Free Essay

Historiske Metoder

In: Other Topics

Submitted By christ0pher
Words 3231
Pages 13
Historie og historisk metode

Historie som humanistisk fag
Historiefagets grundlæggende metode er som bekendt analyse og fortolkning af kilder. Kildematerialet kan være skrevne kilder (offentlige og private), billeder, film, litteratur, radio/tv-udsendelser, internet-hjemmesider m.m.
Analyse og fortolkning er styret af de overordnede spørgsmål / problemstillinger, som vi ønsker kildematerialet skal belyse.

Den historiske metode kan inddeles i fire faser:

- Analyse af kildematerialet: Hvad er det? Hvem har lavet materialet? Hvornår er det lavet? Hvad er formålet med kilden? Hvilke informationer giver kilden? Hvor troværdig er disse informationer?
- Sammenstilling af kilderne for at afdække hvor de bekræfter / modsiger hinanden.
- På baggrund heraf fortolkning / vurdering af materialet i forhold til de overordnede spørgsmål, der ønskes belyst.
- Materialet sættes ind i en større tidsmæssig sammenhæng. Hvad gik forud? Hvad kom efter? Hvilke forklaringer på brud / kontinuitet i udviklingen? Hvilke forhold har været afgørende for brud / kontinuitet?

Historisk metode er således i sit udgangspunkt en fortolkningsvidenskabelig metode (hermeneutisk).

Historie og samfundsvidenskabelig metode
Historie bruger imidlertid også samfundsvidenskabelig metode, selvom det ofte siges, at samfundsvidenskaberne fokuserer på opstilling af generelle modeller for menneskeskabte strukturer og processer og på interaktion, hvorimod historie fokuserer på det unikke.
I arbejdet med at forklare det unikke for brud / kontinuitet i den historiske udvikling kan historie også bruge samfundsvidenskabelige metoder og modeller. F.eks. kan modeller for styreformer, demokratiopfattelser, økonomisk politik være særdeles anvendelige. Herudover bruger historie i høj grad samfundsvidenskabelige metoder i behandlingen af empirisk materiale.
I historie fungerer modellerne som ramme for analyserne af specifikke forhold.
Når man eksempelvis arbejder med Holocaust og skal forsøge at forklare, hvorfor det kunne ske, så kan man tage udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig model/teori om det moderne industrisamfunds effektivitet og bureaukrati. Denne model forklarer imidlertid ikke, hvorfor det var i Tyskland og ikke i andre industrialiserede lande som Frankrig, England eller Danmark at Holocaust blev gennemført. Her må den historiske metode på banen.
Selvom historiefaget således i sit udgangspunkt er hermeneutisk, så vil historie i de fleste sammenhænge også bruge forskellige samfundsvidenskabelige tilgange.

Historie og samfundsvidenskabelige emner i AT
Når vi i AT skal indgå med historie som samfundsvidenskabeligt fag, så er det ikke godt nok, at lade historie indgå som en begivenhedshistorisk ramme eller med en traditionel historisk analyse af en konkret begivenhed (f.eks. Cubakrisen eller Vietnamkrigen), idet vi har en forpligtelse til at undervise eleverne i de forskellige fakulteters forskelligheder og dermed vise forskellen på at anvende samfundsvidenskabelig og humanistisk metode.

(Kilde: http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/schouoern.html)

Læs evt. mere om historie i historiefagets vejledning: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Vejledninger/stx/080401_historie_A_stx_vejledning.ashx Redskaber til historisk metode – som humanstisk fag.

Historisk metode og materialekritik
Historikeren arbejder med historisk tid dvs. perioder, hvor der findes skriftligt materiale, der kan fortælle os om den tidsperiode og problemfelt som vi ønsker at vide noget mere om. Historikerne undersøger den fortidige virkelighed og fremlægger undersøgelsesresultaterne i bøger, artikler etc.

Det er i historie ikke muligt direkte at iagttage sit emne eller mulighed for at lave egentlige forsøg, idet dette jo ville kræve ”en gentagelse af fortiden”. Den fortidige udvikling kan kun studeres gennem de spor og efterladenskaber (kilder) fra fortiden, som findes i nutiden:

Den fortidige virkelighed > kilder > historikere > bøger, tidsskrifter

Den fortidige virkelighed har sat sig spor i form af kilder, og det er dette kildemateriale, historikeren må bearbejde for at få kendskab til den fortidige virkelighed. Historikeren arbejder således både med skriftligt og ikke-skriftligt kildemateriale.

Kilder
Kilder er et meget centralt begreb i faget historie. Kilderne er alle de skriftlige og ikke-skriftlige efterladenskaber, der findes fra en given periode i historien. Der findes fx en kolossal mængde af efterladenskaber fra Nazitiden – bl.a. rester af de nazistiske udryddelseslejre og en lang række originale tekster skrevet af topnazister. Disse kilder er et vidnesbyrd om, at Det tredje Rige en gang har eksisteret og ikke bare er et fantasirige.

