Synopsis i psykologi på B-niveau

Når du skal til eksamen i psykologi på B-niveau, skal din fremlæggelse ske ud fra en synopsis. Dvs. du får ikke udleveret en tekst med spørgsmål på, ligesom på C-nivaeu. På B-niveau består din eksamensopgave i, at du får udleveret ca. 3 tekster/bilag, der har relation til et eller flere af de temaer, som du har arbejdet med i forløbet. Du skal så selv formulere spørgsmålene, som disse tekster inviterer til, og du skal selv vælge den teori ud, som du vil bruge i din besvarelse af de spørgsmål, som du har stillet dig selv. I det følgende forsøger jeg at uddybe forhold omkring synopsis-udformningen og besvare de spørgsmål, du kunne stille.

Hvad er en synopsis?
Betydning (græsk): En sammenfattende oversigt.

En synopsis er ikke en opgave, men en udvidet disposition / et talepapir til eksamen, der hjælper dig med at holde struktur i det stof, du skal fremlægge.

En synopsis kan karakteriseres som en tekst der ikke kan stå alene, idet den skal uddybes i en mundtlig præsentation.

En synopsis er en tekst, som er så kort (1-2 sider), at du kan overskue den. Kan udformes både i punktform og med opsummerende sætninger

Synopsen indeholder det stof og de synsvinkler du vil fremlægge.
Synopsen er en slags disposition for din fremlæggelse.

Hvorfor skal jeg arbejde med synopsis?
- Du skal lære at tænke selvstændigt.
- Du skal lære at strukturere et stofområde.
- Arbejdet med synopser imødekommer den lærendes behov for og krav om at arbejde selvstændigt og kreativt. (Den lærendes eget eksamensspørgsmål)
- De videregående uddannelser anvender i stigende grad synopsiseksamen.

Hvilken funktion har synopsen og hvad kan jeg bruge synopsen til?
Ved hjælp af synopsen kan du strukturere den mundtlige fremlæggelse ved eksamen. Synopsen skal fungere som et "talepapir", som hjælper dig til, at holde "den røde tråd" i fremlæggelsen.

Før du går i gang med at lave synopsen
Læs titlen og temabeskrivelsen. Sammenlign titlen og temaet med det, du har læst i timerne.

Læs bilagsmaterialet. Find den røde tråd - det vil sige den centrale psykologifaglige problemstilling - i materialet. Skriv eventuelt stikord ned til hvert bilag om f.eks. temaer i teksterne, videnskabelige metoder, teorier m.m. og sammenlign bilagene.

Synopsis i psykologi – sådan!

Indledende bemærkninger
Dit eksamensspørgsmål vil indeholde noget materiale (avisartikler, psykologiske undersøgelser, tidsskriftsartikler, billeder, film mm.) som belyser en psykologisk problemstilling. Spørgsmålet vil have en overskrift med angivelse af tema. Der er lidt forskel på 3-timers synopsis og 24-timers synopsis med hensyn til omfanget af materialet. På baggrund af materialet skal du forsøge at identificere den psykologifaglige problemstilling, som materialet lægger op til, og som er antydet i titlen.
Dernæst skal du ved hjælp af din psykologifaglige viden (teori, undersøgelser, empiri mm.) undersøge problemstillingen, dvs. du skal prøve at finde ud af, hvordan den psykologiske viden kan bruges til at belyse problemet. Her kan du fx kort gøre rede for en teori, såsom at sige, hvad den forudsiger i bestemte situationer, dvs. har teorien et bud på, hvorfor noget sker og under hvilke omstændigheder.
Endelig vil det forventes, at du i et vist omfang kan give en vurdering af fx teori i forhold til problemstillingen.
Her kan du fx komme ind på, om teorien giver et rimeligt svar på den rejste problemstilling, om den kun delvist kan give et svar, om der er noget som den ikke kan give et svar på, om den er underbygget ved hjælp af undersøgelser osv. Dette kaldes analyse og er en vigtig del af din besvarelse.

Du skal endelig disponere dit svar, således at det står på en klar og struktureret måde i din synopsis. Den er et talepapir, dvs. den skal helst skrives i punktform, så du undgår at stå og læse lange passager op, for det er ikke meningen.

Du skal starte eksaminationen med at lave en mundtlig præsentation af din synopsis i ca. 10 minutter. Dernæst går man over til en såkaldt faglig samtale, dvs. der kan stilles spørgsmål til din synopsis, og man kan bede dig komme med uddybende svar og perspektiveringer. Denne del vil ofte have karakter af en diskussion, hvor man kan bede dig overveje dele af din besvarelse.

Husk at metakommentarer er vigtige, dvs. dine forklaringer og analyser.
Din lærer og censor skal have en kopi af din synopsis før eksaminationen.

