Abstract
This report focuses on the consequences of the global climate changes. Due to the global warming, the earth will drastically change over the next decades.
We’ve written about five concrete topics; the ice caps of the earth (glaciers, ice coverage) and the consequences of their melting, examples of changes of the fauna, examples of changes of the flora, changes of the climate zones of the earth, and the consequences for the people, their habitat, and their livelihood. We’ve also written about the general climate changes; such as increasing temperature, extreme weather, and the greenhouse effect.
We can conclude that humanity needs take immediate action to stop the rapid climate changes we are, and will be, experiencing. If not many places on earth will not be inhabited in just a few decades, due to flooding and lack of food.

Indholdsfortegnelse:

Abstract s. 1
Generelle klimaændringer s. 3
De 5 problemområder
Jordens is-kalotter s. 4 Jordens fauna s. 5 Jordens flora s. 6 Jordens klimabælter s. 7 Konsekvenser for jordens befolkning s. 8 Konklusion s. 9
Kilder s. 10

Generelle klimaændringer:

Vores udslip af drivhusgasser (CO2, cfc-gasser, CH4, N2O, H2O) fører til temperaturændringer, da gasserne sætter sig i et så tykt lag rundt om jorden, at der kommer varme ind i atmosfæren, som ikke kan komme ud igen. Dette kaldes drivhuseffekten, og er en proces, der ikke er skadelig i sig selv, men som er blevet forstærket på grund af menneskets højere udledning af drivhusgasser.
Den menneskeskabte drivhuseffekt vil føre til temperaturstigninger på omkring 0,3 - 4,8°C i løbet af de næste 100 år. Dette vil få konsekvenser for havniveauet, der vil stige med 20 - 98 cm frem til år 2100. Samtidigt vil nedbørsmængden også forandre sig, men stigningen vil være forskellig fra område til område, nogle steder vil man opleve mindre nedbør, mens andre steder vil man få betydeligt større nedbør. Tørre områder vil blive mindre tørre, mens allerede fugtige områder vil blive mere fugtige.

De 5 problemområder * Jordens is-kalotter
Når områder med stor isdække smelter, stiger vandstanden. De sidste 20 år er vandstanden steget med omkring 4-5 cm, og for tiden stiger vandstanden med omkring 3 mm årligt.
Lige nu smelter Grønlands indlandsis med rekordfart, og Grønland mister dobbelt så meget is om året, som man tidligere havde antaget. Smeltningen af indlandsisen bidrager med ca. 15% af den globale havstigning. Hvis hele indlandsisen på Grønland smelter, vil den globale vandstand stige med ca. 6-7 meter, og hvis iskappen på Antarktis smelter, vil den globale vandstand stige med ca. 57 meter.
Ud Over Grønlands indlandsis bidrager verdens gletsjere med omkring 30% af den globale havstigning.
Arktis er også dækket af is, men der findes ikke fast land under isen, som der gør på Antarktis. Det isdækkede område af Arktis vurderes at skrumpe med 8% pr. 10. år. Og om 60 år, hvis ikke hurtigere, vurderes det, at der ikke længere vil være is på Arktis om sommeren. Temperaturen på Arktis er steget med omkring 2°C i løbet af de sidste 50 år.
Der findes mange gletsjere i høje bjerge som Alperne, Himalaya og Andesbjergene, som også er påvirket af den globale opvarmning. Flere gletsjere var blevet gennemsnitlig 6 meter tyndere fra 1980-2001, og man mener at flere gletsjere kan være helt væk i slutningen af dette århundrede. Dette vil få store konsekvenser, for folk som bor i disse områder, da gletsjerne har en stor betydning for forsyningen af drikkevand. I lande som Schweiz bruger man smeltevand fra gletsjerne til vandkraftværker, og hvis gletsjerne forsvinder, vil det give landet store problemer med strømforsyning.
De store smeltevandssøer, der dannes som følge af smeltningen af gletsjerne, kan vælte ned over bjergsiden og forårsage livsfarlige mudder- og jordskred. I Peru er omkring 30.000 mennesker allerede døde på grund af sådanne ulykker.
Nedsmeltningen af gletsjerne vil ikke have stor betydning for den globale vandstand, og vil kun bidrage til en stigning på omkring 0,5 m hvis alle verdens gletsjere smeltede helt. Til gengæld vil det som sagt have stor betydning for lokalbefolkningen.