Kilderne giver os altså fast grund under fødderne hvad angår fx Nazismen, men vil man alene arbejde med kilder, så kommer man hurtigt til kort. Kilderne kan ofte være svære at forstå fordi de bygger på en viden og indforståethed som man havde dengang kilden blev til. Det gælder både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. For at forstå kilderne får man ofte brug for ekspertbistand. Denne bistand får vi ved at læse historikeres tolkninger af de fortidige kilder. Ligesom naturvidenskabsmanden undersøgelsesresultater således vil historikeren i meget høj grad bygge på andre historikeres resultater. Vi bruger begrebet fremstillinger om de bøger, som historikere har skrevet som et resultat af deres undersøgelser:

Den fortidige virkelighed > kilder > fremstillinger > nye fremstillinger

Kildekritik
Selvom historikere anvender fremstillinger i deres undersøgelser, så er kildematerialet altså til syvende og sidst det eneste forbindelsesled mellem undersøgeren og den fortidige virkelighed. Kilderne er således fundamentet for den historiske undersøgelse. Ligesom når man bygger et hus skal fundamentet være i orden – ellers falder det hele meget nemt sammen. Det gælder også i historie og vi skal derfor se nærmere på, hvordan man arbejder med kilderne. Arbejdet med kilder kaldes kildekritik og er et centralt led i faget historie.
Kildekritikken går i alt sin enkelthed ud på at finde ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. For at finde ud af det skal vi først og fremmest finde ud af, hvilke problemfelter kilden skal belyse. Kilderne taler ikke af sig selv, det er os, der skal stille den spørgsmål, og derfor er det naturligvis vigtigt, at vi ved, hvad vi gerne vil finde svar på i kilden. Fx arbejder du med Studenterurolighederne på Den himmelske Fredsplads i Beijing i 1989 og vil finde ud af, hvad der førte til militærets massakre på de studerende. Du har kilden ”Studenterdemonstration i Beijing” til din rådighed. Du kan nu stille kilden spørgsmålene ”hvad ønsker de studerende at opnå?”, ”hvorfor ønsker de at opnå netop disse mål?”, ”hvorfor kan myndighederne ikke acceptere de studerendes ønsker?” osv. Nogle af dine spørgsmål får du direkte svar på i kilden, andre må du finde svarene på i fremstillinger (…)

Forslag til kildegennemgang
Det er en god ide at skærpe sin kritiske sans ved at stille kildekritikkens basale spørgsmål. Når du læser historiske kildetekster, er det altid klogt at stille følgende spørgsmål til teksten, dog ikke nødvendigvis i den anførte rækkefølge (ligesom det heller ikke til alle kilder er nødvendigt at stille alle spørgsmål, red.):

1. Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)?
2. Hvem er kildens afsender?
3. Hvornår er kilden nedskrevet (er den samtidig med begivenhederne)?
4. Er det en første- eller andenhåndskilde?
5. Hvem har oprindeligt været modtager?
6. Hvad står der i kilden: opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige.
7. Hvad er forfatterens formål med kilden?
8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
9. hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne der arbejdes med)?

Fremstillinger
Fremstillinger spiller en anden central rolle i historieforskningen, ved udarbejdelse af historiebøger og i enhver historieundervisning. Uden fremstillinger kommer man ingen vegne når man arbejder med kilderne. Kilderne taler ikke bare af sig selv. Men man skal i sit arbejde med de historiske fremstillinger være klar over, at det er en historikers tolkning af kilderne og andre fremstillinger. Man kan derfor i en historisk undersøgelse – som fx historieopgaven i 2.g eller 1. hf – ikke nøjes med at bruge én historisk fremstilling. Man må holde forskellige fremstillinger op mod hinanden og supplere undersøgelsen med læsning af kilder.
Da alle historiske fremstillinger er subjektive er det vigtigt at vide, hvem forfatteren er, hvad bogen hedder og hvornår bogen er udkommet.
I modsætning til brug af kilderne, hvor vi helst vil have kilder så tæt på den tidsperiode vi arbejder med, er vi mest interesserede i, at få så nye fremstillinger som muligt. Når vi anvender fremstillinger er det en fordel, hvis den er skrevet mange år efter det som den beskriver fordi kildegrundlaget således er mere mangfoldigt.

Historisk billedanalyse
I den historiske billedanalyse skal billederne ikke alene læses som udtryk for forskellige opfattelser i tiden, men også som vidnesbyrd om historiske tilstande og begivenheder.

