Free Essay

Journalistik Og Politik

In: Novels

Submitted By twaniz
Words 1956
Pages 8
Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 1 af 6 Tilsynsførendes signatur:

Journalistik og politik

En ny tendens i journalistikken har siden 90’erne taget sit indtog i Danmark. politikken og journalistikken har indtaget en ny diskurs, hvori der er mere fokus på individet end hvad dette står for. Politikerne er som oftest blevet genstand for megen kritik gennem medierne. Kritikken er som oftest personligt. Er dette en uheldig diskurs som forårsager at de klogeste fravælger politikken fordi det simpelthen ikke er det værd? Det mener DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup, som under et sommerferieoplæg på Rødding højskole cementerede sin påstand at de klogeste fravælger politik og journalistik, fordi lønningerne og kvaliteten af disse simpelthen er for lav i forhold til de arbejdsforhold de får præsenteret. Men er dette rimeligt? Peter Bro, medieforsker og leder af center for Journalistik på Syddansk Universitet, sætter i sit debatindlæg, fremlagt d. 2 august i Politiken, perspektiv på Haagerups kritik af den danske magtcentral, og om det virkelig er rimeligt at holde de danske journalister til ansvar for dette postulat.

Det er Bros hovedsynspunkt, at man skal være varsom med at lade journalismen tage ansvaret for det pressefokus som er tendensen i dag. Han mener således at de politikerne også selv står til ansvar for det førhen nævnte pressefokus. Dette skyldes ifølge Bro, den diskurs som politikerne allerede i 90’erne fremlagde ved at firedoble partistøtten og derved styrke kommunikationen, som Poul Nyrup Rasmussen cementerede det. Bro udstråler qua sin stilling som medieforsker og leder af Center for Journalistik hos Syddansk Universitet, en del erfaring og ekspertise indenfor det område han selv giver sin vurdering af. Dermed opnår hans vurdering en hvis legitimitet og troværdighed.

Det er Bros holdning og overbevisning at man via den politiske diskurs i 90’erne,

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 2 af 6 Tilsynsførendes signatur:

professionaliserede den politiske kommunikation, og herved også implicit lagde den diskurs som journalistikken har optaget. Herved påstår Bro for, at den journalistiske ageren er en direkte konsekvens af, at politikerne og journalisterne arbejder og spiser sammen. En påstand der opnår hjemmel og evidens ved det faktum, at inddrage eksempler fra Slotsholmen og Christiansborg, hvor netop hans påstand udføres i praksis. På Slotsholmen ”væver parti-­‐og politikerkontorer sig med redaktionslokaler” (S.9) alt imens at der på Christiansborg hersker en ”speciel arbejdskultur, hvor repræsentanter for journalistik og politik lever side om side” (S. 9). Ved at henvise det konkret fakta øger Bro sin logos, da det cementeres at politik og Journalistik i langt højere grad er bestemt af hinanden, og at man derfor ikke kan klandre journalistikken alene for den sagnomspundne diskurs fra 90’erne.

Bro har allerede før sin hovedpåstand imødekommet den modargumentation han vil få. Herved anvender Bro gendrivelse, hvorom han anerkender at Haagerups påstand om at de klogeste hoveder fravælger politik og journalistik, kan diskuteres, bruger han gendrivelsen til prompte at modargumentere Haagerup, ved at fastslå at ”Folketingets medlemmer aldrig har haft et højere uddannelsesniveau”(S.8). Altså en direkte kontrast til det postulat Haagerup fremsagde, ved at dementere at ”de dygtigste hjerner ikke gider bruge deres liv på politik” (S.8) faktisk må kategoriseres som et postulat uden substans. Samtidig argumenterer Bro for at den lønning som politikerne modtager, nødvendigvis må være et resultat af folkets konsensus; ”størrelsen af politikernes lønningsposer må de folkevalgte selv afgøre”(S.8). Dermed fastslår Bro, kløgtigt nok, at man som folkevalgt, nødvendigvis selv må fastlægge den løn man synes passende. Bro styrker altså herved sin position i debatten, ved hurtigt at slå tvivl om Haagerups logik og argumenter.

