-------------------------------------------------
Kridtstregen
Dansk – Historie Opgave
11. december 2015
Ercan Hamid mahmoud
Høje Taastrup Private Gymnasium
11. december 2015
Ercan Hamid mahmoud
Høje Taastrup Private Gymnasium

Indholdsfortegnelse Indledning: 3 Problemformulering: 3 Redegørelse: 4 Analysen: 5 Danmark besættelse 5 Analyse: Danmark Befrielse og efter krigstiden 6 Analyse Fortælleren og Bertel flashback 7 Analyse Hardys flashback 8 Konklusion: 9 Litteraturliste: 10 Bilag 1: 11

Indledning:
Erik Aalbæk Jensen prøver, at forklarer os danskerne frivilligt meldte sig til den tyske hær. Han kommer frem med nogle synspunkter hvor han fremhæver, hvordan det er at stå ved kridtstregen, hvilke konsekvenser og handlinger der kan fremstå.
-----

Problemformulering:

Hvilke konsekvenser opstod der under/efter besættelsestiden, for de danske mænd, der havde været østfrontfrivillige? Hvorfor kan der opstå uoverskuelige og katastrofale konsekvenser ved ”at stå ved kridtstregen”, som der fremstilles i Erik Aalbæk Jensens roman Kridtstregen (1976)?

Redegørelse:

Adolf Hitler, som sad på magten i Tyskland, angreb Sovjetunionen den 22. Juni 1941. Det blev den mest blodtørstige krig i historien. Målet var, at afskaffe kommunismen, jøder og diverse racer som Hitler ikke følte passede ind i det tyske system, så der kunne skabes mere plads til den tyske befolkning.
Østfrontfrivillige var danske statsborgere, der under andens verdenskrig meldte sig til den tyske hær, waffen SS. Den danske befolkning havde skabt sig et had imod de frivillige dansker der valgte at droge i krig. Men regeringen havde været samarbejdsfrivillig med besættelsesmagten. Der var cirka 7.000 danskere der kæmpede ved Østfronten, mens andre var i koncentrationslejre.
Under besættelsestiden havde tyskerne en stor indflydelse, angående økonomi og politik i Danmark. Modstandsbevægelserne blev dog sat i dårligt lys fordi de netop havde sat en trussel imod tyske værnemagterne i Danmark. Det resulterede til at vi ikke kan vide hvilke konsekvenser det har skabt sig og hvordan de arbejdede.
Kridtstregen (1976), er et romanværk som er skrevet over fem bøger, om krigs- og efterkrigstiden. Bogen er en nøgle roman, det vil sige, at de fleste steder, personer og episoder har eksisteret, navnene er kun ændret. Erik Aalbæk Jensen har skrevet Kridtstregen således, at han har flere tråde i bogen bliver ført videre, så det kan medfører til flere synsvinkler.
Erik Aalbæk Jensen, har også fokuseret på, at fortælle hvordan og hvilke valg individer træffer og konsekvenserne af disse valg efterfølgende. Han ligger et stort fokus på små detaljer af naturen og bruger et meget metaforisk sprog.
Desuden ville opgaven komme ind på to hovedpersoner, fortælleren og hvordan det var at stå ved kridtstregen.

Analysen:
Danmark besættelse

Den 9. april 1940, klokken 04:00 bliver Danmark angrebet af nabolandet Tyskland. Det tog Tyskland 45 minutter, at besætte Danmark. Tyskerne havde lovet et løfte om, at de ikke ville påvirke den danske politiske uafhængighed. Den 12. april krævede de, at alt form inden for sabotage og modstand imod dem skulle bedømmes efter en tysk krigsret.
Regeringen følte sig truet og var bange for, at de danske nazister ville skubbe regeringen til side, så de oprettede politik som sagde, at alle tyske krav og ønsker skulle opfyldes uden problemer og modstand.
I august 1943, opstår der protester i Danmark, hvor størstedelen af landet går i protest imod. Fordi de ikke er enige om at Tyskland skal styrer landet. Tyskerne ville sørge for ro og orden i landet og det resulterede til at danskerne satte protester i gang, hvor de mødtes på åbne gader og strømmede gaderne forbi.
Hvor herefter bliver den øverste mand i politikken i Danmark kaldt til et møde i Tyskland med Hitler. Her bliver der forlangt nogle krav: Der må ikke afleveres våben, man man ikke mødes flere end 5 personer på gaden. Mellem 22 og 05 om morgenen måtte der ikke være nogen ude. Hvis disse krav ikke blev overholdt, ville disse individer blevet straffet og få en dødsstraf for sabotage.
Vi ved ikke rigtigt hvad der foregik i fængslerne, vores kilder og informationer kommer fra folk der har været i fængsel og fortæller så herefter. Der bliver fortalt at det ikke er så rart og at de kunne side lukket et sted uden drikke og mad i 12-16 timer. Vi ved også at der hele tiden har været tyske vagter på gangene der holdte øje med indsatte.
Brevet ’’Kære lille mor’’ er en førstehåndskilde, da det er ham selv der skriver det, efter egne oplevelser og hændelser. Så derfor kan vi stole på, de ting som der står der, og at de ting som han faktisk fortæller er rigtigt sket for ham.