Forslag til billedgennemgang
Når man arbejder med billeder er opgaven dels at analysere billedmagerens beretning eller budskab, dels at afdække den historiske virkelighed eller ideologi, der sætter sig igennem så at sige bag ryggen af billedmageren. Man kan da lade sig inspirere af følgende skema, hvor man først ser på helhedsindtrykket og derefter går nærmere ind på billedets enkeltdele.

1. Helhedsindtryk
Denne fase drejer sig om det umiddelbare indtryk man får ved at se på billedet.
- Hvad er det for en slags billede? Hvilken genre eller type tilhører det?
- Hvad forestiller billedet? Hvad er dets motiv? Hvilke situationer, handlinger og problemer drejer det sig om? Er det et autentisk eller iscenesat billede?
- Hvem er afsender, hvem har oprindeligt været modtagere og hvad har formålet været?

2. Analyse
I denne fase går man nærmere ind på billedets enkeltdele for så præcist som muligt at kunne fastlægge billedets beretning. Man skiller betydningselementerne fra hinanden for at kunne undersøge dem nærmere.
- Beskriv eventuelle personers kropssprog og hvordan er de placeret i forhold til hinanden. Hvad siger disse forhold om personernes følelser, holdninger og hensigter?
- Beskriv tingssproget og symboler. Overvej om der i de enkelte billedelementer ud over grundbetydningen også ligger en bibetydning. (En rose er f.eks. ikke altid kun en rose, den kan også være et symbol på kærligheden).
- Beskriv billedets former og farver Hvordan er dets komposition, beskæring og balance? (Nogle billeder er opbygget symmetrisk således at midterfeltet fremhæves på det øvriges bekostning. Derved formidles ro og orden, men det kan også virke lidt stift og kedeligt. Rykkes det centrale felt lidt til en af siderne bliver der straks mere spænding og bevægelse i billedet).
- Beskriv billedets rumvirkning (forgrund, mellemgrund, baggrund). Er der rumlige fortegnelser eller rumopløsning?
- Hvilket perspektiv og synsvinkel er benyttet? Er det set nedefra i frøperspektiv, lige for i normalperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? (Gengivelse i normalperspektiv virker almindeligvis neutralt mens enten fugle- eller frøperspektivet ofte har en symbolsk betydning).
- Hvorledes er bevægelsen i billedet? Hvilke linier dominerer? (Vandrette og lodrette linier giver relativt ro, mens skrå linier skaber uro og bevægelse).
- Hvorledes er lys- og farvevirkningerne? Er der anvendt farvesymbolik eller er farven og/eller lyset brugt til at fremhæve særlige dele af billedet?

3. Fortolkning
Her gælder der om at samle der resultater, der kom frem via analysen af billedets enkeltdele, således at det umiddelbare helhedsindtryk kan blive til en egentlig helhedsforståelse af billedets beretning eller budskab.
- Find de overordnede modsætninger eller paralleller i billedet
- Hvilken stemning eller holdning dominerer?
- Prøv på baggrund af billedets grundlæggende værdisystem at give et forslag til, hvad billedets beretning og/eller budskab er. Hvad har billedmageren villet sige med sit billede. (I nogle billedtyper som. f.eks. politiske karrarikaturtegninger er budskabet ret entydigt. Andre billeder er flertydige enten fordi vi ikke kender nok til datidens symbolbrug eller fordi billedmageren har søgt “objektivt” at registrerer virkeligheden. Men en dyberegående analyse vil ofte kunne afsløre, at selv billeder, der fremstår som objektive, er udtryk for en bestemt afsenderhensigt).

4. Historisk sammenhæng/ideologi
På dette plan anvendes billedet hovedsageligt som levning, som en del af den fortidige virkelighed. Man skal bestemme den menneske- og samfundsopfattelse der ligger bag det billedmæssige udtryk og placere billedet i forhold til andre kilder og dermed i forhold til den historiske virkelighed.
- Hvilke oplysninger, værdiforestillinger og holdninger kan udledes af billedet?
- Hvordan forholder billedet sig til sin samtid? Bekræfter det tendenser i tiden, eller er det tværtimod et opgør med den herskende opfattelse?

Bøger og Internettet
På Internettet kan hvem som helst lægge hvad som helst ud på nettet. Når du arbejder med Internettet skal du derfor først og fremmest gøre dig klart hvem der er afsender. Der er fx stor forskel på, om en Internetside er etableret af en tredjeklasse i Folkeskolen eller af Institut for Historie på Københavns Universitet. Alt andet lige er de mest pålidelige informationskilder offentlige myndigheder, organisationer og institutioner heriblandt universiteter og højere læreranstalter, men også større aviser og nyhedsbureauer vil ofte være ret pålidelige. Sider der er produceret af politiske partier, private foreninger og enkeltpersoner må man forholde sig mere kritisk overfor.

