Træning i avanceret læsning

sine noter og dermed^^r j^Kre huske en længere ^^^^ teksts Du kan EWfc^re udviklingj^fen eller flere størrelser over tid i en graf i et k^fciujiatsyem. I visse tekster kan det være nyttigt at indsætte etlM|Kiceret handlingsforløb på en tidslinje, fx EF's/EU's huSmniske^fc^ling - eller det kan give overblik og fremmeiJwcommelsen ar^fcteforskeirige faktorers indbyrdes størrelsesforhold og betydning^l^fc^t^cirkel- eller lagkagediagre lu læse en litterær tekst med et meget stort antal perso-

ner og stednavne, fe en islandsk saga, kan du tegne og illustrere et kort og indplacere personerne, deres bopæl osv. for at skabe overblik og støtte hukommelsen.

FORSTÅELSESSTRATEGIEN: LÆSENOTATER Der findes flere slags notater, men her vil vi kun beskæftige os med den slags notater, man gør under eller efter læsning for at få struktur på lektien og dermed forstå og huske den bedre. Hovedreglen for notater er, at de skal være korte og præcise -

LÆSENOTATER LAV MARGINSTIKORD MARKÉR MED UNDERSTREGNING Mange understreger alt for meget og alt for tilfældigt. Understregningen skal først ske, når man har tænkt over indholdet - og altså ideelt set først, når man har foretaget en overblikslæsning. Man skal kun understrege det allervæsentligste og det, som er vigtigt at huske: nøgleord, definitioner, konklusioner og lign.

Efter hvert afsnit lægger man bogen væk og formulerer indholdet af det læste med sine egne ord. Skriv de vigtigste oplysninger ned som stikord eller overskrifter i marginen, sådan at du senere ved et kort blik på stikordet bliver mindet om det centrale indhold i dette afsnit. Sæt selvklæbende sedler ind i bogen, hvis du ikke må skrive i den

FORMULÉR SPØRGSMÅL TIL HVERT AFSNIT
Læs ét afsnit ad gangen, og formulér indholdet af det læste for dig selv. Sammenfat det centrale indhold i et spørgsmål til teksten, og skriv det i marginen eller i dine notater. Lige inden du har gennemarbejdet teksten, kan du kontrollere din forståelse ved at prøve at besvare spørgsmålene uden at læse i bogen

FIND T E K S T E N S

STRUKTUR

Tænk over tekstens opbygning, og inddel den i klart adskilte afsnit. Skriv en dækkende overskrift til hvert afsnit

SKRIV EN LISTE MED TEKSTENS N Ø G L E O R D (DVS. DE ORD, DER F R E M H Æ V E R TEKSTENS FOKUS)
Ved en sagtekst med mange nye faglige begreber, fx en vanskelig biologi- eller fysiklektie, kan det være en god idé at opstille en liste med tekstens nøgleord, efterfulgt af en forklaring eller en definition på nøgleordene. Hvis du er tosproget, kan det være en god idé at oversætte nøgleordene til dit modersmål

SKRIV RESUMÉ Sammenfat og nedskriv i 5-10 linjer det væsentlige indhold i teksten. Det er vigtigt at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til læseformålet, så kun de overordnede ideer kommer med i resuméet

Find de 5 vigtigste afsnit i teksten, og nummerér dem efter væsentlighed

Træning i avanceret læsning

fx bare stikord eller korte konklusioner. Skriver man alle sine overvejelser ned, ender det alt for let med et langt referat af stort og småt i teksten. Det tager også for lang tid. Læsenotater skal først og fremmest sikre, at man tænker over det læste, og derefter skriver essensen af sine tanker ned. Det er som regel ikke meningen, at læsenotaterne skal bruges senere. De vil de typisk være for kortfattede, og man vil næppe kunne få meget ud af dem, hvis man læste dem blot nogle få dage senere. Du skal bruge dine egne, personlige formuleringer i læsenotaterne, da de netop afspejler din egen bearbejdelse af teksten. Men før du vælger dine favoritteknikker, er det bedst at prøve mange forskellige slags læsenotater. Læg mærke til, hvordan og hvor godt de medvirker til at øge din tekstforståelse.

