Økonomisk notat om Spanien

Spanien er et land i det sydvestlige Europa. Der lever ca. 48 millioner mennesker der . Hovedstaden i Spanien er Madrid. Madrid er meget kendt for sin fodbold, og det er en stor turistattraktion. Spanien er delt op i forskellige regioner, hvori alle er spanske statsborgere, men befolkningen er forskellig. Der bor cataloniere, galicere, baskere og nogle steder marokkanere og briter. Der bliver betalt med euro derovre. Spanien er et konstitutionelt, arveligt monarki. Monarken er statsoverhoved og landets højeste repræsentant internationalt. Det er dog et demokratisk land. Spanien går efter den centraleuropæiske velfærdsmodel, hvor staten alene har en rolle som den sidste instans, hvis alt andet er forsøgt . Familien en stor rolle, og det forventes, at de støtter den enkelte, hvis man har brug for det. Velfærdsstaten er mindre udviklet her, og det offentlige bruger færre ressourcer på velfærden end i andre lande. Befolkningstilvæksten i Spanien er på ca. 0,5% og ca. 23,7% af befolkningen bor i landområder. Den gennemsnitlige levealder i Spanien er ca. 78 år. Andelen af befolkningen under 15 år er 15% og andelen over 65 år er 17%. Deres indkomstfordeling er på ca. 15.600 EU om året, hvilket svarer til ca. 117.000 kr. om året. Spanien har altid været et land med mange opture og nedture, og selvom de nu er i stor økonomisk krise, er de verdens 12. største økonomi, da det er et stort land. I forbindelse med finanskrisen, blev Spanien ramt af en dyb krise og en spansk boligboble eksploderede i 2008. Det udløste krisen med stor arbejdsløshed, manglende investeringer, mismod, unge der ikke har penge eller håb og almindelige mennesker, der har meget gæld og afmagt . Spanien har været i recession i over to år, men centralbanken siger i en foreløbig opgørelse, at der har været en vækst på 0,1% det sidste år . Spanien har et meget stort problem med arbejdsløshed, som i årets andet kvartal (2012) var på 26,3 procent. Ungdomsarbejdsløsheden er 56 procent . Arbejdsløshed er i forvejen langt den højeste i EU og betyder, at den spanske stat går glip af produktivitet og af skatteindtægter. Hver fjerde spanier er ledig, og stigningen fra februar til marts alene betyder, at staten mister 953 mia. euro. Spanien har store underskud på budgetterne. For at rette op på dem, vil premierminister Mariano Rajoy gennemføre spareplaner , selvom mange advarer om, at det vil ramme væksten på kort sigt. Det kan resultere i flere arbejdsløse og færre skatteindtægter . Disse spareplaner gør fx, at deres offentlige gæld bliver nedsat. En spareplan rammer fx sundheds- og undervisningssektoren hårdt. Arbejdsløse får deres understøttelse skåret med seks procent, og alle offentlige ansattes løn fastfryses som den allerede er blevet flere år i træk. Hvilket måske ikke kommer til at virke særlig godt på deres økonomi som en helhed, da folk får mindre penge mellem hænderne . Ud over at staten mister indtægter, er det slemt, fordi spanierne har lånt utroligt mange penge for at betale for boliger under landets boligboble. Når spanierne mister deres job, er der større risiko for, at de ikke kan betale deres lån til bankerne, der i de gode år lånte mange penge både til private og til ejendomsudviklere. Flere og flere af de lån ender nu i bunken af dårlige betalere. Siden 2008 er den bunke steget markant. Det er især ejendomsudviklere, der har brændt fingrene, da boligboblen sprang, der har trukket bankerne ned . Hvis bankerne får problemer på grund af de dårlige lån, vurderer flere eksperter, at staten eller andre bliver nødt til at træde til og hjælpe bankerne med ny kapital . Problemet er, at Spanien ikke har råd. Og jo større risikoen ved den spanske økonomi er, jo dyrere bliver det for Spanien at låne penge i udlandet. Jo mere usikker den spanske økonomi er, jo højere renter kræver investorerne for at låne spanierne penge . Nogle mener, at efter Spanien har nedskåret i flere år, er de nu kommet ud af den dybe krise og af recessionen. Væksten skyldes, at det går bedre med eksporten. Spanien eksporterer langt mere end før. Arbejdsløsheden er også blevet bedre, i hvert fald siden krisen startede. Dog, forsvinder der stadig arbejdspladser på arbejdsmarkedet, men det sker i det laveste tempo siden krisens start. Selvom de har haft krise, har de klaret sig fint uden at få store økonomiske indsprøjtninger, ligesom Grækenland og Portugal har fået. Eurozonen blev enige om at hjælpe spanske banker, der lå inde med dårlige lån på grund af boligboblen, der eksploderede . Spanien er den fjerde største økonomi i eurozonen.
Spanien har i starten af 2014 haft en inflation på 0,2% hvilket er fint . Deres BNP ligger i 2014 på 1349,4 billioner dollars , og de har haft en realvækst i deres BNP på -1,4% i 2012 og 2013 men de har nu fået en vækst på 0,8% i 2014, hvilket er lidt bedre , men stadig ikke godt nok. Deres investeringer er faldet med 20 billioner euro, hvilket er rigtig meget, og det har også haft en stor betydning for den spanske krise . Spaniens eksport er steget med 3.030.426 euro det sidste år, imens deres import er steget med 4.764.367 euro, hvilket ikke er særlig godt, da deres import er mere end deres eksport. Spanien har også et kæmpe minus på deres betalingsbalance som i januar 2014 lå på -3583,7 millioner euro, hvilket er meget dårligt. Konklusionen på den spanske økonomi er, at de er blandt de hårdest ramte i euroområdet med negativ vækst i år, og der er udsigt til flere år med lav vækst. De skulle måske også overveje deres spareplaner mere nøje, så de ikke ender med at tabe mere end de gavner. For at deres økonomi skal blive bedre, skal de helt klart have styr på deres investeringer, deres import og eksport og deres betalingsbalance. Spanien skal have flere mennesker i arbejde, og de skal måske skabe en masse arbejdspladser for de unge.