Hitlers Vej Til Magten
Historie opgaven 2.G

"Hjælp Hitler med at bygge - køb tyske varer" (Propaganda plakat fra år 1933 https://elkym.files.wordpress.com/2011/01/hitler-is-building1.jpg Indholdsfortegnelse

Indledning...............................................................................side 1

Opgaveformulering.................................................................side 1

Redegørelse............................................................................side 1

1. Verdenskrig.....................................................................side 1-2

Indledning

Hvad der startede som et lille, ubetydeligt arbejdsparti, skulle senere få kæmpe betydning for verdenshistorien. Partiet leder, Adolf Hitler, som blev under "demokratiske" omstændigheder, valgt ind i den Tyske regering. Hitler formod at manipulere et helt folkefærd, og brugte deres støtte og kærlighed, til sin egen fordel. Vejen til magten var dog ikke 100% demokratisk. F. eks, gjorde Hitler brug af propaganda, væbnet demonstrationer og raceforfølgelse.

Opgaveformulering.

I 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler i Tyskland, selvom nazisterne få år forinden havde været et marginalt parti med en vælgertilslutning på kun få procent.
Formålet med denne opgave er, at belyse og analysere hvordan denne udvikling fandt sted. I analysen vil jeg blandt andet inddrage Tysklands økonomi, politik og kultur, 1. Verdenskrig, børskrakket i 1929, samt Hitlers retoriske evner.

Redegørelse
Jeg vil gerne gøre rede for, hvordan det var Hitler gik fra at være soldat under 1. Verdenskrig - til Rigskansler. Herunder vil jeg også gerne påpege hvilke elementer der gjorde det muligt for Hitler at opnå den magt han fik opnået. Elementer såsom; den franske invasion, SA, den fascistiske magtovertagelse i Italien samt børskrakket i 1929.

1. Verdenskrig

Tysklands nederlag efter 1. Verdenskrig havde efterladt landet med en høj arbejdsløshedsprocent, dårlig økonomi og selvfølgelig politisk uenighed. Hitler deltog selv aktivt i krigen, som Tysk soldat. Han kæmpede på vestfronten, og formåede at blive såret 2 gange. En af gangene blev han skånet af

den engelske soldat Henry Tandey, som lige så godt kunne havde skudt, men lod være. Hitlers krigsoplevelser inspirerede han, blandt andet til, at gå ind i politik.
Krigens udfald var afgjort allerede i 1917, da Rusland trak sig, grundet starten på den russiske revolution. Dette ledte til, at USA meldte sig ind i krigen på Frankrig og Englands side. Der gik dog tid, før USA fik sendt soldater til vestfronten, da USA på daværende tidspunkt ikke havde værnepligt. Men da krigen sluttede, var der over 2 millioner amerikanske soldater tilbage i Europa.
Grundet Tysklands ringe økonomi, dårlige handelsmuligheder og produktion. Mange tyskere troede sagtens at de havde kunne vinde krigen, hvis bare ikke den daværende socialdemokratiske regering havde indgået våbenhvile. Dette førte til væbnet demonstrationer fra kommunisternes side. Sovjetunionen forsynede de kommunistiske bevægelser med både våben og penge, for at promovere den russiske revolution. Men den tyske regering satte en stopper for disse kampe i januar 1919. Blot efter en uges kamp i mod den tyske hær, opgav den kommunistiske bevægelse "Spartacus League", at fortsætte. Det var i øvrigt også enden på den russiske revolution.

