Helstat: en sammenslutning af Danmark og de tre tyske hertugdømmer, som er Slesvig, Holsten og
Lauenborg.
Liberalisme: ”liber”= frihed, afskaffelse af enevælde og lade borgerne vælge en forsamling, som skulle bestemme alle lovene= demokrati
National: Nationen det vigtigste fællesskab(fælles sprog, historie og kultur) Det var i 3 års krigen at nationalsangen blev skrevet. I dag hylder vi vores land fx når der er fodbold, grundlovsdag og når man har fødselsdag, hvor Dannebrog bliver hejst eller ved andre begivenheder.
Da mange gik ind for begge= nationalliberale
Stormagterne: Storbritannien, Rusland, Preussen, Østrig og Frankrig.
- I 1814- 15 mødtes stormagterne for at aftale fred efter Napoleonskrigene i Wien. Samtidig ville man undertrykker de nationale og liberale tanker som var opstået i slutningen af 1700- tallet.(det kunne de ikke)
- 1 1830- oprør i Frankrig → kongen måtte gå af. Den nye konge skulle skrive under på en fri forfatning som gav borgerne stor magt.
- Oprøret inspirerer andre i Europa.
- I DK= Frederik den 6 nervøs→ oprettede 4 stænderforsamlinger.
Stænderforsamlinger: Råd der kunne give gode råd til kongen. Man skulle være 25 år + velhavende dvs. godsejere som svare til 3 % af befolkningen. Hvor befolkningen fik indflydelse på, hvordan landet skulle styres, men hvis kongen ikke kunne lide ideerne, så blev de heller ikke til noget.
Der var fire stænderforsamlinger: en for øerne (Fyn, sjælland, Lolland, Falster, møn mfl. En for Nørrejylland, en for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg og en for Slesvig.
Enevælde: kongen havde al magten, dvs. han kunne bestemme lovene, afgøre hvordan landet skulle styres, udnævne embedsmænd + erklære krige mfl.
- Kongens ældste søn arvede tronen.
- Han skulle være protestant.
- Han måtte ikke give dele af riget fx hertugdømmer til brødre og søskende.
- Dk fik enevælde i 1660 ved en statskup.
Københavnske nationalliberale:
- De vil have Holsten og Lauenborg for sig eller med Tyskland.
- Slesvig til Danmark
- Fri forfatning
- Talsmand: Orla Lehmann. Han var så optaget af danskhedens sag i Slesvig, at han i 1840’erne krævede ”Danmark til Ejderen”. Som blev deres slagord.
- De vil have at Danmarks grænse skulle gå ved floden Ejderen, fordi de vil have at Danmark blev til en nation.
Nationalliberale i Slesvig og Holsten:
- De vil have at Slesvig og Holsten skulle slutte sammen til en stat
- Fri forfatning
- Fælles konge med Danmark
Baggrund for krigen:
- Treårskrigen: 1848 – 1851
- Oprøret om at få en friforfatning og lade borgerne få en indflydelse på styret spredte sig over hele Europa dvs. også hertugdømmerne i DK.
- På et møde i Rendsborg(en by ved Ejderen) blev slesvig- holstenerne enig om at kræve at Slesvig Holsten skulle forenes og have en fælles fri forfatning+ Slesvig skulle med i Det Tyske Forbund.
- Lederne skulle rejse til KBH for at aflægge kravene til kongen(men de danske nationalliberale var hurtigere)
- De fremsatte følgende krav til kongen: Slesvig skulle indlemmes til DK + hele DK skulle have en friforfatning ledsaget af 15.000 mennesker tog de op til kongen som bøjede sig for kravene.
- Slesvig- holstenerne besluttede sig for at gøre sig fri af DK med magt.
- Borgerkrig: Borgerne er internt i et land er i krig.
Konsekvenserne af krigen:
- Slesvig-Holsten+ Preussen+ det tyske forbund.
- Danmark kæmper alene, indtil Slesvig- Holsten og den preussiske hær besætter Nørrejylland. Så kommer Rusland DK til hjælp= da de ikke kan lade Preussen udvide sin magt.
- Våbentilstand hvor DK og Preussen skriver under.
- DK styrke sin hær ved at indføre værnepligt.
- Regeringen drøfter om en afstemning i Slesvig= Frederik d. 7 vil ikke gå med til deling af Slesvig.
- Våbentilstand opsiges.
- DK vandt krigen i juli 1849.
- Ånden fra 1848: Fordi det gik godt for Dk, og der var en stor national følelse. Sammenholdet mellem danskerne som vandt krigen.
Hvordan treårskrigen ender:
- Rusland, Preussen og Østrig bestemmer at Slesvig ikke skal indlemmes i Danmark. Dvs. krigen har ikke ændret noget som helst. Danmark er stadigvæk en helstat.
- Samme periode som industrialiseringen, hvor befolkningen flyttede fra landet til byerne. Der blev bygget fabrikker, dampmaskiner osv.
Krigen 1864:
Årsag: Novemberforfatningen: I 1863 Statsministeren laver en fri forfatning, der kun gælder for Danmark og Slesvig dvs. ikke Holsten og Lauenborg. Stormagterne og Slesvig - Holsten bliver sure. Det medfører at Preussen og Østrig stiller en ultimatum: Novemberforfatningen skal droppes eller erklære de Danmark krig.
Det gjorde den danske konge ikke og så var der krig. Preussen og Østrig går i krig mod Danmark. Danmark var slet ikke klar til krig, mens Preussen og Østrig havde moderne våben. (industrialisering)
- Den danske hær tog opstilling ved den gamle fæstning Dannevirke ved Slesvig, men den kunne ikke holdes.→ hæren trak sig tilbage til fæstningen Dybbøl.
- Slaget ved Dybbøl.
- Samtidig= holdt stormagterne en konference i London om Slesvig- Holsten
- Dybbøl blev besat og fredsforhandlingerne startede.
- Christian d. 9 nægtede at dele Slesvig → krigen startede igen.
- De tyske og østrigske hær besatte Jylland.
Resultat af krigen i 1864:
Danmark taber Slesvig – Holsten og Lauenborg dvs. 2/5 af dets areal. Dvs. befolkningen går Fra at være 2,5 millioner til 1, 7 millioner. grænsen kommer helt op til Kolding dvs. der er et kongerige tilbage. Dvs. man begyndte at holde mere sammen. Sammenholdet styrkes og man begynder at kigge på hvad man har.
De fleste dansker opfattede sig som en folk, der stod sammen med gud, konge og fædreland. Det betød en stærkere national følelse og en større had til tyskerne.
Efter 1. verdenskrig kommer grænsen som er i Danmark nu til at gå i 1920. der kommer en afstemning i Slesvig, hvor den største befolkning er dansk bliver dansk.
Tyskland taber første verdenskrig.
Forfatning: lover og regler. En slags grundlov.

Treårskrigen(tidslinje)
- Napoleonskrigene 1792- 1815
- Slaget på Reden 1801
- Københavnsk bombardement 1807
- Kongressen i Wien 1814- 15
- Oprør i Paris breder sig til andre europæiske hovedstæder 1848
- Treårskrigen 1848- 51
- Grundloven 1849
- Novemberforfatningen 1863
- Krig mod Preussen og Østrig. Slesvig og Holsten afgives. 1864
- Første verdenskrig 1914- 1918
- Genforeningen 1920

At alting ikke kan løses ved at gå i krig