...Den store pumpe Undren: I København er den gennemsnitlige sommertemperatur 17 C° og om vinteren er den -0,5 C°. Hvis man derimod følger breddegraden som København ligger på (55° nordlig bredde) mod vest kommer man til Newfoundland i Canada. Her er den gennemsnitlige sommertemperatur ca. 7,5 C° og den gennemsnitlige vintertemperatur er -20 C°. Temperaturforskellen på de to steder om sommeren er altså 9,5 C° om sommeren og 19,5 C°. Vi har teori som vi skal forsøge at eftervise. Den er som følger: “Dybvandsdannelsen i Nordatlanten er med til at skabe cirkulation i oceanet. Grønlandspumpen får varmt, saltholdigt vand tilført fra det Caribiske hav via Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm. Havstrømmen løber mod nord og bringer varmt, saltholdigt vand mod vores breddegrader og videre mod de nordiske have. Her afkøles den saltholdige havoverflade, hvorved vandets densitetøges - det bliver tungere - og det vil synke til et dybere niveau og strømme tilbage sydover som en dybvandsstrøm. Opkoncentrationen af salt i havvandet sker dels ved fordampningen af ferskvand og dels når der dannes havis.” - citat fra “den termohaline strøm” - kompendiet. Formål: At finde ud af hvordan det kan være at to områder på den samme breddegrad kan have så stor temperaturmæssig forskel, samt at finde ud af, om den globale opvarmning måske kan føre til et lokalt temperaturfald i Skandinavien. Indledende teori: Vi har en viden om at varmt vand har lavere densitet end koldt vand (at det...
Words: 1312 - Pages: 6
...Afleveringsopgaver Opgave 44: Verdens største accelerator I acceleratoren sendes protoner hver sin vej rundt i to cirkelformede rør. Protonerne bevæger sig i en cirkelformet bane med en omkreds på 26,659km, og hver proton gennemfør et løb på 8,8925 ∙ 10-5 s. a) Hvis at protonernes fart er meget tæt på lysets fart: Lysets hastighed i vakuum: 3 ∙ 108 26,659km=26659m 26659m8,8925∙10-5s=2,9979∙108ms≈3∙108ms Acceleratorens ene rør indeholder 3,09 ∙ 1014 protoner, som bevæger sig rundt i banen og udgør en elektrisk strøm. b) Beregn den elektriske strømstyrke i det ene rør: 1,602∙10-19∙3,09∙1014=4,95∙10-5 I=Qt I=4,95∙10-58,8925∙10-5 I=0,56A Opgave A3: Excitation af rubidium i to trin Rubidium bliver belyst med laserlys med bølgelængderne 775nm og 780nm. Ved excitation overgår rubidiumatomerne i to trin fra grundtilstanden O til tilstanden C. I eksperimentet blev totrinsexcitationen påvist ved de exciterede rubidiumatomers udsendelse af blåt lys med bølgelængden 420nm. a) Bestem hvilken overgang i rubidiumatomet der giver anledning til dette blå lys. Formler: f=cλ Efoton=h∙f f=3∙108420∙10-9 f=7,14∙1014 Efoton=6,63∙10-34∙7,14∙1014 Efoton=4,74∙10-19≈0,474aJ Dette er overgangen fra O til B Opgave A4: Stråling fra verdensrummet Et radioteleskop registrerer elektromagnetisk stråling med frekvensen 1,42 ∙ 109 Hz fra verdensrummet. a) Beregn bølgelængden for denne stråling: Formel: λ=cf λ=3∙108ms1,42∙109Hz λ=0,211m Radioteleskopet...
