Free Essay

Træningsprojekt I Idræt

In: Other Topics

Submitted By Marie93
Words 3281
Pages 14
Træningsprojekt
Cooper-test og benpres

Træningsprojektet gik ud på at vi skulle se hvor stor en forbedring vi kunne præstere gennem træning. Vi havde 7 uger til at træne mellem den første og anden test. Vores træning skulle vi selv stå for og selv tilrettelægge så den var optimal til at forbedre vores anden test. Testene var en benpres-test som skulle visse dynamisk styrke og en Cooper-test som skulle vise vores evne til aerob arbejde.

Resultaterne af første og anden test blev som følgende:
Cooper 1: 2.020 m Benpres 1: 100 kg
Cooper 2: 2.290 m Benpres 2: 220 kg

%-vis forbedring i Cooper-testen; %-vis forbedring i benpres:
2.290 m -2.020 m = 270 m ( 220 kg – 100 kg = 120 kg (
270 m / 2.020 m x 100 % = 13,4 % 120 kg / 220 kg x 100 % = 120 %

Jeg havde egentlig håbet på at jeg kunne forbedre mit løb til 2.500 m, hvilket måske også var at sætte det til en ret stor forbedring, mens jeg havde regnet med at jeg kun ville kunne lave en forbedring på 20 kg i benpres. Dog er resultatet af benpressen ikke meget værd, da de to tests er taget på to forskellige maskiner, hvor den første maskine havde et max på 100 kg, og jeg derfor ikke kan vide hvor meget mere jeg ville have kunne tage ved den første test. Dog må det formodes at jeg ville have været i stand til at tage noget mere end 100 kg, da en forbedring på 120 kg på kun 7 uger må ses som næsten umuligt, især når jeg ikke har trænet så voldsomt meget ben.

Ud fra mine to testresultater i mine Cooper-tester kan jeg se at jeg har forbedret mig med 270 m, hvilket i mine øjne er ganske tilfredsstillende, dog ville jeg nok godt have kunne forbedre mig mere hvis jeg havde valgt at indlægge noget interval løb i mit træningsprogram, men da jeg ved at interval træning slet ikke er noget for mig, valgte jeg at undlade det. Jeg ved at for at jeg selv får lyst til at følge mit program og dyrke noget sport er det nød til at være ting som jeg kan lide at lave, ellers kommer jeg simpelthen ikke ud og løbe. Jeg bestemte mig dermed for bare at holde mig til min normale løbeture, hvor tempoet ganske vidst er lavt, men hvor jeg ved at jeg kan komme af sted hver dag, i stedet for at sætte mig for at løbe interval løb og gå død efter kun at have trænet det nogle få gange.

En ting der også kan have ændret lidt på resultaterne af mine resultater i Cooper-testen er vejret, da jeg løb min første Cooper-test var vejret godt, det var helt vindstille. Da jeg så løb min anden Cooper-test var det meget blæsende, og der var derfor både modvind og sidevind på langt det meste af den tur jeg løb. Derfor for at få det bedste resultater og mest ensartede resultat burde testene have været lavet dage hvor vejrforholdende havde været mere eller mindre de samme, eller også skulle testene have været taget indendørs.

Noget der også kan have indflydelse på ens resultater i Cooper-testen kan være det psykiske. Jeg fandt selv en flad rute på 800 meter, hvilket jeg tror for mit resultat var rigtig vigtigt, eftersom jeg kan forstille mig at jeg ville være gået fuldstændig død hvis jeg skulle have løbet den samme tur 8-9 gange. Samtidig er jeg også glad for at jeg ikke løb den sammen med andre, da det er utrolig hårdt for ens psyke hvis man bliver overhælet 1 eller flere gange af en person mens man tager testen, så mister man nemt modet på at blive ved. Jeg tror dermed at de forhold jeg har haft under mine test har været de bedste for mig, i forhold til at skulle få et godt resultat.