Bros centrale underbygning af egne argumentationer, sker altså via eksempler. Eksemplerne bliver konkretiseret ved at sætte dem i kontekst til sagens kerne, nemlig den at

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 3 af 6 Tilsynsførendes signatur:

det journalistikken ikke afhænger af kvaliteten, men måske nærmere den diskurs politikerne lagde i 90’erne ved at styrke kommunikationen. Konteksten kommer dernæst til udtryk via nye eksempler af den journalistiske ageren, som bliver legitimeret af hans baggrund som medieforsker på SDU (Syddansk Universitet.). Eksempelvis skitserer han, hvorvidt spindoktorernes indtrædelse på den politiske scene, radikalt har ændret den journalistiske diskurs. I dag er ’procesjournalistikken’ i fokus, og det tager for lang tid at forholde sig ”faktuelt til perspektiverne ved nye politiske udspil” (s. 9). Herved cementerer han også at journalistikken er blevet et spørgsmål om tid, og man derfor tilgodeser meningsmålinger fra ”sagesløse danskere, med bevidstheden dybt begravet i private eller arbejdsmæssig karakter” (S.9). Hernæst siger han at inden disse resultater vil indløbe på redaktionen, kan man substituere disse med et par politiske konkurrenter der savner ’dybdefaglighed og motivation’. Altså benytter Bro sin etos til at fastlægge den journalistiske diskurs, som er direkte konsekvens af, hvad han mener er et politisk udspil. Dette er foruden at være smart, også en faktor, der får ham til at fremstå legitim og troværdig, samtidig med at man nemmere kan relatere til hans argumentation.

En troværdighed Bro har gjort en dyd af at bygge hele sin argumentation op omkring, og som han får styrket gennem flere retoriske virkemidler. Bro anvender både eksempler, gendrivelser og appelformer i form af både logos og etos. Dog må det fastslås at Bro qua sin status som medieforsker, sommetider undlader at finde belæg for sine postulater. For selvom sagen synes velunderbygget og velbegrundet, mangler han stadig at referere til konkrete tilfælde da han skitserer den journalistiske proces der fremgår på side 9. Selvom han mangler disse konkrete henvisninger til processen, fremstår han stadigvæk troværdig qua sin status som medieforsker. Han udnytter altså her sit erhverv og status som et direkte hjemmel og belæg for hans ikke underbyggede postulat, om den journalistiske proces. Vi kan antage den er korrekt, og det vil vi som oftest også gøre, fordi vi implicit altid vil anerkende hans status, og ikke slå tvivl om hans troværdighed eller legitimitet.

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 4 af 6 Tilsynsførendes signatur:

Hans brug af eksempler mangler også konkrete henvisninger, men det overskygges også af det faktum, at han er så konkret, velargumenterende og velformulerende. Samtidig har han allerede ved sin brug af hjemmel, statueret en klar diskurs for hans udsagn. Han nærmest udstråler overlegenhed når han dementerer Haagerups postulat om at de dygtigste hjerner fravælger politik, ved at cementere at uddannelsesniveauet i folketinget er det højeste nogensinde. Det skal dog ikke underkendes at selvom Bro hovedsageligt er uenig med Haagerup, og mener at problemet ligger andetsteds, samtidig anerkender at der er modsatrettede holdninger, hvorfor de også skal tages i perspektiv og dermed i yderligere grad legitimerer sin argumentation. Han inddrager altså en anden holdning, og benytter denne som hjemmel til at fastsætte sin egen subjektive diskurs og implicit modargumentere vha. sin udbredte brug af etos, og enkelte velovervejede input af logos. Det viser blot at Bro, foruden at have et fuldstændig kendskab til mediet qua sin status som medieforsker, også formår at opretholde en saglig og smart tilgang til argumentationens redskaber og brugen af disse, hvilket skaber evidens.

Debatten er i særdeleshed aktuel, også i dag hvor journalistikkens kunnen, bliver overskygget af personlige angreb og forvridende subjektive meningsmålinger, der kun har til opgave at trække seere og har en bestemt vinkling på en sag. Kan man derfor ikke argumentere for at journalistikken har ændret diskurs? En diskurstagen hverken Haagerup eller Bro tager højde for, nemlig den at det er den gode historie der trækker overskrifter og ikke nødvendigvis den nødvendige historie?

Bro og Haagerup har uden tvivl begge en pointe i at mediet og journalistikken er en stor faktor indenfor den diskurs der har præget den politiske scene i Danmark. Hvorom de ikke er enige i problemet, er de altså enige i at journalismen som formidler, klart muliggør og aktualiserer denne diskurs. Hvor Bro påstår at det er de folkevalgte, altså politikerne, der i 90’erne med Poul Nyrup

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 5 af 6 Tilsynsførendes signatur:

