Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 1 af 6 Tilsynsførendes signatur:

Journalistik og politik

En ny tendens i journalistikken har siden 90’erne taget sit indtog i Danmark. politikken og journalistikken har indtaget en ny diskurs, hvori der er mere fokus på individet end hvad dette står for. Politikerne er som oftest blevet genstand for megen kritik gennem medierne. Kritikken er som oftest personligt. Er dette en uheldig diskurs som forårsager at de klogeste fravælger politikken fordi det simpelthen ikke er det værd? Det mener DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup, som under et sommerferieoplæg på Rødding højskole cementerede sin påstand at de klogeste fravælger politik og journalistik, fordi lønningerne og kvaliteten af disse simpelthen er for lav i forhold til de arbejdsforhold de får præsenteret. Men er dette rimeligt? Peter Bro, medieforsker og leder af center for Journalistik på Syddansk Universitet, sætter i sit debatindlæg, fremlagt d. 2 august i Politiken, perspektiv på Haagerups kritik af den danske magtcentral, og om det virkelig er rimeligt at holde de danske journalister til ansvar for dette postulat.

Det er Bros hovedsynspunkt, at man skal være varsom med at lade journalismen tage ansvaret for det pressefokus som er tendensen i dag. Han mener således at de politikerne også selv står til ansvar for det førhen nævnte pressefokus. Dette skyldes ifølge Bro, den diskurs som politikerne allerede i 90’erne fremlagde ved at firedoble partistøtten og derved styrke kommunikationen, som Poul Nyrup Rasmussen cementerede det. Bro udstråler qua sin stilling som medieforsker og leder af Center for Journalistik hos Syddansk Universitet, en del erfaring og ekspertise indenfor det område han selv giver sin vurdering af. Dermed opnår hans vurdering en hvis legitimitet og troværdighed.

Det er Bros holdning og overbevisning at man via den politiske diskurs i 90’erne,

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 2 af 6 Tilsynsførendes signatur:

professionaliserede den politiske kommunikation, og herved også implicit lagde den diskurs som journalistikken har optaget. Herved påstår Bro for, at den journalistiske ageren er en direkte konsekvens af, at politikerne og journalisterne arbejder og spiser sammen. En påstand der opnår hjemmel og evidens ved det faktum, at inddrage eksempler fra Slotsholmen og Christiansborg, hvor netop hans påstand udføres i praksis. På Slotsholmen ”væver parti-­‐og politikerkontorer sig med redaktionslokaler” (S.9) alt imens at der på Christiansborg hersker en ”speciel arbejdskultur, hvor repræsentanter for journalistik og politik lever side om side” (S. 9). Ved at henvise det konkret fakta øger Bro sin logos, da det cementeres at politik og Journalistik i langt højere grad er bestemt af hinanden, og at man derfor ikke kan klandre journalistikken alene for den sagnomspundne diskurs fra 90’erne.

Bro har allerede før sin hovedpåstand imødekommet den modargumentation han vil få. Herved anvender Bro gendrivelse, hvorom han anerkender at Haagerups påstand om at de klogeste hoveder fravælger politik og journalistik, kan diskuteres, bruger han gendrivelsen til prompte at modargumentere Haagerup, ved at fastslå at ”Folketingets medlemmer aldrig har haft et højere uddannelsesniveau”(S.8). Altså en direkte kontrast til det postulat Haagerup fremsagde, ved at dementere at ”de dygtigste hjerner ikke gider bruge deres liv på politik” (S.8) faktisk må kategoriseres som et postulat uden substans. Samtidig argumenterer Bro for at den lønning som politikerne modtager, nødvendigvis må være et resultat af folkets konsensus; ”størrelsen af politikernes lønningsposer må de folkevalgte selv afgøre”(S.8). Dermed fastslår Bro, kløgtigt nok, at man som folkevalgt, nødvendigvis selv må fastlægge den løn man synes passende. Bro styrker altså herved sin position i debatten, ved hurtigt at slå tvivl om Haagerups logik og argumenter.