Ved de to Cooper-tests var min puls som følgende
Cooper-test 1 Cooper-test 2
Puls før løb: 76 slag/min Puls før løb: 72 slag/min
Puls efter løb: 188 slag/min Puls efter løb: 196 slag/min

Når vi kikker på mine to puls resultater efter Cooper-testerne, kan vi se at min puls ligger 8 slag højere ved min anden Cooper-test, det kan skyldes at jeg ved anden Cooper-test har formået at presse mig selv endnu mere end jeg gjorde ved den første test. Den målte puls skulle meget gerne være meget præcist da jeg begge gange har løbet med pulsur, og der derved helst ikke skulle kunne være en usikkerhed i pulsværdien.
Udover at tage min hvilepuls før jeg løb mine Cooper-tester tog jeg også min hvilepuls de to morgener før jeg skulle tage mine Cooper-tester hvor jeg fik følgende resultater
Hvilepuls ved første Cooper-test: 61 slag/min
Hvilepuls ved anden Cooper-test: 58 slag/min
Min hvilepuls er altså faldet med 3 slag/min, hvilket er et tegn på at jeg har forbedret min kondition over de 7 uger som jeg har haft til at træne. Dog skal der lige tages højde for at hvilepulsen i disse to forsøg har været taget af mig selv og ikke et pulsur og kan dermed godt være en lille smugle upræcise.

Hvis jeg selv skal sige det har jeg formået at lave en helt del træning i de 7 uger som vi har haft til at træne og forbedre os, dog har meget af det ikke været konkret møntet på at forbedre mig til Cooper-testen eller benpres-testen, de fleste ting har kun kunne have en smule effekt på mine resultater så som fx min cykling og løb som er lidt kondi og jeg har også været i fitnesscenteret en gang imellem for at styrketræne hvilket har styrket mine ben.
Det træningsprogram som jeg har prøvet og følge har heller ikke ligget langt fra hvad jeg under alle omstændigheder ville lave i løbet af en uge, jeg løber altid hver morgen og cykler også fast til skole. Normalt er jeg også i fitnesscenteret mindst en gang om ugen, så jeg har egentlig mere eller mindre bare fortsat som jeg før har gjort. En anden grund til at jeg nok har formået at forbedre mig selvom jeg bare har gjort som jeg altid har gjort, er nok at jeg lige før jeg tog min Cooper-test var 3 uger i England hvor jeg overhovedet ikke dyrkede nogen motion, og har derfor nok været lidt ude af træning før jeg tog de første tests.

Som tidligere nævnt har jeg valgt at opbygge mit træningsprogram efter hvad jeg godt kan lide at lave, for at være sikker på jeg kunne overholde det. Derfor er det som sagt heller ikke alle de ting som jeg har lavet der har været specielt tænkt til at forbedre mig enten ved benpres eller Cooper-test.

Ved benpres er det excentrisk muskelkontraktion, som bruges, hvilket er når musklen udvikler spænding samtidig med at den forlænges, hvilket kan ses på figur 12b.
Den forbedrede styrkeegenskab som man har efter en periode med styrketræning skyldes forandringer i det neuromuskulære system, hvilke betyder ændringer i både nervesystemet og muskelvævet.
Allerede efter kun kort tid med styrketræning vil man kunne præstere større muskelkraft, uden at der er sket en forøgelse af muskelstørrelsen og/eller muskelsammensætningen. Grunden til at det kan lade sig gøre skyldes dels bedre muskelkoordination og dels at man er blevet i stand til at kunne sende flere motoriske nerveimpulser ud til de enkelte muskelfibre. Mængden og hyppigheden af nerveimpulserne resulterer dermed i en samlet aktivering af musklen.
Efter et længere stykke tid med styrketræning vil man ofte kunne se en forøgelse af musklernes størrelse altså tværsnitsareal og volumen. Der er sammenhæng mellem musklens tværsnitsareal eller volumen og den kraft som musklen er i stand til at skabe, jo større musklens tværsnitsareal jo større kraft er musklen i stand til at skabe.
Af de to overnævnte neuromuskulære ændringer er det tilpasningen i nervesystemet der går hurtigst, mens det tager noget længere at tilpasse muskelniveauet. Hvis man ser på figur 39 ses det i begyndelsen af styrketræningsforløbet at der er en hurtig styrketilvækst, som hovedsageligt skyldes de neurale ændringer. Det er først senere at de muskulære ændringer begynder at optræde.