Det kan godt være en tendens til, at han snakker dårligt og negativt om tyskerne i brevet, men der står heller ikke i bøgerne og fortællingerne at tyskerne har været rare imod danskerne i fængslet. Derfor ville jeg vurdere denne kilde brugbar og troværdig om enkelt individets oplevelser i fængslet. (se bilag 1)

Analyse:
Danmark Befrielse og efter krigstiden

Den 4. Maj 1945 klokken 20.30, giver tyskerne op. To timer senere får danskerne denne pragtfulde og glædelige nyhed over radioen. Den glædelige nyhed blev udbredt straks over hele landet.
De mørke lægningsgardiner blev brændt på gaderne, stearinlys blev tændt i vinduerne og der blev danset hele dagen lang. Men befrielsen blev rigtigt officielt den 5 maj klokken 08:00.
På Bornholm havde de tyske soldater ikke fået besked om, at de havde trukket sig så den tyske kommandant nægtede derfor at forlade Bornholm og landet. Derfor udsatte Rusland, Danmarks Bornhold for bombardement, den 8. Maj for at få tyskerne ud.
Men allerede dagen efter den 5. Maj, inciterede frihedsrådet, til at tage initiativ, fred ro og orden. De ville tage nu sagen i egen hånd og sørge for de 21.000 landsforrædere nok skulle stilles op over for en dommer og straffes. De landsforrædere havde enten været, stikkere, værnemagere, tyske krigere/ været i tysk tjeneste og været medlem af den nazistiske organisation. Nogle blev hurtigt sluppet fri, mens en tredje del blev dømt.
Samme dag blev der dannet en ny regering og der blev kommet frem til en masse nye love. De mente at dødsstraffen skulle indføres igen, dette kom på emnet fordi at man mente at for, forræderi skulle man idømmes dødsstraf.
Den første henrettelse fandt sted den 5. Januar 1946, og den sidste fandt sted sommeren 1950.

Efter denne besættelse var tankerne og ideerne meget positive om den ’’nye’’ Danmark.
Folket forventede højere lønninger, efter presset under besættelsen. Kommunisterne forventede at blive belønnet for alt det arbejde de havde gjort under krigstiden. De blev da også belønnet, de fik 18 mandater, men de kunne ikke stille op til folketinget så derfor var det Venstre der dengang dannede regeringen med Knud Kristenson en statsminister.

Analyse
Fortælleren og Bertel flashback

Afsnittet hvor EAJ beskriver hvad en nøgleroman er, fortæller han også, formålet med det. Han fortæller at det blandt andet, er for at tydelig gøre budskabet og realisere mere frem, ved at læseren falder nemmere i bogen. EAJ skriver ikke denne roman kun for, at det skal være en god historie for læseren men også fordi, at han prøver, at komme ud med et budskab.
Han har valgt i sin roman, at skrive afbrudt kronologisk. Det vil sige, at historien ikke forgår i en kronologisk række følge. Han kommer med flashbacks og bi-historier ind i mellem.
Dette gør han netop for, at udtrykke budskabet nemmere og på en helt anderledes måde. Hvis man ville nemt finde ud af hvad budskabet i historien er, kan man gå ind og nærlæse specifikke steder hvor kontinuiteten i hovedtråden afbrydes. Bertel har tre flashbacks gennem historien.
. ”For det fjerde: Hvad betyder det da, at der bruges vand til dåben?(…)Jeg vil sgu ikke betale for at få dig gjort til bolschevik også” (s. 24-25).
I dette flashbacks bliver der fortalt, at de har haft en svært vækst. Hvor hans far har været autoritær og meget dominerende. Vi kan også se faderens nazitiske drejning her også, hvor han forbander bolschevismen.