Rasmussen i spidsen, udformede den moderne journalistik, mener Haagerup at det er journalismen der skal stå til ansvar for diskursen i nutiden mediebillede. Man kan spørge sig selv om de to ikke har ret i hver sit, men at de samtidig undgår en helt central problematik i senmoderniteten, nemlig at materialisme, skandalen og den gode historie er det centrale for danskeren? Skandale-­‐og sensationsjournalistikken er i høj grad i fokus i dag. Et eksempel på dette er velsagtens det Haagerup mener med ’tømt skraldespand’, nemlig Ekstrabladet, som markedsfører sig selv som værende et seriøst medie, selvom man udelukkende varetager sager såsom Helle Thornings skattesager mm.. Seriøsiteten udebliver og Janteloven træder i kræft. Jeg vil våge at påstå at man som dansker har tendens til at se sig selv som midtpunkt, derfor er seriøs og konstruktiv politik kedelig, og man vil i langt højere grad se de prædikater der styrer vort samfund udstillet og latterliggjort. Vi er da mindst ligeså vigtige som dem? Det pryder ikke den i forvejen udhungrede seriøsitet, at Lars løkkes champagne fadæse, fylder mere i medierne og for den almene dansker end de centrale problemstillinger i politik såsom skattereformen og uddannelsesreformen. Haagerup mener at journalistikken har ageret attentatmand for den politiske seriøsitet, mens Bro mener det er politikerne selv. Men er det for unuanceret, for ukonkret?

’man får tømt sin skraldespand’ metaforen indikerer klart det allerede fastsætte, nemlig at sensationshistorien er bedre og trækker flere lyttere end den faktiske politiske dagsorden. Haagerup siger det vel meget godt selv ’Vi i medierne bliver nødt til at gribe i egen barm og ændre nogle ting’. Men hvad er der at ændre? Danskerne søger sensationen. Hvis sensationen ikke kommer fra eksempelvis DR, så vil man blot søge den på Ekstrabladet. Man har selv fastlagt denne diskurs, man har muliggjort en useriøsitet i dansk politik der overskygger de centrale problemer i vort samfund. De nye generationer er vokset op med, at vi i langt højere grad søger skandalen. Om det er politikernes egen skyld, eller journalisterne er sådan set underordnet. Problemet ligger i den danske mentalitet. Vi er blevet populister. Vi vælger ikke længere ud fra hvem vi

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 6 af 6 Tilsynsførendes signatur:

kan lide, men fravælger i stedet dem vi ikke kan lide. Skandalen er skyld i useriøsiteten. og man kan mene at politikerne startede allerede tendensen i 90’erne ved at kommunikere i større grad til den danske befolkning, og derved implicit også implementere skandalen i denne kommunikation.

Det er ikke et spørgsmål om kvaliteten af journalistikken, om uddannelsesniveauet af politikerne eller lønnen, men derimod et spørgsmål om hvorvidt, man vil stå til ansvar for den politiske hetz, der dominerer mediebilledet. Netop dette må siges at ligge til grund fra fravælgelsen af politik. Både politikerne og journalisterne må tage ansvar for den diskurs, der ligger i det danske mediebillede. Bro fralægger sig ansvaret ved at modargumentere Haagerups holdning, men de har begge fat i to forskellige sider af et evindeligt problem, nemlig det, at vi sammen har revolutioneret mediebilledet. Vi har omdannet danskerne til de sensationsnarkomaner vi er i dag. Det er ikke et spørgsmål om hvem, men nærmere hvorfor det skulle gå så galt.

Similar Documents

Free Essay

Idyl Og Virkelighed

...Idyl og virkelighed Den ene digter er Erik Knudsen, som har skrevet ”sagn”, og digteren som har skrevet ”Genrebillede” er J. P. Jacobsen. Digtet stammer fra hans værk ”Samlede skrifter” fra 1888, men er dog citeret fra udgaven fra 1928. ”Genrebillede” ”Genrebillede” handler om en person i digtet, som prøver at skrive et kærlighedsdigt til sin elskede, men ikke kan finde de rette ord og derfor bliver vred og frustreret. Det er svært at bedømme om det er en mand eller kvinde, da man ikke hører noget, der ville kunne karakterisere, så man ville kunne bedømme. Der er ingen ydre personkarakteristik, men det er højst sandsynligt en mand, da man meget sjældent har læst kærlighedsdigte af kvinder, især i slutningen af 1800-tallet, hvor dette digt er fra, da kvinder slet ikke kunne publicere nogen form for litteratur, så ud fra dette konkluderer jeg at personen i teksten er en mand. Der er én strofe i digtet med 12 vers. Det er svært at sige,hvilken tid digtet foregår i, da det kan være for flere hundrede år tilbage, da der bliver skrevet at vedkommende sidder højt i tårnet (l. 1), men det kan også tolkes som at vedkommende er højtstillet i samfundet og derfor sidder højt og hævet over andre. I teksten indgår der kun én enkelt person. Der er er rim i teksten, men de ligger dog rimelig spredt, så rimet kommer til at have denne komposition; A-B-A-C-D-D-E-F-G-H-I-H, det er hverken er hvert vers eller hver anden der rimer. Sproget er gammelt, hvilket man kan se på......

