Nytårstalen 2003 – en retorisk analyse
Indledning:
Retorik betyder simpelt, læren om talekunst. Det vil altså sige, at det er en kunst i sig selv at kunne fremføre en tale ved brug af virkemidler, og ikke mindst metoder, for at få sit budskabet fra talen frem klart og tydeligt. Der skal efter talens afslutning derfor ikke være tvivl om afsenderens mening, som i denne retoriske analyse vil være Anders Fogh Rasmussens.

Ud over selve talekunsten i retorik, bliver der inden for emnet også lagt stor fokus på det at kunne appellere til modtagerens følelser og fornuft, at fange modtagerens opmærksomhed og være overbevisende på samme tid. I danskverdenen kalder man dette for logos, ethos og pathos, hvilket der er kendt som de tre appelformer. Men ud over brugen af appelformerne er argumentation, hvilket vil sige at forsøge at vinde tilslutning til et synspunkt gennem begrundelse, lige så vigtig i talens disposition. Ligeledes her findes der også forskellige slags af argumentationsformer, som jeg løbende i opgaven vil beskrive, når den forhenværende statsministeren benytter sig af dem.

Argumentation i en tale til offentligheden er yderst vigtig, hvis man vil virke troværdig. Derfor har Stephen Toulmin udarbejdet en model for, hvordan argumenter er opbygget. Modellen er bygget op omkring tre grundlæggende og tre supplerende elementer. De grundlæggende - hvilket er påstand, belæg og hjemmel - vil altid være til stede i en argumentation, hvorimod de tre supplerende - som er rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør – elementer, ikke altid er til stede i et argument.

Den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, holdt i 2003 en politisk nytårstale, som i Danmark en en traditionsfølge til det nye år. Nytårstalen opsummerer det forgangne år på godt og ondt, og spår hvad fremtiden vil bringe af nye tiltag og udfordringer i 2004. På de følgende sider vil jeg lave en retorisk analyse af talen, hvor brugen af statsministerens argumentation og de andre ovenstående fokuspunkter vil spille en stor rolle som hovedemner i analysen.

Talens opbygning og afsnit:
Nytårstalen fra 2003, som er skrevet af Anders Fogh Rasmussen, er opdelt i fire hovedpunkter som nogle af de grundlæggende emner for året 2003. De fire punkter er således: EU-situationen i Danmark, de hjemlige udfordringer som Danmark som land skal takle, det danske samfunds grundværdier, og hvordan forældrenes ansvar spiller en stor rolle i forhold til børnenes trivsel og opdragelse. Ved hjælp af disse 4 fire hovedpunkter er talen bygget op omkring tydelige og gennemgående punkter og har en mere klar disposition med indledning, midte og slutning.

Første del, som den daværende statsminister udtrykker i nytårstalen, er EU-situationen i Danmark. Han kommer i denne første del af talen, fra side 1- til side 2 linje 67, ind på, hvor stolt han er over at være dansker. Dette er statsministeren, fordi danskerne har vist omverdenen, hvordan politiske synspunkter kan komme til udtryk på en fredelig måde. Han opfordrer derfor danskerne til at fortsætte med den positive udviklingen og stadig deltage aktivt i fremgangen af det nye Europa, som er ved at blive opbygget.

I andet afsnit, som tager sted fra side 2 linje 69 – side 3 linje 124, tager Anders Fogh Rasmussen fat i punktet, som lyder på de hjemlige udfordringer. Her skal Danmark tage ved lære fra den ældre generation og dermed fortsætte den igangværende positive udvikling. Trygheden i hverdagen skal prioriteres højere, børn og unge skal have et højere fagligt niveau og de tilbage blevende indvandrere skal sættes i arbejde.

Det danske samfunds grundværdier er noget man må leve med og derfor acceptere, hvis man vil bo i landet. Dette tredje afsnit, som netop handler om grundværdier, finder i nytårstalen fra 2003 sted fra side 3 linje 126 – side 4 linje 153. Dette afsnit er primært rettet mod de indvandrere, som bor og lever i Danmark. Men ud over det, skal vi som danskere værdsætte de indvandrere, som bidrager til det danske samfund og uden problemer indgår i dagliglivet i Danmark. Men dog, skal vi til tider kunne bekæmpe den religiøse og politiske fanatisme, som eventuelt kan få grobund i Danmark som følge af de mange indvandrere.

Det fjerde og sidste afsnit i Anders Fogh Rasmussens nytårstale handler simpelt, om forældrenes ansvar til for deres børn. Afsnittet finder sted fra side 4 linje 155 – side 4 linje 179. De danske børn og ikke mindst teenagere skal have – og har også brug for - støtte på hjemmefronten. Den danske stat kan ikke garantere lykke, men derimod skabe rammer. Dog skal dette i nytårstalen ikke betyde, at forældrene skal lægge deres ansvar helt fra sig, men derimod lade det fylde mere i hverdagen.

Analysering:
”Godaften – og godt nytår! De fleste danske familier har netop fejret julen med juletræ, julegudstjenester, familiebesøg og hjemlig hygge”. Sådan starter den daværende statsminister sin nytårstale fra 2003 på side 1, linje 5. Lige fra starten henvender Anders Fogh Rasmussen sig personligt til de tilhørende, idet han benytter sig af appelformen ethos. Dette gør den forhenværende statsministeren, da han sætter sig i modtagerens sted, som i dette tilfælde er de danske borgere. Ved hjælp af indledningen i talen bruger statsministeren ud over ethos også en af retorikkens fem sproglige dyder. Anders Fogh Rasmussen benytter sig af dyd nummer 4 – Ornatus. Statsministeren gør dette, da sproget er pyntet og derfor skaber sproglige billeder i hovedet hos de tilhørende seer nytårsaften.