Words: 459 - Pages: 2
...Fysik rapport - Lys Formål: Formålet med det forsøg vi har lavet er at bruge et optisk gitter til at bestemme bølgelængden for de forskellige farver lys. Teori: Hvordan opstår lys? Inderst inde i atomet findes en central kerne. Elektroner som kredser omkring kernen er arrangeret i forskellige skaller og energitrin. En elektron i en af de inderste skaller har mindre energi end en elektron som befinder sig i en skal længere ude. I 1913 fremsatte Niels Bohr en model for hvordan atomer var opbygget. Den bliver i dag kaldt Bohrs atommodel. Teorien gik ud på, at hvis atomet fik tilført energi, så ville elektronen flytte sig væk fra kernen, til en ydere bane omkring atomkernen, og omvendt. Når en elektron springer fra en større bane til en mindre bane, udsendes en foton, altså lys. Når elektronen får tilført energi hopper den ud i en ydere bane, fraføre den energi kan den derimod hoppe ind i mere indre baner. Energi kan tilføres fra et foton, altså lys. Lys kan betragtes som fotoner, altså små energi pakker. Et eksempel kunne være; Der er en elektron i bane 3. Elektronen går fra en bane med høj energi til en bane med lavere energi. Det vil sige at elektronen mister energi ved udsendelse af lys. Der udsendes en foton (altså lys) Øget potentiel energi, overskuds energi udsendes som lys. Elektronen vil gerne være tæt på kernen. Atomer absorbere lys, når elektronen rykker ud, og omvendt når elektronen rykker ind. Engergien er lys. Det synlige spektrum har bølgelængder...
Words: 750 - Pages: 3
...Eksperimenter til mundtlig årsprøve i fysik, 1.g FyB, 19.-20. juni 2014 Vands specifikke varmekapacitet Der ønskes en bestemmelse af den specifikke varmekapacitet for vand samt en undersøgelse om det benyttede system er et isoleret system. Isens specifikke smeltevarme Der ønskes en bestemmelse af isens specifikke smeltevarme Optisk gitter Der ønskes en bestemmelse af laserlysets bølgelængde, bestemmelse af sporafstand, sportætheden og sporlængden på en CD, samt en bestemmelse af forskellige farvers bølgelængder. Mekanisk energi i et frit fald Der ønskes en undersøgelse af om den mekaniske energi i et frit fald er bevaret Brydningsloven og totalrefleksion Der ønskes en eftervisning af brydningsloven for lys, en bestemmelse af brydningsindekset for plexiglas (acryl), samt en bestemmelse af grænsevinklen for totalrefleksion i grænseovergangen mellem plexiglas og luft. En elpæres nyttevirkning Der ønskes en bestemmelse af en elpæres nyttevirkning Stående bølger i et resonansrør Der ønskes en bestemmelse af lydens fart i atmosfærisk luft, og bestemmelser af bølgelængden af lydbølger med forskellige frekvenser. Teoretiske opgaver til mundtlig årsprøve i fysik, 1.g FyB, 19.-20. juni 2014 1. Energi, effekt, nyttevirkning og energikvalitet Gør rede for begreberne energi, effekt, nyttevirkning og energikvalitet. Giv eksempler på hvordan nyttevirkningen af et system kan bestemmes. ...
Words: 685 - Pages: 3
...Når man finder den eksponentielle linjes forskrift med Excel. y = 176,707079e-0,004539x Vi vil gerne have den til at passe ind i formlen Fx=b*ax fordi den er sat efter formlen Fx=b*ek*x Så nu vil vi gerne lave den om til først nævnte formel, vi ved at vores b er 176,71 og vores a er det samme som ek, så jeg kan altså finde a da e er en knap på vores lommeregner, det er også et tal man kan bruge til regner med naturlige logaritmer. a=℮k=℮-0,004539=0,9955 Så har vi fundet a og vi kan skrive det ind i vores funktionsforskrift som bliver Fx=176,71*0,9955x Nu hvor jeg har fundet a, kan vi nu regne vi finde halveringstiden ved brug af denne formel T12=log12loga=log12log0,9955=153,69 sek Tabelværdien for halveringstiden for Ba-137, er 156 sek, så vores afvigelse er 100-153,69 s156 s*100 %=1.481 % Som man kan se ligger vi rigtig godt når vi kun har en afvigelse på under 2 procent, så vores forsøg er gået godt. Der kan også komme større afvigelser da strålingen kommer ud tilfældigt, så vi har fået et godt tidspunkt, hvor alt er gået perfekt da vores afvigelse ligger på 1.481 %. Nu skal vi finde frekvens og bølgelængde, så jeg vil starte med at finde frekvensen med denne formel E=h*f=>f=Eh=0,662 MeV*106eVMeV4,14*10-15 eV*s=1.60*1020Hz Vores E har jeg fundet på vores henfaldsdiagram som vi har fået over nettet. Så når jeg har fundet min frekvens kan jeg så regne min bølgelængde ud på følgende måde c=f*λ=>λ=cf=3,00*108ms1.60*1020Hz=1.87*10-12 m Når vi snakker...
