Adam Oehlenschäger af Sankt Hansaftenspil. (1802)
-Romantikken som periode Matilde
Romantikken er en betegnelse på en tankestrømning inden for den europæiske kultur. Den begyndte fra starten af 1800-tallet og varede til realismen og naturalismen ca. til 1870.
Romantikken opstod som reaktion mod den fornuftstro materialisme og det mekaniske verdensbillede, som gjaldt inden for kulturen under Oplysningstiden. Til forskel fra oplysningen, som betonede fornuften, hævdede romantikerne at det var følelsen der var kernen i tilværelsen.
-Kendetegn fra romantikken Matilde
Romantikerne dyrker det intense følelsesliv og ønsker at gribe tilværelsen ad følelsens vej.
Alle romantikerne ønsker at skrive sig frem til det punkt, hvor den romantiske universaloplevelse-det at være et med og forbundet med alt-åbenbare sig, og et harmonisk verdens-alt toner frem. Denne højere verden kan individuelt gribes i naturen, i kærligheden eller i det inspirerede øjeblik.
Monisme: naturen og bevidstheden er en og samme substans, hele naturen er besjælet, og derved er ånd og materie en og samme sag. En opfattelse af at alt er ét-og alle fænomener blot er forskellige fremtrædelsesformer for samme helhed.
Dualisme: det er modsætningen til monisme, og det hævder, at sjæl og krop er to adskilte fænomener. Dualismen finder sit udtryk i nyplatonismen, som kommer til at præge visse dele af romantikken.
Organismetanken: hele denne organisme er guddommelig, naturen er besjælet af Gud, eller naruren er slet og ret identisk med gud. Dette synpunkt kaldes panteisme.
Romantik begreb: indadvending, skønhedsdyrkelse og grundmodsætningen: splittelse-harmoni.
Fra 1802-1807 er universalromantikken dominerede og repræsenteres af Adam Oehlenschläger. Han forsøger at indfange det universelle, helheden, i det specielle og individuelle. Universalromantikken går ud fra grundtanken om organismetanken.
-Resume Matilde
Den unge pige Maria er blevet anbragt i et københavnsk borgerhjem af sin mor for at kommer over hendes forelskelse i Ludvig.
Maria bor i borgerhjemmet et år uden at glemme forelskelsen, og manden og konen synes det er syndt, at hun skal være så meget indenfor, selvom det ikke er dem der bestemmer det, så de tager ud til skoven med hende. Maria bliver rigtig glad og hun beder stuepigen om at skynde sig til kusken (føreren for en hestetrukken transportmiddel) og imens skriver hun en lille seddel som stuepigen Cathrine skal aflevere til hendes elskede.
-Genre Matilde
Digtet har elementer fra alle tre genre:
Det er et Lyrik, med episk indhold, samt et stykke med drama.
Lyrikintense øjebliksoplevelser. Den fortæller ikke primært en historie.
Den lyriske tekst fastfryser et øjeblik, en følelse, en stemning i en stram form.
Den lyriske genre indebærer akustiske virkemidler som klang, rim, rytme, tonefald, melodi, og en række af skriftlige virkemidler som grafisk opsætning, stram sætningsopbygning, liniebrud og skift.
Digte er opbygget i enheder kaldet strofer, som afgrænser linieskift.
-Strofer består af linier, som kaldes vers.
Ofte i digte er der opbygget af en række sproglige billeder, og mange digte har derfor både et realplan og et billedplan. Dvs. en reel udgangssituation og et symbolsk lag.
Drama er replikker og det foregår i nuet, for at skabe en illusion om tilstedeværelse i begivenheden
-komposition Malene
Digtets opbygning:
Digtet er bygget op således. Først med et digt (s. 53), derefter en dialog(drama s. 54-56) og til sidst et digt igen (s. 58-60)
På side 53 er der en enkel strofe. Hele denne strofe har 30 linjer.
Fra s. 54-56 er dramaet, her tælles der ikke strofer
Fra s. 58-60 findes der 5 strofer. Først er der 15 linjer, så 13, så 8, så 5 og til sidst 13 igen. I alt 54 linjer.
I dramaet ved man hvem det handler om og hvad personerne gør/føler mm. ”En mand triner frem og siger”, ”konen kommer”, ”Maria pludselig oprømt”
Rim:
I første del af digtet bruges der parrim (A A B B) rim. De to sidste linjer på første side rimer dog ikke. (gud – se)
Fra s. 54-56 er vi i dramaet. Her benyttes der også parrim (A A B B). Nogle sætninger rimer ikke med hinanden i slutningen af linjen. (markeret med rød)
På side 58 går man over til digt igen, her bruges der igen parrim rim.
Der bruges også klamrerim. Linje 1-4 rimer, samt 2-3.
”Og toned: Du idag din Ven skal skue!
Da sprang jeg op og stirred over Byen,
Henrykt i Sølverskyen,
Mens Solen steeg ud af sin Rosenlue.”
På s. 59-60 benyttes enderim. Eks. Due/bue, skue/alterlue osv. Dog er der i strofe 2 på s. 59 ingen rim.
