Free Essay

Sprogbrug

In: Novels

Submitted By robinhood96
Words 291
Pages 2
Technical Middle Class:
This is a new, small class with high economic capital but seem less culturally engaged. They have relatively few social contacts and so are less socially engaged.

The technical middle class, about 6 percent of British society, shows high economic capital, very high status of social contacts, but relatively few contacts reported, and moderate cultural capital. They typically have jobs like aircraft pilots, pharmacists, natural and social science professionals and physical scientists, senior professionals in education establishments, and business, research, and administrative positions.

The technical middle class is relatively well to do, with an average household incomes of £38,000, average savings of £66,000 and houses worth an average of £163,000. Members of the class report the lowest number of social contacts of any of the classes, though these do tend to be high status, probably mostly other professional experts. It is relatively culturally disengaged with both highbrow and emerging culture. Women comprise about 59 percent of this class.

Many of technical middle class do research or scientific and technical work; a portion of the graduates are from established and prestigious universities with strong reputations for science, such as University of Warwick, University of Cambridge, University College London, University of Southampton, and Imperial College London with degrees in science and technology. Many of the technical middle classes live in South East England where scientific and technical jobs are to be found. If they live in an urban area they live in the suburbs. Many of them have middle-class origins but are less engaged socially and culturally with the arts and humanities.

Socialgruppe 2[redigér | redigér wikikode] * Personer med mellemlang videregående uddannelse * Selvstændige erhvervsdrivende i by-erhverv med 6-20 ansatte
Personer med 11-50 underordnede

Similar Documents

Free Essay

Seks

...pige, som er én ud af mange, er at hende og jeg-fortælleren står i præcis samme situation, ved at de er blevet forladt, af en de holdte af. De har derfor begge svært ved at komme videre. Dette indblik får man dog ikke, da jeg-fortælleren hele tiden går og gør sig selv bedre end hende. Noget andet ved denne pige er, at han griber sig selv i, at have følelser for hende, hvilket han ikke har haft fra de andre piger. Dette skræmmer ham, muligvis fordi de er så meget lig hinanden. Novellen starter lige på og hårdt med in media res. Den følger også de karakteristiske træk ved en novelle som er, enkel kronologisk handlingà medsyn, kort tidsrum og få personer. I fortælleteknikken forekommer der både dialoger og indre monologer. Det gennemgående sprogbrug i hele novellesamlingen er, at han skriver let og humoristisk, samtidig med at han tager fat i nogle meget alvorlige temaer. Det er også til tider frækt og bandende. Jan Sonnergaard skriver i et sprog, som er let forståeligt, og meningerne med samfundet, træder let i karakter i novellerne. Vi har valgt at perspektivere vores novelle til ”Lotte”, da jeg-fortællerens situation er ens. Begge noveller har en jeg-fortæller og de er hovedpersoner. De er begge utilfredse med deres tilværelse. Begge novellers handling er meget lig hinanden. Man kunne forestille sig, at hovedpersonen i Sex, havde været det samme igennem, som hovedpersonen i Lotte havde. I novellen ”Lotte” handler det om en mand – Bartender. Han er altid fuld, og føler ikke......

Words: 1806 - Pages: 8

Free Essay

Communication Barrier

...sick notes? Report June 2000. Council Directive 92/27/EEC of 31 March 1992. Davis, J. J. (1999). Imprecise Frequency Descriptors and the Miscomprehension of Prescription Drug Advertising: Public Policy and Regulatory Implications. Journal of Technical Writing, 29, 133–152. Eckkrammer, E. M. (1998). Das Dilemma mit dem Beipackzettel: Ein italienischdeutscher Vergleich der (fach)sprachlichen Verunsicherungsfaktoren. In: P. Cordin, M. Iliescu and H. Siller-Runggaldier. Parallela 6: Italiano e Tedesco in contatto e a confronto/ Italienisch und Deutsch im Kontakt und im Vergleich. Atti del 7° Incontro italo-austriaco dei linguisti. Trient: 345–370. Fluck, H-R. (Ed. 3) (1985). Fachsprachen. Francke Verlag: Tübingen. Hamburger, A. (1988). O~ciel sprogbrug. In: E. Hansen & J. Lund (Eds.). Sproget her og nu. København, Gyldendal, 146–156. Janssen, D. & Neutelings, R. (Eds.)(2001). Reading and Writing Public Documents. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Killingsworth, J. & Ste¬ens, D. (1989). E¬ectiveness in the environmental impact statement. Written Communication, 6, 155– 180. Killingsworth, J. M. & Gilbertson M. K. (1992). Signs, Genres and Communities in Technical Communication. New York: Baywood Publishing Company. Kitching, J. B. (1990) Patient Information Lea½ets — the State of the Art. Journal of the Royal Society of Medicine, Vol. 83, May 1990, 298–300. Lind, M. (1997). ‘Bedre information på indlægssedler efterlyses’. Farmaceuten, 16, 464–467.......