Til at angive træningsbelastning kan man bruge RM-metoden, definitionen af RM er: x RM betegner den vægt (i kg) som man i en øvelse kun lige kan klare x gentagelser af. Det vil altså sige at fx 10RM er den vægt som personen kan klare at løfte 10 gange og 1RM angiver altså den vægt som personen kan løfte en enkelt gang, det vil altså sige at 1RM er ens max belastning.
En xRM angiver altså hvor mange kg man i en øvelse kan klare at løfte x gange. I praksis kan man godt måle ens 1RM, men det er ofte mere sikkert at måle en 8RM. Det er så bagefter muligt at omregne sin 8RM til en 1RM. På figur 40 ses det antal repetitioner, som svare til en given procentværdig af 1RM. Denne figur kan ses som en vejledning ved planlægning og gennemførelse af et træningspram, der vil dog kunne være lidt forskel fra øvelse til øvelse og person til person, da vi jo alle er forskellige. Man kan angive RM mellem 1 og ca. 20 gentagelser som også kan ses på figuren, eftersom der ved flere gentagelser vil være andre faktorer som vil kunne gøre sig gældende, og ens RM vil derfor kunne være upræcis hvis man tager over 20 gentagelser.[1]

Hjertets evne til at pumpe, er afgørende for blodtilførslen til de arbejdende muskler. Den mængde blod der bliver pumpet ud fra hvert hjertehalvdel pr. minut kaldes for hjertets minutvolumen. Minutvolumen størrelse afhænger af hvor meget blod hver hjertehalvdels slagvolumen, og hjertefrekvensen. Ved en overgang fra hvile til arbejde stiger musklernes behov for ilt. Derfor stiger pulsfrekvensen i takt med at intensiteten stiger. Pulsfrekvensen ligger hos normale mennesker på omkring de 60 slag pr. minut ved hvile, mens det er muligt at få en max pulsfrekvens på op omkring de 200 slag pr. minut ved høj arbejdsintensitet.

Aerob træning styrker hjertets muskulatur og gør også at hjertet kan indeholde mere blod, hvilket resultere i en øgning af maksimal slagvolumen. Dette er en vigtig årsag til at maksimal minutvolumen øges efter at man i en periode har trænet aerobt. Ved træning kan man også ændre ens hvilepuls, sådan at veltrænede har en lavere hvilepuls end ikke trænede. Det skyldes at hjertets slagvolumen også bliver øget ved aerob træning. Derved behøver hjertet ikke slå lige så mange gange for at få samme mængde blod rundt i kroppen.
Aerob kapacitet er et mål for udholdenhed altså evnen til at udføre et arbejde over en længere tid. En afgørende faktor for ens udholdenhed er evnen til at udvikle energi ved aerobe processer. Antal kapillærer, aktivitet af oxidative enzymer og antallet af mitrokondrier er vigtige for vores udholdenhedsevne. En person med en stor aerob kapacitet kan arbejde med en højere relativ arbejdsintensitet end en person med en lav kapacitet.[2]

Jeg syntes jeg kan konkludere at min forbedring i Cooper-testen har været en tilfredsstillende forbedring. Dog kunne den have været blevet bedre hvis jeg havde opbygget mit træningsprogram med noget intervaltræning i stedet for bare at løbe i det samme tempo hele vejen igennem. Det ville selvfølgelig have været rart hvis jeg havde været i stand til at få nogle reelle tal ud af min benpres, men generelt var jeg tilfreds med mit projekt.
Træningsplan
|Dag (uge 34) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Tirsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Styrketræning, se program |Ca. 60 min | |
|Onsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Torsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Kettlecross |Styrketræning/puls |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |
|Fredag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Søndag |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |

|Dag (uge 35) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Styrketræning, se program |Ca. 60 min | |
|Tirsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Pilates + mave/ryg |Ca. 120 min |Hold i Fitnessworld |
|Onsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Torsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Kettlecross |Styrketræning/puls |Ca. 60 min |Hold i fitnessworld |
|Fredag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Søndag |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Hold i fitnessworld |