* Jordens fauna
Jordens dyreliv vil ændre sig markant i takt med de voldsomme klimaforandringer.
Et dyr som pingvinen er afhængig af den kolde temperatur, da de er skabt til at svømme i koldt vand og bygge reder i sneen. Også andre dyr som sæler, isbjørne, samt vandets algeproduktion vil blive påvirket af en varmere temperatur; isbjørnen har brug for is for at fange sæler, og sæler skal bruge is for at bygge huler til deres unger, andre sælarter fælder og yngler også på havisen. Hvis temperaturen stiger, vil mængden af havis falde, og disse dyr vil få dårligere leveforhold.
Som konsekvens af klimaforandringerne vurderer man, at omkring 1150 dyrearter er i fare for at uddø, herunder er 25% af verdens pattedyr.
Men hvilke dyrearter der er i risiko for at uddø, afhænger meget af hvor i verden dyrene befinder sig. Et dansk forskningsprojekt fra 2011 viser, at dyr som ikke bevæger sig særlig hurtigt, er i større fare for at uddø. På grund af den globale opvarmning er dyrene tvunget til at bevæge sig hurtigere og længere væk for at finde føde, og kan dyrene ikke det, er de i større fare for at uddø. Derfor er der færre fuglearter i risiko for at uddø, end der fx er salamandre. Fuglene er i stand til at bevæge sig hurtigt over længere afstande, mens salamanderne er meget begrænsede.
Noget andet der spiller en stor rolle, er hvilket landskab disse dyr lever i. Lever dyrene i bjergene har de større chance for at overleve, da de ikke skal bevæge sig så langt for at komme til et område med varmere luftlag, typisk skal dyrene ikke bevæge sig længere end lidt ned af bjerget for at finde varmere områder. I Danmark har vi til gengæld et fladt klima, og dyrene skal bevæge sig længere for at finde områder med enten koldere eller varmere klima.
Også hastigheden af klimaforandringerne spiller en stor rolle, for hvordan dyrelivet ændrer sig. Forskere fra Stanford University har undersøgt klimaforandringernes hastighed, og studiet viser at klimaforandringerne vil ske ti gange hurtigere de næste 100 år, end nogen klimaforandringer er sket før de sidste 65 millioner år, derfor vil endnu flere dyrearter uddø end tidligere, da dyrene ikke har tid til at tilpasse sig.

* Jordens flora
Et bestemt områdes flora afhænger af mange faktorer, én af dem er klimaet her og nu, et andet er hvordan klimaet tidligere har været, og hvordan klimaet hele tiden ændrer sig.
Klimaforandringerne sker så hurtigt, af floraen ikke kan nå at følge med, derfor må planterne eksistere i et klima, som ikke er egnet for dem, og derfor bliver forskellige arter langsomt udryddet. En undersøgelse viser at omkring 5% af danske plantearter risikerer at uddø, som følge af klimaændringerne, mellem 67-78% af de danske planter påvirkes negativt af klimaændringerne, dog er ingen af tallene helt sikre størrelser, da det er svært at forudse hvordan klimaet vil ændre sig, og hvordan planterne vil sprede sig.
En ting der dog er sikkert, er at klimaforandringerne uden tvivl vil komme til at påvirke floraen, ikke kun i Danmark, men i hele verden.
Et internationalt studie har vist, at klimaforandringer der har været på jorden for flere millioner år siden, stadig påvirker vores klima den dag i dag. I studiet har man undersøgt plantearter i Afrika og Sydamerika, og man er kommet frem til, at palmearterne i Sydamerika er beslægtede med hinanden, i modsætning til i Afrika, hvor palme arterne var vidt forskellige. Alle Palmegrupper er gamle og stammer helt tilbage fra dinosaurernes tid. Dengang havde de to kontinenter den samme palme flora, men er efterfølgende gået igennem to forskellige klima historier; Sydamerika har altid været præget af regn og fugt, og derfor er der store og ældgamle regnskovsområder, som vi stadig ser i dag. I Afrika har man til gengæld været plaget af tørke, derfor er regnskovsarealet skrumpet betydeligt, og derfor har man kun få, men forskellige, palmearter tilbage i Afrika.
Også i et nordligt land som Norge har undersøgelser bevist, at klimaforandringerne påvirker flora. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Norges fjelde, og observeringer har vist at mangfoldigheden i fjeldet ændrer sig markant i takt med klimaforandringerne. Fjeldenes mindre planter søger højere op på fjeldet, og planternes højdekurve er blevet øget med op til 2,7 m. I gennemsnit er antallet af forskellige plantearter på de norske fjelde steget på grund af en højere temperatur, der har gjort at flere forskellige slags planter nu kan leve der.
Til gengæld viser undersøgelsen også, at der er en reduktion af plantearter i bjergområder i Middelhavet, hvilket skyldes mindre nedbør og højere temperatur om sommeren.