Words: 11535 - Pages: 47

Free Essay

Srp Håndbog

...må selvfølgelig gerne være plads til en vis personlig stil, men sproget må på ingen måde kunne forvirre det faglige indhold, du forsøger at formidle. Det betyder altså, at du ikke skal tænke som en journalist eller en forfatter i dit SRP. Gem dette til dansktimerne! Dit sprog skal være klart, tydeligt, læservenligt og ikke til at misforstå. Det betyder også, at du skal undgå slang og talesprog. Projekter, der er for  ”løse”  i  tonen, bliver ikke taget seriøst, uanset hvor seriøst deres indhold er - så gem hverdagssproget væk, når du skriver. Det betyder, at du derfor ikke skal beskrive Christoffer Columbus som ”en mega cool opdagelsesrejsende”, eller Adam Smith som ”en herre nice økonom”. Dette er selvfølgelig overdrevet, men vælg dit sprogbrug med omhu. NB: Ikke alle lærere vil være enige i dette afsnit om sprog, så hvis du er i tvivl, så spørg med din lærer hvad han/hun foretrækker. 48 Alleroed Gymnasium Brug  af  ”jeg”  i  din  opgave   Om du må bruge ordet ”jeg”  i din opgave, er et stort diskussionsemne også på universitetsniveau, og her kan vi ikke give dig et entydigt svar. Ofte  er  det  det  mest  naturlige  at  bruge  aktivformen  ”jeg”,  mens   passivformen ofte vil give en mærkelig sætningskonstruktion, som kan virke forceret. Især, når du har truffet et bevidst valg om noget i din opgave, er det i orden at understrege dette  med  et  ”jeg”  i  teksten,  fx:   ”Jeg  har  valgt  at  tage  udgangspunkt  i…”,  i  stedet  for:  ......

Words: 29844 - Pages: 120

Free Essay

Jan Sonegaard

...iagttagelser i forhold til. Delhypoteserne danner vi således på baggrund af den tekstforståelse, vi præsenterer indledningsvis. De er interessante i forhold til forståelse eller iagttagelser af fortællerens eller andre personers sproglige strategier eller indbyrdes relationer, som vi vil underkaste en nærmere undersøgelse. De er formuleret ud fra en overbevisning om, at en afklaring af dem kan være nøgler til at forstå teksten bedre. Vi kalder dem delhypoteser for netop at gøre opmærksom på, at de ikke hver især kan eller skal fungere som en fyldestgørende helhedsforståelse af novellerne, men som supplement til den læsning, de udspringer af. Vi vil finde de tekststeder i novellerne, hvor der optræder markeret sprog på grund af brud på normer for sprogbrug eller på normal grammatisk praksis, og vi vil analysere, hvilke betydninger tilstedeværelsen af disse brud medfører. Vi undersøger, hvor fortællerne lægger deres fokus, og 28 hvordan denne fokusering hjælper til at skjule noget for læseren. Som nævnt er det brudene, der er interessante, men de er hovedsageligt interessante i det omfang, at de optræder som strategi, og derfor analyserer vi primært vores delhypoteser for at finde mønstre i brudene. Løbende gennem analysen vil vi opsummere, hvilke sproglige greb vi anvender for at afklare fortællernes strategier og upålidelighed. Vi afslutter hver af de to analyser med en kort opsamling af resultaterne fra delhypoteserne for dermed at afklare deres holdbarhed i forhold til......