|Dag (uge 36) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Tirsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Pilates + mave/ryg |Ca. 120 min |Hold i Fitnessworld |
| |Fitness |Styrketræning, se program |Ca. 60 min | |
|Onsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Styrketræning, se program |Ca. 60 min | |
|Torsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Kettlecross |Styrketræning/puls |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |
|Fredag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Søndag |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |

|Dag (uge 37) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Tirsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Pilates + mave/ryg |Ca. 120 min |Hold i Fitnessworld |
|Ons-søndag |Playitas | | | |

|Dag (uge 38) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Man-onsdag |Playitas | | | |
|Torsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Kettlecross |Styrketræning/puls |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |
|Fredag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Søndag |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |

|Dag (uge 39) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Tirsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Pilates + mave/ryg |Ca. 120 min |Hold i Fitnessworld |
|Onsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Torsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Kettlecross |Styrketræning/puls |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |
|Fredag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Søndag |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |

|Dag (uge 40) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Tirsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Pilates + mave/ryg |Ca. 120 min |Hold i Fitnessworld |
| |Fitness |Styrketræning, se program |Ca. 60 min | |
|Onsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Fitness |Styrketræning, se program |Ca. 60 min | |
|Torsdag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
| |Kettlecross |Styrketræning/puls |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |
|Fredag |Løbe |5 km |Ca. 30 min |Rute med lette stigninger |
|Søndag |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Hold i Fitnessworld |

Træningsdagbog
|Dag (uge 33) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Curling |kamp |Ca. 120 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Tirsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
| |Løb (Cooper) |2,02 km |12 min |Høj |
|Onsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 |Ca. 80 min |Middel |
|Torsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
| |Kettlecross |Styrketræning/puls |Ca. 60 min |Høj |
|Fredag |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Søndag |Spinning |Puls |Ca. 30 min |Høj |

|Dag (uge 34) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Tirsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
| |Fitness |Styrketræning |Ca. 60 min |Middel |
|Onsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
|Torsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 min |Ca. 60 min |Middel |
|Fredag |Løb |Ca. 2,5 km (interval) |Ca. 15 min |Middel/høj |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |

|Dag (uge 35) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
| |Fitness |Styrketræning |Ca. 60 min |Middel |
|Tirsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
| |Fitness |Mave/ryg & pilates |Ca. 90 min |Middel |
|Onsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
|Torsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
|Fredag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |

|Dag (uge 36) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
| |Curling |Kamp |Ca. 180 min |Middel |
|Tirsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
|Onsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
|Torsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Fredag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |

|Dag (uge 37) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
|Tirsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Torsdag |Morgengymnastik |opvarmning |Ca. 30 min |Middel |
| |Løb |Stafet |Ca. 30 min |Middel |
|Fredag |Morgengymnastik |opvarmning |Ca. 30 min |Middel |
|Lørdag |Morgengymnastik |opvarmning |Ca. 30 min |Middel |
| |Træning |Styrke |Ca. 60 min |Middel |

|Dag (uge 38) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Morgengymnastik |opvarmning |Ca. 30 min |Middel |
| |træning |Kondi |Ca. 60 min |Middel |
|Tirsdag |Morgengymnastik |opvarmning |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 50 km |Ca. 180 min |Middel |
| |Træning |Styrke |Ca. 60 min |Middel |
|Onsdag |Morgengymnastik |opvarmning |Ca. 30 min |Middel |
|Torsdag |Cykling |Ca. 6 km |Ca. 30 min |Middel |
|Fredag |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Søndag |Fitness |Styrketræning |Ca. 60 min |Middel |

|Dag (uge 39) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
| |Fitness |Mave/balle/lår |Ca. 60 min |Middel |
|Tirsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
| |Curling |Kamp |Ca. 90 min |Middel |
| |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Middel |
|Onsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Torsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Fredag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 18 km |Ca. 90 min |Middel |

|Dag (uge 40) |Træning |Beskrivelse |Tid |Andet |
|Mandag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 16 km |Ca. 80 min |Middel |
| |curling |kamp |Ca. 120 min |Middel |
|Tirsdag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
| |Cykling |Ca. 12 km |Ca. 60 min |Middel |
|Onsdag |Løb (Cooper) |2,29 km |12 min |Høj |
|Torsdag |Løb |Ca. 2,5 km |Ca. 20 min |Middel |
|Fredag |Løb |Ca. 5 km |Ca. 30 min |Middel |
|Søndag |Fitness |Pilates |Ca. 60 min |Middel |

