Syrer og Baser:
Hvad er en syre?
En syrer er en betegnelse for alt der har en pH-værdi på under 7 når den når over 7 kommer der normalt en basisk reaktion. En syrer har en masse H+-ioner som den kan afgive. Altså det hydrogen en syrer kan afgive kaldes syrerbrint.
Med hensyn til syrer kan de enten være stærke og svage det er meget forskelligt. Citronsyre, kulsyre(H2CO3) og eddikesyre(CH3COOH) er svage, mens saltsyrer(HCL), salpetersyre(HNO3) og svovlsyrer(H2SO4) er nogle stærke syre. Der findes ikke kun stærke og svage syrer. De kan også være mellemstærke og mellemsvage, en fosforsyrer(H3PO4) er eks. middelstærk.
Forskellen med svage og stærke syrer er at de stærke, afgiver let H+-ioner mens en svage H+-ioner holder bedre på dem. En eddikesyre(CH3COOH) som er en svag syrer og den afgiver eks. kun 1 % H+-ioner til vandmolekylerne.
Man må aldrig komme til at skylle eller hælde vand på syrer. For når eks. eddikesyrer kommer i kontakt med syrer bliver vandet(fordi den har en mindre massefylde end syrer) liggende øverst i syren. Men når syren reagerer med vandet, kan temperaturen stige så voldsomt og det derfor kan begynde at sprutkoge. Så det syren sprøjter ud til alle sider. Hvis man nu fortynder en stærk syre med vand, skal man altid huske at hælde syren ned i vandet i en lang tynd stråle, for så fordeler syren sig og temperaturen stiger dog ikke så voldsomt.

Hvad er en base?
En base er et stof der kan optage H+-ioner(alle slags syrer indeholder H+-ioner). Fordi en base indeholder Hminus-ioner. Ligesom syrer kan baser også være stærke og svage.
Ammoniak(NH2) er jo en svag base mens Kaliumhydroxid(KOH) og Natriumhydroxid(NaOH) er stærke baser og Natriumcarbonat/soda(Na2CO3) og Kalkvand/Calciumhydroxid(Ca(OH)2) er nogle middelstærke baser. Men kalkvand er kun en middelstærk base fordi der ikke kan opløses ret meget calciumhydroxid(også kaldet kalkvand) i vand.

Salte indeholder endda OHminus-ioner, som gør den til en stærk base som let kan optage H+-ioner. Natriumhydroxid(NaOH) som indeholder Na+ ioner og OHminus-ioner man omtaler også ofte Natriumhydroxid(NaOH) som en stærk base, selv om det er OHminus-ionen, der er basen og ikke Na+-ionen.
Ved en base kan man blande OHminus-ionen og H+-ioinen fra saltsyre og sammen danner de en reaktion og bliver til vand(H2O). Carbonat-ionen er også en base, den er dog stadig lidt stærkere end ammoniak.
Alle salte der indeholder Carbonat-ionen reagere basisk.

Forsøg omkring syrer og baser: 1. Reagerer forskellige metaller lige hurtigt med en syre? 2. Magnesium i syrer 3. Syrens ledningsevne

1. Reagere forskellige metaller lige hurtigt med en syre?:
Man skal bruge 4 reagensglas. Alle fyldt op med ca. 2ml fortyndet saltsyre(HCL). * Et af glassene putter vi et stykke Zink(Zn) i. * Et andet af glassene putter vi et stykke Jern(Fe) i. * Et tredje af glassene putter vi et stykke Magnesium(Mg) i. * Et fjerde af glassene putter vi et stykke Kobber(Cu) i.

Derefter vil der ske forskellige reaktioner i de 4 reagensglas.
Den første der reagere er Magnesium(Mg) derefter kommer Zink(Zn), Jern(Fe) og til sidst Kobber(Cu) som ikke engang reagere i saltsyren.

Ud af reagensglassene bliver der dannet stofferne Magnesiumclorid og Hydrogen.

2. Magnesium i syrer:
I dette forsøg skal man bruge 5 reagensglas. Hvor hver i sig af glassene skal fyldes med 10 ml af 5 forskellige syrer; * Et med Saltsyre * Et andet med Svovlsyre * Et tredje med Oxalsyre * Et fjerde med Citronsyre * Et femte med Eddikesyre

I alle reagensglassene skal man putte et stykke Magnesium i, hvor man så derefter afventer en reaktion, som kom til at se nogenlunde sådan ud;
Saltsyren Magnesiummet blev opløst af syren og begynder derefter at boble en masse og ryger også en smule.
Svovlsyren Magnesiummet bliver også her opløst og begynder også at boble meget. Den synker dog ikke og syren i glasset bliver også meget varmt.
Oxalsyren Magnesiummet bliver opløst men den bobler dog ikke så meget.
Citronsyren Magnesiummet bliver opløst men bobler ikke særlig meget.
Eddikesyren Magnesiummet bliver opløst og bobler lidt men synker ikke.

Grunden til at det ikke bobler lige meget i alle reagensglas er som sagt før at en syre kan have forskellige styrker. Den Stærkeste af syrerne er Salt- og Svovlsyre, derefter Oxalsyre, derefter Citronsyre og til sidst eddikesyre.
Alle Syrerne får en bestemt luftart når der bliver tilsat Magnesium(Mg). Det er Hydrogen(H).
Man kan altid se det er Hydrogen(H) der er luftart, hvis man tager og tænder en tændstik oh stikker den indover reagensglassene og der vil der ske det at tændstikken vil gå ud og sige ”puf”.
Der findes Hydrogen i alle syrer.

3. Syrens Ledningsevne:
I forsøget skal vi bruge; 1 strøm forsynder som vi skal putte 2 ledninger i (+ & -). Ledning 1 skal i 1 amperemeter og en ledning videre til en kulstang som ligger i et glas fyldt med syrer(salt-, svovl-, citron-, eddike- og oxalsyrer.) Mens Ledning 2 sættes fast til 1 anden kulstang som bliver puttet i de samme glas…

Dette er hvad amperemeteret måler strømstyrken til at være når der ledes strøm gennem en syrer og kulstænger:(de står i rækkefølge efter styrke)- Svovlsyrer med 2M(M=molaritet) er stærkest. Svovlsyre(H2SO4) -2M | Ca. 1,3 Ampere | Saltsyre(HCL) -2M | Ca. 1,0 Ampere | Saltsyre(HCL) -1M | Ca. 0,5 Ampere | Svovlsyre(H2SO4) -1M | Ca. 0,5 Ampere | Oxalsyre- 1M | Ca. 0,3 Ampere | Citronsyre- 1M | Ca. 0,04 Ampere | Eddikesyre- 1M | Ca. 0,04 Ampere | Som skemaet viser, er det svovl-, salt- og salpetersyre(står godt nok ikke på skemaet) der er stærkest af syrerne. | | Eddikesyre- 1M | |
Grunden til at Amperen skifter så meget når man flytter og sætter kulstængerne fra og til hinanden. Er at hvis du eks har en Syre, lad os sige saltsyre(HCL). Og at du så tager stængerne fra hinanden bliver strømmen svagere, fordi det er svære for strømmen at vandre fra stang til stang når de er langt fra hinanden. Men det kan også være lettere hvis molariteten i syren er større og derfor er fuld at H+-ioner. Så bliver der også en større Ampere.