Emissionsspektre

Et emissionsspektrum er en fordeling af lys, udsendt af enten atomer, molekyler, væsker eller faste stoffer. Dette lys kan sorteres efter bølgelængder vha. spektraanalyse. . Atomer og molekyler i gasform har emissionsspektre med skarpe linjer (farver), hvorimod væsker og faste stoffer har kontinuerte spektre, hvor de forskellige farver flyder sammen. Velkendte emissionsspektrer udsendes fra kviksølvlamper (blå linjer) og natriumlamper (gule linjer). Lysstofrør udsender et næsten hvidt spektrum (mange farver), som skyldes organiske stoffer påsmurt rørets inderside De organiske stoffer anslås af ultraviolet lys, der udsendes fra eksisterende kviksølvatomer i lysstofrørets elektriske plasma.

Der findes tre forskellige typer spektre: Emissionsspektre, Absorbtionsspektrum og Kontinuert Spektrum. Linjespektre/emissionsspektre opstår, når exciterede atomer fx i en gas henfalder til lavere energitilstande. Et linjespektrum kaldes også et emissionsspektrum, da spektret dannes ved, at der emitteres lys fra atomerne. Ved kontinuert spektrum udsendes lyset fra et varmt legeme. Ved emissionsspektrum udsendes lyset fra en varm gas. Ved absorbtionsspektrum absorberer en kold gas noget lys fra det varme legeme.

Hvis fx en videnskabsmand opdager en prøve fra et vidtstrakt område og gerne vil kende sammensætningen af sagen, kan han enten vælge at udsætte prøven for emissions- eller absorptions spektroskopi. I absorptionsspektre, han skal følge, hvorledes elektronerne af atomerne absorberer elektromagnetisk energi fra lyskilden. Når lyset er rettet mod atomer, ioner eller molekyler, har partiklerne tendens til at absorbere bølgelængder, der kan exciterer dem og bringe dem til at bevæge fra kvante til en anden. Spektrofotometeret kan registrere mængden af absorberet bølgelængde, og forskeren kan derefter bestemme sammensætningen af prøven.