Også har vi en sidste en mellem side 146 – 161. Hvor vi kan dele dette flashback i to. Da han for det første husker tilbage i sin tid til Vinterkrigen på østfronten og derefter hele vejen tilbage til sin egen ungdom.
Han laver også et flashback til hvor han står på østfronten og tænker på, at han er i en skyttegrav hvor han fryser. ”Man var vel selv ude om det? Havde han ikke selv betrådt vejen,” (s.148).

Analyse
Hardys flashback

Hardy har ligeledes tre flashbacks, gennem historien. Den første flashback er på side 63.69.
Det er hans barndom og senere hvordan han kommer ind i SS og behandlingen.
Hans begrundelse og baggrund for at deltage i SS er lidt anderledet end Bertels. Hardy han er et skilsmissebarn og derfor har hans forældre haft store problemer. Hans stedfar har en dag hørt en nazistisk tale og derfor været meget optaget af det, men ifølge Ida Bunken (Hardys mor) er han ikke Nazi:
””Nazi,” sagde Ida, ”det blev Karl aldrig, men en hver kunne se, hvorfor vi fik mere for flæsket, for tyskerne fik da orden på sagerne og kom til kræfter, så de kunne handle. Og tyskerne har altid betalt godt. Det er gode og ordentlige folk og handle med” (s.65).
Hardy han er ikke blevet opdraget som en nazsist. Men han er blevet opdraget som en tyskersøn burde opdrages. Ligesom i Bertels flashbacks, kan vi også se mindreværdskomplekser her.
Flashbacket afsluttes fordi, han har meldt sig ind i SS. Han melder sig der ind, fordi at han er blevet taget uden arbejdstilladelse og ikke fordi at han har had overfor eller vil kæmpe imod bolschevismen.

Hans næste flashback i bogen er på side 169-170. Hvor bogen titel nemt bliver forklaret og uddybet.
Den handler nemlig om tilbageblikket i hvorfor han valgte at tage til østfronten. Valget blev besluttet fordi, at Hauptsurmführer trak sig nogle kridtstregen på gulvet.
Og hver en af dem betød noget anderledes, der var for eksempel ’’2 Jahre’’ kridtstreg (som stod til rådighed for SS i to år), og en ’’4 Jahre’’- kridtstreg (som så stod til rådighed i 4 år for SS) Og en sidste en hvor der stod ’’Auf Kriegsdauer’’- kridtstreg (krigstjeneste nu og indtil krigens afslutning)
Hardy valgte at stå over den sidste kridtstreg, hvor han valgte at tage den vej man dårlig nok kan vende tilbage fra igen. Af flashbacket ender meget hurtigt, da de unge drenge ikke får tid til at vælge hvilken kridtstreg de skal træde over.

Konklusion:

Jeg kan konkludere ud fra min opgave, at jeg har skrevet kan jeg konkludere at Danmark har haft en svær tid under besættelsen. Det vil sige tyskerne havde en stor betydning for Danmarks økonomi og velfærd. Hitler og hans soldater havde ’’kun’’ været i Danmark i 5 år. Men i de fem år havde de gjort en stor forskel og have en stor autoritær rolle. De kunne bestemme hvilke love og regler der skulle indføres indirekte. Og i fængslerne skulle der stå tyske mænd.
Fortælleren har valgt at skrive på en anderledes måde, det vil sige at han skriver den ikke kronologisk. Han kommer med 6 flashbacks gennem hele romanen, hvor han prøver at komme til udtryk med budskaber. Det virker på en fin måde, det får læseren til at falde nemmere til, at falde i historien.

Litteraturliste:

http://www.altomhistorie.dk/artikler/frikorps-danmark/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-danske-oestfrontsfrivillige-1940-1945/ http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/modstand/index.html#indhold0 http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/modstand/kilder/kilde8.html
(Brevet^)

Bog: Knudsen, Birgit
Da Danmark var besat København, 2009 1.udgave

Bilag 1:

Afskrift af et brev, som en kommunist skriver til sin mor, mens han sad i Venstre Fængsel.

--------------------------------------------
[ 1 ]. Knusen, 2009. S 60.
[ 2 ]. Knudsen, 2009. S 64