Den efterfølgende tid var som sagt præget af økonomisk kaos, sult og arbejdsløshed. De tyske soldater der var vendt hjem efter krigen stod uden arbejde, indtil der blev indført en arbejdsfordeling, som tvang alle tyske kompagnier til at genansætte de tidligere ansatte. Nemlig soldaterne. Den tyske markedsværdi var faldet med 80% efter krigen. Inflationen voksede sig større og større, og det gik fatalt ud over de mindre rige i samfundet/alle dem der havde gemt penge forskellige steder. Til sidst var pengene ikke noget værd længere, hvilket efterlod en stor del af den tyske befolkning med ingenting. De følgende regeringer prøvede at finde en løsning på inflationsproblemet, ved at sende flere penge i omløb. Men det ledte bare til en dybere undergravelse af den tyske økonomi, da pengesedlerne blev mindre og mindre værd. Den tyske regering var desperat efter at få tilbagebetalt de lånte penge, som var gået til krigsomkostninger. Dette ledte blandt andet til at befolkningen mistede tillid til regeringen. Folk havde massere af penge der intet var værd. I starten satsede regeringen på at få tilbagebetalt gælden ved hjælp af eksport, men da det ikke virkede blev de helt nødt til at stadse krigsskadebetalingerne.

Den franske invasion i 1923

Januar 1923 invaderede Frankrig det tyske Ruhr-distrikt. De var sure over at Tyskland ikke kunne tilbagebetale gælden, så de besluttede sig for at tage sagen i egen hånd. I dette forsøg på at skabe

produktion, stoppede franskmændene fødevaretilførslen, til det tyske folk. Ruhr-distriktet var et industri distrikt på daværende tidspunkt. Dette førte til en deling af det tyske folk. Middelklassen og den lavere klasse fandt hurtigt interesse for de kommunistiske partier, hvis intentioner var at hjælpe dem. Hvorimod de højere stillet/rigere, søgte mod de mere højrestillet/nationalistiske bevægelser. Det var blandt andet her, Hitler begyndte at spire op.

Hitlers indtræden i politik, DAP og SA

En af de ting der inspirerede Hitler til, at træde ind i politik, var hans krigsoplevelser. Han startede med at arbejde som efterretningsagent for det tyske rigsværn. Han deltog i et DAP møde den. 12 September 1919 i München. Hans opgave var at se om partiet havde onde, politiske hensigter. Hitler endte med selv at deltage i mødet og blev senere spurgt om han ville blive medlem af partiet. Han blev partipræsident den 21 juli 1921.
Hitlers talegaver tryllebandt folk, og partiet voksede sig hurtigt stort. På daværende tidspunkt var der 50 medlemmer af partiet, og næsten ingen tilhængere - bare 3 måneder senere holdt Hitler sin første parti tale for et publikum på 2000 mennesker. Talen blev afholdt i Hofbräuhaus og omhandlede blandt andet versaillesfreden, had til jøder og regeringspolitisk debat. Det tyske arbejderparti blev senere døbt NSDAP. National Sozialistsche Deutche Arbeiter Partei - Navneændringen fandt sted i august 1920.
Hitler viste at han ikke kunne få regeringsmagt uden selv at have en form for militærmagt. Derfor stiftede han SA. Hans egen lille hær, der bestod af "soldater/revolutionære" der kun var loyale overfor ham. I starten var SA ikke noget krigerisk, revolutionær hær - de fungerede mere som en slags bodyguards for Hitler og hans partimedlemmer. De var ude lukkende til stede under transport til møder, under møder og taler.
Hitler brugte SA som sin personlige revolutionære krigsgruppe. i 1921 havde NSDAP over 2000 medlemmer og SA bestod af 300 mand.