Bros centrale underbygning af egne argumentationer, sker altså via eksempler. Eksemplerne bliver konkretiseret ved at sætte dem i kontekst til sagens kerne, nemlig den at

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 3 af 6 Tilsynsførendes signatur:

det journalistikken ikke afhænger af kvaliteten, men måske nærmere den diskurs politikerne lagde i 90’erne ved at styrke kommunikationen. Konteksten kommer dernæst til udtryk via nye eksempler af den journalistiske ageren, som bliver legitimeret af hans baggrund som medieforsker på SDU (Syddansk Universitet.). Eksempelvis skitserer han, hvorvidt spindoktorernes indtrædelse på den politiske scene, radikalt har ændret den journalistiske diskurs. I dag er ’procesjournalistikken’ i fokus, og det tager for lang tid at forholde sig ”faktuelt til perspektiverne ved nye politiske udspil” (s. 9). Herved cementerer han også at journalistikken er blevet et spørgsmål om tid, og man derfor tilgodeser meningsmålinger fra ”sagesløse danskere, med bevidstheden dybt begravet i private eller arbejdsmæssig karakter” (S.9). Hernæst siger han at inden disse resultater vil indløbe på redaktionen, kan man substituere disse med et par politiske konkurrenter der savner ’dybdefaglighed og motivation’. Altså benytter Bro sin etos til at fastlægge den journalistiske diskurs, som er direkte konsekvens af, hvad han mener er et politisk udspil. Dette er foruden at være smart, også en faktor, der får ham til at fremstå legitim og troværdig, samtidig med at man nemmere kan relatere til hans argumentation.

En troværdighed Bro har gjort en dyd af at bygge hele sin argumentation op omkring, og som han får styrket gennem flere retoriske virkemidler. Bro anvender både eksempler, gendrivelser og appelformer i form af både logos og etos. Dog må det fastslås at Bro qua sin status som medieforsker, sommetider undlader at finde belæg for sine postulater. For selvom sagen synes velunderbygget og velbegrundet, mangler han stadig at referere til konkrete tilfælde da han skitserer den journalistiske proces der fremgår på side 9. Selvom han mangler disse konkrete henvisninger til processen, fremstår han stadigvæk troværdig qua sin status som medieforsker. Han udnytter altså her sit erhverv og status som et direkte hjemmel og belæg for hans ikke underbyggede postulat, om den journalistiske proces. Vi kan antage den er korrekt, og det vil vi som oftest også gøre, fordi vi implicit altid vil anerkende hans status, og ikke slå tvivl om hans troværdighed eller legitimitet.

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 4 af 6 Tilsynsførendes signatur:

Hans brug af eksempler mangler også konkrete henvisninger, men det overskygges også af det faktum, at han er så konkret, velargumenterende og velformulerende. Samtidig har han allerede ved sin brug af hjemmel, statueret en klar diskurs for hans udsagn. Han nærmest udstråler overlegenhed når han dementerer Haagerups postulat om at de dygtigste hjerner fravælger politik, ved at cementere at uddannelsesniveauet i folketinget er det højeste nogensinde. Det skal dog ikke underkendes at selvom Bro hovedsageligt er uenig med Haagerup, og mener at problemet ligger andetsteds, samtidig anerkender at der er modsatrettede holdninger, hvorfor de også skal tages i perspektiv og dermed i yderligere grad legitimerer sin argumentation. Han inddrager altså en anden holdning, og benytter denne som hjemmel til at fastsætte sin egen subjektive diskurs og implicit modargumentere vha. sin udbredte brug af etos, og enkelte velovervejede input af logos. Det viser blot at Bro, foruden at have et fuldstændig kendskab til mediet qua sin status som medieforsker, også formår at opretholde en saglig og smart tilgang til argumentationens redskaber og brugen af disse, hvilket skaber evidens.

Debatten er i særdeleshed aktuel, også i dag hvor journalistikkens kunnen, bliver overskygget af personlige angreb og forvridende subjektive meningsmålinger, der kun har til opgave at trække seere og har en bestemt vinkling på en sag. Kan man derfor ikke argumentere for at journalistikken har ændret diskurs? En diskurstagen hverken Haagerup eller Bro tager højde for, nemlig den at det er den gode historie der trækker overskrifter og ikke nødvendigvis den nødvendige historie?

