Tom Kristensen
Edit 0 7 …
Digt-læsningsmodel – Nat i Berlin (1921)
Lektie hjemmefra: (Man kan aldrig "bare" læse teksten. For at kunne huske den og for at kunne komme i dybden med den, bør man altid tage nogle noter - og tænke over nogle spørgsmål. Derfor er 1-5 lektie hjemmefra)

1. Digtets TITEL (gentages titlen eller en del af den i digtet)
- "Nat" går igen i 3 strofer
- "Berlin" går også igen i 3 strofer
- Åben slutning - "Hvem kan sove i Berlin?"

2. FORMEL BESKRIVELSE: Digtets grafiske fremtræden (strofer og vers, brud, korte eller lange verslinier, typografi, opsætning, hvide felter eller ”huller”)
- 14 strofer
- 4 vers

3. METRIK: RIM OG RYTME

a b c b Tom Kristensen anvender trokæ i sit digt --> betonet og ubetonede stavelser
--> betonet til sidst = mandlig udgang ubetonet til sidst = kvindelig udgang

I digtet er der skiftevis en mandlig og en kvindelig udgang, hvilket skaber en harmonisk og traditionel rytme => harmonisk formside

4. SITUATION
a. Hvad drejer det sig om i digtet?

Situationen starter først rigtig i 6. strofe:
Hør, de braser mod Hotellet og forcerer dets Entre.
Langs Terrazzogulvet klinger
Flugten af en skræmt Portier.

Det fysiske rum: Berlin

Indenfor < > udenfor <- realplan hotelværelset heste, kvinder

Vindue (strofe 2) (sammenligning - "som et vindue") <- billedplan, mentalt Det er et surrealistisk digt bl.a. fordi der bliver brugt symbolsprog (f.eks. heste - det dyriske)

b. Fortælles en begivenhed (med et vendepunkt) eller en situation? – undersøg digtet strofe for strofe.

5. HVEM TALER OG TIL HVEM
a. Er der et jeg, der udtrykker sine tanker og forestillinger ?
b. Bliver nogen instans (person eller begreb) tiltalt i digtet?
c. TID: Angives der et tidsforløb?
d. RUM: Er digtet geografisk lokaliseret? Opviser digtet overhovedet rumlighed?

Opgaver i timen:
I bliver inddelt i grupper, som hver tager sig af de følgende sproglige emner:
6. SPROGET - undersøg digtet for hhv. troper, figurer, ordklassen 'verber' eller semantiske skemaer. Gå systematisk frem: Dvs. gå digtet igennem strofe for strofe. Hav for øje, om der sker en udvikling med jeres fokuspunkt i løbet af digtet. Tænk undervejs over, hvad formålet med det sproglige element er. (dvs. fortolk undervejs)

1. TROPER (BILLEDSPROG) Troper og figurer: metaforer, symboler, sammenligninger, besjæling osv. Hvad kan jeres betragtninger bruges til?

2. FIGURER: gentagelsesfigurer (Allitteration, assonans, anafor), dramatiske figurer (udråb, apostrofe), modsætningsfigurer. Troper og figurer Hvad kan jeres betragtninger bruges til?

- anafor (gentagelse af et ord i forskellige sætninger)
- assonans = bumper, dumper: str. 1: denne by er fuld af heste str. 4: denne by er fuld af kvinder str. 14: denne by er fuld af syner => det hele har været en drøm

3. ORDVALG: Verber - Hvilke verber er fremtrædende? Lav en systematiseret liste over alle verberne ud fra følgende inddeling: tilstandsverber (ligge, være, sove), overgangsverber (dø, rødme, blive, vågne), bevægelsesverber (svømme, løbe, bølge))) Hvad kan jeres betragtninger bruges til?

| Tilstandsverber | Overgangsverber | Bevægelsesverber | Strofe 1 | Er, skal sove | | | Strofe 2 | er | | Slå op i, jog | Strofe 3 | | | Haster | Strofe 4 | Er, kan sove | | | Strofe 5 | | | hærger | | Tilstandsverber | Overgangsverber | Bevægelsesverber | Strofe 6 | | | Braser, forcerer, klinger | Strofe 7 | | | Har forjaget | Strofe 8 | | | Suger | Strofe 9 | | | Smælder, rinder | Strofe 10 | | | Løber, dumper | Strofe 11 | | | Brager, kysser | Strofe 12 | | | |

fortælleren drømmer om tilstandsverberne -

4. ORDVALG: Find alle substantiverne og sæt dem ind i et semantisk skema. Husk at have styr på, hvilken strofe, de kommer fra. Hvad kan jeres betragtninger bruges til?

| Heste | Kvinder | Strofe 1 | Hesteklapren, hestesko, hestehov, hest | | Strofe 2 | Hest | | Strofe 3 | Hesteklapren, (klang) af jern og sten, hesteben | | Strofe 4 | Varskoråb, drosker | Kvindehvin, kvinder | Strofe 5 | Hestetrampen, hestevrinsken | Kvindetrippen, kvindehvin |
Strofe 5: kiasme – kryds af ordene => Kentauer

--> starter realistisk, men kommer på et erotisk plan når kvinderne kommer ind i billedet

7. FORTOLKNING Hvad er det bemærkelsesværdige, helt særlige ved dette digt? Forsøg at åbne digtet, foreslå og overvej betydningsmuligheder

8 PERSPEKTIVERING: A) forfatterskabet B) andre digte C) digtets samtid