Words: 1167 - Pages: 5

Free Essay

Demokrati Og Legitimitet

...Demokrati og legitimitet FÆLLESDEL 1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske udvikling i den viste periode? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. Først vil jeg starte med en beregning med indekstal af tabel 1, fint og herefter vil jeg tydeliggøre udviklingen som foregår i den givne periode, hvor jeg heraf giver en forklaring af mine resultater. Indekstaltabel: | | | | | | 2008 |   | 2009 |   | | 1. kvartal | 3. kvartal | 1. kvartal | 2. kvartal | Danmark mio. kr. | 100 | 99,5 | 96,4 | 93,9 | NAFTA mio. US$ | 100 | 99,7 | 96,3 | 96,0 | EU27 mio. US$ | 100 | 99,4 | 95,2 | 94,9 | Det kan tydeligt ses at den globale økonomi har udviklet sig i en mere negativ retning. Gennem hele denne periode er der altså et fald i BNP. Dette kan heller ikke ophæves af inflationen, da der er tale om faste priser. Det er især et fald i BNP på 3. Kvartal i 2008 til 1. Kvartal i 2009. Det er også nogenlunde på det tidspunkt man mener at den internationale finanskrise er sat i gang. Ved hjælp af indekstal tabellen kan der tydeligt også ses på indirekte vis, hvordan den globale økonomi hænger sammen. For eksempel, så er den boligkrise som USA fik sat i gang for noget tid siden, spredt sig og har på denne måde fået igangsat den nuværende globale finanskrise. På en handelsmæssig og valutamæssig plan bliver euroen påvirket af dollaren. Og da den danske krone er bundet op på euroen (ifølge den danske fastkurspolitik), vil euroen......

Words: 3372 - Pages: 14

Free Essay

Politik Dalam Islam

...Pengertian politik dan politik dalam islam Kata politik di dalam bahasa Latin adalah Politicus dan dalam bahasa Yunani adalah politicos, arti dari kedua kata yang bermakna sama itu adalah sesuatu yang berhubungan dengan warga negara atau warga suatu kota kota. Kedua kata itu berasal dari kata polis maknanya kota. Dalam Kamus Besar Bahasa Indonesia (1989), pengertian politik sebagai kata benda ada tiga. Jika dikaitkan dengan ilmu artinya ; 1. pengetahuan mengenai kenegaraan (tentang sistem pemerintahan, dasar-dasar pemerintahan). 2. segala urusan dan tindakan (kebijaksanaan, siasat dan sebagainya)mengenai pemerintahan atau terhadap negara lain. 3. kebijakan, cara bertindak (dalam menghadapi atau menangani suatu masalah). Di dalam bahasa Arab dan ilmu politik islam dikenal istilah siyasah yang artinya pengurusan atau pengaturan. Jadi, asal kata siyasah berasal ari kata sasa-yasusu-siyasatan yang berarti mengurusi kepentingan seseorang. Di dalam kamus Al-Muhith menyebutkan “Sustu ar-ra‟iyata siyasatan.‟ Maknanya, “Saya memerintah dan melarangnya denga suatu aturan.” Makna tersebut mencerminkan adanya aktivitas pengaturan urusan rakyat oleh suatu pemerintahan dalam bentuk perintah dan larangan. Pelaku pengurusan urusan-urusan manusia tersebut dinamai politikus (siyasiyun). Islam adalah metode kehidupan yang unik, berbeda dengan agama maupun ideologi lainnya. Dari segi wilayah ajarannya, Islam bukan saja agama yang mengurusi masalah ruhiah (spiritual), namun......

Words: 1346 - Pages: 6

Free Essay

Arbeids- Og Organisasjonspsykologi

...Arbeids- og organisasjonspsykologi - Innleveringsoppgave 1 1.1 Som oppgaveteksten forteller oss er humanistisk psykologi motstrømmen til behaviorismen. Hvor behaviorismen kun fokuserte på å observere og kartlegge det man faktisk kunne se, er humanistisk psykologi opptatt av personlige følelser, bevissthet og personlige opplevelser. Carl Rogers var en sentral mann innen humanistisk psykologi. Han utviklet en teori om begrepet ”selvet”. Med ”selvet” mente han senteret av oss selv; senteret av forståelse for oss selv som person og om det vi befinner oss rundt. Carl Rogers hevdet at det var av ytterst viktighet for hver enkelt å opprettholde en form for stabilitet i sin egen selvopplevelse. Dette kaller vi for konsistensen. Det interessante her er hvordan denne konsistensen samsvarer med faktiske begivenheter(kongruens). Rogers var imidlertid spesielt interessert i inkongruensen. Med inkongruens mener vi at det er en ubalanse i ens egen opplevelse av selvet og de faktiske hendelsene rundt en selv. Abraham Maslow kom fra en overbevisning av humanistisk psykologi da han kom opp med behovspyramiden sin. I denne behovspyramiden prøver Maslow å definere forskjellige stadier av behov et menneske har - og i hvilken grad dette påvirker motivasjon. Maslow mente at et hvert trinn (et minstekrav) i pyramiden måtte oppfylles før en fikk motivasjon til å tilfredsstille behovene i neste trinn. 1.2 Når det kommer til min egen motivasjon vil jeg påstå at en god belønning for......