Words: 385 - Pages: 2
...Mikroskopi rapport Af Saad Bestajy 1.U Formål: Formålet med dette forsøg er, at sidde og observere hvad der sker med opbygningen og udseendet af dyre og planteceller. Derudover skal vi også lære at bruge et mikroskop. Teori: Hvilke ligheder er der mellem dyre- og planteceller? Dyre- og planteceller er begge eukaryote, hvilket betyder, de har en defineret kerne. Både plante- og dyreceller har også en cellemembran og et cytoplasma. Og de har også begge to DNA i trådform. Og Endoplasmatisk retikulum. ( Ru ER) Hvilke forskelle er der mellem dyre- og planteceller? En største forskelle mellem de to celler er, at plantecellen har en cellevæg opbygget af celluose. Den er til, fordi plantecellen skal kunne modtage ret store mængder vand. Plantecellen har grønkron, som har deres egen DNA. Hvordan adskiller bakterieceller sig fra dyre- og planteceller? Det som primært adskiller dem er at bakterieceller er prokaryoter og plante- og dyreceller er eukaryoter. Det vil altså sige, at plante- og dyrecellerne er meget større end bakteriecellerne. Eukaryoter har afgrænsede organeller, og plante- og dyrecellen har i modsat til bakteriecellen, en cellekerne. Og deres DNA er også ringformede i modsætning til dyre-og plantecellerne som er trådformet. Resultater: Som vi ser her på billederne, er det skitser som er tegnet i hånden. Og vi har tegnet efter det vi har opfanget på mikroskopet. Resultatbehandling: Resultatbehandling: De største forskelle, vi kunne observere...
Words: 439 - Pages: 2
...Vands varmefylde samt forsøg med fyrfadslys. Del 1. Måling af vands varmefylde. Formålet med dette eksperiment er at bestemme vands varmefylde. Opstilling. Effektmåler Effektmåler Kommentarer: I et aluminiumskalorimeter med vand er anbragt den benyttede modstandstråd. Tråden er fastspændt mellem to tykke metalstænger, som igen er trukket gennem et låg, der kan monteres på kalorimeteret. I låget er der et hul til et termometer og endvidere er påmonteret en omrører. Teori Med en fast effekt, P, kan den afgivne energi, ∆Etråd, fra modstandstråden i tidsrummet ∆t bestemmes ved: ∆Etråd = P·∆t Ved opvarmning af vand kender vi formlen: ∆Evand = mv·cv·∆T, hvor ∆Evand betegner den energitilførsel, der kræves til vandet for at opnå en temperaturstigning på ∆T ved vandmassen mv . cv betegner vands varmefylde (specifikke varmekapacitet) og tabelværdien for denne er 4,18 Tilsvarende gælder ved opvarmning af den indre kalorimeterskål af aluminium: ∆Eskål = mskål·cal·∆T, hvor ∆Eskål betegner den energitilførsel, der kræves til den indre skål for at opnå en temperaturstigning på ∆T ved skålmassen mskål. cal betegner aluminiums varmefylde (specifikke varmekapacitet) og tabelværdien for denne er 0,896 Forsøgets udførelse. Vej den indre skål, hæld cirka 200 gram køligt vand i og vej igen. Montér låget med tilbehør i kalorimeteret og lav den viste opstilling. Indstil spændingskilden, så effekten er cirka 20 Watt...