* Ændringer i jordens klimabælter og konsekvenser for berørte befolkninger
Nogle forskere i Amerika har undersøgt hvordan jordens klimabælter vil komme til at ændre sig i takt med den stigende temperatur. Undersøgelsen viser at ca. 39% af alt landjord i år 2100 vil være i et helt andet klimabælte, kun hvis de nuværede klimaændringerfortsætter.
Forskere mener desuden at der vil kunne opstå helt nye klimaer som vi ikke kender til i dag. Disse ændringer vil kunne være til fare for mange planter- og dyrearter.
De områder som er mest udsatte er bl.a. Amazonskoven, Indonesien og de afrikanske og sydamerikanske bjergkæder.
I dag kan der allerede konstateres, at planterne og dyrene langsomt er begyndt at bevæge sig væk fra ækvator, og økosystemerne i bjergområdet langsomt bevæger sig højere op.
Stigende temperaturer og klimaændringer er menneskeskabte, det mener langt de fleste klimaforskere. Hovedteorien er her at menneskernes udledning af drivhusgasser lægger et isolerende lag omkring kloden, og det gør det derfor umuligt for solens varme at slippe ud igen i atmosfæren.
Nogle af de konsekvenser der ville kunne opstå for mennesket de seneste 10 til 20 år kan være, at der vil ske en stigning af antallet af hedebølger og det vil medføre til dødsfald. Tilfælde af ekstreme nedbør kan medfører til oversvømmelser og jord- og mudderskred, som også kan få fatale konsekvenser.
Mellem 300 og op til 1600 mennesker vil opleve mangel på ferskvand.
Der vil blive 18-60 mio. mennesker der vil risikere sult og fødemangel.
Klimaforandringerne vil komme til at presse jorden til det yderste, om ca. 90 år.
Intense skovbrande og hedebølger vil hærge i langt større grad end hvad det er i dag. Der vil være en risiko for at blive smittet af sygdomme og mio. af mennesker tvinges på flugt.

* Konsekvenser for jordens befolkning. Deres levesteder og levebrød
Det siges at verdens befolkning vil vokse fra 7 mia. mennesker til over 9 mia. i løbet af de næste 40 år.
Når vi bliver 9 mia. mennesker i verdenen og vi alle skal have en livsstil, så vil det blive en stor belastning for verdens miljø. Dyrearter, utallige fisk og planter vil uddø, vi vil alle udsættes for en form for forurening, og klimaet vil skifte sig og blive værre end nogensinde før. Verdens fossile reserver vil i et kæmpemæssigt sug forsvinde, og dette kan ske i løbet af nogle få generationer.
Hvis vi antager at samfundet fortsætter med at udlede CO2 i atmosfæren, vil konsekvenserne være at havniveauet vil stige, gletsjerne vil smelte og vi vil opleve mange flere ekstreme ødelæggelser som følge af voldsomt vejr, såsom cykloner, tørke og oversvømmelse.
70.000 kvadratkilometer frugtbar jord bliver hvert år forvandlet til ørken. Når det bliver varmere her på jorden, bliver det også tørrere og det fører til ørkenspredning i hele verdenen. Ca 40% af jordens overflader er dækket af tørre områder, som er hjem for 2 mia. mennesker, hvor derimod ca 90% bor i udviklingslandene.
I Sahel, som ligger i det nordlige Afrika, er situationen specielt dårligt. 80% af den dyrkbare jord er meget påvirket af ørkenspredningen. Det skaber store fattigdomsproblemer for menneskene, som bor i dette område.
Jorden kan ikke længere bruges til landbrug og mio. af mennesker mister deres levebrød. Nogle af de tydeligste konsekvenser af ørkenspredning er noget, som fører til fattigdom, det er forringelse af græsningsarealerne og nedgangen i fødevareproduktion.
Flere mennesker vil komme til at forlade deres hjem på grund af den stigende vandstand. Verden vil komme til at se flere klimaflygtninge i fremtiden, og samtidig vil ca en sjettedel af befolkningen, komme til at skulle mangle rent drikkevand. Klimaændringerne påvirker også plante- og dyrelivet og ca en tredjedel af alle dyre- og plantearter risikerer at blive udslettet.
En af konsekvenserne af klimaændringer ses allerede i Grønland hvor gletsjerne smelter en større hastighed end hidtil antaget.