Words: 966 - Pages: 4

Free Essay

At - Oldtidskunskab Og Idræt

...Idræt og Oldtidskundskab Idræt og Oldtidskundskab AT6 Kampen for det gode liv – den ideale krop AT6 Kampen for det gode liv – den ideale krop Catarina N. Larson og Ziba H. Nouri 3. D Catarina N. Larson og Ziba H. Nouri 3. D Oneliner 3 Underspørgsmål 3 Diskussion af metoder, materiale og teori 3 Anvendte metoder Anvendt teori uNDERSPØRGSMÅL OG DELKONKLUSIONER 4-6 Hvordan så den ideale krop ud i antikken? Hvilke midler anvendte man til at opnå denne krop? Hvordan ser den ideale krop ud i dag? Hvilke midler anvender man, i dag, for at opnå denne krop? Hvilke af disse anvendte midler er sundest? Sammenfattende konklusion 6 Litteraturliste 7 BILAG___________________________________________________________8__ Perspektivering til studierapport 9 Oneliner: I hvor høj grad kan den ideale krop opnås? Underspørgsmål: 1. Hvordan så den ideale krop ud i antikken? 2. Hvilke midler anvendte man til at opnå denne krop? 3. Hvordan...

Words: 2136 - Pages: 9

Free Essay

Hans Og Grete

...fattig brændehugger med sin kone og sine to børn. Drengen hed Hans og pigen bed Grete. De havde kun lidt at bide og brænde og engang, da der var dyrtid i landet, vidste manden slet ikke, hvordan han skulle skaffe det daglige brød. Om aftenen, da han var kommet i seng og lå og tænkte over sin ulykke, sukkede han og sagde til sin kone: "Hvad skal der dog blive af os. Vi har slet ingen mad til børnene, knap nok til os selv." - "Ved du hvad," sagde konen, "i morgen tidlig følger vi børnene ind i den tætte skov, og tænder et bål der. Vi giver dem hver et stykke brød, og så går vi på arbejde. De kan ikke finde hjem igen, og så er vi af med dem." - "Nej, det gør jeg ikke," sagde manden, "jeg kan virkelig ikke nænne at lade mine børn blive ganske alene i den store skov. De bliver jo ædt af de vilde dyr." - "Du er et rigtigt tossehovede," sagde hans kone vredt, "vi dør jo allesammen af sult. Du kan såmænd godt begynde at tømre kisterne sammen." Hun blev ved at plage ham, til han gav efter. "Men det gør mig dog skrækkelig ondt for de stakkels børn," sagde han. De to børn havde ikke kunnet sove af sult og havde hørt, hvad deres mor havde sagt. Grete græd og sagde til Hans: "Nu er det ude med os." - "Vær stille, Grete," svarede han, "jeg skal nok finde på råd." Da de gamle var faldet i søvn, stod han op og listede sig ud. Månen skinnede klart, og de hvide kiselstene, der lå udenfor på vejen, lyste som sølv. Han stoppede sine lommer fulde af dem og gik hjem igen og sagde til Grete:......

Words: 883 - Pages: 4

Free Essay

Kongruens Og Ordstilling

...Aflevering KONGRUENS & ORDSTILLING |Sæt kryds (subjekt) og bolle (verballed) under den danske sætning. | |Oversæt sætningen til engelsk, idet du holder øje med, om du overholder reglerne for ordstilling og kongruens på engelsk (se Fejlstøvsugeren side| |11-12 + side 19-21). | |Sæt kryds og bolle under den oversatte, engelske sætning. | |Skriv en kort forklaring på dansk til hver sætning, hvor du begrunder din ordstilling (X & O-rækkefølge). | |Forklar også kort ved hver sætning din bøjning af verballeddet (hvorfor –s på fx) i den oversatte, engelske sætning. | 1. De siger ikke noget, hvorimod han siger en helt masse. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang. kongruens: 2. Der er kun ganske få mennesker, som ved det her. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang. kongruens: 3. Ingen ved, hvor svært det er. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang. kongruens: 4. Nyhederne var forfærdelige. a) Analyse: b) Oversættelse: c) Analyse: d) Ang. ordstilling: e) Ang.......