Spørgsmål til Internettet
Som udgangspunkt kan man som bruger af Internetsider til opgaveskrivning stille sig selv følgende spørgsmål:

- Hvem har lavet websiden. Er det en privatperson eller en institution?
- Hvad er formålet med siden. Er den, der har lavet siden, personligt involveret i det som siden fremlægger?
- Hvem er målgruppen for Internetsiden? Man kan ofte ud fra sproget, antal billeder og formidlingen i det hele taget finde ud af om Internetsiden er beregnet fx for skolebørn, for unge under uddannelse, for studerende eller for videnskabeligt interesserede.
- Hvordan kan siden bruges til at belyse din problemstilling? Udvælg de dele af siden du mener, at du kan bruge i dit arbejde.
- Synsvinkel eller tendens. Er der noget i indholdet, der viser, at Internetsiden har en bestemt politisk holdning eller belyser tingene ud fra en bestemt synsvinkel? Nå du har besvaret ovenstående spørgsmål er du parat til at bruge den Internetsiden du befinder dig på. Ikke før, for indholdets karakter og faglighed afhænger som alt øvrigt materiale du bruger i historieundervisningen af, hvem der har skrevet det. Henvisning til Internettet
Hvis man har anvendt materiale fra Internettet skal det også anføres i litteraturlisten normalt i et afsnit efter boglisten. Princippet er det samme som for litteraturlisten: Der skal være en “titel”, en overskrift på det afsnit af en Internetside man har brugt, og så skal du skrive hele adressen (URL), der står øverst på skærmen.

(Kilde: http://www.vufintern.dk/hi647/Metode/Redskaber-historisk-metode.pdf)
Historie som samfundsfag

(Samfunds)faget kan karakteriseres på følgende måder:
-Samfundsfag betoner det interpersonelle og institutionelle, dvs. det generelle, samfundsmæssige og nedtoner det individuelle, personlige.
-Samfundsfag betoner aktuelle kulturkonflikter og nedtoner det eksotiske og fremmedkulturelle. -Samfundsfag betoner det nutidige og nedtoner det historiske.
-Samfundsfag betoner praktikken og nedtoner det filosofiske. Samfundsfag kan godt beskæftige sig med filosofiske overvejelser, men aldrig for deres egen skyld.
-Samfundsfags interesser ligger i forholdet mellem tanken og udmøntningen af denne i praktisk virkelighed.
-Samfundsfag betoner det reale og nedtoner fiktionen.
-Samfundsfag betoner det moderne og det postmoderne og nedtoner det traditionelle.

Hvad er samfundsfaglig metode?
Vi taler om samfundsfaglig metode, når vi bruger begreber/modeller/teorier primært fra økonomi, sociologi og politologi, men også fra de øvrige samfundsfaglige videnskabsfag til beskrivelse og tolkning af aktuelle interpersonelle/institutionelle problemstillinger i den reale verden.

Et eksempel:
En simpel iagttagelse af omgivelserne som "der er mange hjemløse på gaden" kan kommenteres og vurderes forskelligt:

Det ser grimt ud - Dette er en æstetisk vurdering, der ikke støtter sig på samfundsfaglige begreber. Det er ikke samfundsfag!
Det skader turismen, og dermed handelsbalancen, fordi det ser grimt ud. - Et økonomisk ræsonnement. På den måde bliver det til samfundsfag!
Det er synd for dem! - Moralsk vurdering. Ikke samfundsfag!
Den urimeligt ulige fordeling kan skabe politisk og social uro. - Politisk ræsonnement. Samfundsfag!
Det er farligt, fordi det kan skabe kriminalitet. - Dette ræsonnement bygger på sociologiske forklaringer. Det er samfundsfag!
Det skader den økonomiske vækst, fordi disse mennesker ikke kan udnytte deres potentiale til at producere og forbruge. - Økonomisk ræsonnement. Samfundsfag!

Hvordan arbejder man samfundsfagligt?
Man arbejder samfundsfagligt, når man:
- udvælger relevant i forhold samfundsfaglige begreber, modeller og teorier
- argumenterer systematisk med anvendelse af samfundsfaglige begreber, modeller og teorier.
- konkluderer i forhold til samfundsfaglige begreber, modeller og teorier

Samfundsfaglige redskaber:
Nedenstående redskaber (og flere andre) anvendes i samfundsfag til den samfundsfaglige beskrivelse og tolkning af verden. Redskaberne er ikke specielt samfundsfaglige, men deres anvendelse i samfundsfag vil som regel være det, fordi de bruges til at beskrive og tolke sociologiske, politologiske og økonomiske synsvinkler:
- talbehandlingsmetoder
- tekstanalyse
- kildekritik
- dataindsamlingsmetoder
- informationssøgning
- problemformuleringsmetoder
- skriftlig fremstilling
- modeller, teorier og begreber fra de samfundsfaglige videnskabsfag

(Kilde: www.emu.dk)

Historie og AT: Om metode(afsnittet)

1.5.2 Materialer, teorier og metoder
Med materiale (eller empiri) forstås data og materiale, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen.
Metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på. Begrebet teori bruges her til at betegne et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller.