Words: 39666 - Pages: 159

Free Essay

Øm Abbey

...under et besøg hos romerhoffet.45 Det er ikke muligt at vide hvorvidt dette rygte talte sandt eller det var noget brødrene havde selv havde fundet på. Der er ikke rigtigt tvivl om hvorvidt de finder ham egnet til embedet og derfor prøver de at underminere hans ret til bispestolen, hvilket medførte at et positivt forhold mellem parterne var umuligt. En af hovedpointerne i Exordium I var at munkene så sig selv i en offerrolle hvis tingene ikke faldt ud til deres fordel. I Exordium II bruger kronikøren episoden med valget af biskop Tyge til at understrege denne offerrolle samtidig med, at de nedskriver hver deltalje omkring striden for at retfærdigøre deres sag. 10.2. Forholdet til biskop Tyge I starten af konflikten bruger begge parter et sprogbrug som det kunne forventes af to højtstående gejstlige instanser: ”Herre I véd selv (…)”46 Det er første og eneste gang i krøniken at biskop Tyge bliver tiltalt sådan af abbed Bo. Muligvis kan det sige noget om hvilke forventninger brødrene havde da de gik ind på at acceptere hans rolle som deres overordnede. Dette var muligvis også dette hans forgænger biskop Peder Ugotsøn havde forventet da han satte sig i bispestolen. I stedet opstod en twist om gæsteri og Søndring. Abbed Bo understreger således allerede første gang biskop Tyge vil holde gæsteri, at dette ikke er hans ret. Pave Alexander IV47 sendte et åbent brev som fastslog at ingen udover abbederne fra moderklostrene havde ret til at udøve gæsteri eller kræve......

Words: 7637 - Pages: 31

Free Essay

Alex

...nægtelse A   Dette svarer til dansk 'ikke nogen/noget, ingen/intet, ikke mere/flere' osv. | il n'a pas de vin  il n'a plus d'argent  ils n'ont jamais de chance | han har ikke noget/ingen vin  han har ikke flere penge  de er aldrig heldige | B   Der kan dog forekomme tilfælde, især ved être + prædikat, hvor nægtelsen ikke går på hele sætningen, men kun på prædikatet. Der er noget i skålen i dette eksempel! | ce n'est pas du sucre, c'est du sel | det er ikke sukker, det er salt | | 1.5 Artiklernes brug * Som hovedregel skal franske substantiver forsynes med artikel, også i ubestemt form, dvs. at man skal huske delingsartiklen. ils boivent du vin | de drikker vin | * Herudover gælder flg. særlige tilfælde, hvor fransk sprogbrug afviger fra dansk. 1.5.1 Bestemt artikel bruges i modsætning til dansk A   Foran substantiv fulgt af et de (d'), som er genitiv, eller som udtrykker nærmere bestemmelse. | c'est le vélo de la fille  ils ont l'occasion de voir leurs amis | det er pigens cykel  de har lejlighed til at se deres venner | B   Som artsartikel i forbindelse med fag, sprog, verdenshjørner, interesser, spil, sportsgrene, musikinstrumenter osv. | elle comprend le français  il étudie le japonais  je préfère la chimie  ils aiment la musique  le vent vient de l'ouest  tu joues aux échecs (jouer à qc)  ma soeur joue au football  elle joue aussi du piano (jouer de qc) | hun forstår fransk  han studerer japansk  jeg foretrækker kemi  de kan......

Words: 45370 - Pages: 182

Free Essay

Noter 1.G

...melankoli, men også styrke og autoritet - blå symboliserer det tillidsvækkende, det rolige og det neddæmpede, men også det deprimerende og det melankolske - rød forbindes med kærlighed, lidenskaber, men også med blod. Folkevise el. ballade er en genrebetegnelse for verdslige danseviser fra dansk middelalder og renæssance. Sangen indeholder en fortælling om heroisk dåd og/eller kærlighed. Genren er defineret ved ikke at have nogen egentlig forfatter eller nogen kendt oprindelig tekstform. Og sangene findes ofte i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens mundtlige overlevering. Ordet folkevise stammer fra den tidlige romantik, hvor man anså dem som ægte udtryk for ’’folkeånden’’. Ordet er stadig udbredt i almindeligt sprogbrug, men er i forskningen erstattet af ballade. En grund er, at genren blev til hos adelen og først senere overført til almuen.[1] En anden grund er, at den danske visetradition er en del af en fælleseuropæisk balladetradition.[2] Genren udvikledes i Danmark i løbet af 13. århundrede på basis af både franske og nordiske traditioner. Folkeviserne gik af mode i overklassen i 1600-tallet, men kom stærkt tilbage i 1800-tallet. De fleste folkeviser menes at stamme fra 1250-1300 og blev brugt som underholdning. I dag betragtes de som vigtige kilder til kultur- og samfundshistorie. Fra Danmark er der overleveret 539 ballader. Det er i europæisk sammenhæng usædvanligt mange.[3] Flere er dog varianter af hinanden, og den enkelte ballade er udtryk...