Efter læsningen • skrive et resumé • sammenfatte det centrale i et mindmap • opsummere essensen af teksten for sig selv • genfortælle det væsentlige i teksten for en kammerat • sammenfatte den vigtigste idé eller pointen i teksten i én sætning

Studielæsning
Studielæsningsteknikken er optimal til lektielæsning. Den består af en sammenkobling af flere af de teknikker, der er omtalt i det foregående. Formålet med at læse lektier er at forstå og huske det læste. Disse to ting hænger snævert sammen: Man husker kun det, man forstår! Tit skal man lære helt nyt stof, som man skal kunne anvende senere, og man skal kunne forbinde det læste med den faglige viden, man har i forvejen. Lektielæsning, eller som vi kalder det her - studielæsning - er altså en proces, hvor man føjer ny viden til og bygger videre på allerede erhvervet viden. Forestil dig indlæringsprocesserne i hjernen som et konstruktionsarbejde. Din er viden kan betragtes som en slags indre bygningsværker, måske en hel by med både vejnet og bygninger under bestandig udvikling, ombygning og udvidelse. Du skal se din studielæsning i hvert fag som en proces, hvor du planlægger arbejdet i en række opgaver. Del tiden ind i små afgrænsede perioder, sådan at du arbejder dig gennem teksten opgave efter opgave, og ikke linje for linje. Indøv de følgende 5 trin, og gør dem til et fast ritual i din studielæsning.

PARVIS ØVELSE: AT U N D E R S T R E G E DET C E N T R A L E
1. Definér et læseformål til dagens lektie, og diskutér det med klassen. 2. Understreg de centrale passager i lektien. Sørg for kun at understrege det allervigtigste - det, som er nødvendigt for at kunne opfylde læseformålet. 3. Byt tekst med din sidemand, og læs det, han eller hun har understreget. 4. Diskutér jeres understregninger - er de dækkende, er der understreget for lidt eller for meget?

FORSTÅELSESSTRATEGIER, DER ANVENDES EFTER LÆSNINGEN Det er vigtigt at bruge tid på at vurdere sit læseudbytte og at kontrollere sin forståelse af det læste. Man kan fx opsummere for sig selv, hvad man fik ud af at læse teksten. Man kan også se sine læsenotater igennem og sammenfatte det centrale, fx i et mindmap. Det behøver ikke at tage ret lang tid at kontrollere, om man har fået opfyldt sit læseformål og forstået teksten. En opsummering af tekstens centrale indhold, hvad enten man nu blot tænker det igennem, laver et mindmap eller et skriftligt resumé, gør det lettere både at forstå og at huske teksten.

Træning i avanceret læsning

FORSTÅELSESSTRATEGIEN: MINDMAP SPØRGEHORISONT TIL N A T U R V I D E N S K A B E L I G E TEKSTER Naturvidenskabelige, informerende tekster, fx i biologi, fysik og kemLflfir ærelt en anden opbygning end sprogfagenes tekster. Alligevel erjilt i stfl^træk de samme spørgsmål, du skal stille, når du arbejder på^rorstå T|BL JA teksi^^Nedenfor kan du se et forslag til, hvordan du kan arbejj^systematisk melton forståelse. Du ska»~uge det meste af din tid på punkterne nævnt uJBer læsning. AktiviteterniMir og efter læsning tager kun en ganske lillej^l af den samlede tid, maskepi0%. Før læsning • Hvad er læseforr • Hvilket overordnet é) Mindmap er en visuel teknik, der kan bruges til at strukturere din læsning og dine tanker undervejs i læseprocessen. Teknikken baserer sig på enkle tegninger, symboler og stikord eller nøgleord, som kædes sammen i et visuelt mønster. Fidusen er, at netop visuelle indtryk huskes bedst. Arbejdet med den mere kreative side af hjernen kan i høj grad støtte og underbygge den tekstlige forståelse. I stedet for at følge teksten linje for linje og notere ned efter tekstens opbygning, vender man op og ned på det hele. Man begynder med det centrale, det overordnede eller helheden og sætter det i centrum i mindmappet. Derefter fortsætter man med at forbinde det centrale i teksten med alle de mere underordnede temaer og nuancer. Mindmap-teknikken skal øves jævnligt som en central del af den daglige lektielæsning. Den er også velegnet i forbindelse med notater i timerne samt i gruppearbejde, når gruppen fx som indledning til et nyt emne laver en fælles brainstorm. Teknikken skal øves individuelt, men det vil klart være en fordel for den enkelte elev, hvis også mindmap-teknikken blev en integreret del af selve undervisningen, således at de enkelte faglærere med passende mellemrum på tavlen eller på overhead illustrerer, hvordan dagens lektie kan struktureres i et mindmap. På de næste sider kan du se to eksempler på mindmap, et lavet i samfundsfag, et i dansk.