Eksempler på materialer, teorier og metoder:
Materialer, teorier og metoder afspejler den faglige og videnskabelige proces, der gør det muligt at undersøge og skaffe sig sikker viden om et problem eller fænomen. Det første skridt i processen er at skaffe sig pålidelige oplysninger om problemet/fænomenet. Det andet er at behandle oplysningerne korrekt for at opnå et resultat, og det tredje er at benytte sig af intellektuelle redskaber til at beskrive og forklare resultatet.
1. Materialer kan fx bestå af statistikker, kildetekster, arkæologiske fund, eksperimenter og iagttagelser. Materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, musik og skønlitteratur.
2. Kvantitative og kvalitative undersøgelser inden for samfundsfag er eksempler på metoder. Tekstanalyse og fortolkning på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag er eksempler på metoder inden for litteraturfag som dansk og sprogfag. Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag. Kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for medicinsk forskning. Kildekritik er en metode inden for historiefaget.
3. Proteinsyntesen, teorien for radioaktive stoffers henfald, lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte og klimamodeller er eksempler på naturvidenskabelige teorier. Inden for litteraturforskning er den nykritiske metodes opfattelse af, hvad et litterært værk er, en teori, og aktantmodellen er et eksempel på et element fra den strukturalistiske teori om en tekst. Monetarisme er en teori i den del af samfundsvidenskaberne, der beskæftiger sig med økonomi; i sociologien anvendes fx argumentations- og effektteorier. Ødipuskomplekset er en teori inden for psykologien. Materiale, metode og teori er en opdeling af den arbejdsproces, der skal til for at producere viden. I arbejdsprocessen griber de tre led ind i hinanden, og ofte kan leddene ikke helt adskilles fra hinanden. Man kan sige, at metoden er bindeleddet mellem teori og empiri.

I diskussionen af materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med problemstillingerne, forventes det, at eleven redegør for og diskuterer de indgående fags metoder og/eller teorier, som de afspejles i det valgte materiale og i elevens egen måde at arbejde med materialet og emnet på. Det vigtigste er ikke, at eleven kan sætte en etiket på metoder, som fx hermeneutik, men at han/hun kan reflektere over metoder og teori i materialet og i egen fremgangsmåde. I mange tilfælde vil en stillingtagen til en videnskabelig teori være for vanskelig på gymnasieniveau, og det vil alene være teoriens metodiske konsekvenser, der fokuseres på. Refleksioner over metode og teori behøver ikke nødvendigvis at optræde i et selvstændigt afsnit, men kan integreres i uddybelsen af problemstillingerne.

(Kilde:http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Vejledninger/stx/080701_almenstudieforberedelse_stx_vejledning.ashx)

Forslag til indhold i metodeafsnit

Der er ingen opskrift på hvordan et metodeafsnit kan opbygges. Nedenstående er alene et udtryk for mulige overvejelser som det kunne være relevant at inddrage. Punkterne er ikke nødvendigvis relevante i alle tilfælde, ligesom de ikke nødvendigvis er udtømmende.

- Hvad kendetegner faget?
- Hvordan er det jeg gør kendetegnende for faget?
- Hvorfor er netop dette fag relevant for min problemformulering?
- Har jeg anvendt fagets metode?
- Hvad går den anvendte metode ud på (hvilke spørgsmål har jeg stillet til kilden, hvilken model har jeg brugt) (Med andre ord: Hvordan har jeg anvendt fagets metode?)
- Hvordan har fagets metode medvirket til at besvare min opgave - var der evt. noget der havde været smartere at gøre - fandt jeg ud af, at kilden måske ikke var velegnet/modellen ikke var god?
-----------------------
6

Similar Documents

Free Essay

Hgjbhknjlk

...for. Jeg vurderer min indsats i timerne som: Ikke tilstrækkelig lige pt. Jeg vil fremadrettet bestræbe mig på: (Altså: Hvilke råd vil du selv give dig for at få mere ud af undervisningen) Være meget mere engageret og aktiv i timerne. Jeg vurderer min samlede indsats i psykologi som: - derfor vil jeg vurdere min indsats til karakteren:____4________ Ellers vil jeg gerne tale om: Formål med psykologiundervisningen Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder, og resultaterne fra forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til forståelse af mennesket. Fagets historiske baggrund indeholder filosofisk og videnskabelig teoridannelse.Psykologi i de gymnasiale uddannelser omfatter nyere forskning og teoridannelse inden for socialpsykologi, udviklingspsykologi, områderne kognition og læring samt personlighed og identitet.Faglige mål eleven bedømmes ud fra Eleverne skal kunne:– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske– redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst– udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig......