Ud over brugen af appelformen ethos, benytter den tidligere statsminister sig også af den anden appelform, logos. Et tydeligt eksempel på dette kan ses på side 3, linje 121, hvor Anders Fogh Rasmussen blandt andet i afsnittet siger: ”Og der skal være frihed til forskellighed. Vi hverken skal eller vil blande os i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på”. Lige præcis i denne sætning benytter statsministeren sig af logos, da han bruger logisk argumentation ved at slutte afsnittet i talen af med: ”Danskhed er andet og mere end frikadeller og brun sovs”. Ved brugen af logos henvender statsministeren sig derfor til modtagerens fornuft, hvilket fører til, at han i første citat understreger, at vi som danskere selv er forskellige og vi derfor skal accepterer andre som de er.

Selvom Anders Fogh Rasmussen som statsminister i 2003, gjorde brug af appelformerne logos, ethos og pathos, bestod nytårstalen ikke kun af disse. I en tale er det vigtigt, at man bruger argumenter for at underbygge sin sag. Dette har den forhenværende statsminister også gjort på side 2 linje 74-75. Han har ved dette argument, ”Vi skal have højnet det faglige niveau. Det er betingelsen for at klare sig i fremtiden”, brugt Stephen Toulmins argumentationsmodel. Dette gjorde Anders Fogh Rasmussen, da han i argumentet havde en påstand og et belæg. Påstanden i argumentet er, “Vi skal have højnet det faglige niveau”. For at finde belægget spørger man – hvad baserer du det på? Belægget vil derfor i dette argument være: ”Det er betingelsen for at klare sig i fremtiden”. Den tredje del i Toulmins argumentationsmodel, hvilket er hjemlen, vil derfor være: For at klare sig i fremtiden, skal du have et højt fagligt niveau. Ud over dette, bruger statsministeren på linjen ovenover, altså side 2, linje 73, et autoritetsargument. Dette gør Anders Fogh Rasmussen, da han baserer sit argument på de internationale undersøger, som viser, at danske børn og unge lærer for lidt, hvilket vil sige, at statsministeren henviser til en autoritet, som i dette tilfælde er de danske børn og unge.
En anden type for argumentation er et argumentkneb. I nytårstalen bruger Anders Fogh Rasmussen på side 4 linje 162-166 et argumentkneb kaldet ”At går efter manden”. Argumentet, ”Vi har også som forældre et ansvar for at holde øje med, hvad vore børn går og laver. Det er godt nok at sikre pasningsgaranti for vore børn – men det fritager os ikke for ansvaret for vore børns trivsel og opdragelse. Børn kræver tid og opmærksomhed”, fokuserer på de danske forældre og deres ansvar til deres børns trivsel og ikke mindst opdragelse. Derfor er dette ”at gå efter manden”, da Anders Fogh Rasmussen går direkte efter forældrene, da han på en lidt pænere måde, latterliggøre de danske forældres måde at opdrage deres børn på. For at underbygge sit argument yderligere bruger statsministeren ordet ”pasningsgaranti” for at forældrene ikke skal betvivle deres opdragelsesarbejde indtil videre, men derimod være en smule mere effektive, da børn kræver tid og opmærksomhed.

Min vurdering
Det er tydeligt, at Anders Fogh Rasmussen kender midlerne og vejene for at opnå en god tale. Med dette mener jeg, at den tidligere statsminister i sin tale viser, hvordan appelformerne kan bruges og han forstår sig godt på at argumentere. Til visse tider er statsministeren lidt upræcis med hensyn til at argumentere for sin sag, så derfor kan jeg ikke sige, at nytårstalen fra 2003 er den bedste jeg har hørt eller læst. Når det så er sagt, så er Anders Fogh Rasmussen rigtig god til at fornemme situationen og spiller rigtig meget på den fællesfølelse, der finder sted i Danmark. Et eksempel på dette kunne være starten på nytårstalen, eller hvad angår danskernes mening til det stigende antal af indvandrere. Ud over det, gør den tidligere statsminister sin tale endnu stærkere med sproglige virkemidler, som en anekdote med en bekendt fra Letland, sproglige sammenbindinger og billedsprog. Disse midler, der er med til at fange modtagerens og tilhørernes opmærksomhed, hjælper med at få budskabet med nytårstalen tydeligere frem.

KOMMENTAR
Skriftlig fremstilling (dvs. sproglig kunnen): Du skriver klart og med få fejl. En ting, du kan kigge på, er din brug af dobbeltbestemthed (fx: når den forhenværende statsministeren)
Formidling (dvs. hvor godt og klart du formulerer dig): Der er sammenhæng i både de enkelte afsnit og i besvarelsens helhed. Dine pointer er tydelige, og det er meget få steder, jeg savner uddybning.
Besvarelsen af opgaven (dvs. hvor godt besvarer du opgaven): Du besvarer opgaven mere end tilfredsstillende, idet du udover at besvare det, du bliver bedt om, også kommer ind på øvrige relevante faglige pointer.
Anvendelse af faglige begreber (dvs. i hvilken grad formår du at bruge de faglige begreber i opgaven): Du viser klart, at du har styr på, de begreber du anvender.