Words: 276 - Pages: 2

Free Essay

Og Mandino

...Quote: "Always do your best. What you plant now, you will harvest later." Og Mandino had lost his mother at a tough time in his life. Because of this, he passed on going to college and decided to join the Army. After serving time during World War II, he miraculously found a job as an insurance salesmen. With this job, he found himself in bars during later hours of the day. This turned him into an alcoholic. He could not keep a steady job, which, in turn, led to his wife and first child leaving him. Suicidal, Og went to a library in an attempt to read anything to get his spirits up. This became a trend as Og began reading tirelessly. He eventually began writing his own motivational books and became a speaker. I believe Og's inspiration for this quote came when he was beginning to write his books on motivation. "He read hundreds of books that dealt with success, a pastime that helped him alleviate his alcoholism. It was in a library in Concord, New Hampshire, where he found W. Clement Stone's classic, Success Through a Positive Mental Attitude, a book that changed Og for the better. Og eventually became a successful writer and speaker." The countless number of books Og read is what I believe inspired him to say this quote. I believe the message of the quote is to never give less than 100% effort in life because what you do now will eventually reflect what your life is like in the future. What Og meant is that the choices we make everyday will affect us later and that is......

Words: 369 - Pages: 2

Free Essay

Fordøjelse, Næringsstoffer Og Blodsukker

...: Fordøjelse, næringsstoffer og blodsukker Fordøjelsen: 1. Hvor i fordøjelseskanalen sker optagelsen af næringsstoffer? De optages gennem tyndtarmvæggen og via blodet ud til cellerne. 2. Hvad kaldes de små enheder, som kulhydrat, fedt og protein skal spaltes til, før de kan optages gennem tarmvæggen? Først disakkarider og derefter monosakkarider. 3. Hvilke stoffer optages af tyktarmen? Vand og salte, da de flest næringsstoffer allerede er optaget i tyndtarmen. 4. Hvad er mavesyrens funktion? Mavesyren holder miljøet i maven ved den pH, hvor mange af fordøjelsesenzymerne fungerer bedst. Dræber også bakterierne. Kulhydrater: 5. Hvad hedder enzymet, som spalter stivelse? Amylase. 6. Hvilket disakkarid fremkommer når stivelse spaltes af dette enzym? Maltose. 7. Hvorfor er det nødvendigt at tilsætte enzymet amylase to forskellige steder i fordøjelseskanalen? Så næringsstofferne nedbrydes helt. (først i munden → videre til mavesækken → og så igen i bugspytkirtlen. Proteiner: 8. Hvor i fordøjelseskanalen sker spaltningen af proteiner? I maven. Pepsin enzymer fra bugespytkirtlen (pepsilase) 9. Hvad er fordelen ved, at enzymer, som spalter større proteiner, ikke findes overalt i fordøjelseskanalen? Hvis de fandtes i hele kroppen, ville de nedbryde kroppen (proteiner). Fedtstoffer: 10. Hvilke stoffer hjælper med til fedtfordøjelsen? Lipase. (galde) Blodsukker: 11. Hvad hedder hormonet, som udskilles efter et måltid? Insulin. 12.......

Words: 288 - Pages: 2

Free Essay

Samfundsfag Aflevering - Fællesdel, Sammenligning Og Notat

...Opgave 7: Fællesdel, sammenligning og notat Fællesdel Hvad kan der udledes af tabellen om sammenhængen mellem køn og kernefamilie? Nulhypotesen lyder på, at der ikke er nogen betydelig forskel mellem mænd og kvinder i forhold til vigtigheden af en kernefamilie. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der generelt set en større overordnet tendens til, at kvinder finder en kernefamilie vigtigere, sammenlignet med mænd. Dette har jeg udledt ud fra den procentvise mængde af henholdsvis kvinder og mænd som i høj grad finder kernefamilien vigtig, hvilket er 50% af alle adspurgte kvinder, men kun det halve hos mændene, dvs. 25%. Denne tendens kan forklares med henblik på de kvindelige nedarvet gener, som er et resultat af den patriarkalske familieopbygning, som har hersket lige siden tidernes morgen. Denne patriarkalske familieopbygning har betydet, at kvinderne har måttet tage sig af børnene, samt det huslige, som derved har gjort dem til det centrale kernestykke i familien. Eftersom mændene har været ude og jage, og i nyere tider før ligestillingen været ude på arbejdsmarkedet, i modsætning til det kvindelige køn som har været henvist til børnepasning, madlavning osv., har det betydet at mændene ikke har fået indkorporeret samme behov for, og prioritering af, en kernefamilie. Hvilket altså understøtter dette behov for en kernefamilie hos kvinder, og mangel på selvsamme hos mændene. Derudover har kvinderne også fået indlagret nogle moderlige instinkter i genetikken...