Rytme:
Digtet er delvist metrisk opbygget. Dvs. at der er rytme i noget af det.
I digtet er der til at starte med en rytme. ”Det er i dag et dejligt vejr – vinden vifter i voldens træer”, det kan synges uden problemer.
I dramaet/dialogen er der ingen rytme.
-Troper
Billedsprog: Malene
Teksten er kraftigt præget af billedsprog – mange besjælinger især (besjæling = når man giver en konkret ting menneskelige følelser, egenskaber eller tanker. Eksempler: s. 53, l. 15: i vinduet mine blomstre le – besjæling s. 53, l. 20: når øjet standser på snævre mur – besjæling (det er jo ikke decideret fordi at et øje standser… det er mere overført betydning at øjet stopper med at kigge ved et punkt. s. 53, l. 13: vinde vifter i voldens træer – besjæling s. 54, l. 27: skoven bruser – besjæling s. 59, l. 7: lærkens slag – besjæling grøn
Matilde
s. 59, l. 14: elskov bævet i dens trylletoner – personifikation (det er elskov der får en personifikation, da det er elskov der er et abstrakt begreb, får tildelt et egenskab s. 59, l. 27: som har mit hjerte smeltet – besjæling s. 59, l. 30: en grusom skæbne kold som jern sit gitter – personifikation (skæbne er et abstrakt begreb, der får en egenskab) s. 59, l. 36: sin høje længsel synger – personifikation. (igen længsel er et abstrakt begreb som får en egenskab) lyserød
Malene
Dramatiske figurer: Retorisk spørgsmål s. 59, l. 22-23: hvi fyldte stille glæde mit bryst i dag, da solen rød sig vælted? Retorisk spørgsmål s. 58, l. 38: ja, du gode gud, hvad skal man sige? Lyseblå
Matilde
Der bliver brugt et udråb på fx side 59, l. 19: Ak! Eller s. 56, l. 21: Ih (Effekten af udråb er at det giver et følelsesfuldt og livligt udtryk – det har en dramatisk effekt). Orange
Malene
Der bliver brugt udråbstegn igennem hele teksten, som er med til at understrege pointer/forhold/følelser osv. eks: s. 53, l. 37: Det gør mig ondt! Eller s. 53, l. 39: ved Gud! Eller s. 54, l. 14: At du dog er ret en god lille mand! (der bliver brugt rigtig mange udråbstegn) pink
Matilde
Sammenligning side 59 linje 31 ”en grusom skæbne kold som jern sit gitter” lyselilla.
Organismetanken/ universalromantikken: Universalromantikken ses i teksten side 54 linje 39, med at det er kun gud, der ved om hendes elskede engang kommer igen. Herudover ses det også side 55 linje 37, med at de skal ud i skovenda naturen er besjælet af gud og derfor er identisk med gud.
Hvilket vil sige, at fornemmelsen af at troen på gud spillede en væsentlig rolle, i romantikken, da naturen er besjælet af gud og derved er identisk med gud. Hvilket også giver Maria i teksten håb.
Malene
Realplan-billedplan: realplanet i teksten er hende og hendes følelser, hvor billedplanet i teksten fx er sammenligningen side 59 linje 31 ”en grusom skæbne kold som jern sit gitter” vi låner her billedet af en ond skæbne som er kold og som er lukket inde.
Grundmodsætning: splittelse-Harmoni
Splittelsen sker i og med, at Maria ikke må se sin elskede Ludvig og bliver derfor sendt væk fra ham.
Harmonien er til gengæld, at senere i teksten tager familien på udflugt på Sankt Hansaftensdag til dyrehaven og bakken, hvor det i et vrimmel lykkedes Maria at møde Ludvig, uden at nogle finder ud af det.
Fortolkning:
-Tema/følelsen digtet beskriver Matilde
Det gennemgående tema/følelse i uddraget af teksten er ulykkelig kærlighed og længsel. Maria føler sig spærret inde og det eneste hun gerne vil er at mødes med Ludvig, men det må hun ikke. Hun opgiver ikke hendes følelser for ham og bliver ved med at længes efter at se ham.
-budskab Malene
Det Adam Oehlenschläger gerne vil fortælle med teksten er, at hvis man kæmper for hvad man inderligt ønsker, lige meget den situation man er i, kan man opnå dette ved at blive ved med at tro på at det en dag lykkes og ved at kæmpe for det man gerne vil.
Matilde
-Perspektivering til guldhornene, hvor universalromantikken også bliver repræsenteret*, men man kan også perspektivere til nutiden/ens eget liv. Da følelsen af ikke at kunne få den man elsker, at man føler sig fanget i sine følelser og den smerte man oplever ved ikke at kunne være tæt på den man elsker.
*Efter et århundrede mødes guderne igen, og beslutter at Erik Lassen skal finde det andet Guldhorn - de regner med at han vil forstå, at gaven er fra guderne (fordi han er landmand, en mand der elsker naturen og kan se sammenhængen mellem mennesker, guder og natur).