Hitler fik ikke selv idéen om at skaffe regionalmagt på denne måde. Man kan på en måde sige at han kopierede Mussolinis metode i Italien. Italien havde det nemlig heller ikke godt efter 1. Verdenskrig. Derfor valgte Mussolini at stifte et nyt parti, der skulle sikre produktionens gang hos fabrikker og bondemænd. Beskyttelse var nemlig nødvendigt, grundet kommunisternes magtdemonstrationer. Bondemændene og fabrik ejere betalte en sum til Mussolini og derved kunne han sikre dem militærstøtte. Dette gjorde Mussolini populær, og endte med at han tog regeringsmagten under den såkaldte "march mod Rom" i oktober 1922.
Hitler ville gerne gøre det samme i Berlin, med sine SA "soldater". Det skulle hurtigt vise sig at være en dårlig idé, og blev senere grundlag for, at Hitler blev sendt i fængsel. Starten på hans "nationale revolution" og forsøget på at tage regeringsmagten, blev hurtigt nedkæmpet af tyske militære styrker, og han blev, med sin tilhængere Erich Ludendorff og Rudolf Hess, døbt for statsforræderi og sendt i fængsel. Derudover blev 40 Nazister også sendt i fængsel - dommen lød på 9 måneder. Dette gav selvfølgelig NSDAP et relativt negativt indtryk, da revolutionen ikke blev en succes. Men Hitler formod, at opnå noget positivt ved denne fængsling. I fængslet skrev han nemlig bogen, Mein Kampf.
Dette forsøg på starten af en revolution blev senere kendt som Ølstuekuppet.

Børskrakket i 1929

Arbejdsløsheden var mindsket og det lod til, at Tyskland igen kunne fungere som stat. Men så kom krakket på Wall Sreet i den 29. Oktober, 1929 - hvilket ikke kun gik ud over den amerikanske økonomi, men også havde stor betydning for Europas. Dette ledte til at Tyskland igen fik høj arbejdsløshed, hungersnød og fattigdom. Så kan man spørge sig selv, hvad grunden til at Tysklands økonomi blev ramt på sådan en måde? Efter 1. Verdenskrig var Tyskland som sagt totalt ødelagt. Tyskland havde derfor lånt store summer penge af U.S.A, for at genopbygge deres land. Men da krakket skete, var U.S.A nødt til at hive alle de lånte penge tilbage, for selv at genopbygge deres land. Og så blev Tyskland igen ludfattigt. Den økonomiske krise i U.S.A skyldes import og eksport. U.S.A havde på daværende tidspunkt en politik der forbød landet i acceptere import fra andre lande. Det ledte til, at de lande som var afhængige af eksport til U.S.A ikke længere kunne eksportere deres vare, så kunne de heller ikke tage imod import, da der ikke var blevet skabt nogle økonomiske rammer. Altså steg efterspørgslen på import fra U.S.A, mens udbuddet steg i U.S.A fordi ingen havde råd til at købe deres varer. Overproduktionen i U.S.A kunne man derfor ikke gøre noget ved,

hvilket førte til firmakonkurs, og millioner af mennesker tabte deres penge. Dette betød også at de banker der havde lånt penge til Tyskland, var nødt til at trække deres penge tilbage. Derefter var de tysker banker nødt til at krakke og fyrer samtlige/alle medarbejdere. Resultat: Arbejdsløsheden steg igen, og Tysklands økonomi var igen ødelagt. i 1930 var over 3 millioner mennesker arbejdsløse.

Meget at den vestlige og europæiske verden var hårdt ramt af krisen. Folk kastede sig ud af vinduet i U.S.A, mens andre sultede i Tyskland. Og når et land er under krise bliver de mere, "ekstremistiske" politiske partier, kendte - Fordi folk er desperate efter at finde en løsning. Dette skete også i Tyskland i 1929. NSDAP voksede sig større og større. Men de kommunistiske partier/bevægelser voksede sig også større.