Words: 21864 - Pages: 88

Free Essay

Hhkhn

...grammatik- og stavekontrol | FSA | Matematiske færdigheder | Skrive- og tegneredskaber – dog ikke elektroniske | FSA | Matematisk problemløsning | • Alle hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, herunder også anvendte lærebøger • Matematisk formelsamling | | | • Alle hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, herunder også anvendte lærebøger • Matematisk formelsamling | FS10 | Matematik | | FSA | EngelskLytte- og læsefærdighed | Ingen hjælpemidler | FSA | EngelskSprog og sprogbrug ogSkriftlig fremstilling | • Elektroniske og trykte ordbøger • Grammatiske oversigterVed brug af computer:Tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol | FS10 | Engelsk | • Elektroniske og trykte ordbøger • Grammatiske oversigterVed brug af computer:Tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol | FSA | TyskLytte- og læsefærdighed(tilbuds- og valgfag) | Ingen hjælpemidler | FSA | TyskSprog og sprogbrug og Skriftlig fremstilling (tilbuds- og valgfag) | • Elektroniske og trykte ordbøger • Grammatiske oversigterVed brug af computer:Tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol | FS10 | TyskSkriftlig del | • Elektroniske og trykte ordbøger • Grammatiske oversigterVed brug af computer: Tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol | Tosprogede elever har umiddelbart ret til at anvende ordbøger fra deres eget sprog til dansk og fra dansk til deres eget sprog evt. via et tredje sprog. En grammatisk oversigt kan være: ......

Words: 1297 - Pages: 6

Free Essay

Babettes Gæstebud

...over og prædike, så han ”går” på vand. Novellen foregår omkring 1870’erne, og strækker sig over flere år. Den starter med Martine og Philippa er 17-18 års alderen, og derefter strækker sig kronologisk over 14 år. Det finder sted i den lille fjordby Berlevåg oppe i nord Norge, i et samfund styret kirken. Det er på samme tidpunkt som borgerkrigen i Frankrig, hvilket var grunden til Babettes ankomst i Norge. Novellen bliver fortalt af en alvidende fortæller, som nogle gange bryder ind i fortællingen og beskriver situationen. Handlingen strækker sig kronologisk, mens synspunkterne skifter fra de forskellige karakter i novellen, så man får personernes træk individuelt. Novellen er skrevet i en tredje persons fortæller, med meget formelt sprogbrug. Der er mange bibelske referencer indblandet i novellen Den jul, da han havde lovet at holde julepræken i kirken på den anden side af fjorden? I fjorten dage havde vejret været så hårdt, at ingen skipper eller fisker havde vovet overfarten, og folkene i landsbyen havde været ved at opgive håbet. Men provsten fornyede med stor kraft i sit løfte: Kunne han ikke få nogen båd til at føre sig over, da ville han komme gående til dem på bølgerne.(s. 65 øverst) Babettes måltid symbolisere også den sidste nadver, med Jesus’ tolv disciple, mens i Babettes gæstebud er det provstens tolv disciple der deltager i måltidet. Der er en sammenligning mellem Lorens Loewenhielm og Achille Papin, som begge er to velhavende mænd med meget succes, som...

Words: 1008 - Pages: 5

Free Essay

Denmark, My Home

... og 10 stavelser i anden linje i alle strofer. I de fire første linjer er der krydsrim og i de fire sidste er det kiastiske rim, og sådan er det i alle strofer. Dette gør at teksten bliver mere flydende at synge, og det var oplagt at lave den til en sang. Der er brugt mange tegn i digtet, specielt udråbstegn går igen mange gange. Det bruges i digtet til at beskrive fædrelandet, og ved brug af udråbstegn hjælper det med at understrege alvoren i hvad han siger. Han bruger også spørgsmålstegn, men det er ikke nødvendig hvis et spørgsmål bare fordi han bruger spørgsmålstegn. I digtet bliver der meget brugt omvendt ordstilling. I omvendt ordstilling kommer udsagnleddet før grundleddet. F.eks. ’’ så sødt velsignet du mit hjerte når. Dette sprogbrug får teksten til at fremstå gammeldags, hvilket passer meget godt. Der bliver også brugt mange gamle ord og udtryk, som ikke bruges normalt, f.eks. moder, mejselslag, hvor jeg har rod og Gud giv den bedste sejer. Disse ord er også med til at give et indtryk af, at det et en gammel tekst. Teksten er føles- og stemningspræget, hvilket vil sige, at det er bunden form. Der bliver brugt rigtig mange adjektiver i digtet. Dette giver en effekt af at man føler, at teksten er farverig og levende. I teksten forekommer der meget billedsprog, det er sætninger som ’’Du danske friske strand’’,’’ Du danske sprog, du er min moders stemme’ ’,’’ med vilde svaners rede’’ og’’ I grønne øer, mit hjertes hjem hernede’’. Disse sætninger er billede sprog,......