Words: 338 - Pages: 2

Free Essay

Epr Eksamens Project

...metode, begreber og teorier. Synopsen er et skriftligt oplæg til en mundtlig eksamen – det vil sige, at vi også skal til eksamen sammen. For at vejledningen skal være så effektiv som muligt, bedes du forud for den første vejledning tage stilling til: * Hvilket tema og problemstilling vil du arbejde med: Kvindernes rolle under det moderne gennembrud * Hvordan kan de to fag belyse problemstillingen: Igennem dansk kan man eventuelt analysere nogle af de storer kunstnere under perioden, Amalie Skram, Henrik Pontoppidan osv. Og man kan igennem historie sammenligne de fakta som man har fra dansk og se om det passer med det historiske, og man kan lave en historisk perspektivering til den dag i dag. * Er den største vægt på et af dine to fag? (Det er helt i orden, hvis det er tilfældet): der er nok mest vægt på dansk. * Hvilke teorier, metoder og begreber overvejer du at bruge? Analyse modeller (både tekst men også billedanalyser), noget kildre kritik måske. Jeg vil hvertfald bygge min problemformulering op ud fra de taksonomiske niveauer. * Hvad har du af kendskab til problemstillingen? Søg evt. efter litteratur på www.bibliotek.dk eller efter artikler på ”Infomedia”. Adgang til Infomedia fås gennem: www.emu.dk, vælg linket SkoDA, vælg Infomedia. Brugernavn: 46124701 Adgangskode: qvh64xsm Ovenstående skal du have styr på forud for den første vejledning. Der vil senere blive meldt ud, hvornår der er træffetid for vejledning. Du kan...

Words: 323 - Pages: 2

Free Essay

At4 Synposis About Jonestown (Danish)

...utopisk samfund, endte dog i en katastrofal massakre d. 18. November 1978.      Problemformulering  Hvordan kunne et religiøst og praktisk forsøg på at skabe et utopisk samfund ende så katastrofalt som set i 'Jonestown' i 1978? Problemstillinger   1. Hvilke samfundsmæssige forhold i USA i 1950'erne gør det muligt for Jim Jones at etablere 'Folkets Tempel'?   2. Hvilke religionsfænomenologiske grundlag er Jim Jones' Messiassocialistiske sekt  bygget på?  3. Hvordan kan det lade sig gøre, at de visioner, som Jim Jones havde, ender I denne massakre?  Plan for besvarelse  Igennem en præciseret problemformulering og de hertil knyttede problemstilling, vil vi igennem fagene historie -og religion benytte metoder til at besvare disse. Med henblik på metoder indenfor faget historie, vil vi benytte en kildekritisk og objektiv tilgang, i forhold til de kilder og vidneudsagn vi vil anvende. Indenfor faget historie vil vi arbejde inden for den humanistiske metode hvor anvendelse af kilder (tekster,...

Words: 1600 - Pages: 7

Free Essay

Innkjop Og Forsyningskjedeledelse

...virksomhetens material- og varestrøm til å fungere på en kostnadseffektiv og kundetilpasset/serviceorientert måte. Kunnskap om viktigheten av å studere systemet som helhet, ikke bare de enkelte deler/ funksjoner samt praktiske og miljømessige tilnærminger. Kunnskap om grunnleggende oppgaver, metoder, praksis og utfordringer i innkjøps- og anskaffelsesprosessene, materialforsyningen, produksjon og lager, distribusjon og transport. FERDIGHETER Kunne utlede planer for virksomhetens anskaffelses- og logistikksystem for å øke virksomhetens konkurransedyktighet. Kunne utlede og gjennomføre logistikkanalyser og endringsprosjekter, herunder nøkkeltalls-beregninger, lagernivåer, kapitalbinding, ledetidsanalyser og analyser med segmentering og differensiert styring. Kunne bedømme hovedprinsippene i administrative oppgaver i innkjøpsarbeidet (tilbud, avtaler, forhandlinger, kontrakter). GENERELL KOMPETANSE Kunne ta initiativ for å forbedre virksomhetens anskaffelses- og logistikksystem for økt konkurransekraft. Kunne delta konstruktivt i både utviklingsorienterte- og operative oppgaver innen virksomheten. 2.INNHOLD 15.Virksomhetenes logistikksystem, omfang og begreper, fagets historiske utvikling 16.Logistisk effektivitet:...