Words: 3514 - Pages: 15

Free Essay

Haremad Og Glatvejbred

...Haremad og Glat vejbred Vi var i en biologi time ude for at finde planter, vi kunne sammenligne og fremlægge om for klassen. Vi fandt en Haremad langs vejen, op ad en mur, midt i solen. Vi fandt også en glat vejbred langs vejen, mellem en masse andet ukrudt. Vi kunne godt tænke os at vide hvor de to planter lever bedst, hvordan deres rødder ser ud, hvordan de formere sig og hvad de er for nogle planter? For at finde resultaterne på vores problemstilling, læste vi i en bog, jeg er ikke helt sikker på hvad den hedder men tror det er ”Flora i farver” og vi søgte på nogle forskellige hjemmesider, som kan findes under Kilder Haremad - Lapsana communis Vi fandt ud af at Haremad er en tokimbladede plante og den hører til kurvblomstfamilien. Dens kendetegn er at den er ret spinkel og det er en etårig kurvplante, hvis stængel er ret og forgrenet. Stænglen er stivhåret forneden og glat foroven. Den kan blive op til en meter høj. Bladende på planten sidder ret spredt. De nederste blade er fjersnitdelte med stort endeafsnit og få små sidelapper, de øverste blade er æglanchetformede med uregelmæssigt takket rand. Blomsterne er gule og små. Planten har kun mellem 8 – 12 blomster som alle har tungformede kroner. Roden på en Haremad er en pælerod. Det er meget praktisk hvis den står på en mark omringet af andre planter, så kan den stikke roden længere ned og få vand. Det er også grunden til at den er så høj. Den kan nå op over andre planter og få sollys. Haremad er som sagt......

Words: 700 - Pages: 3

Free Essay

Bioteknologi Og Genteknologi

...Bioteknologi og genteknologi- kapittel 7 Proteinsyntesen- versjon 1 1. En kopi av et gen lages DNA-molekylene inne i cellekjernen som inneholder genet blir kopiert. Kopien kalles m-RNA 2. m-RNA sendes ut i cytoplasmaet Genet m-RNA beveger seg i kjernemembranen gjennom porer og legger seg på et ribosom i cytoplasmaet. En kode blir dannet for en aminosyre: tre og tre av nitrogenbasene i m-RNA. Slik blir DNA-molekylet fortsatt værende i kjernen, og det unngås å bli ødelagt i cytoplasmaet. 3. t-RNA er transportmolekyl som aminosyrene bindes til Aminosyrer finnes i store mengder i cellen, for det blir hele tiden tilført aminosyrer fra maten vi spiser. Disse aminosyrene binder seg til transportmolekylet t-RNA. Det finnes minst én type t-RNA for hver av de 20 aminosyrer. 4. t-RNA bringer aminosyrene inn på riktig plass Proteinsyntesen- versjon 2 Genene i DNA molekylet inneholder informasjon om hvordan proteiner skal bygges opp. Informasjonen overføres til et m-RNA-molekyl som transporteres ut av cellekjernen og binder seg til et ribosom. Tre og tre nitrogenbaser i m-RNA er en kode for en aminosyre. Aminosyrer bringes inn på riktig plass og i riktig rekkefølge av t-RNA-molekyler etter hvert som m-RNA beveger seg bortover ribosomet. Genene i DNA-molekylet inneholder informasjon om hvordan proteiner skal bygges opp. Genene i Dna-molekylet inneholder info om hvordan proteiner skal bygges opp. Infoen overføres til et m-RNA-molekyl som transporteres ut av cellekjernen......