Words: 674 - Pages: 3

Free Essay

History

...mænds eksempel, som valgte sig en fortidens berømte helte til forbillede og altid holdt sig d res handlinger og deres optræden for øje. Sådan sk Alexander den Store have efterlignet Akilles, Cæsar Ale ander, Scipio Cyros_ Enhver, der læser Xenofons levned beskrivelse af Cyros, vil se af Scipios levnedsløb, hv meget denne efterligning hjalp ham, og hvor nøjagti han i retskaffenhed, vennesælhed, menneskelighed gavmildhed har rettet sig efter det, Xenofon beretter o Cyros. Sådanne principper må en klog fyrste følge, og h må aldrig være ledig i fredstid, men flittigt benytte tid til at samle kapital, som kan bruges i farens stund, så lykken, når den vender sig, finder ham parat til modstan i, il gerrig (avaro) efter vort sprogbrug også omfatter den skyr at udnytte sine besiddelser. En kaldes ødsel, en dig, en grusom, en mild, en troløs og en tro, en kvin tig og lidt af en kryster, en anden stærk og modig. En ses for venlig, en for hovmodig, en for udsvævende for tilbageholdende, en for redelig, en for snu, en hård, en for elskværdig, en for alvorlig, en for letsin en for vantro osv. Enhver vil naturligvis indrømm det var prisværdigt, hvis en fyrste kun havde de a opremsede egenskaber, der gælder for gode. Men da m neskets natur nu engang ikke tillader, at man besi dem og altid udnytter dem, må fyrsten være klog no at undgå bagtalelse for de fejl, der kan blive farlige hans herredømme. Endvidere hvis det er muligt, de der ikke har de samme......

Words: 16448 - Pages: 66

Free Essay

Hc Andersen

...egen fortællestil, ved at skrive om nogle bestemte temaer. H.C. Andersen havde sin helt egen fortællestil, så man næsten altid kan genkende, når det er en H.C. Andersen-tekst, man læser. Eksempler på hans særlige fortællestil er: barnlig skrivestil, billedsprog, bogstavrim, humor, kyssene, latteren, talesprog, opremsninger. Karen Blixen Af journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Ida Winther-Jensen 2013 Skrive- og fortællestil Danner bl.a. menuoversigten Det er noget ganske særligt at læse Karen Blixen, fordi hendes sprog i den grad er mættet af sproglige vignetter i form af symboler, sammenligninger og metaforer. Sproget bærer præg af lange snørklede sætninger og gammeldags sprogbrug, og de metaforer, der benyttes, er så lette og luftige, at man uvægerligt bliver forført ind i sproget og ind i de Blixenske fortællinger. Fortællestilen trækker på solide traditioner i verdenslitteraturen, blandt andet den mundtlige fortælletradition, gotik og eventyret. Eksempelvis er Blixen stærkt inspireret af ”Tusind og én nat” og dennes fortæller Sheherezade. Værkerne er fyldt med intertekstuelle referencer til verdenshistorien, blandt andet Bibelen, klassisk litteratur, Kierkegaard, Shakespeare, Goethe og St. St. Blicher. Blixen lader sig ikke snære af restriktioner i forhold til, hvad man stilistisk kan og ikke kan. Hun formår altid at sprænge rammerne, eksempelvis via spring i tid og rum, allusioners forskydninger og......

