ikke på dette og ender med at slå ham, og forlader rummet med replikken: ”Henning, jeg vil sige Dig, jeg fortryder ikke hvad jeg har gjort”. Slaget rammer Henning, som et lyn og han begiver sig ind på sit værelse, hvor han kommer frem til, at han enten kan vælge at sætte en kugle for panden eller få hævn på Agathe for at have benægtet hans kærlighed til hende, men også for at lade ham leve et liv under elendige og rodløse forhold med troen om, at hun engang ville gengælde den kærlighed, han nærede for hende. Hennings kærlighed til Agathe bliver her erstattet med et ønske om at få hævn.
På trods af deres fælles had til hinanden, går Henning og Niels en dag på jagt sammen. Vejret er dårligt og pga. tåge er sigtbarheden også dårlig. Nede i skoven går de hver sin vej rundt om en sø, og efter et stykke tid bliver Henning mødt af Niels, der ikke havde opdaget ham endnu. Niels synger om, hvordan hans bryllup med Agathe skal foregå, og det får Hennings had til at stige, så han tager sin riffel frem og skyder ham. Kort herefter flytter han ned til sin onkel, hvor han får et job som tømrer.
Fire år efter er Hennings onkel død, og han har efterladt mere eller mindre sin arv til Henning, hvilket har gjort, at han er kommet tilbage til Stavnede, og har købt gården. I mellem tiden har Agathe giftet sig igen, nu med en mand, som hedder Klavsen. Henning støtter Klavsen med råd og dåd angående investeringer og nye ideer, hvilket resulterer i, at Klavsen går fallit og må flygte fra landet, da Henning pludselig trækker sig ud af partnerskabet. Dette gør den allerede syge Agathe endnu mere syg, og kort tid herefter dør hun.

Teksten kan inddeles i 4 hovedafsnit. I det første afsnit får vi en introduktion af Henning, Agathe og nogle af bipersonerne, der optræder i teksten og får beskrevet deres indbydes forhold. I det andet afsnit får vi beskrevet, hvordan Henning dræber Niels, samt hvilke følelser og tanker han gør sig efter drabet. I afsnit tre får vi fortalt, hvordan Henning ikke påtager sig ansvaret for drabet på Niels, og senere hen, hvordan han bliver modtaget og agerer, da han vender tilbage til Stavnede, samt et indblik i hvorfor han vender tilbage. I det fjerde og sidste afsnit ser vi en situation, hvor Henning får sin længe ventede hævn over Agathe og hvordan han reagerer på dette.
Novellen er skrevet i tredjepersons objektiv fortæller, det vil sige en fortæller, der dokumenterer og beretter, hvad der foregår i teksten, og ikke blander sig i tekstens indhold ved fx at komme med forfatterkommentarer. Fortælleren er passiv til teksten.
Novellen er som sagt skrevet i 1875 og foregår på omtrent samme tidspunkt. Dette kan bl.a. ses på sproget anvendt i teksten og stavemåden men også skriveformen. I tidsperioden fra
1870'erne til 1880'erne fremherskede den naturalistiske skriveform, som jeg tidligere var lidt inde på. Dette kan bl.a. ses ved, at den forholder sig iagttagende til personer og begivenheder. Miljøet, som novellen foregår i er et rigt bondemiljø. I teksten får vi ikke beskrevet, hvilket arbejde de forskellige personer udfører på gården på nær Henning, som fungerer som en slags forvalter. Om dette er fordi deres arbejdsbyrde ikke er nødvendig, at få beskrevet, for at kunne forstå tekstens budskab eller fordi de ikke arbejder ret meget er svært at sige, men man får klart et indtryk af at deres økonomiske forhold er gode bl.a. ved beskrivelsen af den lille grønne stue på gården. ”Ialfald indbød de lavryggede Stole, der vare stillede op langs med det perlemalede Panel, ikke til længere
Ophold… Den ene af Takkerne bar en bredskygget Damestraahat med lange ce’ladongrønne
Baand… Midt i Stuen fandtes et lille rundt Bord med forgyldt Fod; en stor Buket Bregner laa paa dets store Marmorplade.”

Henning er den mest væsentlige hovedrolle, ud af de to hovedroller, som er Henning og Agathe. Derudover møder vi også bipersoner på vejen, som Niels Bryde, Lind af Stavnede, Hennings far og Klavsen. Henning er som sagt tekstens væsentligste hovedperson, og det er hans udvikling vi følger gennem teksten. Han beskrives i starten, som en femogtyvårig mand med et godt hoved, som dog alligevel var blevet taget ud af latinskolen, så han kunne være til nytte på gården ved at lære om landvæsnet. Som nævnt tidligere, kom Henning til Stavnede, fordi hans far døde. Faderen bliver beskrevet meget negativt i teksten: ”Skimlen derude var hendes og det var en Fætter til hende, det sad i Forstuen, en Søn af hendes Farbroder Proprietær Lind til Begstrup, der var død arm og forgjældet og om hvem der i levende Live aldrig var bleven sagt et godt Ord, hvad han da heller ikke fortjente.”
Henning har en stor kærlighed til sin kusine Agathe, men holder det mest for sig selv, både fordi hun er gift med Niels Bryde, men også fordi hun tidligere har afvist ham. ”Det var imidlertid ingen lykkelig Kjærlighed. Agathe kunde godt lide ham, de havde leget sammen som
Børn, for den Sags Skyld ogsaa som Voksne; men da han en Dag det var nu et Aar siden, havde erklæret sig for hende, var hun bleven baade vred og forbavset og havde sagt ham, at hun ansaa det for en ubesindig Spøg…” Både i sin kærlighed til Agathe, men også i sit almindelige liv mangler
Henning handlekraft. Han tager tit rollen som underhunden, og lader de andre undertrykke og underkue ham. Dette kan bl.a. ses ved Hennings position på gården, hvor han som forvalter egentlig ikke har nogen autoritet, da Lind hele tiden blander sig, eller da Lind tog ham ud af latinskolen på trods af, at han har et godt hoved. Derudover finder han sig i alverdens fornærmelser fra Lind bl.a. om sin fars tilstand og handlinger: ”Han udsaa sig saaledes ikke, naar han blev heftig, for at lade denne høre hvad for en forsulten Unge han havde været, da han tog ham til sig, og blev han rigtig vred, gik han endog saa vidt, at han kom med, ganske vist sandfærdige, men ogsaa højst skaanselsløse Hentydninger til Faderens Færd.”