Words: 2142 - Pages: 9

Free Essay

Syre Og Baser

...Syrer og Baser: Hvad er en syre? En syrer er en betegnelse for alt der har en pH-værdi på under 7 når den når over 7 kommer der normalt en basisk reaktion. En syrer har en masse H+-ioner som den kan afgive. Altså det hydrogen en syrer kan afgive kaldes syrerbrint. Med hensyn til syrer kan de enten være stærke og svage det er meget forskelligt. Citronsyre, kulsyre(H2CO3) og eddikesyre(CH3COOH) er svage, mens saltsyrer(HCL), salpetersyre(HNO3) og svovlsyrer(H2SO4) er nogle stærke syre. Der findes ikke kun stærke og svage syrer. De kan også være mellemstærke og mellemsvage, en fosforsyrer(H3PO4) er eks. middelstærk. Forskellen med svage og stærke syrer er at de stærke, afgiver let H+-ioner mens en svage H+-ioner holder bedre på dem. En eddikesyre(CH3COOH) som er en svag syrer og den afgiver eks. kun 1 % H+-ioner til vandmolekylerne. Man må aldrig komme til at skylle eller hælde vand på syrer. For når eks. eddikesyrer kommer i kontakt med syrer bliver vandet(fordi den har en mindre massefylde end syrer) liggende øverst i syren. Men når syren reagerer med vandet, kan temperaturen stige så voldsomt og det derfor kan begynde at sprutkoge. Så det syren sprøjter ud til alle sider. Hvis man nu fortynder en stærk syre med vand, skal man altid huske at hælde syren ned i vandet i en lang tynd stråle, for så fordeler syren sig og temperaturen stiger dog ikke så voldsomt. Hvad er en base? En base er et stof der kan optage H+-ioner(alle slags syrer indeholder H+-ioner).......

Words: 1008 - Pages: 5

Free Essay

Syrien Og Intervention

...Syrien og intervention 2) Sammenligning af opfattelser omkring konflikten i Syrien og intervention Bilag 1: Jan Øberg – ”Sådan svigter vi Syrien” Bilag 2: Mathias Koch Stræde og Niels Ivar Larsen – ”Intervenere vi ikke, risikerer vi at forære Syrien til al-Qaeda” Bilag 3: Karin Leukefeld – ”Militær intervention i Syrien vil sætte regionen i brand” Holdning til konflikthåndtering Der bliver i de tre bilag fremstillet forskellige syn på konflikthåndtering og intentionen bag den, som jeg her vil komme ind på. Jan Øberg (”Sådan svigter vi Syrien”) har en negativ og ironisk tilgang til den tidligere førte politik og konflikthåndtering. Og starter ud med at spørge direkte ”Gad vide, hvor mange mislykkede krige vi endnu skal igennem, før især politikerne og medierne opdager det indlysende faktum, at der findes et temmelig bredt spektrum af handlingsmuligheder mellem at gøre ingenting og at smadre et land, når konflikten dukker op?” (side 12, linje 1-3) Det er altså her tydeligt, at Øberg er utilfreds og stærkt uenig i at man skal blande sig i et lands konflikter med militære midler. Han mener at den bedste konflikthåndtering gøres med fredelige midler så som samtale og styrkelse af demokratiet. Han mener fred kan læres, og det skal gøres nu når vi har med et land at gøre, hvor en civil befolkning på 98% ikke griber til vold, men netop ønsker fred. Derfor kan demokratiet med fordel styrkes og derved mindske den militæret, som i øvrigt ville spare verden for 1700......

Words: 1115 - Pages: 5

Free Essay

Politik Psikologi

...Nama : Ghina Mahira NIM : 1104138 UAS : Psikologi Politik 1. Tumbuh kembangnya psikologi bersamaan dengan tumbuh kembangnya manusia, baik melalui jenjang pendidikan, kemasyarakatan, organisasi politik, organisasi kemasyrakatan dan dinamika masyarakat yang heterogen termasuk komunitas. Berikan tanggapan menurut pendapat anda. Psikologi merupakan ilmu yang mempunyai peran penting dalam segala hal yang menyangkut perilaku manusia. Begitu juga dalam perilaku masyarakat. Misalnya, Kerap terdengar suata dalam masyarakat bahwa tindakan tertentu pemerintah dinyatakan “psikologis” kurang baik. Biasanya, suara seperti ini tidak dijelaskan lebih lanjut, dan orang-orang dianggap dapat menangkap apa yang dimaksudkan. Selain memberi berbagai pandangan baru dalam penelitian mengenai kepemimpinan, psikologi dapat pula menerangkan sikap dan reaksi kelompok terhadap keadaan yang dianggapnya baru, asing, ataupun berlawanan dengan konsentrasi masyarakat mengenai gejala tertentu. Psikologi juga bisa menjelaskan bagaimana sikap (attitude) dan harapan (expectation) masyarakat dapat melahirkan tindakan serta tingkah laku yang berpegangan teguh pada tuntutan sosial (conformity). 2. Apa yang membedakan: psikologi, politik, nasionalisme a. psikologi: menyangkut respons yang diberikan oleh seseorang terhadap lingkungannya. b. politik: menyangkut kehidupan suatu negara yang merupakan bagian dari kehidupan masyarakat, dan bagaimana negara-negara itu melakukan tugas-tugasnya. c.nasionalisme:......

Words: 1705 - Pages: 7