Words: 1294 - Pages: 6
...(p) = W = J/s Energikæder Bil - Kemisk energi (batteri) Varmekapacitet / varmefylde E=c×m×Δt C = Specifikke varmekapacitet - [c] = J/(kg-c˚) m= Massen - [m]= Kg E= tilført energi - [E] = J Δt= temperaturændring - [Δt] =c˚ Nyttevirkning = Nytteenergi *100= …. % Tilført energi N = ________________________________________________________________________________________________ Specifik varme kapacitet Opg 1 1,5 l vand nytteenergi E=P * t = 1700w * 390s = 663kj 390 s delta tilført energi E=c*m*delta t = 4186J/(kg*c) 1,5kg * (100grader - 12grader) 100* - 12* 1700 w Nyttevirkningi = E modtaget/tilført E * 100% = 553 / 663 * 100% = 0,8341 * 100 = 83,41% Opg 2 Regn Tslut i! ________________________________________________________________________________________________ Side 68 opg 10 E = c * m * Δt c= E/ m*Δt = 62200j / 2,5kg * 55grader = 452,363 kj/kg*grad Ergo er stoffet lavet er jern Opg 11 vi omregner 71000 m3 til kg ved at gang med 10^3 =71000000kg Igen bruger vi vores formel E = c * m * Δt E = 4186 J/(kg *c) * 71000000 * 50grader = 1,186 * 10^10 kj Opg 12 Vi laver huset om til m^3, ved at gange 112 m^2 * 2,4 = 268,8 m^3 Vi regner kg ud. m^3 går ud med hinanden 268,8 m^3 * 1,29 kg/m^3 =346,752 kg (luft) E= 346,752 kg * 1 kj/ (kg* grader) * (20grader - 3 grader) = 5894,784 kj (mursten)...
Words: 622 - Pages: 3
...Fysik opgave 1-16 Opgave 1 r = 4,7 mm a) d = 2*r = 2*4,7 mm = 9,4 mm b) O = 2*π*r = 2*3,142*4,7 = 29,53 mm c) A = π*r2= 3,142*4,72 = 69,41 mm2 Opgave 2 Omkreds = 28 [meter] O = 2*π*r a) 28 = 2*3,142*r r = 282*3,142 = 4,46 [meter] b) A = π*r2 = 3,142*4,462 = 62,30 [m2 ] Opgave 3 A = 4* π*r2 V = 4* π*r2/3 d = 4800 [km] r bane =1,883*106[km] Tid = 16,69 [døgn] a) Omkreds = 2*π*r = 2*π*48002 [km] = 15081,6 [km] b) Omkreds = 2*π*r = π*d = 2* π*1,883*106 = 11,83*106[km] c) 11,83*106[km]16,69= 0,709*106 [km] Opgave 4 a) Omkreds = 7*1,7 = 11,9 [meter] b) Omkreds = 2*π*r = π*d 11,9 = 3,142*d d = 11,93,142 = 3,787 [meter] Opgave 5 Cirkel R = 1,17 [meter] d = 2*r = 2*1,17 = 2,34 [meter] a) 7,35*21,2360 = 0,432 [meter] er bue længden b) Omkreds = 2*π*r = 2*3,142*1,17 = 7,35 [meter] er omkredsen c) Aσ= π*r2 = 3,142*1,172 = 4,30 [m2] 4,30*21,1360= 0,253 [m2] cirkeludsnits areal Opgave 6 17[°C] er center vinklen Buelængden er 51 [meter] a) 51*3117 = 93 [meter] b) 17360*omkreds = 51 Omkreds = 51*36017 = 1080 [meter] c) Omkreds = 2*π*r 1080 = 2* π*r R = 10802*π = 171,865 [meter] Opgave 7 R = 2400 [km] D = 2*r = 2*2400 = 4800 [km] a) V = 4*π*r3/3 = 4*3,142*24003/3 = 57*109 [km3] b) V = 57*109*(109)3 = 57*1018[m] Opgave 8 Højde = 12 [meter] Diameter = 3 [cm] Radius = 4 [cm] a) Omkreds = 2*π*r = π*d =3,142*8 = 25,14 [cm] ~ 0,2514 [meter] ...