Synopsens udformning

1. Problemformulering. Kort og præcist formuleret. Skal kunne besvares inden for eksaminationstiden. 2. Præsentation af problemstillingen med reference til bilagene. dvs. kortfattet præsentation af den psykologifaglige problemstilling som du har identificeret i materialet og en meget kort begrundelse for at du mener dit valg af problemstilling er korrekt (fx ’Dette materiale lægger op til at diskutere .... ”)
3. Præsentation af den psykologiske viden du vil bruge til at undersøge den rejste problemstilling • redegørelse for valgt teori og evt. psykologiske undersøgelser med vurdering af hvilke/n videnskabsteoretisk retning du bevæger dig indenfor. Denne del kan have underpunkter. (fx ’Jeg har valgt at inddrage
Eriksons psykosociale teori fra 1950erne, social identitetsteori med begreberne in-gruppe og out-grupper samt teori om individualistiske og kollektivistiske kulturer fordi....... ) . Ordet ’fordi...’ er med, fordi du skal give en grund til at du har valgt de pågældende teorier til at belyse problemstillingen i analysen.
4. Analysen. Du skal her give en meget kort gennemgang af den valgte teori og dernæst bruge bilagsmaterialet til at slå ned på centrale punkter, som du vil analysere ved hjælp af teori. Hvis der er psykologiske undersøgelser i bilagsmaterialet, kan det være relevant at komme ind på metodiske problemstillinger også. Det forventes her, at du tager en fagligt begrundet stillingtagen til det materiale, som du bruger til at analysere med (fx Eriksons psykosociale teori er en universel teori, dvs. den formodes at dække alle unge.
Den inddrager begreberne positiv og negativ identitet samt identitetsforvirring til at beskrive ungdomsårene. Med positiv identitet forstås...teorien er beskrivende mere end forklarende, men begrebet om hhv. positiv og negativ identitet kan til en vis grad anvendes på ....teorien er problematisk, fordi....Til gengæld kan social identitetsteori give en god forklaring på hvorfor visse etniske unge radikaliseres i forhold til majoritetskulturen i Danmark, fordi.....). Husk at du skal argumentere for det, som du er nået frem til og anvende ’kritisk tænkning’.
5. Konklusion. Her laver du en sammenfatning af din undersøgelse som skal fremstå som en naturlig følge af analysen, og som samtidig samler op på din problemformulering.
6. Diskussion. Her forsøger du at diskutere din konklusion, fx kan du komme med mulige andre perspektiver på din undersøgelse, noget du undrer dig over, mulige problemer omkring de teorier, som du har inddraget, mulige måder at undersøge problemet på osv (fx Min konklusion var bl.a. at man godt kunne bruge begrebet identitetsforvirring fraEriksons teori, men der er nogle problemer. Teorien er lavet i 1950’erne på baggrund af unge med identitetsproblemer, som var i terapi.
De var alle amerikanere. Det er et spørgsmål, om en teori lavet på den baggrund er så universel, som han hævder......fordi.... måske er det ikke muligt at have universelle teorier...måske skulle man i stedet lave en undersøgelse af en bestemt gruppe og spørge dem, fx gennem interviews, om de oplever den type identitetsproblemer, som Erikson beskriver.....Det er også et spørgsmål, om man udelukkende kan forklare de problemer, som de etniske unge oplever ud fra psykologiske teorier. Det vil være relevant at inddrage sociologiske faktorer, fx noget om samfundsstrukturer, økonomi, uddannelse, social status mm., bl.a. fordi....) 7. Perspektivering. Her kan du fx skitsere nogle alternative muligheder for at analysere problemstillingen, hvordan man kan bruge den psykologiske viden til i forhold til den rejste problemstilling, om andre fakulteter kan bidrage med viden etc. Synopsiseksamen består af tre dele: For det første:
Synopsis, et skriftligt oplæg (forberedelsestid: 24 timer). For det andet:
En forberedt præsentation til den mundtlige eksamen (bør fylde 10 minutter af eksamenstiden). Eksaminationen tager udgangspunkt i kursistens præsentation og fremlæggelse af synopsen.
Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsis. Du bør undgå at skrive i helsætninger i talepapiret, da det kan have karakter af skriftssprog og let forlede til oplæsning. Dvs. at du skal bruge stikord og korte sætninger i synopsen.Husk at synopsis er et talepapir, der skal tjene til at holde den røde tråd, således du har en struktur at gå frem efter.
Hvis eksaminandens oplæg varer mere end 10 minutter er det eksaminators opgave at stoppe oplægget og gå videre til en diskussion/samtale om emnet, jf. pkt. 3. For det tredje:
En diskussion med eksaminator med udgangspunkt i synopsen (i anden del af eksamenstiden ca. 10-12 minutter). Bedømmelsen omfatter udelukkende din mundtlige fremlæggelse ved prøven.
Dvs. at selve den skriftlige udformning af synopsen ikke tæller med i vurderingen. Hvor mange eksemplarer skal jeg udforme?:
Du skal udfærdige tre eksemplarer af din synopsis. Én synopsis til dig selv, én synopsis til censor og én synopsis til eksaminator. Du afleverer synopsen til censor og eksaminator, når den mundtlige del af prøven begynder.