Bro og Haagerup har uden tvivl begge en pointe i at mediet og journalistikken er en stor faktor indenfor den diskurs der har præget den politiske scene i Danmark. Hvorom de ikke er enige i problemet, er de altså enige i at journalismen som formidler, klart muliggør og aktualiserer denne diskurs. Hvor Bro påstår at det er de folkevalgte, altså politikerne, der i 90’erne med Poul Nyrup

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 5 af 6 Tilsynsførendes signatur:

Rasmussen i spidsen, udformede den moderne journalistik, mener Haagerup at det er journalismen der skal stå til ansvar for diskursen i nutiden mediebillede. Man kan spørge sig selv om de to ikke har ret i hver sit, men at de samtidig undgår en helt central problematik i senmoderniteten, nemlig at materialisme, skandalen og den gode historie er det centrale for danskeren? Skandale-­‐og sensationsjournalistikken er i høj grad i fokus i dag. Et eksempel på dette er velsagtens det Haagerup mener med ’tømt skraldespand’, nemlig Ekstrabladet, som markedsfører sig selv som værende et seriøst medie, selvom man udelukkende varetager sager såsom Helle Thornings skattesager mm.. Seriøsiteten udebliver og Janteloven træder i kræft. Jeg vil våge at påstå at man som dansker har tendens til at se sig selv som midtpunkt, derfor er seriøs og konstruktiv politik kedelig, og man vil i langt højere grad se de prædikater der styrer vort samfund udstillet og latterliggjort. Vi er da mindst ligeså vigtige som dem? Det pryder ikke den i forvejen udhungrede seriøsitet, at Lars løkkes champagne fadæse, fylder mere i medierne og for den almene dansker end de centrale problemstillinger i politik såsom skattereformen og uddannelsesreformen. Haagerup mener at journalistikken har ageret attentatmand for den politiske seriøsitet, mens Bro mener det er politikerne selv. Men er det for unuanceret, for ukonkret?

’man får tømt sin skraldespand’ metaforen indikerer klart det allerede fastsætte, nemlig at sensationshistorien er bedre og trækker flere lyttere end den faktiske politiske dagsorden. Haagerup siger det vel meget godt selv ’Vi i medierne bliver nødt til at gribe i egen barm og ændre nogle ting’. Men hvad er der at ændre? Danskerne søger sensationen. Hvis sensationen ikke kommer fra eksempelvis DR, så vil man blot søge den på Ekstrabladet. Man har selv fastlagt denne diskurs, man har muliggjort en useriøsitet i dansk politik der overskygger de centrale problemer i vort samfund. De nye generationer er vokset op med, at vi i langt højere grad søger skandalen. Om det er politikernes egen skyld, eller journalisterne er sådan set underordnet. Problemet ligger i den danske mentalitet. Vi er blevet populister. Vi vælger ikke længere ud fra hvem vi

Skolenavn: 461051 Fag/Niveau:

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Dato:

Dansk A Elevens navn: Ark nr. af antal ark: Elev-­‐id:

06-­‐03-­‐2015 3j16

Anton Kristensen Side 6 af 6 Tilsynsførendes signatur:

kan lide, men fravælger i stedet dem vi ikke kan lide. Skandalen er skyld i useriøsiteten. og man kan mene at politikerne startede allerede tendensen i 90’erne ved at kommunikere i større grad til den danske befolkning, og derved implicit også implementere skandalen i denne kommunikation.

Det er ikke et spørgsmål om kvaliteten af journalistikken, om uddannelsesniveauet af politikerne eller lønnen, men derimod et spørgsmål om hvorvidt, man vil stå til ansvar for den politiske hetz, der dominerer mediebilledet. Netop dette må siges at ligge til grund fra fravælgelsen af politik. Både politikerne og journalisterne må tage ansvar for den diskurs, der ligger i det danske mediebillede. Bro fralægger sig ansvaret ved at modargumentere Haagerups holdning, men de har begge fat i to forskellige sider af et evindeligt problem, nemlig det, at vi sammen har revolutioneret mediebilledet. Vi har omdannet danskerne til de sensationsnarkomaner vi er i dag. Det er ikke et spørgsmål om hvem, men nærmere hvorfor det skulle gå så galt.