• hører teksten ind ur skal du begynoWned at finde ud af, hvordan

Hvis teksten står i en lærebl bogen er opbygget: • • • • •

Hvor er indholdsfortegnelsen Stikordsregister1? Tabeller og konstanter"? Hænger opgavenumre sammen Hvordan markeres vigtige begrg

lerering af bogens afsnit? rer?

Under læsning Spørgsmål til selve teksten kiy^e være: • • • • • Hvilke begreber handler^ksten om? Hvad betyder begrebej Hvilke forkortelser oÆiheder bruges der evt. for begreber! Hvordan hænger bweberne sammen? Indeholder tekstfÆjeviser/udledning af nye sammenhænge - i; Hvad er det, deÆevises/ udledes? Hvordan bevises det? • Hvilke vigtigejrmler (beregningsformler, kemiske stofformler) er de! teksten? Efter læsi Slut altidÉffmed at tænke teksten igennem én gang mere, og forklar på to linjer, hvad hele teksten drejer sig om

Træning i avanceret læsning

Globaliseringen
- den skal man ikke bekæmpe
G1/)BAUSERING. Sig ord« - og liejkkehårene vi) rejse sig på stærke grupperinger til hgjre og venstre i dét politiske spektrum. Til Imjre vil refleksen vatre: »Vi ønsker ikke, at. fremmede kulturer og BU-bureaukrater vælter Big ind over 06 og æder velfærdssamfundet op>- Og til venstre vil maii r son* det fremgik af et interview mød en svetwk antigtobalist fra Attac-bevsgelsen i xaradagKna avii - hæfte sig ved, at globaliseringen er et paradis for va)utaspekulnnt«r og multinationale selskaber. Med den tredje verden som den store laber. MEN an tiglobalisteme fra Wgpe lejre overser tre pointer t deres kamp. Den ene er, at globalisering ug velstand er to lider af samme sag. Uden globalisering, mindre velstand, før re jobmuligheder, færre kulturtilbud, færre udlandsrejser, terre forbrugsvarer, intet Internet -ja, fortsæt bare rækken. Den anden er, at globaliseringen ikke er en størrelse, som man sådan bare kan gige: ja, tak eller nej, tak til. Den er uafvendelig i den foratand, at det ikke or muligt at bremse hverken menneskers, virksomheden, penges eller informationers trang og lyst til at blive verdensomspændende. Her tater vi jo om selve drivkraften i hele menneskeheden« historie, og hvem kan bremse den? OG NETOP DET leder frem til den tredje pointe: At globaliseringen ikke betyder, at samfundet bevwgvr Mg i én bestemt retning. Der findes mange mulig« scenarier, og om vi ønsker det ene eller andet er vores politiske - valg. Én mulighed er at overlade globaliseringen til markedets præmisser. Men der er ogsA et alternativ: At regulere globaliseringen politisk og udbrede demokratiske værdier til regioner, hvor ulighed og barbari stadig hersker. Og det er det, vi skal gore. Vi skal ikke kæmpe mini globaliseringen, men for at skabe den bed« mulige udgave af den. POHTIKEN

Mindmap, lavet i dansk til analyse af Søren Ulrik Thomsens digt »Vent«.

faglærere normalt gøre en hel del ud af i den daglige undervisning. Når du har lært at læse og forstå de forskellige typer af grafiske fremstillinger, har du også erfaret, hvordan de samme informationer kan skrives på flere forskellige måder. Prøv at øve dig i at omskrive en normal lineær tekst til forskellige grafiske modeller. De er som regel meget nemmere at huske end almindelig tekstfremstilling, da de synliggør tekstens struktur og/eller informationer. Forståelsen af teksten findes ikke i hjernen som én lang linje. Forståelsen af teksten er et forestillingsindhold i læserens hoved, og altså ikke en indre rulletekst eller lignende. Ved at støtte sig til en grafisk model, som ikke er lineær, kan man i lighed med mindmapteknikken bruge ganske enkle figurer til at strukturere

Mindmap til analyse af avisleder fra Politiken d. 14.1.2001. iMvet i samfundsfag.