Konklusion:
Ved at kigge på vores besvarelser på de fem problemområder, kan vi konkludere, at jordens natur, dyreliv og menneskets leveforhold vil ændre sig drastisk over de næste år.
Vandstanden vil stige markant, da både Grønlands indlandsis og den arktiske is er i fare for at smelte, verdens gletsjere er også udsatte, og smelter de vil det have store konsekvenser for mennesker og dyr, der bor i området.
Både specielle plante- og dyrearter vil få svært ved at overleve klimaforholdene, da de vil blive tvunget til at leve i temperaturer, de ikke er vant til. Hvis dyrene ikke kan bevæge sig hurtigt nok væk, er de i fare for at uddø.
Der vil i fremtiden opstå klimaer, vi slet ikke kender i dag, hvis klimabælterne fortsætter med at ændre sig sådan, som de gør i dag. Vi vil også opleve mere ekstremt vejr som følge af global opvarmning, hvilket vil være en udfordring for mennesket.
Mennesket er en voksende race, hvilket også kan lede til problemer. I fremtiden vil færre steder på jorden være egnet til landbrug, og det vil drive en masse mennesker på flugt, og kan i værste fald føre til hungersnød.
Vi bliver altså alle nødt til at øge en indsats for at stoppe den menneskeskabte globale opvarmning, så de voldsomme klimaændringer ikke vil føre til så voldsomme konsekvenser.

Kilder: http://www.kebmin.dk/viden/klimaforandringer/drivhuseffekten-co2 http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2014/08/23062117.htm http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/indlandsisen-smelter http://www.climateminds.dk/index.php?id=772 http://www.klimadebat.dk/konsekvenser-for-dyr-bionyt-500-svar-om-klima-r50.php http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klimaforandringer-gar-hardest-ud-over-de-langsomme-dyr http://ing.dk/artikel/lynhurtige-klimaforandringer-truer-dyr-og-planteliv-160712 http://www.b.dk/danmark/global-opvarmning-aendrer-floraen http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/fortidens-klima-bestemmer-nutidens-flora http://www.huntersmagazine.com/article/klimaforandringer-%C3%A6ndrer-floraen http://www.klimadebat.dk/klimabaelterne-forskubbes-rn18.php http://www.dr.dk/Undervisning/nyhederfraenvarmfremtid/Klimaarkiv/20090513130137.htm http://www.global-klima.org/Kap%205/s5_2a2.html http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/03/18/104400.htm http://ing.dk/artikel/sadan-brodfoder-vi-verdens-stigende-befolkning-109801 http://www.climateminds.dk/index.php?id=764 http://www.unric.org/da/aktuelt/26849-orkenspredning-rammer-mennesker-over-hele-verden http://www.dr.dk/Undervisning/nyhederfraenvarmfremtid/Klimaarkiv/20090513130137_1.htm

--------------------------------------------
[ 1 ]. http://www.kebmin.dk/viden/klimaforandringer/drivhuseffekten-co2
[ 2 ]. http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2014/08/23062117.htm
[ 3 ]. http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/indlandsisen-smelter
[ 4 ]. http://www.climateminds.dk/index.php?id=772
[ 5 ]. http://www.klimadebat.dk/konsekvenser-for-dyr-bionyt-500-svar-om-klima-r50.php
[ 6 ]. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klimaforandringer-gar-hardest-ud-over-de-langsomme-dyr
[ 7 ]. http://ing.dk/artikel/lynhurtige-klimaforandringer-truer-dyr-og-planteliv-160712
[ 8 ]. http://www.b.dk/danmark/global-opvarmning-aendrer-floraen
[ 9 ]. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/fortidens-klima-bestemmer-nutidens-flora
[ 10 ]. http://www.huntersmagazine.com/article/klimaforandringer-%C3%A6ndrer-floraen
[ 11 ]. http://www.klimadebat.dk/klimabaelterne-forskubbes-rn18.php
[ 12 ]. http://www.dr.dk/Undervisning/nyhederfraenvarmfremtid/Klimaarkiv/20090513130137.htm
[ 13 ]. http://www.global-klima.org/Kap%205/s5_2a2.html
[ 14 ]. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/03/18/104400.htm
[ 15 ]. http://ing.dk/artikel/sadan-brodfoder-vi-verdens-stigende-befolkning-109801
[ 16 ]. http://www.climateminds.dk/index.php?id=764
[ 17 ]. http://www.unric.org/da/aktuelt/26849-orkenspredning-rammer-mennesker-over-hele-verden
[ 18 ]. http://www.dr.dk/Undervisning/nyhederfraenvarmfremtid/Klimaarkiv/20090513130137_1.htm