Words: 729 - Pages: 3
...Teori Alfastrålingen har helium-4-kerner, hvor et stykke papir kan stoppe strålingen. Betastrålingen, som består af elektroner, kan stoppes af en tynd aluminiumsplade. Gammastrålingen, som består af fotoner med masser af energi, forlanger f.eks. bly, som er et tungere og tykkere materiale, for at kunne blive bremset. Alfastråling møder molekyler på sin vej, og når strålingen sammenstøder med molekylerne, udsender den en lille del af dens energi. Betastråling vejer meget mindre end alfapartikel, derfor udsender betastråling mere af dens energi ved sammenstød med molekylerne, som den møder på sin vej. Absorption af gammastråling kan ske på tre forskellige måder, nemlig; ved pardannelse, Compton-spredning og fotoionisering, men det afhænger af energien. Ved en pardannelse, dannes et gammakvant til en positron og elektron. Ved en Compton-spredning udsender gammastrålingen fotoner samt noget af energien når den sammenstøder med frie elektroner. Ved fotoionisering indoptager gammastråling fotoner af atomer, der ioniseres. For at et materiale skal halvere intensiteten af en stråling, skal man finde ud af hvor tykt et lag af materialet der skal til for det. Dette er målet med en halveringstykkelsen. Når det er gammastrålingen der er tale om, så er den afhængig af strålingens præcise værdi af energien. Vi brugte bly i forsøget, og halveringstykkelsen i bly er mindre end halveringstykkelsen i vand. Man deler absorptionskoefficienten, hvilket er ln(2) med halveringstiden, hvilket er x½...
Words: 259 - Pages: 2
...Dampmaskinen Fysik Dampmaskinen Fysik 2 Vandmærket Vandmærket i denne opgave viser Herons dampkoger, som vist på fig. 1 Virkemåden er, at vand bringes i kog og på dampform i det store kar forneden. Dampen vil så ledes op gennem rørene i siden til kuglen i midten. Kuglen har to rør, som peger i hver sin retning, og når dampen strømmer ud af rørerne, vil den udstrømmende damp få kuglen til at rotere, ligesom det udstrømmende vand i en sprinkler til havevanding, fig.2. Figur 2 Herons dampkoger Figur 3 Kuglen fra Herons dampkoger Dampmaskinen Fysik 3 Det atmosfæriske tryk Blandt de flittige deltagere i udforskningen af det atmosfæriske tryk, var Otto von Guericke, 1602-1686, fig.4 Ud over at væ re borgmester i den tyske by Magdeburg, var han en u-hyre flittig eksperimentalfysiker. Dertil kom, at han også viste sine forsøg offentligt. Således også et berømt forsøg, hvor han pumpede luften ud af to halvkugler, se fig.3, og spændte seks heste (eller fire eller otte eller 12 afhængig af hvilke kilder man går til) til at trække i hver sin halvdel, fig.6. Først efter at hestene i en rum tid havde hevet i hver deres halvkugle, slap der lidt luft ind mellem de to kugler, og de gik fra hinanden. Et andet ‘’magdeburgsk’‘ forsøg bestod i, at von Figur 5 Otto von Guericke Figur 4 De magdeburgske halvkugler Dampmaskinen Fysik 4 Guericke hængte en cylinder med et stempel op i en galge, og fra stemplet førte et reb over en trisse. Så lod han 50 mand trække...
Words: 2139 - Pages: 9
...Klassetrin 1.G til 3.G HTX Dato Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever på alle klassetrin. Formateret og redigeret til papir- og digital version. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Copyright Indhold, Kristian Thostrup og Kim Hansen (TEC Frederikshavn) Design, Kasper G. Christensen (TEC Lyngby) [05-07-2008] [FYSIK FORMELSAMLING] Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................ 4 SI-Enheder ..................................................................................................... 5 Tabelværdier ................................................................................................. 6 Vand..........................................................................................................................................................................6 Jorden og Solen ........................................................................................................................................................6 Andre Enheder............................................................................................... 7 Konstanter ..................................................................................................... 8 Energi og Varme .........................