Words: 1319 - Pages: 6

Free Essay

Srp Håndbog

...SRP-bogen 2010 Den ultimative hjælp til Studieretningsprojektet NIELS RANDBO BACK JEAN-CHRISTOPHE BALMISSE ISBN 978-87-993576-2-8 Alleroed Gymnasium Indholdsfortegnelse INDLEDNING ................................................................................................. 1 EN FLYVENDE START............................................................................................ 1 STORE AMBITIONER ............................................................................................ 2 BOGENS OPDELING ............................................................................................. 2 KAPITEL 1 VALG AF FAG OG EMNE ............................................................... 4 VALG AF FAG ..................................................................................................... 4 Faglærernes oplæg ................................................................................... 5 Sammenhæng mellem fagene .................................................................. 5 Fag eller emne først? ................................................................................ 5 Det endelig valg af fag .............................................................................. 6 VALG AF EMNE/OMRÅDE ..................................................................................... 6 Processen op til skriveugerne.................................................................... 6 Hvad må jeg vælge som emne? .....................

Words: 29844 - Pages: 120

Free Essay

Hd Afgangsprojekt

...Institut for Regnskab og Revision HD(R) Afgangsprojekt Vejledning 2012 HD(R) 1 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Indledning ................................................................................................................. 3 1.1 Afgangsprojektets formål ............................................................................. 3 1.2 Tilmelding og emnevalg ............................................................................... 3 1.3 Aflevering ..................................................................................................... 4 Valg af afgangsprojekt............................................................................................. 5 2.1 Udgangspunkt: En praktisk problemstilling .................................................. 5 2.2 Udgangspunkt: En teoretisk problemstilling ................................................. 5 Generelle krav til afgangsprojektet ........................................................................ 5 3.1 Problemformulering ...................................................................................... 6 3.2 Model og metode ......................................................................................... 6 3.3 Litteratur og andre kilder samt krav til dokumentation ................................. 6 3.4 Problembehandlingen .................................................................................. 7 3.5 Fremstillingen ........

Words: 3284 - Pages: 14

Free Essay

Det Store L

...Systemteori Bruner iagttaget af Luhmann 1 1 3 4 6 9 10 13 13 16 21 22 24 28 31 34 36 38 38 39 44 48 50 50 57 61 68 68 Systemteoriens grundlæggende paradoks Kommunikationsbegrebet Meningsbegrebet Systemteoretisk uddannelsesteori Interaktionssystemet undervisning Systemteori og danskundervisning Videns- og læringsformer. Stokastiske processer Systemteoretisk kunstteori Det selvprogrammere(n)de værk Kunstsystemets historie Litteratur og undervisning Kritik af Luhmanns systemteori Kapitel 6. Pædagogisk forskning Klasserumsforskning Litteraturpædagogisk forskning Eksperimentel litteraturforskning Pedagogiska gruppen i Lund Gymnasiekulturer Piger og drenge Litteraturpædagogisk forskning i Danmark Sammenfatning af anden del Tredje del. Metoder Kapitel 7. Design og metoder Undersøgelsens design og genre Udvælgelsesprocedure Udvælgelsen af klasser og lærere Udvælgelsen af tekster Observationsprocedure Elevskrivningerne...

Words: 201508 - Pages: 807

Free Essay

Noter 1.G

...Kortfilm, d. 16/08/2012 Gruppe 7, min gruppe, har om den syvende parameter – helhed. Uvæsentligt: Da Marianna blev stukket af en myg. Helhed: At den slutter godt, Marianna går tilbage til Morten. Vellykket: Fordi hvis det havde været Morten, der var gået over til Marianna var de døde, men det var omvendt. Så de overlevede og fik endt deres diskussion lykkeligt. Koncentratet: Det der er tilbage af det væsentlige er fint, men der er en scene der gør det dårligt, og det er når Marianna bliver stukket. Richard Raskin: Richard mener, at filmen skal slutte så man føler sig tilfredsstillende ved at forlade historiens behagelige rum. Og det gør man, fordi det begge overlever og bliver hos hinanden. Dansk, d. 17/08/2012 Læs teksten ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ Vi har om åbne og lukkede tekster, og ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ er en åben tekst fordi man har så mange overvejelser, og tænker videre på slutningen. En åben tekst: Er en tekst fuld af tomme pladser, således at læseren har frit valg på mange fortolkningshylder. En lukket tekst: Er en tekst, der forsøger at skabe en lydig læser i den forstand, at læseren loyalt fortolker teksten sådan som forfatteren lægger op til, at der skal fortolkes. Teksten handler om et par, der forbereder sig til deres egen fest, men alting går dårligt, og de skal til at lave maden færdig og gøre toilettet rent. De mangler også at tage deres fine tøj på. Men den ender meget sær, fordi kvinden i historien forlader pludselig......