Rigsdagsvalget i 1930
Valget i 1930 fik afgørende betydning for NSDAP's magt. Hitler beskyldte den tyske regering for at havde været grunden til krisen året forinden. Regeringen var også kollapset pga. krisen og i 1930 var Hindenburg nødt til at udskrive valg.
Valgresultatet blev 18% af stemmerne til NSDAP, hvilket var 107 mandater. På få år var NSDAP gået fra ingen mandater til 107. Dette gjorde dem til Tysklands 2. største parti.
Bare 2 år efter skulle der være præsidentvalg. Hitler blev bedt om at komme til Berlin for at tale om, hvorvidt Hindenburg skulle genvælges. Dette tilbud gik han med stor glæde med til, da han så det som en mulighed for at komme tættere på Hindenburg og kansler Heinrich Brüning. Valget endte dog med at Hindenburg blev genvalgt, men Hitler fik sikret markant fremgang for NSDAP.
Den 14. april 1932 blev Hitler mødt af modstand fra den siddende kansler. Heinrich Brüning. Brüning mente ikke at det var i orden, at have en privat hær, som SS og SA. I følge ham ville dette ende med borgerkrig, eller lignede. Denne udtalelse gjorde nazisterne tosset. General Kurt von Schlicher, opsøgte Hitler den 8. maj 1932 med et tilbud, som senere ville give ham regional magten. Tilbuddet lød på, at hjælpe Schleicher med at danne en nationalistisk og konservativ regering, og som tak ville han sørge for at Brüning blev afsat som kansler + at forbuddet mod SS og SA ville forsvinde. Det lykkedes Schleicher at få væltet Brüning, efter Brüning foreslog at store landarealer, der var ejet af den tyske overklasse, skulle gives til bønderne. Dette gjorde mange mennesker sure, og efter talrige klager til Hindenburg, blev Brüning bedt om at træde tilbage. Dette skete den 30. maj 1932. Dette førte til gadekampe mod kommunister og jøder, fra SA's side. Præsident Hindenburg mistede så småt tilliden til Hitler, da han godt kunne se at Hitler var farlig. Dog var der ikke så meget han kunne gøre ved det, ud over at give ham en skideballe.

Til valget den 31. juli 1932 fik NSDAP 37% af stemmerne og havde nu 230 mandater. De var nu blevet tysklands største parti. Hitler bad om at blive kansler, men Hindenburg afslog. Dog ville han gerne gå med til at danne en regering sammen med Hitler, men dette var Hitler ikke interesseret i. Hitler havde opnået så stor popularitet, at flere af de største banker og privatejet virksomheder henvendte sig til Hindenburg i forsøget på at få gjort Hitler til kansler.
Den 28. Januar 1922 bad Schleicher, Hindenburg om at opløse rigsdagen. Svaret blev et nej, og Schleicher trak sig som kansler. I mellemtiden overtalte Hindenburg's søn (Von papen), om at gå med til en Hitler-papen regering. Det lykkedes Hindenburg at udnævne Hitler til kansler, eftersom han var bange for, at Schleicher havde planer om et militærkup, der ville få væltet Hindenburg af tronen.