Det mest essentielle og det J.P Jacobsen, som en naturalistisk forfatter ønsker, at man skal analysere og sætte hovedfokus på i denne tekst, er Hennings udvikling, da han biologisk nedstammer fra dårlige forhold, hvilket kan ses på den beskrivelse, vi tidligere fik af Hennings far proprietær Lind af Begstrup. Ifølge den darwinistiske tankegang, som var meget fremherskende på dette tidspunkt, og som også danner et vigtigt grundlag i personanalyserne i de naturalistiske tekster, er generne og de miljøpåvirkninger man er udsat for gennem tiden fundamentale for dannelsen af ens personlighed men også for ens fremtid. Dette betyder, at man kunne forudbestemme ens fremtid ved at se på den biologiske arv og miljøpåvirkningerne.
I starten af teksten bliver Henning som sagt beskrevet, som en underhund. Han lader sig underkue og protesterer ikke imod den nedladende behandling, han til tider bliver udsat for. I al hemmelighed higer han efter Agathe uden at lade hende vide det, måske fordi han respekterer, at hun sagde, at hun ikke ville høre det nævnt igen, eller mere sandsynligt måske fordi en konfrontation for det første ville betyde, at han ikke bare skulle tage ansvaret overfor Agathe, men også overfor Lind og Niels, og for det andet ville det betyde, at han skulle bryde igennem den titel, som underhund han var blevet givet og havde accepteret, og skulle begynde at leve et helt nyt liv.
Henning vælger den nemme løsning ved at lyve overfor Agathe for at prøve at splitte hende og
Niels fra hinanden, og bliver kort tid herefter stillet til ansvar for sin handling, da Agathe slår ham.
Her går det op for ham, at han må tage et valg – han kan enten begå selvmord, da der nu ikke er andet at leve for i verden, eller han kan forvandle sin kærlighed til Agathe til et brændende ønske om hævn. Højst sandsynligt bevirket af sin biologiske arv vælger han den sidstnævnte, da han her igen slipper for at gøre noget radikalt og fortsat kan leve i skyggen, da den eneste ændring i sin adfærd mod Agathe med den første løsning vil være at ændre de følelser, han har for hende, altså i stedet for at begære hende fra en afstand, vil han nu hade hende fra en afstand og i tavshed planlægge sin hævn over hende.
Kort herefter bryder Henning dog kortvarigt med sin underhundsattitude, da han forblændet af had skyder Niels Bryde. ”Det var Niels Brydes klare Røst. Henning sprang op; som et Lyn slog Hadet ned i ham, hans Øje brændte, han lo hæst, saa kastede han Bøssen til Kinden”. Selvom Henning skyder Niels på en ”uværdig” måde, hvor Niels ikke kan se ham, er dette alligevel uventet opførsel fra Hennings side. Han er så forblændet af had overfor Agathe, og Niels, at han ikke tænker længe over konsekvenserne af denne hævnakt. Bagefter skuddet falder Henning dog hurtigt tilbage til sin tidligere rolle, da han ikke tør se konsekvenserne af sin handling i øjnene ved at gå hen til Niels og checke om han er død, men bare på en afstand hører efter, om han kan høre ham ånde. ”Henning måtte støtte sig til den rygende Bøsse, han holdt Aandedrættet tilbage for at lytte – nej, Gudskelov! der var kun Vandets Skvulpen og det fjærne Skrig af opskræmmede Måger. – Jo! det jamrede sig derinde i Taagen… Endelig tav det. Han laa længe og lyttede, saa krøb han langsomt paa alle Fire ind i Taagen.” Det tager Henning et godt stykke tid, før han tør at kravle over til Niels, og det er først, da han er sikker på, at han er død, at han tager beslutningen. Her kan man tydeligt se Hennings hundeagtige opførsel – han kravler, nærmest kryber hen til Niels, hvilket også er symboliseret i teksten med ordene paa alle Fire.
Naturalismens budskab om, at mennesket er bestemt af dets biologiske arv og miljøpåvirkninger ses tydeligt gennem hele teksten bl.a. i beskrivelsen af Henning efter, at han har været væk i fire år såvel som i forståelsen af, hvorfor teksten ender, som den gør. I de fire år
Henning har været væk fra gården, er han blevet meget succesfuld indenfor sin onkels tømmerhandel. Alligevel beskrives han, som gammel og slidt af udseende, hvilket skal forstås ud fra et naturalistisk perspektiv. Hennings fremtid allerede forudbestemt, og kan derfor ikke ændres ved fx at få økonomisk succes. På samme måde kan novellens slutning også forklares. Vi ser både, at Henning og Agathes liv ender ulykkeligt fordi de begge har dårlige biologiske baggrunde, og begge bliver udsat for dårlige påvirkninger gennem livet. Dette passer også godt ind i Freuds teori om at ens opvækst, har en stor betydning for en i fremtiden, at hvis man ikke får sine behov opfyldt i 0-7 års alderen, kan man ende i et dårligt miljø senere henne i livet. i