Words: 21864 - Pages: 88

Free Essay

Bobo

...PETER FREDERIKSEN • KNUD RYG OLSEN • OLAF SØNDBERG Grundbog til Danmarkshistorien Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt. Grundbog til Danmarkshistorien © 2006 Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Systime A/S Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Ekstern redaktion: Knud Ryg Olsen Omslag: Merete Troelsen Omslagsillustration: De sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Glipping 1286. Udsnit af et maleri af Otto Bache, 1882. Frederiksborg. Sat med New Century Schoolbook 10,4/13 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Systime A/S 1. e-bogudgave 2006 ISBN 87-616-1553-6 (ISBN-13: 978-87-616-1553-4) Trykt udgave: Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2006 1. udgave, 2. oplag ISBN 87-616-1123-9 (ISBN-13: 978-87-616-1123-9) Skt. Pauls Gade 25 DK-8000 Århus C Tlf.: 70 12 11 00 www.systime.dk © 2006 Forfatterne og Systime A/S Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt. INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Om nutidsnytten af historiestudier 1. OLDTIDEN INDTIL 800 2. VIKINGETIDEN 800-1050 FRA ODIN TIL KRISTUS 1. Rigs Vandring 2. Widukind om Haralds overgang til kristendommen 3. Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen VIKINGERNES VIDE VERDEN 4. En arabisk......

Words: 124666 - Pages: 499

Free Essay

Kommunal Eiendomsforvaltning

...EiEndomsforvaltning kommunal En vEilEdEr/vErktøykassE for folkEvalgtE og administrasjon i EtablEring, drift og utvikling av kommunalE EiEndomsforEtak Hva må til for å lykkes med kommunale eiendomsforetak? Utarbeidet av de etablerte kommunale eiendomsforetakene i Norge med råd fra eksterne fagmiljøer og med midler fra Statens Bygningstekniske etat ved KoBE (Kompetanse for Bedre Eiendomsforvaltning). EiEndomsforvaltning kommunal En vEilEdEr/vErktøykassE for folkEvalgtE og administrasjon i EtablEring, drift og utvikling av kommunalE EiEndomsforEtak Hva må til for å lykkes med kommunale eiendomsforetak? forord i Forord I Dette temaheftet har en takk til rådmann som ambisjon å Even Ediassen i beskrive hva som Gildeskål kommune skal til for at man skal og til professor Svein lykkes med kommunale Bjørberg ved NTNU. eiendomsforetak. Disse har lest og Å lykkes er å nå de kommentert heftet. målsettinger/formål   som kommunestyret Temaheftet forøvrig har nedfelt i foretakets består både av beskrivedtekter. velser som foretakene Det blir ikke alltid slik. Hvorfor ikke?   har nedfelt sammen, I løpet av 2010 har alle og av korte utredninger 1 de kommunale eiendomsforetakene i Norge gått som vi har fått utarbeidet av Ernst & Young, KPMG inn i et felles prosjekt for å komme nærmere svaret og KS Bedrift. Takk til de sistnevnte aktørene for på hvordan norske kommunestyrer og foretakene bidrag til temaheftet! Vi takker også KS Advokatene selv kan lykkes......

Words: 26019 - Pages: 105

Free Essay

Law Acase

...Grundlæggende Skatteret – særtryk 2011 Henrik Dam Henrik Gam Kjeld Hemmingsen Jacob Graff Nielsen Grundlæggende Skatteret 2011 3. udgave, 1. oplag © 2011 Magnus Informatik A/S Palægade 4, 1261 København K Tlf. 70 20 33 14 Telefax 33 96 01 01 E-mail: magnus@magnus.dk www.magnus.dk Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret Layout og planlægning: Charlotte Illum Omslag: Klausen+Partners, Frederiksberg Tryk: rosendahls print•design•media ISBN: 978-87-7762-934-1 ISSN: 1903-735X Forord til særtryk Kære læser, Du sidder nu med et særtryk af Grundlæggende Skatteret 2011, kapitel VIIIXIV. Vi har lavet særtrykket, da der er graverende fejl i disse kapitler. Dette skyldes udelukkende fejl i vores interne produktionsproces, og vi påtager os det fulde ansvar herfor. Vi beklager selvfølgelig dybt den ulejlighed, både læsere og forfattere er blevet påført i denne forbindelse. Særtrykket skal bruges i stedet for kapitel VIII-XIV i Grundlæggende Skatteret 2011, 3. udgave, 1. oplag. Dorte Carlsson Redaktionschef © Magnus Informatik 3 Forkortelser AAL ABL AMFL AL APSL ASL BAL BEK CIR DEP DSL DSKL EBL EBSL EFD EFT EKL EVSL FBL FUL GRL H eller HD IFL IFORE KGL KKSL KOM KSL LBK LL LSI LSR LSRM LV 4 Arve- og gaveafgiftsloven Aktieavancebeskatningsloven Arbejdsmarkedsbidragsloven Afskrivningsloven Anpartselskabsloven Aktieselskabsloven Boafgiftsloven......

Words: 49704 - Pages: 199