Analyse af "Mein Kampf" af Adolf Hitler
Bogen blev udgivet i år 1925 af Adolf Hitler mens han sad i fængsel for statsforræderi efter ølstuekuppet i München. Bogen består af to dele. En selvbiografisk del, og en politisk proklamatisk del. Da den udkom i 1925 blev der kun solgt 4000 eksemplarer. Men i 1943 var der blevet solgt over 10 mio. eksemplarer.
Den selvbiografiske del
Beskriver Hitlers opvækst/barndom og drømme om at blive kunstner. Hans krigsoplevelser som soldat under 1. Verdenskrig, bliver også beskrevet. Han fortæller, hvordan han kom ind i politik og, hvordan han kom i kontakt med DAP. Hans beskriver, hvordan DAP blev til NSDAP. Han belyser også sine meninger om jøderne og hadet til Versailletraktaten. Hvordan jøderne kun er en pestilens i vores samfund, som ødelægger den tyske kultur. Hans politiske overbevisning beskrives nøje, og sammenlignes med kommunismen og socialismen. De bliver blandt andet beskrevet som hans inspiration til hans endelige og "rigtige" ideologi. Anden del
Går mere i dybden med det politiske. Hans meninger om den tyske stat og dets politiske ideologi belyses, NSDAP's politiske program beskrives nøje. Både deres racepolitik, udenrigspolitik og økonomiske plan gennemgås. I anden del tages også meget propaganda i brug. Magtovertagelsen og jødeforfølgelse er eksempler på dette.
Bogen blev oprigtigt skrevet på tysk, men er efterfølgende blevet oversat på mange forskellige sprog. Heriblandt Engelsk og Dansk. Kilden er utroværdig, da den ingen anden synsvinkel har, end Hitlers selv. Den er heller ikke skrevet samtidigt med begivenhederne. Altså kan han godt havde opdigtet eventuelle begivenheder, som f. eks hans barndom eller vigtige livs begivenheder. Bogen er dog en forstehåndstekst, da forfatteren selv var til stede da begivenhederne han har skrevet om, fandt sted. Teksten på originalsproget er primær, da den er blevet bevaret uden rettelse på originalsproget. Dog er den blevet oversat til flere forskellige sprog, så eventuelle kulturelle udtryk kan være gået tabt i oversættelsen af bogen. Dette vil derfor gøre de oversatte bøger sekundære tekster. Kilden er en god kilde, da den beskriver Hitlers tanker og politiske ideologi. Dog er den alt for subjektiv, da teksten er skrevet af forfatteren selv. Derfor modtager den ingen kritik, og virker i sidste ende, som propaganda.
Jeg har valgt at analysere et uddrag fra bogen, hvor Hitler forholder sig til jødedommen, som religion og religiøs institution. Han beskriver indirekte sit had, til troen på en propagandistisk måde.

"Jøden kan, på grund af hans iboende natur, ikke eje en religiøs institution, om ikke andet, fordi han mangler idealisme i nogen som helst form, og således er en tro på et hinsides absolut fremmed for ham.
Og i en arisk sammenhæng er en religion uden en overbevisning om et liv efter døden, i én eller anden form, simpelthen utænkelig.
Talmud er i virkeligheden en bog, der ikke har til formål at forberede en mand til det hinsides, men udelukkende til et praktisk og profitabelt liv i denne verden."
-Adolf Hitler (Mein Kampf)

Hitler beskriver jødedommen som en uintelligent og ikke innovativ religion, som kun er ude på at skabe et praktisk og profitabelt liv for individet, mens han/hun lever - En religion der gør folk uvisse omkring det "hinsides". Han sammenligner blandt andet jødedommen med den ariske religion, og kalder den utænkelig; da man SKAL have en overbevisning om, hvad der sker efter døden.

Diskussion
Det er interessant at se, hvorfor Hitler havde netop de holdninger til politik og raceforfølgelse, som han havde. Men også hvordan det lykkedes Hitler at opnå tilliden fra et helt folkefærd. Hitler sag godt nok kun på regionalmagten i 12 år, før han begik selvmord d. 30. april 1945. For at få et dybere indblik i, hvordan han bar sig ad, er vi nødt til at belyse de forskellige måder han brugte til at vise sin magt overfor sine tilhængere og modstandere. Mentaliteten på den normale tysker skal inddrages, da det danner grundlag for, hvordan en sådan magtovertagelse var mulig i netop den tidsperiode.
For at forstå, hvorfor Hitler handlede som han gjorde, er vi nødt til at belyse hans position som rigskansler og diktator. Som der meget rigtigt står skrevet i teksten var han en mand med massiv magt, og talegaver der overgik alle. Med den magt som han besad, kunne kan gøre lige hvad der passede ham. Det kan derfor forklarer, hvordan der var ham muligt, at udrydde 6 millioner jøder.

Perspektivering

Konklusion

Litteraturliste

https://elkym.files.wordpress.com/2011/01/hitler-is-building1.jpg

https://sites.google.com/site/2asamtidshistorie2012/mellemkrigstiden/den-oekonomiske-krise-1929-1938
(Wall Street)