FORSTÅELSESSTRATEGIEN: GRAFISKE FORSTÅELSESMODELLER En lang række af de tekster, du støder på i de gymnasiale uddannelser, består ud over ord også af forskellige grafiske oversigter, fx tabeller, søjlediagrammer, cirkeldiagrammer, grafer. Disse teksttyper rummer ofte lige så mange informationer som almindelig tekst, blot i en anden og mere komprimeret form. Også disse teksttyper skal læses, fortolkes og forstås. Dette vil dine

Træning i avanceret læsning og kornpfcnere sine noter og dermed j^Rere huske en længere teksts indhx Du kan fx slSfcere udviklingen^en eller flere størrelser over tid i en graf i et kolbdinatsyst^R. I visse tekster kan det være nyttigt at indsætte etH^vritæiet handlingsforløb på en tidslinje, fx EF's/EU's historipfcydvikling - eller det kan give overblik og fremme hukonpnelseiT^^ætte forskellige faktorers indbyrdes størrelsesforMBid og betyol^^ind i et cirkel- eller lagkagediagram. Skal du læsgØh litterær tekst med et m^fclstort antal personer og stednavne, fe en islandsk saga, kan du tegne og illustrere et kort og indplacere personerne, deres bopæl osv. for at skabe overblik og støtte hukommelsen.

F O R S T Å E L S E S S T R A T E G I E N : LÆSENOTATER Der findes flere slags notater, men her vil vi kun beskæftige os med den slags notater, man gør under eller efter læsning for at få struktur på lektien og dermed forstå og huske den bedre. Hovedreglen for notater er, at de skal være korte og præcise -

LÆSENOTATER LAV MARGINSTIKORD Efter hvert afsnit lægger man bogen væk og formulerer indholdet af det læste med sine egne ord. Skriv de vigtigste oplysninger ned som stikord eller overskrifter i marginen, sådan at du senere ved et kort blik på stikordet bliver mindet om det centrale indhold i dette afsnit. Sæt selvklæbende sedler ind i bogen, hvis du ikke må skrive i den FORMULÉR SPØRGSMÅL TIL HVERT AFSNIT Læs ét afsnit ad gangen, og formulér indholdet af det læste for dig selv. Sammenfat det centrate indhold i et spørgsmål til teksten, og skriv det i marginen eller i dine notater. Lige inden du har gennemarbejdet teksten, kan du kontrollere din forståelse ved at prøve at besvare spørgsmålene uden at læse i bogen SKRIV RESUMÉ Sammenfat og nedskriv i 5-10 linjer det væsentlige indhold i teksten. Det er vigtigt at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til læseformålet, så kun de overordnede ideer kommer med i resuméet VÆLG DE V I G T I G S T E A F S N I T UD Find de 5 vigtigste afsnit i teksten, og nummerér dem efter væsentlighed MARKÉR MED UNDERSTREGNING Mange understreger alt for meget og alt for tilfældigt. Understregningen skal først ske, når man har tænkt over indholdet - og altså ideelt set først, når man har foretaget en overblikslæsning. Man skal kun understrege det allervæsentligste og det, som er vigtigt at huske: nøgleord, definitioner, konklusioner og lign. FIND T E K S T E N S S T R U K T U R Tænk over tekstens opbygning, og inddel den i klart adskilte afsnit. Skriv en dækkende overskrift tit hvert afsnit SKRIV EN LISTE MED TEKSTENS NØGLEORD (DVS. DE ORD, DER F R E M H Æ V E R TEKSTENS FOKUS) Ved en sagtekst med mange nye faglige begreber, fx en vanskelig biologi- eller fysiklektie, kan det være en god idé at opstille en liste med tekstens nøgleord, efterfulgt af en forklaring eller en definition på nøgleordene. Hvis du er tosproget, kan det være en god idé at oversætte nøgleordene til dit modersmål