Words: 18204 - Pages: 73
...Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever på alle klassetrin. Formateret og redigeret til papir- og digital version. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Copyright Indhold, Kristian Thostrup og Kim Hansen (TEC Frederikshavn) Design, Kasper G. Christensen (TEC Lyngby) Klassetrin 1.G til 3.G HTX Dato [05-07-2008] [FYSIK FORMELSAMLING] Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................ 4 SI-Enheder ..................................................................................................... 5 Tabelværdier ................................................................................................. 6 Vand ..........................................................................................................................................................................6 Jorden og Solen ........................................................................................................................................................6 Andre Enheder ............................................................................................... 7 Konstanter ..................................................................................................... 8 Energi og Varme ...............
Words: 4355 - Pages: 18
...Væksthastighed Væksthastighed 2012 Christiane Emilie Jørgensen Fysik-Kemi 2.x SRO v. Carsten Svejstrup & Finn Norre. 23-03-2012 2012 Christiane Emilie Jørgensen Fysik-Kemi 2.x SRO v. Carsten Svejstrup & Finn Norre. 23-03-2012 Abstract This assignment includes a review of the exponential connection between absorption/thickness and the bleaching/time. It also includes experimental investigations to prove the made hypothesises. Overall it is about Speed of Growth. Written in a scientific manor where there is used scientific methods and mathematic calculation to make the analyses. The chemistry study test if the reaction between azorubin and chlorine/krystalviolet and hydroxidioner is 1.orden-reactions or 0.order-reactions. This is done with a solution of colour in water and then the second reactant. Then the solution was put in a colorimeter and a program called “Datastudio” was used to collect data. The achieved result is an exponential curve which we can conclude is a 1.order-reaction. The physic experiment examines absorption of γ- and β-reaction in aluminium. This experiment with gamma reaction is done with a source called CS-137 which dozes off to Ba-137, which radiate γ-reaction. This intensity can be measured with a Geiger-Müller pipe. The connection among the intensity and the thickness of the aluminum also creates an exponential decreasing curve, which has shown us that, both beta reaction and gamma reaction follows the same instruction. To evaluate...
Words: 4922 - Pages: 20
...Fysik B //VF, 29/0115 Oliver, Mads, Jonathan og Frederik F. Nærum Gymnasium Lys og det elektromagnetiske spektrum Oliver, Mads, Jonathan og Frederik F. Teori Generelt om lyset Det synlige lys befinder mellem bølgelængderne 400 nm og 700 nm i det elektromagnetiske spektrum. Man kan se ud fra det elektromagnetiske spectrum, at det synlige lys’ bølgelængde har betydning for hvilken farve man ser. Lys som et fysisk fænomen adskiller sig ikke fra elektromagnetisk stråling med andre bølgelængder, og i selve begrebet lys ligger den kvalitet som vi kalder farve, og derfor er lyset knyttet den menneskelige bevidsthed. Hvis man skulle nævne farverne med laveste bølgelængde først lyder det som følgende: rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. Inden den røde farve befinder det infrarøde lys, hvilket også ligger i navnet, da “infra” betyder “under” på latin. Efter farven lilla kommer der ultraviolet lys, hvilket bl.a. er den form for lys der kan skade en, hvis man bliver ramt af solens stråler (UVA (længste bølgelængde), UVB, UVC (farligste)). Herudover er lys en forudsætning for liv. Solens lys tilfører energi til jorden, hvilket medfører, at planter er i stand til at omdanne kuldioxid (CO2) og vand til organiske stoffer og ilt (O, O2). Erkendelsen af lysets enorme betydning kan spores 3000 år tilbage til Det Gamle Testamentes ...
Words: 945 - Pages: 4
