Replikation – dna – rna – protein dna viklet omkring basiske proteiner kaldet histoner baserne a og t bindes til hinanden med 2 hydrogenbindinger – g og c holdes sammen med tre hydrogenbindinger arvelige egenskaber nedarves gennem dna , hvilket mangfoldiggøres ved replikation og udtrykkes gennem protein . Rna er mellem produktet g1 første vækstfase - s er syntesefasen .. i profasen bliver kromosomerne synlege og kernemembranen forsvinder . I metafasen lægger kromosomernesig i metafasespejlet og i anafasen vandrer de mod hver sin pol – i telofasen gendannes kenermembranen og kromosomerne vikles ud og bliver usynlige . Naturlig selektion – kun de bedst egnede overlever . De bliver modstands dygtige med tiden Kunstig selektion foretaget af landmænd på planter – som ønsker at fremstille en speciel egenskab hos eks. En plante . Gøre dem modstands dygtige mod sygdomme eks. Udspaltnings forholdet 9:3:3:1 mendels 1. lov . Når den dobbelte hetoreozygote laver kønsceller, har de 4 forskellige . AB Ab aB ab gælder kun genpar fra forskellige kromosomer Bioethanol er CO2-neutralt Bioethanol kan som tidligere nævnt produceres CO2-neutralt. Der er forskellige måder at producere bioethanol på, men grundlæggende for ethanol-produktionen er, at der benyttes afgrøder fra landbruget, som derefter omdannes til ethanol. Den ethanol, der dannes fra afgrøderne, danner også CO2, når den forbrændes i en motor, men til forskel fra benzinen er den kuldioxid, der udskilles, oprindeligt bundet i planten via fotosyntese, når planten vokser. Forbrænding af bioethanol giver altså et CO2-udslip, men det er CO2 som oprindeligt fandtes i luften i forvejen, og derfor kan man sige at bioethanol er CO2-neutralt. CO2-koncentrationen i atmosfæren vil derfor ikke stige med forbrænding af bioethanol, den leveres bare tilbage til atmosfæren. I dag kan man producere ethanol på mange forskellige måder. Når man snakker om produktion af bioethanol til transportsektoren, er der især to metoder der er fokus på. Man benævner de to metoder: 1. og 2. generation af bioethanol. 1. generation bioethanol generation af bioethanol bliver produceret ud fra stivelseholdige afgrøder fra landbruget, såsom majs og korn, eller glukoseholdige afgrøder, såsom sukkerrør og sukkerroer. Stivelse er en glukose-polymer, der let nedbrydes til frie glukosemolekyler vha. enzymer. Glukose er et sukkermolekyle, som mikroorganismer – såsom gær og bakterier – kan omdanne til ethanol under særlige betingelser. Denne proces kaldes fermentering, glukosekæder til ethanol. {text:soft-page-break} 2. generation bioethanol produceres ikke ud fra stivelses- eller sukkerholdige afgrøder. Tværtimod bliver denne generation bioethanol fremstillet ud fra affald fra landbruget, halm og træspåner.

Halm består af lignocellulose. Lignocellulose er en betegnelse for cellulose, hemicellulose og lignin og det udgør 75-98 % af alle planter. Forholdet mellem cellulose, hemicellulose og lignin varierer dog fra plante til plante. Cellulose udgør 35-40 % af halm og er også en glukose-polymer som stivelse. Cellulose har glukosemolekyler sat sammen i en anden type kemiske bindinger end stivelse, hvilket gør det utroligt svært at få frigivet glukosen, så den kan omdannes til ethanol. Først skæres halmen i små stykker og lægges i vand. Herefter koges suppen under højt tryk i 10-15 minutter. Dette kræver selvfølgelig noget energi at koge denne suppe og energien leveres fra et kraftværk. Dog vil der i sidste ende af denne proces dannes et fast brændstof som netop kan benyttes af kraftværkerne til at danne ny energi, der kan koge mere halmsuppe. Derved skal der ikke tilføres udefrakommende energi og processen er selvforsynende. Fordele teknologien er allerede i brug og benyttes mange steder i verden det er muligt at danne meget ethanol, og tilsætte det til benzinen med det samme 10.EU-anvisningerne kan opfyldes nu Ulemper der benyttes fødevarer til produktionen. Dette skaber et moralsk dilemma, eftersom folk dør af sult rundt omkring i verden eksporten af fødevarer til ulandene vil blive mindre, da det i stedet vil blive brugt i ethanolproduktionen produktionen kræver store mængder afgrøder, hvilket lægger et pres på landbruget, der skal levere afgrøderne 2. generation Fordele produktionen benytter ikke fødevarer, men derimod affald og halm fra landbruget. Derved undgås dilemmaet omkring hungersnød i forskellige dele af verden store mængder affald fra landbruget koster en masse ressourcer, da det skal fragtes væk til afbrænding andre steder i verden. I stedet kan det benyttes her i landet Ulemper teknologien er ikke færdigudviklet og kan derfor ikke benyttes til storproduktion endnu. Dog forventes det, at teknologien er klar om ca. 5 år