Words: 2125 - Pages: 9

Free Essay

Law Acase

...almindelige regler. Personer, der driver næringsvirksomhed med fordringer, skal dog efter PSL § 4, stk. 3, medregne renteindtægter og renteudgifter til den personlige indkomst. Det drejer sig om skatteydere, der driver næring ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering.2 Ved renter forstås den del af vederlaget for, at kapital stilles til rådighed, der er løbende beregnelig som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Den del af den effektive rente, som udgøres af et fast finansieringstillæg eller af en kursgevinst eller et kurstab, omfattes således ikke af det skatteretlige rentebegreb. I UfR 1941, s. 563 (Nakskovhus), fastslog Højesteret at rentebestemmelserne i statsskatteloven er reserveret “renter efter sædvanlig sprogbrug, således at en videregående fortolkning af udtrykket må forkastes”. Rentebeskatningen hviler på almindelige afkastbetragtninger og på det almindelige syn på løbende ydelser. SL §§ 4, litra e, og 6, litra e, sondrer af denne og af praktiske bevismæssige grunde ikke mellem erhvervsmæssige og private renter. 1.2. Rentebegrebets indhold Følgen af, at de med renterne beslægtede provisionsydelser eller kurstab ikke opfattes som renteydelser, er, at eventuel fradragsret ikke kan støttes på SL § 6, litra e, men må have anden hjemmel. Tilsvarende vil en kursgevinst på en pengefordring ikke kunne beskattes efter rentereglen i SL § 4, litra e, men udelukkende efter kursgevinstlovens regler.3 1.2.1. Negativ afgrænsning Til forskel fra......

Words: 49704 - Pages: 199

Free Essay

Sprogbrug I Medierne

...Retorikkens kamparena Mediekulturens dominerende overskrifter som ”Radikale får tæsk af fagbevægelsen” eller ”SF: regeringen har massakreret velfærden” har evnen til at grave sig ind og sætte sig fast på den almene borgers indre tavle. Linjen mellem det metaforiske og det der rent faktisk tales om, formår på en måde at blive udvisket gennem mediernes sprogbrug i dag. På den ene side ses afsenderen, mediet, der ønsker at skabe et blikfang, for at tiltrække opmærksomhed omkring det formidlede, og på den anden side ses den virkelige hændelse, hvilken bliver præget af overskriftens overdrivelse. Det sætter præg på perceptionen af det omtalte, uden man egentlig kender omfanget af det der repræsenteres i overskriften, og giver en manipuleret opfattelse af netop det. Følelserne til det berørte emne er kun udsprunget af få ord, men disse ord kan alligevel sætte gang i diskussioner, der tenderer til det overdramatiserende. Iøjnefaldende tillægsord som vold, tæsk, blod og massakre behøver ikke nødvendigvis stå som en forudsætning for ”den gode historie” og diverse formidlingsformer kan med markante overskrifter skabe et form for brud med kommunikationen, og det er dette brud der medfører en vrangforestilling af virkeligheden. Når man graver dybere ned i ordene, og ser på deres egentlige betydning, ender det med, at der kan drages paralleller mellem en reform sat i værk af en siddende regering og et masseskyderi på en skole i USA. Selvom disse to ting ikke burde have noget med hinanden...

Words: 1373 - Pages: 6

Free Essay

Det Store L

...systemteoretisk analyse. I de konkrete analyser af klasserumsinteraktion skulle dette teorivalg forhåbentlig vise sig at resultere i en brugbar begribelse af de ikke-lineære og svært forklarlige processer som klasserummet er fuldt af. 128 TREDJE DEL. METODER Kapitel 7. Design og metoder Kapitlet rummer en gennemgang af det design og de metoder der anvendes i afhandlingens empiriske undersøgelse af undervisning. En anden mulig betegnelse ville være ’analysestrategier’. Christine Mølgaard Frandsen1 har plæderet for at bruge det mindre forpligtende begreb strategi i stedet for metode, idet hun modstiller dem på følgende måde: Metode: Sandhed er blokeret af illusioner bundet til både individuel og kollektiv fejlerfaring og fejlagtig sprogbrug, og ophævelsen af sådanne illusioner kan ske gennem anvendelse af den videnskabeligt rigtige metode. Strategi: Konstruere iagttagelser som objekt for egne iagttagelser, med henblik på at iagttage disse iagttagelsers mulighed og regularitet. Ikke kun viden om X, men også viden om måden, hvorpå vi producerer viden om X. (2. ordens iagttagelse)2. Frandsens teoretiske udgangspunkt er konstruktivistisk. I et standardværk som Pattons Qualitative Research & Evaluation Methods3 kan man læse hvordan metodologien i den kvalitative forskning siden 2. verdenskrig har gennemløbet en række faser der afløser hinanden med kortere og kortere mellemrum og som peger frem mod mere og mere opløste former. Man nærmer sig en situation hvor......

Words: 201508 - Pages: 807