-----------------------
[1] http://sitecore.dif.rove.dk/asp/publikationer_pdf.asp?pdfid=672
[2] http://sitecore.dif.rove.dk/asp/publikationer_pdf.asp?pdfid=650

Similar Documents

Free Essay

Signes Verden

...Signe Olenius Grøn, 3.c Hold dig i form, spis sundt og tro på dig selv! Yeeeaaahhh!!!!! Elevens navn: ___________________________________________________________ Formalia I henhold til læreplanen for Idræt C skal alle 3.g-elever individuelt udfærdige et fysisk træningsprogram, der igennem konditionstræning/styrketræning har til hensigt at forbedre elevernes træningstilstand. Form og formål Træningsprojektet er af ca. 8 ugers varighed og skal ses som en naturlig og praksisorienteret forlængelse af den viden, som eleverne har tilegnet sig om træning og testning i løbet af 1. og 2.g. Eleverne skal med andre ord igennem Træningsprojektet gerne opleve, at de selv er i stand til at planlægge og gennemføre et træningsprogram. En erfaring, som eleverne også vil kunne bruge efter tiden på gymnasiet. Herefter bruges de efterfølgende uger til at gennemføre programmet. I løbet af disse uger fører eleverne en træningslogbog over forløbet af deres Træningsprojekt, der dels beskriver træningsmængde og lignende, dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Evaluering Ved udgangen af forløbet evaluerer eleverne forløbet af deres Træningsprojekt. (sidste side). Evalueringen kan indeholde f.eks.; hvad målet for projektet har været, hvordan det har været at gennemføre det og endelig, om det skitserede mål er blevet opnået. Testning Det skal bemærkes, at for at kunne afprøve effekten af Træningsprojektet og efterfølgende evaluere det, indledes og afsluttes......

Words: 1535 - Pages: 7

Free Essay

Idrætsprojekt

...Træningsprojekt 3.g Indledning I dette projekt vil jeg lægge fokus på at få trænet mine lige mavemuskler (Rectus abdominis) og skrå mavemuskler (Obliquus externu) ved hjælp af forskellige former for kondition - og muskeltræning. Jeg vil lave et skema der kan vise min udvikling og hvordan jeg har trænet gennem 8 uger. Mit udgangspunkt inden træningsprojektet er en mave uden fremtædende muskler og en anelse fedt på den nederste del af maven. Jeg ønsker derfor opstramning og få øget min styrke. Teori De ligee mavemuskler Også kaldet rectus abdominis, som faktisk er betydningen for alle de lige mavemuskler.. Disse mavemuskler er dem man normalt forbinder med den såkaldte ’’sixpack’’. De lige mavemuskler er delt op med linea alba, som er linjen ned gennem maven, som alle mennesker har alt efter hvor stort et fedtlag der befinder sig uden på musklerne. En myte omkring de lige mavemuskler er at man kan dele dem op og træne dem seperat. Man ikke kan træne sine ’’nedre’’ eller ’’øvre’’ lige mavemuskler, da de lige mavemuskler er en stor muskel der lider lige meget belastning når du træner dem. Disse musklers funktion er at forkorte afstanden mellem brystkassen og hoften. De skrå mavemuskler Også kaldet Obliquus externu, og disse muskler befinder sig lige under huden og de bevæger sig ned med hoften. Har samme funktion som de lige mavemuskler, men på grund af disse musklers skrå placering kan de lave rotation i rygsøjlen og de arbejder når mennesket bøjer sig til siden...

Words: 1730 - Pages: 7